AI assistant
Ørsted — M&A Activity 2016
May 10, 2016
Preview isn't available for this file type.
Download source fileAftale indgået i dag
DONG Energy og det statsejede selskab Energinet.dk har i dag indgået en aftale
om, at Energinet.dk køber DONG Energy's ejerandel på 100% i DONG Gas
Distribution A/S og relaterede operationelle aktiviteter. 97 medarbejdere
overdrages, når handlen er gennemført den 30. september 2016.
DONG Gas Distribution A/S og relaterede operationelle aktiviteter vil blive
solgt til en samlet pris på DKK 2,3 milliarder (selskabsværdi), og forventes at
resultere i en gevinst ved salg af virksomheder (ikke en del af EBITDA) på DKK
1,5 milliarder. DONG Gas Distribution A/S’ bidrag til EBITDA i 2015 var DKK 360
millioner.
Handlens endelige gennemførelse er blandt andet betinget af godkendelse fra
Finansministeriet, Energi-, Forsynings,- og Klimaministeriet og
konkurrencemyndighederne. DONG Energy og Energinet.dk har endvidere indgået en
aftale om ydelser i en overgangsperiode, efter at handlen er gennemført.
DONG Gas Distribution A/S er et netselskab, som transporterer gas til cirka
122.000 kunder i Syd- og Sønderjylland samt Vest- og Sydsjælland. Frasalget til
Energinet.dk er en del af den politiske aftale om DONG Energy's børsnotering.
Indholdet af denne meddelelse har ingen indflydelse på DONG Energy's tidligere
udmeldte forventninger til regnskabsåret 2016.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Media Relations
Morten Kidal
+45 9955 9583
Investor Relations
Henrik Brünniche Lund
+ 9955 9722
Denne meddelelse udgør ikke et tilbud om salg eller en opfordring til tilbud om
at købe eller tegne aktier eller andre værdipapirer i DONG Energy A/S eller
dets datterselskaber. Denne meddelelse er ikke rettet mod personer, der er
hjemmehørende i en retskreds, hvor udsendelse eller distribution af denne
meddelelse vil stride imod lovgivningen i den pågældende retskreds. Denne
meddelelse må ikke blive videresendt til personer, der er hjemmehørende i en
sådan retskreds. Derfor må denne meddelelse ikke blive distribueret i
retskredse uden for Danmark, hvis en sådan distribution ville nødvendiggøre
registrering, forbehold eller medføre andre krav. Personer, der kommer i
besiddelse af denne meddelelse, forventes på egen hånd at indhente eventuelle
nødvendige oplysninger om eventuelt gældende restriktioner og at overholde
sådanne restriktioner.
DONG Energy er en af de førende energikoncerner i Nordeuropa. Hovedsædet ligger
i Danmark. Omkring 6.700 ambitiøse medarbejdere er dybt engagerede i at
udvikle, opføre og drive havmølleparker, producere el og varme fra vores
kraftværker, levere energi til privat- og erhvervskunder samt producere olie og
gas. Koncernen havde i 2015 en omsætning på 71 mia. kr. (9,5 mia. euro). Læs
mere på www.dongenergy.com