Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Ørsted M&A Activity 2012

May 1, 2012

Preview isn't available for this file type.

Download source file
{# SEO P0-1: filing HTML is rendered server-side so Googlebot sees the full text without executing JS or following an iframe to a Disallow'd CDN path. The content has already been sanitized through filings.seo.sanitize_filing_html. #}

DONG Energy har gennemført opkøbet af Shell Gas Direct

I forlængelse af koncernmeddelelse den 18. oktober 2011, kan DONG Energy
oplyse, at opkøbet af Shell Gas Direct fra Shell UK nu er gennemført.

DONG Energy har overtaget Shell Gas Direct for GBP 30 mio. svarende til cirka
DKK 260 mio.

“I det nye selskab, DONG Energy Sales UK, er vores vigtigste opgave lige nu at
sikre kunderne en smidig overgang og fortsætte den hidtidige førsteklasses
service. Vi vil bestræbe os på at udvide og styrke denne service med nye tilbud
og skræddersyede løsninger”, siger koncerndirektør Lars Clausen, DONG Energy.

Med en årlig leverance på omtrent 2,5 milliarder kubikmeter naturgas til
erhvervskunder er Shell Gas Direct blandt Storbritanniens største
gashandelsselskaber. Selskabet er placeret i London og har cirka 130
medarbejdere og en markedsandel på erhvervsmarkedet på 11 pct.

DONG Energy er allerede en etableret aktør i England med havmølleparker, et
gasfyret kraftværk og efterforskning og udvinding af olie og naturgas.

Indholdet af denne meddelelse ændrer ikke de tidligere udmeldte forventninger
til det finansielle resultat for regnskabsåret 2011 eller det udmeldte
forventede investeringsniveau.

Yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Media Relations
Morten Kidal
+45 9955 9583

Investor Relations
Morten Hultberg Buchgreitz
+45 9955 9750

DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i
Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere
og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring
6.000 medarbejdere og omsatte for 57 mia. kr. (EUR 7,6 mia.) i 2011. For
yderligere information, se www.dongenergy.com.