AI assistant
Ørsted — M&A Activity 2011
Oct 18, 2011
Preview isn't available for this file type.
Download source fileDONG Energy og Shell UK har underskrevet aftale om, at DONG Energy overtager
gashandelsselskabet Shell Gas Direct for GBP 30 mio. svarende til cirka DKK 260
mio. Overtagelsen omfatter samtlige aktier, og handlen gennemføres i de
kommende måneder
Med en årlig leverance på omtrent 2,5 milliarder kubikmeter naturgas er Shell
Gas Direct et af Storbritanniens største gashandelsselskaber. Selskabet har
cirka 100 medarbejdere og en markedsandel på erhvervsmarkedet på 11 pct..
”Overtagelsen af Shell Gas Direct giver os en unik mulighed for at entrere det
engelske naturgasmarked. Selskabet har en betydelig kundeportefølje og en
erfaren salgsstyrke, som jeg glæder mig til at byde velkommen i DONG Energy”,
siger koncerndirektør Lars Clausen.
DONG Energy er allerede en etableret aktør i England med havmølleparker, et
gasfyret kraftværk og efterforskning og udvinding af olie og naturgas. Med
købet af Shell Gas Direct bliver Storbritannien det første land udenfor
Danmark, hvor DONG Energy opnår en fuldt integreret markedsposition.
Handlens gennemførelse er betinget af endelig godkendelse hos EU's
konkurrencemyndigheder og forventes at være på plads i foråret 2012.
Indholdet af denne meddelse ændrer ikke de tidligere udmeldte forventninger til
det finansielle resultat for regnskabsåret 2011 eller det udmeldte forventede
investeringsniveau.
For yderligere information, kontakt:
Media Relations
Helene Aagaard
tlf. 9955 9330
Investor Relations
Morten Hultberg Buchgreitz
tlf. 9955 9750
DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i
Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere
og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring
6.000 medarbejdere og omsatte for 55 mia. kr. (EUR 7,3 mia.) i 2010. For
yderligere information, se www.dongenergy.com