Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Ørsted Earnings Release 2016

Nov 8, 2016

Preview isn't available for this file type.

Download source file

Vækst i driftsresultatet på 7% i 3. kvartal 2016

• Driftsindtjeningen (EBITDA) steg med 7% og udgjorde 4,8 mia. kr. i 3. kvartal
2016. Forbedringen blev drevet af en stigning på 19% i Wind Power samt en
positiv effekt fra engangsbeløb fra en afsluttet genforhandling af en
gaskøbskontrakt. Dette blev delvist modsvaret af effekten fra lavere gas- og
oliepriser og færre volumener fra Ormen Lange-feltet. Det underliggende
driftsresultat renset for poster af ikke-tilbagevendende karakter steg med 5%

• Justeret ROCE (seneste 12 måneder) udgjorde 15% mod 8% ved udgangen af
september 2015

• Periodens resultat i 3. kvartal 2016 udgjorde 3,3 mia. kr. og var dermed 2,9
mia. kr. højere end i 3. kvartal 2015. Stigningen skyldtes højere EBITDA,
lavere afskrivninger samt avance på 1,3 mia. kr. ved salg af
gasdistributionsnettet til Energinet.dk

• De frie pengestrømme i 3. kvartal 2016 udgjorde -1,9 mia. kr. mod -5,4 mia.
kr. i 3. kvartal 2015. Forbedringen var drevet af det højere EBITDA, lavere
nettorentebetalinger, lavere betalt skat samt frasalg

• Nettogælden steg fra 3,8 mia. kr. ved udgangen af juni 2016 til 5,9 mia. kr.
ved udgangen af september 2016.

Henrik Poulsen, administrerende direktør og koncernchef siger i en kommentar
til delårsrapporten:
”Koncernen fortsætter med at udvikle sig positivt og i overensstemmelse med
vores strategiske og finansielle planer. Vi fastholder vores forventninger til
2016 om en driftsindtjening (EBITDA) på 20-23 mia. kr. og et samlet
investeringsniveau på 18-21 mia. kr.

Vi har besluttet at igangsætte en proces med det formål ultimativt at afhænde
vores olie- og gasforretning. Dette skal ses i lyset af DONG Energy’s
strategiske udvikling i retning af at blive en globalt førende virksomhed inden
for vedvarende energi samt et ønske om at sikre vores O&G forretning de bedst
tænkelige langsigtede udviklingsmuligheder. Resultatet og timingen af denne
proces er naturligvis forbundet med en vis usikkerhed.

O&G fortsætter den markante restrukturering af forretningen og har leveret en
flot operationel performance i årets første 9 måneder. Omkostningsniveauet
fortsætter i nedadgående retning som følge af fortsat genforhandling af
leverandørkontrakter, reduceret efterforskningsindsats og forbedret
driftseffektivitet. De samlede omkostninger og investeringer er reduceret med
36% i forhold til samme periode sidste år. Vi forventer nu, at O&G opnår
positive frie pengestrømme i 2016, et år tidligere end forventet.

Vi arbejder p.t. på at opføre syv store havvindparker. Projekterne, der har en
samlet kapacitet på 4,4 GW, forløber planmæssigt. Parallelt hermed fortsætter
vi med at forme vores pipeline af mulige havvindprojekter til perioden efter
2020.

I oktober indviede vi det biomasse-konverterede Studstrupværket, der nu kan
levere CO2-fri varme til 225.000 indbyggere i Århus. Biomassekonverteringen på
Avedøreværket følger også planen, og forventes færdiggjort i løbet af Q4, mens
indvielse af det biomasse-konverterede Skærbækværket følger i 2017. Opførelsen
af REnescience-anlægget i Storbritannien går efter planen, og vi forventer at
kunne indvie anlægget i 2017.”

Vigtige begivenheder siden delårsrapporten for 1. halvår 2016
DONG Energy har nået væsentlige milepæle siden aflæggelsen af delårsrapporten
for 1. halvår 2016:

• Den 16. august modtog DONG Energy tilladelse fra den britiske regering til at
opføre havmølleparken Hornsea Project Two 89 kilometer ud for Yorkshires kyst.
Projektet får en kapacitet på op til 1,8 GW og vil bestå af op til 300
vindmøller. Parken vil kunne levere elektricitet til ca. 1,6 millioner britiske
husstande. Projektet kan deltage i fremtidige auktioner om CfD’er i
Storbritannien

• Den 30. august afsagde Sø- og Handelsretten dom i sagen vedrørende det
tidligere Elsam. Dommen gik imod DONG Energy. Afgørelsen er anket

• Den 6. september afsluttede DONG Energy yderligere en genforhandling af en
langsigtet, olieindekseret gaskøbskontrakt med et godt resultat. Det samlede
engangsbeløb fra genforhandlinger af gaskøbskontrakter forventes at udgøre 3,8
mia. kr. i 2016

• Den 30. september gennemførte DONG Energy frasalget af vores
gasdistributionsnet til Energinet.dk

• Den 10. oktober indviede DONG Energy det biomassekonverterede Studstrupværk.
Idriftsættelsen giver et markant bidrag til den grønne omstilling og er en
væsentlig grøn milepæl for DONG Energy

Forventninger til 2016
Forventningerne til EBITDA og bruttoinvesteringer er uændrede i forhold til
halvårsrapporten for 1. halvår 2016. Vi har tidligere kommunikeret, at vores
EBITDA forventning er under forudsætning af, at vi gennemfører to frasalg i
Wind Power. Vi gennemførte frasalget af Burbo Bank Extension i 1. kvartal 2016,
og vi arbejder p.t. på at frasælge ejerandele i vores britiske Race Bank og
Walney Extension projekter. Vi forventer enten af afslutte det ene af disse
frasalg i 4. kvartal 2016 og det andet i 2017 eller at afslutte begge frasalg i
løbet af 2017. Baseret på det opnåede EBITDA frem til september, inklusiv
modtagne engangsbetalinger fra genforhandlede gaskontrakter på i alt 3,8 mia.
kr., forventer vi at være inden for EBITDA intervallet på 20-23 mia. kr. selv i
et scenarie, hvor der ikke afsluttes yderligere frasalg i 2016:

• EBITDA (business performance) forventes at udgøre 20-23 mia. kr. i 2016

• Bruttoinvesteringerne for 2016 forventes at udgøre 18-21 mia. kr.

Telefonkonference
I forbindelse med aflæggelse af delårsrapporten vil der blive afholdt en
telefonkonference for investorer og analytikere tirsdag 8. november 2016 kl.
11.00:

Danmark: +45 35 44 55 83
International: +44 203 194 0544

Telefonkonferencen kan følges live:
http://www.dongenergy.com/telekonference

Præsentationsmateriale vil være tilgængeligt før konferencen:
http://www.dongenergy.com/praesentationer

Delårsrapporten kan downloades på:
http://www.dongenergy.com/rapporter

Yderligere information
Media Relations
Martin Barlebo
99 55 95 52

Investor Relations
Henrik Brünniche Lund
99 55 97 22

DONG Energy (NASDAQ OMX: DENERG) er en af Nordeuropas førende energikoncerner
og har hovedsæde i Danmark. Omkring 6.500 ambitiøse medarbejdere er beskæftiget
med at udvikle, opføre og drive havmølleparker, producere el og varme fra vores
kraftværker, levere energi til privat- og erhvervskunder og producere olie og
gas. Koncernomsætningen udgjorde DKK 71 mia. (EUR 9,5 mia.) i 2015. For
yderligere oplysninger henvises til www.dongenergy.com.