Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Ørsted Earnings Release 2016

Dec 21, 2016

Preview isn't available for this file type.

Download source file

DONG Energy opjusterer sine forventninger til koncernens driftsindtjening
(EBITDA) til 24-25 mia. kr. fra et tidligere interval på 20-23 mia. kr. for
2016.

Wind Powers EBITDA forventes nu at ligge i den høje ende af intervallet 10-12
mia. kr.

Selskabet specificerer også sine forventninger til bruttoinvesteringer til den
lave ende af det tidligere udmeldte interval på 18-21 mia. kr.

Den opjusterede forventning er udløst af frasalget af 50 % af havmølleparken
Race Bank. Hertil kommer stærk operationel performance og
omkostningsreduktioner i Oil & Gas kombineret med resultater, der er bedre end
forventet fra både genforhandlinger af gaskontrakter samt fra driften i
Distribution & Customer Solutions.

Henrik Poulsen, CEO i DONG Energy, siger:

"Vi har haft et rigtigt godt år i DONG Energy og gjort store fremskridt både
strategisk og operationelt inden for alle forretningsområder. Vi har fortsat
den grønne omstilling og samtidig haft en betydelig vækst i driftsindtjeningen.
Alle forretningsområder har leveret bedre end forventet eller i den høje ende
af vores forventninger, og frasalget af 50% af havmølleparken Race Bank er
udslagsgivende for, at vi nu opjusterer vores forventninger til
driftsindtjeningen for 2016 til 24-25 mia. kr.”

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Media Relations
Ulrik Frøhlke
+45 99 55 95 52

Investor Relations
Henrik Brünniche Lund
+45 99 55 97 22
[email protected]

DONG Energy (NASDAQ OMX: DENERG) er en af Nordeuropas førende energikoncerner i
Nordeuropa. Hovedsædet ligger i Danmark. Omkring 6.500 ambitiøse medarbejdere
er med til at udvikle, opføre og drive havmølleparker, producere el og varme
fra vores kraftværker, levere energi til privat- og erhvervskunder samt
producere olie og gas. I 2015 omsatte koncernen for 71 mia. kr. (EUR 9,5 mia.)
i 2015. Læs mere på www.dongenergy.com.