Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Ørsted Capital/Financing Update 2015

Dec 14, 2015

Preview isn't available for this file type.

Download source file

DONG Energy A/S har i dag underskrevet en 5-årig syndikeret kreditfacilitet på
EUR 1,4 mia. samt en 3-årig syndikeret kreditfacilitet på EUR 350 mio. Begge
faciliteter indeholder to optioner på at forlænge faciliteten med yderligere et
år. Faciliteterne erstatter den eksisterende EUR 1,3 mia. syndikerede
kreditfacilitet underskrevet i august 2011 samt bilaterale faciliteter.

Med de nye faciliteter drager DONG Energy fordel af de nuværende gunstige
vilkår på det europæiske marked for virksomhedskreditter.

Kreditfaciliteterne er arrangeret af DONG Energy med en udvalgt gruppe af 14
nordiske og internationale banker, der deltager i transaktionen som Bookrunners
og Mandated Lead Arrangers med Nordea og Royal Bank of Scotland som
koordinatorer. De 14 banker er: Barclays Bank PLC, BNP Paribas, Citibank,
Danske Bank AS, Deutsche Bank Luxembourg S.A., Goldman Sachs International
Bank, Handelsbanken, J.P. Morgan Limited, MORGAN STANLEY, Nordea, RABOBANK,
SEB, The Bank of Tokyo-Mitsubishi UFJ, Ltd. og The Royal Bank of Scotland.

Kreditfaciliteterne skal benyttes til DONG Energy’s almindelige
forretningsaktiviteter.

Indholdet af denne meddelelse ændrer ikke DONG Energy's tidligere udmeldte
forventninger til det finansielle resultat for regnskabsåret 2015 eller det
forventede investeringsniveau i 2015-2016.

For yderligere information kan du kontakte:

Media Relations
Ulrik Frøhlke
+45 9955 9560

Investor Relations
Allan Bødskov Andersen
+45 9955 9769

DONG Energy er en af de førende energivirksomheder i Nordeuropa og har
hovedsæde i Danmark. Omkring 6.500 ambitiøse medarbejdere arbejder med at
efterforske og producere olie og gas, udvikle, bygge og drive havmølleparker og
kraftværker og levere energi til både private kunder og virksomheder hver dag.
Koncernen havde i 2014 en omsætning på 67 mia. kr. (9,0 mia. euro). For
yderligere oplysninger se www.dongenergy.com