Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Ørsted Capital/Financing Update 2013

Jul 2, 2013

Preview isn't available for this file type.

Download source file

IKKE BEREGNET TIL UDSENDELSE, OFFENTLIGGØRELSE ELLER DISTRIBUTION, DIREKTE
ELLER INDIREKTE, TIL AMERIKANSKE INDIVIDER ELLER I AMERIKAS FORENEDE STATER,
AUSTRALIEN, CANADA, ITALIEN ELLER JAPAN, SOM NÆRMERE ANGIVET NEDENFOR UNDER
OVERSKRIFTEN "RESTRIKTIONER FOR UDBUD OG DISTRIBUTION".

DENNE KONCERNMEDDELELSE OG DET RELATEREDE MATERIALE UDGØR IKKE ET UDBUD AF
VÆRDIPAPIRER I AMERIKAS FORENEDE STATER ELLER TIL AMERIKANSKE INDIVIDER. DE
HERI NÆVNTE OBLIGATIONER ER IKKE BLEVET OG VIL IKKE BLIVE REGISTRERET I HENHOLD
TIL DEN AMERIKANSKE VÆRDIPAPIRHANDELSLOV AF 1933 MED SENERE ÆNDRINGER ("DEN
AMERIKANSKE VÆRDIPAPIRHANDELSLOV"). OBLIGATIONERNE MÅ IKKE UDBYDES ELLER SÆLGES
I AMERIKAS FORENEDE STATER ELLER TIL ELLER PÅ VEGNE AF AMERIKANSKE INDIVIDER
(SOM DETTE BEGREB ER DEFINERET I "REGULATION S" I DEN AMERIKANSKE
VÆRDIPAPIRHANDELSLOV), MEDMINDRE DETTE SKER I HENHOLD TIL EN DISPENSATION FRA
DEN AMERIKANSKE VÆRDIPAPIRHANDELSSLOVS REGISTRERINGSKRAV. VÆRDIPAPIRERNE VIL
IKKE BLIVE UDBUDT OFFENTLIGT I AMERIKAS FORENEDE STATER.

DONG Energy meddeler herved selskabets intention om at udstede nye
efterstillede obligationer med første mulige indfrielse til kurs pari den 8.
juli 2018 og udløb i 3013 (de ”Nye NC5 Obligationer”).

Strukturen på de Nye NC5 Obligationer er i overensstemmelse med gældende
markedsstandard, og de Nye NC5 Obligationer forventes at opnå 50%
egenkapitalvægt hos S&P, Moody’s og Fitch. Udstedelsens samlede nominelle beløb
forventes at blive på EUR 500.000.000 (benchmark-størrelse).

Udstedelseskursen, det samlede nominelle beløb af de Nye NC5 Obligationer, der
skal udstedes, rentekuponen, kreditmarginerne, udstedelsesprovenuet og
forretningen til den første mulige indfrielse til kurs pari forventes at blive
fastsat senere i dag.

Prospektet for de Nye NC5 Obligationer er godkendt af den finansielle
tilsynsmyndighed i Luxembourg (Commission de Surveillance du Secteur
Financier), og er tilgængelig for kvalificerede investorer (som defineret i
Prospektdirektivet) og for private investorer i visse specifikke
jurisdiktioner, når prospektet lovligt må distribueres til private investorer i
de relevante jurisdiktioner.

Prospektet kan findes på DONG Energy’s hjemmeside:
(http://www.dongenergy.com/da/3013NC5hybridcapital), og kan ses af
kvalificerede investorer, samt af private investorer, når prospektet er blevet
passportet til den relevante jurisdiktion.

Indholdet af denne meddelelse ændrer ikke DONG Energy's tidligere udmeldte
forventninger til det finansielle resultat for regnskabsåret 2013 eller det
forventede investeringsniveau i 2013-2014.

For yderligere information, kontakt:

Media Relations
Karsten Anker Petersen
+45 9955 9662

Investor Relations
Allan Bødskov Andersen
+45 9955 9769

RESTRIKTIONER FOR UDBUD OG DISTRIBUTION
Værdipapirer må ikke udbydes eller sælges i Amerikas Forenede Stater uden en
registrering i henhold til eller dispensation fra Den Amerikanske
Værdipapirhandelslovs registreringskrav. De værdipapirer, der henvises til
heri, har ikke været og vil ikke blive registreret i henhold til Den
Amerikanske Værdipapirhandelslov eller værdipapirlovgivningen i en delstat
eller en anden jurisdiktion i Amerikas Forenede Stater og må ikke direkte eller
indirekte udbydes, sælges eller leveres i Amerikas Forenede Stater eller til
eller på vegne af amerikanske individer. Dette materiale og de deri indeholdte
oplysninger må ikke sendes eller gives til et individ i Amerikas Forenede
Stater eller i andre henseender til andre individer, bortset fra i forbindelse
med en offshore transaktion i henhold til Regulation S i Den Amerikanske
Værdipapirhandelslov. Værdipapirer vil ikke blive udbudt i Amerikas Forenede
Stater. De heri nævnte værdipapirer er underlagt amerikansk skattelovgivning og
må ikke udbydes, sælges eller leveres i Amerikas Forenede Stater eller
tilhørende besiddelser eller til et amerikansk individ, bortset fra i
forbindelse med bestemte transaktioner, der er tilladt i henhold til amerikansk
skattelovgivning. Begreber, der er anvendt i dette afsnit, har samme betydning
som i den amerikanske indkomstskattelov med tilhørende forordninger.

Dette materiale og de heri indeholdte oplysninger må ikke sendes eller gives
til individer i Australien, Canada, Italien eller Japan eller i nogen anden
jurisdiktion, hvor udbud eller salg af de heri beskrevne værdipapirer ville
være forbudt i henhold til gældende lovgivning.

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
I forhold til hver EØS medlemsstat, der har implementeret Prospektdirektivet
(hver en "Relevant Medlemsstat"), ud over Østrig, Danmark, Finland, Holland,
Norge og Sverige ("Udbudsjurisdiktionerne"), har DONG Energy erklæret og
accepteret, at DONG Energy med virkning fra og med den dato, hvor
Prospektdirektivet er implementeret i den Relevante Medlemsstat (den "Relevante
Implementeringsdato"), ikke har udbudt og ikke vil udbyde de Nye NC5
Obligationer til offentligheden i den pågældende Relevante Medlemsstat forud
for offentliggørelsen af et prospekt i relation til de Nye NC5 Obligationer,
der er blevet godkendt af den kompetente myndighed i den pågældende Medlemsstat
eller, hvor det måtte være relevant, er blevet godkendt i en anden Relevant
Medlemsstat og anmeldt til den kompetente myndighed i denne Relevante
Medlemsstat, i overensstemmelse med Prospektdirektivet og gældende lovgivning,
bortset fra at der med virkning fra og med den Relevante Implementeringsdato i
den pågældende Relevante Medlemsstat må foretages udbud af de Nye NC5
Obligationer til enhver juridisk enhed, der er en kvalificeret investor, som
defineret i Prospektdirektivet (hver en "EØS Kvalificeret
Værdipapirindehaver").

I denne bestemmelse betyder udtrykket "udbud af de Nye NC5 Obligationer til
offentligheden" i relation til værdipapirer i en Relevant Medlemsstat
kommunikation i enhver form og på enhver måde ved hjælp af tilstrækkelige
oplysninger om udbudsbetingelserne og de værdipapirer, der skal udbydes, for at
gøre en investor i stand til at beslutte at købe eller tegne værdipapirerne,
idet dette kan blive ændret i den pågældende Medlemsstat ved ethvert tiltag,
der implementerer Prospektdirektivet i den pågældende Medlemsstat, og udtrykket
"Prospektdirektiv" betyder Direktiv 2003/71/EU (med ændringer, herunder
direktivet om ændring af Prospektdirektivet fra 2010, i det omfang det måtte
være implementeret i den relevante Medlemsstat), og omfatter alle relevante
implementeringstiltag i den Relevante Medlemsstat, og udtrykket "direktivet om
ændring af Prospektdirektivet fra 2010" henviser til direktiv 2010/73/EU.

DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner. Vores forretning er
baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og
tilknyttede produkter i Nordeuropa. DONG Energy beskæftiger knap 7.000
medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Koncernen omsatte for 67 mia. kr. (EUR
9,0 mia.) i 2012. For yderligere information, se www.dongenergy.com.