AI assistant
Ørsted — Capital/Financing Update 2011
Jan 13, 2011
Preview isn't available for this file type.
Download source fileTidligere i dag annoncerede DONG Energy selskabets intention om at udstede nye
hybridobligationer med forfaldsdato i 3010. De nye hybridobligationer er nu
blevet succesfuldt udstedt.
Nøgleoplysninger om udstedelsen:
Beløb EUR 700 mio.
Forfaldsdato 1. juni 3010
Første call dato 1. juni 2021
Kuponrente til første call dato 7,75%
Margin 450bp
Notering Luxembourg
Der var betydelig efterspørgsel efter hybridobligationerne, og ordrebogen blev
flere gange overtegnet.
”Vi er meget tilfredse med den positive modtagelse DONG Energy har fået fra
investorerne ved denne udstedelse. Udstedelsen styrker vores solide
kapitalstruktur yderligere”, siger Carsten Krogsgaard Thomsen,
koncernfinansdirektør i DONG Energy.
DONG Energy's rating er A- med stabilt outlook fra Standard & Poor's samt Baa1
med stabilt outlook fra Moody's. Hybridobligationerne forventes at få en BB+
rating af Standard & Poor's og Baa3 rating af Moody's.
Barclays Capital, Deutsche Bank, J.P. Morgan og Société Générale deltog som
Joint Lead Managers på denne transaktion.
Indholdet af denne meddelelse ændrer ikke de tidligere udmeldte forventninger
til det finansielle resultat for regnskabsåret 2010eller det udmeldte
forventede investeringsniveau.
For yderligere information, kontakt:
Media Relations
Ulrik Frøhlke
+45 9955 9560
Investor Relations
Morten Hultberg Buchgreitz
+45 9955 9750
DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i
Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere
og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring
6.000 medarbejdere og omsatte for knap 50 mia. kr. (EUR 6,6 mia.) i 2009. For
yderligere information, se www.dongenergy.com.