AI assistant
Ørsted — Board/Management Information 2014
Mar 11, 2014
Preview isn't available for this file type.
Download source fileThomas Thune Andersen vil blive valgt som ny bestyrelsesformand for DONG Energy
A/S.
Thomas Thune Andersen har mange års erfaring fra energisektoren og sidder i dag
i bestyrelsen i en række internationale virksomheder, der beskæftiger sig med
energi, logistik og distribution. Han er blandt andet formand for bestyrelsen
for Lloyd’s Register Group, næstformand i VKR Holding A/S og medlem af
bestyrelsen for Scottish & Southern Energy (SSE), der er et førende
energiselskab, som producerer og distribuerer elektricitet og naturgas til
kunder i Storbritannien og Irland.
Idet SSE og DONG Energy har et partnerskab inden for vindenergi, skal Thomas
Thune Andersen udtræde af SSE's bestyrelse, før han kan vælges som formand for
DONG Energy. Dette sker ved generalforsamlingen i SSE den 17. juli 2014,
hvorefter Thomas Thune Andersen snarest derefter vil blive valgt som formand
for bestyrelsen for DONG Energy A/S på en ekstraordinær generalforsamling.
Da Thomas Thune Andersen først tiltræder formandsposten efter en ekstraordinær
generalforsamling, indstiller nomineringskomitéen i DONG Energy A/S, at Benny
D. Loft vælges til formand på den ordinære generalforsamling den 12. marts 2014
med henblik på at varetage hvervet i den mellemliggende periode.
Nomineringskomitéen indstiller samtidigt, at Jørn Peter Jensen vælges som ny
næstformand for DONG Energy A/S.
Indholdet af denne meddelelse ændrer ikke DONG Energy’s tidligere udmeldte
forventninger til det finansielle resultat for regnskabsåret 2014 eller det
udmeldte forventede investeringsniveau for 2014-2015.
For yderligere information, kontakt:
Media Relations
Karsten Anker Petersen
+45 9955 9662
Investor Relations
Allan Bødskov Andersen
+45 9955 9769
DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner. Vores forretning er
baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og
tilknyttede produkter i Nordeuropa. DONG Energy beskæftiger omkring 6.500
medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Koncernen omsatte for 73 mia. kr. (EUR
9,8 mia.) i 2013. For yderligere information, se www.dongenergy.com