AI assistant
Rockwool — Regulatory Filings 2015
Sep 29, 2015
Preview isn't available for this file type.
Download source fileI dag annoncerer ROCKWOOL International A/S et forandringsprogram med henblik
på at gøre koncernen mere agil og omkostningseffektiv
Hedehusene, Danmark, 2015-09-29 09:32 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Meddelelse nr. 10 – 2015
Til NASDAQ Copenhagen
ROCKWOOL International A/S
Hovedgaden 584, Indgang C
2640 Hedehusene
Tlf.: 46 56 03 00
www.rockwool.com
CVR-nr.: 54879415
- september 2015
Omfattende forandringsprogram lanceret for at forbedre konkurrenceevne og
rentabilitet
I dag annoncerer ROCKWOOL International A/S et forandringsprogram med henblik
på at gøre koncernen mere agil og omkostningseffektiv:
- Organisationen bliver omstruktureret, så den bliver enklere med færre lag og
et reduceret hovedkontor. Som en konsekvens heraf vil funktionærgruppen blive
reduceret med omkring 500 heraf ca. 80 i Danmark. - Tre hovedområder – indkøb, pris- og produktstyring samt kundetilfredshed –
styrkes for at forbedre indtjeningen. - Den geografiske prioritering bliver redefineret med skærpet fokus på Europa
og Nordamerika og lavere ambitioner i Asien. Aktiverne i Asien vil blive
revurderet med en forventet værdiforringelse på omkring EUR 20 millioner. - Til at styre forandringsprocessen og for at reflektere den nye geografiske
prioritering styrkes koncernledelsen med nye medlemmer og ændrede
ansvarsområder. - Når programmet er fuldt implementeret i 2017, forventes det at levere en
EBIT-forbedring i størrelsesordenen EUR 50 millioner årligt.
Læs mere i den vedhæftede fondsbørsmeddelelse.
Der vil blive afholdt telekonferencer for investorer og presse henholdsvis kl.
10:45 og 11:45. Telekonferencerne bliver transmitteret på
http://www.rockwool.com/business+transformation. Opkaldsinformationen for at
deltage i telekonferencerne findes på websitet.
Yderligere information: Jens Birgersson
CEO
ROCKWOOL International A/S
+45 46 56 03 00