AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Rockwool

AGM Information Mar 13, 2014

Preview not available for this file type.

Download Source File

Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling, som afholdes
onsdag den 9. april 2014, kl. 16.00
i Roskilde Kongrescenter, Møllehusvej 15, 4000 Roskilde.

Hedehusene, Danmark, 2014-03-13 15:42 CET (GLOBE NEWSWIRE) --

Meddelelse nr. 02 – 2014
Til NASDAQ OMX Den Nordiske Børs København

ROCKWOOL International A/S

Hovedgaden 584, Indgang C
2640 Hedehusene
Tlf.: 46 56 03 00
www.rockwool.com
CVR-nr.: 5487941513. marts 2014

INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING I ROCKWOOL INTERNATIONAL A/S

Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling, som afholdes

onsdag den 9. april 2014, kl. 16.00
i Roskilde Kongrescenter, Møllehusvej 15, 4000 Roskilde.

Bemærk venligst, at tilmelding til generalforsamlingen skal ske senest fredag
den 4. april 2014 enten via aktionærportalen på www.rockwool.com/aktionaer
eller ved indsendelse af udfyldt tilmeldingsblanket til Computershare A/S.
Aktionærer kan bestille en kopi af ROCKWOOL Rapporten 2013 (brochure med
årsrapporten uden det fuldstændige regnskab) på vores hjemmeside. Se yderligere
nedenfor.

Under generalforsamlingen vil der blive serveret kaffe samt wienerbrød.

Hele generalforsamlingen vil blive transmitteret direkte via webcast på dansk
og engelsk. Webcastet og nærmere information herom kan findes på selskabets
hjemmeside, www.rockwool.com/ogf. Webcast vil kun omfatte podie og talerstol.

Dagsordenen for den ordinære generalforsamling er følgende:

  1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår.

  2. Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning.

  3. Godkendelse af årsrapport for det forløbne år samt meddelelse af decharge
    til direktion og bestyrelse.

  4. Godkendelse af bestyrelseshonorar for 2014/2015.

  5. Beslutning om anvendelse af overskud i henhold til det godkendte regnskab.
    Bestyrelsen foreslår udlodning af udbytte for regnskabsåret 2013 på DKK 10,40
    pr. aktie á nominelt DKK 10. Udbyttet udbetales den 15. april 2014 efter
    generalforsamlingens godkendelse.

  6. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
    Efter vedtægterne afgår de af generalforsamlingen valgte bestyrelsesmedlemmer
    hvert år. Valg sker for perioden frem til næste ordinære generalforsamling.
    Bestyrelsens nuværende formand, Steen Riisgaard, har meddelt bestyrelsen, at
    han udtræder af bestyrelsen på den ordinære generalforsamling.
    Bestyrelsen foreslår genvalg af følgende medlemmer af bestyrelsen: Heinz-Jürgen
    Bertram, Carsten Bjerg, Bjørn Høi Jensen, Søren Kähler og Thomas Kähler.
    Bestyrelsen foreslår derudover valg af Lars Frederiksen som nyt medlem af
    bestyrelsen.
    En beskrivelse af baggrund og erhverv for de personer, som indstilles til valg
    af bestyrelsen, samt bestyrelsens motivation herfor, kan ses på selskabets
    hjemmeside, www.rockwool.com/ogf.

Såfremt ovennævnte kandidater vælges, forventer bestyrelsen at konstituere sig
med Bjørn Høi Jensen som ny formand og Carsten Bjerg og Thomas Kähler som
henholdsvis første og anden næstformand.

  1. Valg af revisorer.
    Bestyrelsen foreslår valg af PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret
    Revisionspartnerselskab som ny revisor.

  2. Forslag fra bestyrelse eller aktionærer.
    Forslag fra bestyrelsen:

8a. Aflæggelse af årsrapport på engelsk.
Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen vedtager, at selskabets årsrapport
fremover udarbejdes og aflægges på engelsk.
Som konsekvens af bestyrelsens forslag foreslås en tilpasning af vedtægternes
§ 19, der herefter får følgende ordlyd:
”Årsrapporten udarbejdes og aflægges på engelsk. Udarbejdelsen sker i øvrigt i
overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler.”

8b. Bemyndigelse til køb af egne aktier.
Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen meddeler bestyrelsen bemyndigelse
til i perioden indtil næste ordinære generalforsamling at lade selskabet
erhverve egne aktier, såvel A-aktier som B-aktier, med en samlet pålydende
værdi på indtil 10 % af selskabets aktiekapital, forudsat at kursen på
købstidspunktet ikke afviger mere end 10 % fra den senest noterede børskurs.

  1. Eventuelt.

Aktiekapital, stemmeret og vedtagelseskrav
Selskabets aktiekapital udgør på indkaldelsestidspunktet nominelt DKK
219.749.230 heraf en A-aktiekapital på nominelt DKK 112.316.270 (fordelt på
11.231.627 aktier af nominelt DKK 10) og en B-aktiekapital på nominelt DKK
107.432.960 (fordelt på 10.743.296 aktier af nominelt DKK 10). Hver A-aktie på
nominelt DKK 10 giver ti stemmer og hver B-aktie på nominelt DKK 10 giver én
stemme, jf. vedtægternes § 9.b.
Stemmeret tilkommer aktionærer, som på registreringsdatoen onsdag den 2. april
2014 enten er noteret i selskabets ejerbog eller har givet selskabet meddelelse
om ændret ejerforhold, som selskabet har modtaget med henblik på indførsel i
ejerbogen, men som endnu ikke er indført i ejerbogen, jf. vedtægternes § 9.c,
og som rettidigt har anmodet om adgangskort eller afgivet brevstemme.
Hvert af forslagene på dagsordenen kan vedtages med simpelt flertal.

Adgangskort
Aktionærer, som ønsker at deltage i generalforsamlingen, skal anmode om
adgangskort senest fredag den 4. april 2014. Adgangskort kan rekvireres på
følgende måder:
(a) ved elektronisk tilmelding via aktionærportalen på
www.rockwool.com/aktionaer ved brug af det kodeord og depotnummer, der er
tilsendt navnenoterede aktionærer, eller NemID, eller
(b) ved indsendelse af udfyldt tilmeldingsblanket til Computershare A/S,
Kongevejen 418, 2840 Holte. Blanketten er tilsendt navnenoterede aktionærer og
kan endvidere hentes på selskabets hjemmeside, www.rockwool.com/ogf.

Bemærk venligst, at adgangskort vil blive udsendt fra og med torsdag den 3.
april 2014.

Fuldmagt
En aktionær kan udnytte sin stemmeret ved fuldmagt på betingelse af, at
fuldmægtigen godtgør sin ret til at deltage i generalforsamlingen ved
forevisning af adgangskort og ved fremlæggelse af en skriftlig, dateret
fuldmagt. Blanket til afgivelse af fuldmagt er tilgængelig på selskabets
hjemmeside, www.rockwool.com/ogf, og kan desuden rekvireres hos Computershare
A/S.

Udfyldte fuldmagtsblanketter skal være Computershare A/S i hænde senest fredag
den 4. april 2014. Fuldmagten kan indsendes skriftligt som brev eller afgives
elektronisk via aktionærportalen på www.rockwool.com/aktionaer.

Brevstemme
En aktionær kan udnytte sin stemmeret ved afgivelse af en brevstemme. Blanket
til afgivelse af brevstemme er tilgængelig på selskabets hjemmeside,
www.rockwool.com/ogf, og kan desuden rekvireres hos selskabet eller
Computershare A/S. Afgivne brevstemmer skal være Computershare A/S i hænde
senest tirsdag den 8. april 2014. Brevstemme kan indsendes skriftligt som brev
eller afgives elektronisk via aktionærportalen på www.rockwool.com/aktionaer.

Offentliggørelse af dokumenter
Indkaldelse med dagsorden, fuldstændige forslag med bilag 1, oplysninger om
stemme- og kapitalforhold på indkaldelsestidspunktet, revideret årsrapport samt
blanket til afgivelse af fuldmagt og brevstemme er tilgængelige på selskabets
hjemmeside, www.rockwool.com/ogf, i perioden fra offentliggørelsen af
indkaldelsen til datoen for generalforsamlingen.

En trykt kopi af ROCKWOOL Rapporten 2013 (og ROCKWOOL Fondens årsrapport 2013)
kan bestilles på vores hjemmeside www.rockwool.com/order senest søndag den 23.
marts 2014 til modtagelse inden generalforsamlingen.

Spørgsmål
Selskabet opfordrer alle aktionærer til aktivt at tage del i selve
generalforsamlingen, herunder ved at fremkomme med spørgsmål til selskabets
ledelse om eventuelle forhold, som måtte ønskes afklaret.

Frem til dagen før generalforsamlingen kan aktionærerne ved skriftlig
henvendelse til selskabet stille spørgsmål til dagsordenen eller til
dokumenterne til brug for generalforsamlingen.

     Med venlig hilsen
     ROCKWOOL International A/S

     På vegne af bestyrelsen
     Steen Riisgaard, bestyrelsesformand

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.