AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Roblon

Annual Report Jan 23, 2008

3456_10-k_2008-01-23_0f5dc9d6-99fc-4d2d-b2f3-07b76dc2bab4.pdf

Annual Report

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Årsrapport 06/07

Indholdsfortegnelse

Kære akionær 3 Risikofaktorer 12 Ledelsespåtegning 18
Idégrundlag, mål og strategier 3 Udvikling 12 Den uafhængige revisors
Resumé 4 Medarbejdere og organisation 12 påtegning 19
Roblon i tal 4 Selskabsledelse 13 Pengestrømsopgørelse 20
Ledelsens beretning 6 Aktionærforhold 13 Resultatopgørelse 20
Roblon Industrial Fiber 7 Selskabsoplysninger, bestyrelse, Balance 21
Roblon Lighting 8 direktion 14 Egenkapitalopgørelse 22
Roblon Engineering 9 Regnskabsberetning 15 Noter 23
High-Voltage Pulling Rope 10 Anvendt regnskabspraksis 15

R O B L O N A/S Nordhavnsvej 1 Postboks 120 DK-9900 Frederikshavn, Danmark Tlf.: (+45) 96 20 33 00 Fax: (+45) 96 20 33 99 E-mail: [email protected] www.roblon.com CVR-no. DK 57 06 85 15

Foto side 3: Bent Jakobsen, Nordjyske Stiftstidende

Roblon A/S
Roblon Industrial Fiber Roblon Lighting Roblon Engineering
Roblon Industrial Fiber Roblon Lighting Roblon Engineering
Nordhavnsvej 1 Nordhavnsvej 1 Kjeldgaardsvej 6
DK-9900 Frederikshavn, Danmark DK-9900 Frederikshavn, Danmark DK-9300 Sæby, Danmark
Tlf.: (+45) 96 20 33 00 Tlf.: (+45) 96 20 33 66 Tlf.: (+45) 98 46 40 00
Fax: (+45) 96 20 33 99 Fax: (+45) 96 20 33 96 Fax: (+45) 98 46 78 20
E-mail: [email protected] E-mail: [email protected] E-mail: [email protected]

Kære aktionær,

Det forløbne år blev igen et særdeles godt år for Roblon A/S med organisk vækst i alle tre divisioner og en markant forbedring af resultatet i forhold til sidste år.

Roblons 3 divisioner har hver især formået at fastholde og udbygge den positive udvikling, der er blevet arbejdet så målrettet på de sidste år.

Som en international virksomhed med kunder på alle kontinenter har alle medarbejdere udvist en stor grad af indlevelse, fleksibilitet og solid arbejdsindsats, for på bedste måde at betjene i første omgang vore kunder, men også leverandører og andre interessenter. Nærværende regnskab for året 2006/07 viser med al tydelighed at det er lykkedes.

I vores globaliserede verden udviser kunder og markeder en stadig større dynamik. For bedre at kunne reagere på forandringerne og effektivt følge markederne, er der i divisionerne arbejdet med scenariebaseret strategiudvikling. Dermed er der etableret et endnu bedre fundament til at kunne håndtere fremtidige udfordringer.

Roblon A/S står i 2008, efter stiftelsen af selskabet for 50 år siden, stærkere end nogen sinde. Der er de bedste betingelser for at selskabet også fremover vil være en attraktiv samarbejdspartner for vore forretningsforbindelser samt en udfordrende og spændende arbejdsplads for vore medarbejdere.

Jeg vil gerne slutte med at takke vores medarbejdere for indsatsen i 2006/07. Samtidig vil jeg takke vore aktionærer for den fortsatte interesse for Roblon A/S.

Med venlig hilsen Roblon A/S

Flemming K. Bertelsen Adm. direktør

Idégrundlag for Roblon A/S

Roblon A/S ønsker lokalt, nationalt og internationalt at fremstå som en velanskreven, sund og progressiv virksomhed, der sætter troværdighed og ærlighed over kortsigtet indtjening. Denne opfattelse søges til stadighed fastholdt og styrket hos såvel ansatte som kunder, leverandører og investorer.

Mål

Overordnede økonomiske mål for Roblon A/S:

  • • Årlig organisk vækst på 10-15 % på omsætning og resultat inden for det enkelte forretningsområde.
  • • Overskudsgrad inden for det enkelte forretningsområde på min. 10 % for Engineering og 15 % for Industrial Fiber og Lighting.
  • • Soliditetsgraden til enhver tid over 50.
  • • Likviditetsgraden over 2,0.
  • • Udbyttepolitik er nærmere beskrevet under aktionærforhold (se side 13).

Ovenstående mål gælder under de nuværende gunstige økonomiske forhold.

Strategier

Roblon A/S gennemgår årligt selskabets strategiplaner. Produkt- og markedsudvikling, som kan medvirke til organisk vækst, prioriteres højt.

Tilkøb af nye forretningsområder, strategisk samarbejde eller erhvervelse af licensrettigheder inden for selskabets forretningsområder vurderes aktivt, hvis nye muligheder dukker op eller hvis et køb er et middel til at nå vores strategiske mål.

De enkelte forretningsområders/divisioners udvikling vurderes løbende med henblik på fortsat lønsomhed og vækstmulighed.

Resumé

  • • Roblon A/S har realiseret et resultat efter skat på 24,6 mio.kr. mod 18,2 mio.kr. sidste år, hvilket er en fremgang på 35,7 %.
  • • Resultat før skat på 32,3 mio.kr. mod 25,3 mio.kr. sidste år.
  • • Primært driftsresultat på 32,1 mio.kr. mod 24,5 mio.kr. sidste år.
  • • Omsætningen udgør 234,0 mio.kr. mod 189,4 mio. kr. sidste år, hvilket er en fremgang på 23,5 %.
  • • Alle divisioner har igen i år realiseret en omsætning og en indtjening, der er bedre end året før.
  • • Bestyrelsen anser resultatet som værende meget tilfredsstillende.
  • • Forslag om fortsat høj udbyttebetaling på 50 %, svarende til 17,8 mio. kr.
  • • I regnskabsåret 2007/08 forventes en omsætning i størrelsesordenen 245 mio. kr. og et resultat før skat i intervallet 30-32 mio.kr.
Roblon i tal
-------------- -- --
Hovedtal (mio.kr.) 2002/03 2003/04 2004/05 2005/06 2006/07
Resultatopgørelse:
Nettoomsætning 156,9 160,6 171,8 189,4 234,0
Heraf eksport 140,3 144,1 157,0 174,9 216,5
Resultat af primær drift 0,8 10,6 16,0 24,5 32,1
Finansiering m.v.(netto) 0,5 0,4 1,1 0,8 0,2
Resultat før skat 1,3 11,0 17,1 25,3 32,3
Årets resultat 1,8 7,8 12,5 18,2 24,6
Balance:
Samlede aktiver 167,3 170,0 180,8 211,8 216,1
Aktiekapital 35,3 35,4 35,4 35,4 35,4
Egenkapital 140,4 144,9 150,7 169,8 176,8
Selskabets børsværdi 134,8 119,9 192,9 302,5 350,0
Pengestrømme:
Pengestrømme fra driftsaktivitet 14,3 12,5 32,2 24,0 26,1
Pengestrømme fra investeringsaktivitet (18,0) (1,2) (3,0) (2,9) (8,2)
Heraf køb af materielle anlægsaktiver (brutto) (21,3) (1,4) (1,6) (1,7) (5,5)
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet (3,6) (3,3) (6,8) 1,0 (17,7)
Ændring i likviditet (7,3) 8,0 22,5 22,1 0,1
Nøgletal 2002/03 2003/04 2004/05 2005/06 2006/07
Overskudsgrad (%) 0,5 6,6 9,3 12,9 13,7
ROIC/afkast af gennemsnitlig investeret kapital (%) 0,6 7,7 12,1 19,2 24,6
Egenkapitalandel (%) 84,0 85,2 83,3 80,2 81,8
Egenkapitalens forrentning (%) 1,3 5,5 8,5 11,3 14,2
Resultat pr. 100 kr. aktie (EPS) 5,5 23,1 37,0 51,3 69,7
Pris pr. overskudskrone (PE) 73,3 15,4 15,4 16,7 14,2
Payout ratio (%) 183 87 81 97 72
Cashflow pr. 100 kr. aktie 42,5 37,1 95,5 68,0 73,7
Udbytte (%) 10 20 30 50 50
Aktiernes indre værdi 417 429 446 480 500
Børskurs noteret ultimo 400 355 571 855 989
Antal medarbejdere (gennemsnit) 152 136 139 138 147

Nøgletallene er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger & nøgletal 2005". Der henvises til definitioner og begreber under anvendt regnskabspraksis.

Eksport Egenkapital

Ledelsens beretning

I regnskabsåret 2006/07 opnåede Roblon A/S et resultat før skat på 32,3 mio. kr. mod 25,3 mio. kr. året før. Resultatet er betydeligt bedre end forventet ved årets begyndelse, og set i forhold til sidste år, er der også tale om et betydeligt bedre resultat.

Omsætningen i 2006/07 blev på 234,0 mio. kr. mod 189,4 mio. kr. året før, hvilket er en fremgang på 23,5 %.

Alle tre divisioner har i 2006/07 realiseret en omsætning og et primært resultat, der var bedre end sidste år, og alle har opnået bedre omsætning og resultat end forventet ved årets start.

På baggrund af udviklingen på markederne og vore forventninger ved årets begyndelse anser bestyrelsen resultatet som værende meget tilfredsstillende.

Forventningerne til årsresultatet blev justeret ved halvårsmeddelelsen den 14. juni 2007 til et resultat før skat i intervallet 30-32 mio. kr., mod et tidligere forventet resultat i intervallet 24-26 mio.kr. Resultatet svarer således stort set til de meddelte forventninger.

Eksportandelen blev på 92,5 % mod 92,4 % året før.

Baggrunden for det meget tilfredsstillende årsresultat er, at alle tre divisioner har oplevet en meget positiv udvikling i både omsætning og resultat.

Roblon Industrial Fiber, der leverer produkter til kabelindustrien primært inden for segmentet fiberoptiske kommunikationskabler, har oplevet betydelig fremgang i afsætningen til denne industri. Inden for segmentet offshore har vi ligeledes oplevet en væsentlig stigning i afsætningen.

Roblon Lightings fremgang skyldes en stabil omsætning til vore distributører samt en øget omsætning til flere større OEM-kunder (virksomheder, der benytter fiberlys i deres produkter). På krydstogtmarkedet er et fortsat højt aktivitetsniveau fastholdt.

Roblon Engineerings øgede omsætning skyldes primært et større projektsalg af windere og et større salg af tovværksmaskiner, mens omsætningen af kabelmaskiner har ligget på niveau med året før.

Hver division opererer selvstændigt. Divisionerne er markante i hver deres nicheområde som anerkendte leverandører på verdensmarkedet. De har et godt og bredt produktsortiment, også set i forhold til konkurrenterne, og er kendte for fleksibilitet, dokumentation og hurtig opfølgning. Samtidig skaber det daglige samspil mellem divisionerne om bl.a. produktudvikling og markedsafdækning en synergieffekt, som er med til at skabe fremadrettede løsninger.

Der er ikke efter regnskabsårets afslutning indtruffet væsentlige begivenheder med indvirkning på selskabets finansielle stilling.

Forventninger til fremtiden

Divisionerne

Roblon Industrial Fiber forventer, at den globale efterspørgsel på fiberoptiske kabler fortsat vil udvise svag vækst og forventer en omsætning i samme niveau som i 2006/07 til dette område. Der forventes en mindre stigning i afsætningen til offshore og øvrig industri. Indtjeningen i divisionen forventes at blive lidt mindre end i 2006/07 på grund af større omkostninger, primært til udvikling, samt større afskrivninger i forbindelse med flere større investeringer i nyt produktionsudstyr til offshore segmentet.

Roblon Lighting forventer en mindre vækst i omsætningen, mens resultatet forventes at ligge på niveau med resultatet i det netop afsluttede regnskabsår, idet der i 2007/08 er afsat større omkostninger, primært til en øget salgs- og markedsføringsindsats. Her fokuseres der blandt andet på et stadigt tættere samarbejde med eksisterende og nye distributører med det formål at øge afsætningen på såvel etablerede markeder som på nye markeder.

Roblon Engineering forventer en svag stigning i afsætningen af maskiner til tovværksindustrien. På markedet for kabelmaskiner forventes en mindre stigning i omsætningen. Totalt set forventer Roblon Engineering en mindre stigning i omsætningen, men med lavere dækningsgrader på visse produktgrupper, hvorefter der forventes et resultat på niveau med 2006/07.

Der vil således i alle tre divisioner fortsat blive satset kraftigt på organisk vækst.

Der forventes i 2007/08 større omkostninger, især på salgssiden, hvor der blandt andet er tale om deltagelse på flere store internationale messer.

Roblon A/S

For selskabet er der i 2007/08 budgetteret med en højere omsætning end i det forløbne år, mens indtjeningen er påvirket af større salgs- og udviklingsomkostninger, der skal ses i sammenhæng med en fortsat langsigtet strategi om øget organisk vækst. Desuden er der budgetteret med større finansielle indtægter i det kommende år.

Omsætningen til producenter af fiberoptiske kommunikationskabler er fortsat Roblon A/S´ største enkelte kundeområde. Afhængigheden af dette kundeområde har det seneste par år været aftagende som følge af god vækst i selskabets andre forretningsområder.

De internationale konjunkturer forventes at give en svag stigning i den globale efterspørgsel på produkter til kabel- og tovværksindustrien i det kommende regnskabsår.

Forudsætningen for ovenstående udvikling i resultatet er fortsat stabile forhold i de vestlige økonomier.

På den baggrund forventes i regnskabsåret 2007/08 en omsætning i størrelsesordenen 245 mio. kr. og et resultat før skat i intervallet 30-32 mio. kr.

Roblon Industrial Fiber

Fremgang i kabel- og offshoreindustrien Omsætningen i divisionen steg med 29,4 % – Indtjeningen steg med 30,2 %.

Roblon Industrial Fiber realiserede i 2006/07 en omsætning og indtjening, der var væsentlig større end året før og større end forventet ved årets begyndelse.

I de seneste år har Roblon Industrial Fiber oplevet omsætningsvækst samt en tilfredsstillende udvikling i indtjeningen. Stigningen i omsætning og indtjening i forhold til året før vedrører både fiberbaserede produkter til kabelindustrien og fiberbaserede løsninger til offshoreindustrien. Salget til kabelindustrien udgør fortsat den største del af omsætningen og indtjeningen i Roblon Industrial Fiber.

Idégrundlag

Roblon Industrial Fibers idégrundlag er at udvikle, producere og markedsføre fleksible produkter, der kan overføre eller optage kræfter. Produkterne er baseret på anvendelse af syntetiske fibre – gerne med funktionsforbedrende imprægnering og coating. Beslægtede produkter til eksisterende kundeområder kan indpasses i produktprogrammet.

Kompetencer

Roblon Industrial Fiber har de nødvendige kompetencer til at gennemføre de opgaver, der foreligger samt de opgaver, der forventes i det kommende regnskabsår. Disse kompetencer er:

  • • Imprægnering samt omspoling af fiberprodukter til kabelindustrien (glas, polyester og aramid fibre).
  • • Coating af aramid tapes til offshoreindustrien.
  • • Produktion af PP foampaper til kraftkabler.
  • • Coating af fibre til diverse specialanvendelser.

Markeder

Roblon Industrial Fiber ser det fortsat som sin vigtigste rolle at være en væsentlig leverandør til kabel-, olie- og gasindustrien. Samtidig nyder kunder inden for andre industrier fortsat vores interesse.

På kabelområdet fastholdes den nuværende markedsandel i Europa og der arbejdes sideløbende med at øge markedsandelen på nye markeder.

Divisionens høje aktivitet indenfor offshorebranchen forventes at fortsætte i de kommende år, bl.a. som følge af høj aktivitet i branchen. De store prisstigninger, som man har oplevet på højt forædlede metaller, har betydet en øget interesse for divisionens tilsvarende fiberbaserede løsninger.

Muligheder/risici

Hovedparten af Roblon Industrial Fibers produkter retter sig mod producenter af fiberoptiske kommunikationskabler. Dette har gjort Roblon Industrial Fiber afhængig af konjunkturudsving i netop denne industri. For at øge konkurrenceevnen udvikles der løbende nye produkter med henblik på at få et bredere og mere komplet produktprogram til servicering af kabelindustrien.

Afsætningen af straps til olie- og gasindustrien er afhængig af industriens løbende vedligeholdelse af og investeringer i anlæg til olieudvinding på større havdybder. Der er for øjeblikket noget større aktivitet på området end vi har set de seneste år, hvilket medvirker til at mindske divisionens afhængighed af kabelindustrien.

Fremtiden

Roblon Industrial Fiber forventer, at det høje aktivitetsniveau i 2006/07 inden for kabelbranchen til en vis grad vil fortsætte. Det forventes derfor, at omsætningen til kabelområdet vil kunne fastholdes, men med en lidt lavere indtjening, bl.a. på grund af stigende råvarepriser.

Der vil fortsat blive fokuseret på at fastholde og øge omsætningen til de nuværende kunder, men også på omsætning til udvalgte nye markeder.

Sideløbende hermed vil der foregå en løbende optimering af produktprogrammet, således at produkterne hele tiden modsvarer markedets forventninger.

Inden for offshorebranchen forventer Roblon Industrial Fiber en mindre stigning i omsætning og indtjening, som følge af et højt aktivitetsniveau på området.

Herudover vil selskabet med sin store viden om fremstilling af fiberprodukter fortsat arbejde målrettet på udvikling af dette område.

Overordnet set forventer Roblon Industrial Fiber at fastholde omsætningen på samme niveau som i 2006/07, men med et lidt mindre resultat end i 2006/07 på grund af bl.a. større omkostninger til udvikling og afskrivninger.

(Tkr.) 2006/07 2005/06
Omsætning 91.167 70.428
Primært resultat
før fællesudgifter 17.099 13.135
Overskudsgrad (%) 18,8 18,7
Investeringer 4.315 311
Antal medarbejdere (gennemsnit) 44 40

Roblon Lighting

Fremgang – omsætningen steg med 8,7 % – indtjeningen steg med 5,4 %

Roblon Lighting realiserede i 2006/07 en omsætning og indtjening, der var større end året før og større end forventet ved årets begyndelse.

Fremgangen skyldes en stabil omsætning til divisionens distributører. Der blev realiseret en øget omsætning til en række større OEM-kunder. På krydstogtmarkedet er der fastholdt et højt aktivitetsniveau.

Salget til det amerikanske marked har derimod været vigende, idet en lav dollarkurs og afmatning på boligmarkedet skønnes at være nogle af årsagerne.

Divisionen har i året gennemført en brandingproces med henblik på en mere målrettet kommunikation, især over for lysdesignere og arkitekter. Der har været samarbejde og kontakt med mange af verdens absolut mest betydningsfulde lysdesignere både i Europa, USA og Asien.

Den nye brandplatform har dannet grundlag for introduktionen af flere nye produkter samt et helt nyt katalog.

Divisionen har skiftet navn til Roblon Lighting (tidligere Fiber Optics). Navnet kan herefter omfatte introduktion af andre belysningsløsninger end dem, der alene bygger på fiberoptik teknologien.

Idégrundlag

Roblon Lighting vil være en unik udbyder af præcisionsbelysning til det professionelle belysningsmarked world-wide. Det gøres ved at udbyde en bred række af optimerede koncepter, der alle udnytter avancerede belysningssystemers særlige muligheder for at skabe belysning af meget høj kvalitet. Produkterne markedsføres globalt mod det professionelle belysningsmarked.

Kompetencer

Divisionen arbejder målrettet på hele tiden at fastholde en ledende markedsposition inden for:

  • • Optisk design.
  • • Funktionelt design.
  • • Dokumentation og let adgang til fotometriske data.
  • • Fleksibilitet og omstillingsparathed.

Markeder

Der er i året etableret distributører i Indien og Rusland, idet begge markeder anses for at være betydende for den fremtidige udvikling. Der er fastholdt en målrettet dialog med distributørerne, samt et tæt samarbejde med og opfølgning på større OEM-kunder.

Muligheder/risici

LED-teknologien har inden for belysningssegmentet udviklet sig, så der nu ses reelle belysningsløsninger med denne teknologi.

Blandt nogle lysdesignere er der stadig bekymring omkring kvaliteten af lyset, men alle er dog enige om, at med højintensive LED er en ny lyskilde nu introduceret på belysningsmarkedet.

Roblon Lighting arbejder på at udvikle nye produkter baseret på LED teknologien.

Det bærende i den fremtidige vækst vil være et endnu tættere samarbejde mellem Roblon Lighting, vore distributører og større OEM-kunder samt etablering af nye markeder og udvikling af nye produkter.

Fremtiden

Divisionen forventer en mindre vækst i omsætningen i 2007/08, mens der forventes et resultat på niveau med 2006/07 på grund af øgede omkostninger til primært salg og markedsføring.

Den stærke position vil i det kommende år blive fastholdt gennem en mere målrettet kommunikation, især imod arkitekter og lysdesignere. Dialogen med distributørerne udbygges til stadighed.

Der vil fortsat blive lagt stor vægt på at udvikle og tilbyde fiberoptik produkterne. Det forventes, at LED-systemer gradvist vil blive en naturlig del af produktporteføljen.

Produktionens løbende udvikling af effektivitet og fleksibilitet er en vigtig faktor for succes på markedet.

(Tkr.) 2006/07 2005/06
Omsætning 67.173 61.802
Primært resultat
før fællesudgifter 10.334 9.808
Overskudsgrad (%) 15,4 15,9
Investeringer 3.860 860
Antal medarbejdere (gennemsnit) 51 49

Roblon Engineering

Omsætningsfremgang på 32,4 % – indtjeningen steg med 53,1 %. Stort projektsalg af windere

Roblon Engineering realiserede i 2006/07 en omsætning og indtjening, der var markant større end året før og større end det forventede ved årets begyndelse.

Omsætningen af maskiner til tovværksindustrien blev større end året før, mens omsætningen af kabelmaskiner har ligget på niveau med året før.

Succesen med salg af windere, der er målrettet kulfiberfremstilling, er fortsat fra året før. En del af fremgangen i omsætningen vedrører ligeledes i år et større projektsalg til denne branche.

En ny højhastighedstwister er udviklet, og maskinen tiltrak sig stor interesse på en netop afholdt international tekstilmesse. Den nyudviklede HS-Twister© lever fuldt op til de positive forventninger, der er til teknik og ordretilgang.

Idégrundlag

Roblon Engineering leverer løsninger, der primært tilfredsstiller behovet for twistning, cabling, slåning, afspoling, opvikling, omvikling samt fremtræk. Idégrundlaget realiseres gennem levering af maskiner og udstyr, som enkeltkomponenter eller som komplette anlæg.

Produkttilpasning og produktudvikling prioriteres højt, og med et teknologiindhold tilpasset de individuelle kundegrupper ønsker Roblon Engineering til enhver tid at være blandt markedets mest eftertragtede leverandører.

Kompetencer

Gennem årene har Roblon Engineerings medarbejdere opnået en betydelig kompetence vedrørende produktudvikling og afsætning af produkter inden for idégrundlaget. Produkterne kan opdeles i fire hovedområder:

  • • Tvindemaskiner til fremstilling af tvundne garner. Maskinerne anvendes ved fremstilling af tovværksgarn, høstbindegarn m.m.
  • • Tovværksmaskiner henvender sig primært til producenter af tovværk til industri, fiskeri, transport og offshore.
  • • Kabelmaskiner til produktion af bl.a. lyslederkabler og installationskabler.
  • • Take-up windere henvender sig primært til producenter af ekstruderet film og kulfiber, som har behov for opspoling på store spoler.

Markeder

Roblon Engineering eksporterer til knap 100 lande over hele verden. I regnskabsåret 2006/07 var hovedmarkedet fortsat Europa, mens den øvrige omsætning er fordelt over store dele af verden.

De primære kundegrupper er producenter af tovværk, herunder tvistede produkter, samt kabel- og kulfiberproducenter.

Muligheder/risici

Afsætningen af maskiner påvirkes af konjunkturerne i de enkelte brancher og geografiske områder. Salget kan variere en del fra år til år, ligesom det påvirkes af kapacitetstilpasninger og strukturændringer inden for forretningsområderne.

Tovværksbranchen påvirkes endvidere af udsving i priserne på råvarer til tovværksfremstilling. Roblon Engineerings markedsandel på dette marked er fortsat meget høj.

Fremtiden

Der forventes en svag vækst i salget af maskiner til tovværksindustrien. Roblon Engineerings meget høje markedsandel bevirker, at den generelle situation i branchen fortsat vil have stor indflydelse på afsætningen.

Kabelbranchen har derimod nu konsolideret sig, og der forventes en mindre stigning i afsætningen af maskiner til denne branche.

På winder-segmentet er der i et strategisk samarbejde med udenlandske partnere opbygget et program af windere til kulfiberindustrien. Der er leveret 2 betydelige projekter i det forløbne og det foregående regnskabsår. Kulfiberbranchen er for øjeblikket i stærk vækst, og der forventes gennemført yderligere projektsalg i regnskabsåret 2007/08.

Den nye HS-Twister© forventes de kommende år at bidrage til øget omsætning og en udvidelse af forretningsområdet.

Totalt set forventer Roblon Engineering i 2007/08 en mindre vækst i omsætningen, men med lavere dækningsgrader på visse produktgrupper, hvorefter resultatet forventes at blive på niveau med 2006/07.

(Tkr.) 2006/07 2005/06
Omsætning 75.702 57.173
Primært resultat
før fællesudgifter 8.151 5.323
Overskudsgrad (%) 10,8 9,3
Investeringer 440 1.768
Antal medarbejdere (gennemsnit) 48 45

Det kan være udmærket at være ubemærket

Roblon Industrial Fiber leverer løsninger til kunder og samarbejdspartnere over hele verden. Og som et opsigtsvækkende projekt beviste i 2007, er nogle af divisionens produkter allermest virkningsfulde, når de udvikles i tæt samarbejde med disse.

Energinet.dk projekt ved København Fotos: Lars Bahl for Roblon

Da Energinet.dk, Balfour Beatty Power Networks og Roblon Industrial Fiber gik sammen om et projekt i foråret 2007, havde de et fundamentalt fælles mål. De var enige om, at deres projekt i installationsfasen skulle påvirke omgivelserne så lidt som muligt.

Derfor var de henrykte over, at de med stor succes installerede jordledninger med optiske fibre 60 meter oppe i luften hen over 50 master og 15 kilometer dansk jord på kun 9 dage, uden at deres arbejde blev bemærket af nogen.

Fællesprojektet opstod, da Energinet.dk skulle installere nye kabler til distribution af kommunikationssignaler. Roblon formidlede kontakt til en anden Roblon-kunde, Balfour Beatty i Storbritannien, som har designet et CSS-installationssystem til brug i situationer, hvor det ikke er muligt at benytte stilladser.

CSS-systemet beskytter veje, jernbaner og huse der ligger nedenunder, og det anvender Roblon High-voltage Pulling Rope, som på unik vis bevirker, at arbejdet kan udføres uden at afbryde strømmen.

Dette betød, at det hverken var nødvendigt for Energinet.dk at afbryde de nærliggende stærkstrømsledninger eller at lukke veje og jernbaner nedenunder, hvorfor produktionen af elektricitet fortsatte uden afbrydelse, hvilket bevirkede, at energiforbrugerne ikke bemærkede noget. Og dette var nøjagtigt, hvad Roblon og dets to kunder ønskede at opnå.

"Hvis vi ikke havde brugt Roblon High-voltage Pulling Rope, ville vi have været nødt til at begrænse transmissionen," siger Kurt Pedersen, liniemester i Energinet.dk. "Det ville have påvirket elmarkedet og forårsaget, at prisen på elektricitet ville stige."

"Hvis vi havde anvendt ståltov i stedet, ville der have været bekymring for et muligt strømsvigt," siger Simon Neve, chef for udvikling og ressourcer i Balfour Beatty Power Networks' Transmission Division.

"Roblon-rebet vejer kun 15 % af hvad stålreb vejer, selvom det har den samme styrke. Det er lettere at håndtere, og dette gør det lettere og hurtigere at installere. Det faktum, at vi havde Roblon-rebet, gjorde det muligt for os at gennemføre projektet."

Risikofaktorer

Konjunkturforhold

Udsving i konjunkturforhold har en betydelig indflydelse på selskabets økonomiske resultater.

Roblon A/S har generelt en god spredning af produkter og markeder. Som modvægt til geografisk bestemte udsving i efterspørgslen arbejder Roblon A/S i alle tre divisioner på yderligere at globalisere sin afsætning af alle produktområder. Endvidere retter de enkelte divisioner deres aktiviteter mod flere forskellige kundeområder.

Ved generel nedgang i de internationale konjunkturer, der rammer alle divisioner, giver denne spredning ikke effekt.

Finansielle risici

Valutarisici

Det er selskabets politik, at alle væsentlige kommercielle valutarisici skal afdækkes, og terminsforretninger indgås løbende. 90 % af virksomhedens nettoindtægter faktureres i DKK eller i EUR. Spekulative terminsforretninger indgås ikke.

Renterisici

Selskabet har pr. 31.10.07 ikke rentebærende gæld. Ud fra forventningerne til det kommende år vil ændringer i det generelle renteniveau isoleret set ikke påvirke resultatet væsentligt.

Kreditrisici

Selskabets samlede tilgodehavender fra salg er fordelt på mange kunder, lande og markeder, hvorved der er god risikospredning. Risikoen begrænses endvidere gennem en effektiv styring og afdækning af større tilgodehavender gennem debitorforsikring eller alternativ sikkerhed. På den baggrund vurderes risikoen for væsentlige tab at være begrænset.

IT-risici

Selskabets interne regelsæt for IT-sikkerhed, herunder forholdsregler mod computervirus samt nødplan til reetablering af EDB i skadetilfælde, bliver løbende opdateret under hensyntagen til den aktuelle IT-anvendelse.

Miljøforhold

Den eksterne miljøbelastning for Roblon Engineering er stærkt begrænset og kan primært henføres til energiforbruget i forbindelse med belysning, opvarmning og maleproces.

Roblon Industrial Fiber er miljøcertificeret efter ISO 14001. Industrial Fiber har ikke afledning fra processer, der belaster det eksterne vandmiljø. Emission til luft er begrænset og kontrolleres løbende.

Roblon Lightings miljøbelastning sker primært i form af opvarmning og belysning. Der anvendes ligeledes energi til kontrol af lysgivere. Der er en meget begrænset emission til luft i forbindelse med limprocessen ved fremstilling af fiberbundter.

Forsikringsforhold

Det er selskabets politik at forsikre mod risici, der kan true den økonomiske stilling. Udover lovpligtige forsikringer er der tegnet forsikringer mod produktansvar og driftstab. Ejendomme, driftsmateriel og varelagre er på all-risk basis forsikret til genanskaffelsespris. Tilgodehavender hos kunder er forsikret i et vist omfang.

Finansielt beredskab

Selskabet har finansieret sine aktiviteter over driften og har pr. 31.10.07 et likviditetsoverskud. Selskabet har endvidere en uudnyttet løbende kreditramme, og yderligere finansielle midler kan tilføres ved optagelse af lån mod sikkerhed i bygninger og maskiner.

Udvikling

De tre divisioner i Roblon A/S arbejder inden for hver sit nicheområde, hvor de hver især er blandt de førende i verden inden for de produktområder, de henvender sig til.

Udviklingen af nye produkter sker i et tæt samarbejde med kunderne, og ofte er det løsningen af konkrete problemstillinger hos kunderne, der har stor indflydelse på omfanget af udviklingsprojekterne.

Divisionerne markedsfører en række højt avancerede standardprodukter. I dialogen med kunden gennemføres ofte kundespecifikke tilpasninger, der optimerer produktet eller maskinen til den konkrete anvendelse. Udviklingen af disse standardprodukter gennemføres som de største projekter i de enkelte divisioners udviklingsafdelinger.

Herudover foregår der en løbende udvikling af specialprodukter, som supplement til den eksisterende produktportefølje.

I Roblon Engineering blev udviklingen af en ny højhastighedstwister "HS-Twister©" afsluttet i 2007. Denne maskine tiltrak sig stor interesse på en netop afholdt international tekstilmesse, hvor maskinen blev vist for første gang.

I Roblon Lighting blev udviklingen af en helt ny armaturserie afsluttet, og det egentlige salg er igangsat.

Den stærke position, som Roblon Lighting har inden for fiberoptiske belysningssystemer, vil i det kommende år gradvis blive suppleret gennem udvikling og indføring af LED-baserede belysningssystemer som en del af produktporteføljen.

Medarbejdere og organisation

Der er tidligere igangsat et udviklingsprojekt på tværs af divisionerne med titlen "Innovativ lederudvikling". I dette projekt er der udviklet strategier for hver af divisionerne baseret på forskellige mulige fremtidsscenarier. Strategiarbejdet har ført Roblon A/S frem til en strategi, der er dybere forankret i organisationen og mere fremadrettet end tidligere.

Alle divisioner har en kompetent og motiveret medarbejderstab, der gør det muligt for den enkelte division hurtigt at nå en højere aktivitet, når mulighederne er til stede.

Roblon A/S ser det som et væsentligt mål at give medarbejderne den nødvendige uddannelse såvel eksternt som internt, således at den nødvendige kompetence er til stede til at bestride nuværende samt fremtidige arbejdsopgaver, og samtidig fastholde og udvikle den enkelte medarbejder.

Selskabet har i året i gennemsnit haft 147 fuldtidsansatte mod 138 året før. Antallet af medarbejdere udgør ved budgetårets start 155 mod 138 for et år siden.

Selskabsledelse

Bestyrelsen og direktionen i Roblon A/S har, siden Københavns Fondsbørs i 2005 offentliggjorde de reviderede "Anbefalinger for god selskabsledelse", løbende arbejdet med problemstillingerne omkring god selskabsledelse.

I Fondsbørsens kommentarer til "Anbefalinger for god selskabsledelse" er det ikke lagt til grund, at virksomhederne absolut skal efterleve anbefalingerne, men at man på de punkter, hvor der er en afvigelse, forklarer hvorfor anbefalingen ikke følges. Det bærende element er således, at der herved skabes en gennemsigtighed omkring selskabernes ledelsesstruktur.

Nedenfor er der kort redegjort for, på hvilke områder Roblon A/S har afvigelser og/eller mangler i forhold til "Anbefalingerne for god selskabsledelse".

På Roblon A/S' hjemmeside (www.roblon.com) findes en uddybende redegørelse for god selskabsledelse.

I. Aktionærernes rolle og samspil med selskabsledelsen. Roblon A/S har ingen væsentlige afvigelser.

II. Interessenternes rolle og betydning for selskabet.

Bestyrelsen har ikke vedtaget en politik, som omfatter alle interessenter under et.

Bestyrelsen informeres løbende om ledelsens kommunikation og forhold til interessenterne.

Roblon A/S har herudover ingen væsentlige afvigelser.

III. Åbenhed og gennemsigtighed.

Roblon A/S offentliggør ingen kvartalsrapport.

Bestyrelsen har besluttet fremover at indsende periodemeddelelser, idet kvartalsrapporter ikke vurderes at ville bidrage til en bedre forståelse af selskabets aktiviteter.

Roblon A/S har herudover ingen væsentlige afvigelser.

IV. Bestyrelsens opgaver og ansvar.

Roblon A/S har ingen væsentlige afvigelser.

V. Bestyrelsens sammensætning.

Roblon A/S offentliggør ikke rekrutteringskriterier og bestyrelsesprofil. Der gennemføres ikke en formaliseret årlig evaluering.

Bestyrelsen sammensættes så der er sikret et bredt professionelt erfaringsgrundlag. Det vurderes løbende om bestyrelsens kompetencer modsvarer Roblon A/S' behov og aktiviteter.

Roblon A/S oplyser ikke, hvilke aktieporteføljer bestyrelsesmedlemmer måtte have i Roblon.

Roblon A/S har ikke fundet det nødvendigt at forklare systemet med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Roblon A/S har ikke fastsat nogen aldersgrænse for bestyrelsesmedlemmer.

Roblon A/S' bestyrelse har ikke for nuværende fundet det nødvendigt at nedsætte et bestyrelsesudvalg, herunder revisionsudvalg.

Roblon A/S har ikke fastsat formelle retningslinier for en evaluering af bestyrelsens arbejde.

Roblon A/S har herudover ingen væsentlige afvigelser.

VI. Bestyrelsens og direktionens vederlag.

Roblon A/S har ikke en dokumenteret vederlagspolitik for bestyrelse og direktion. Vederlaget vurderes med jævne mellemrum for at sikre et markedsmæssigt niveau i forhold til Roblon A/S' specifikke forhold.

Der oplyses ikke om enkelte bestyrelsesmedlemmers aflønning.

Roblon A/S har herudover ingen væsentlige afvigelser.

VII. Risikostyring.

Roblon A/S har ingen væsentlige afvigelser.

VIII. Revision.

Roblon A/S har ingen væsentlige afvigelser.

Aktionærforhold

Udbytte

På generalforsamlingen den 7. februar 2008 vil bestyrelsen foreslå et udbytte på 50 %, svarende til 17,8 mio. kr.

I den nuværende situation med et positivt cash-flow og mindre investeringer i de kommende år samt en fortsat stor egenkapital er det selskabets målsætning at udbetale en væsentlig del af årets resultat i udbytte til aktionærerne. Ved den endelige fastsættelse af udbyttet vil der blive taget hensyn til aktuelle investeringsbehov og vurdering af den fremtidige likviditetsudvikling.

Bestyrelsen foreslår et udbytte for 2006/07 på 50 % svarende til udbyttet for 2005/06. Udlodningen udgør 72,4 % af årets resultat. Ved kurs 989 (ultimokurs) medfører dette et direkte afkast på 5,1 %.

Udsendte meddelelser til fondsbørsen

4. januar 2007 – Årsregnskabsmeddelelse 2005/06
26. april 2007 – Valg af medarbejderrepræsentanter til
bestyrelsen
1. juni 2007 – Indberetning af stemmerettigheder og
kapital
14. juni 2007 – Halvårsmeddelelse
27. juni 2007 – Meddelelse om LDs salg af aktier
11. september 2007 – Finansiel kalender 2007/08
5. december 2007 – Udvidelse af aktiekapitalen med med
arbejderaktier

Fremtidig information

14

Udover årsregnskabsmeddelelse og halvårsmeddelelse vil der fremover blive udsendt periodemeddelelser.

Finansiel kalender

7. februar 2008 – Afholdelse af ordinær generalforsamling
19. juni 2008 – Forventet udsendelse af halvårsmeddel
else
6. januar 2009 – Forventet udsendelse af årsregnskabs
meddelelse 2007/08
12. februar 2009 – Afholdelse af ordinær generalforsamling

Ejerforhold

Følgende aktionærer er omfattet af Aktieselskabslovens § 28a:

Ejerandel
%
Stemme-
andel %
– ES Holding Frederikshavn ApS.,
Strandvej 98, 9970 Strandby 25,2 68,8
– Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP),
Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød 12,9 5,4
– Danske Bank koncernen, Holmens
Kanal 2-12, 1092 København K 5,6 2,3

Roblon A/S indgår i koncernregnskabet for ES Holding Frederikshavn ApS.

Egenkapital

Ved årets udgang udgør selskabets egenkapital 176,8 mio. kr. Roblons aktiekapital er opdelt i A-aktier og B-aktier. Med den nuværende ejerstruktur har bestyrelsen ingen umiddelbare planer om at foreslå en sammenlægning af de to aktieklasser. Denne ejerstruktur har efter ledelsens opfattelse været med til at sikre grobund for en langsigtet, konsekvent strategi for selskabet med ambitiøse, langsigtede mål. Ved at realisere disse skabes der øget værdi for aktionærer, kunder og medarbejdere.

Et godt kapitalberedskab anses for en væsentlig styrke af hensyn til eventuelle fremtidige aktivitetsudvidelser.

Selskabsoplysninger

Roblon A/S

Nordhavnsvej 1 Postboks 120 9900 Frederikshavn Telefon (+45) 96 20 33 00 Telefax (+45) 96 20 33 99 E-mail: [email protected] CVR-nr. 57 06 85 15

Bestyrelse

Adm. direktør Klaus Kalstrup (formand) – født 1965, indtrådt i bestyrelsen 2004 Direktør Niels Bach (næstformand) – født 1932, indtrådt i bestyrelsen 1992 Lektor Ole Krogsgaard – født 1947, indtrådt i bestyrelsen 2002 Adm. direktør Henrik Hougaard – født 1958, indtrådt i bestyrelsen 2007 Maskinoperatør Eva Lyngen *) – født 1956, indtrådt i bestyrelsen 2007 Maskinarbejder Jeppe Skovgaard Sørensen *) – født 1961, indtrådt i bestyrelsen 2007 *) valgt af medarbejderne

Direktion

Adm. direktør Flemming K. Bertelsen – født 1946, ansat i Roblon i 2002

Revision

Mortensen & Beierholm Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Suensonsvej 75 9900 Frederikshavn

Advokat

Advokat H.J. Kaptain Advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain Havnepladsen 7 9900 Frederikshavn

Bank

Danske Bank Finanscenter Jylland Nord 9000 Aalborg

Bestyrelses- og direktionsmedlemmernes øvrige

ledelseshverv:

I henhold til Årsregnskabslovens § 107 om øvrige ledelseshverv i danske aktieselskaber, der beklædes af bestyrelses- og direktionsmedlemmerne i Roblon Aktieselskab, er oplyst følgende:

Klaus Kalstrup:

Adm. direktør i T&O Stelectric A/S

Niels Bach:

Bestyrelsesformand i Frederikshavn Havn og Bornholms Erhvervsfond. Bestyrelsesmedlem i Copenhagen Malmø Port AB.

Henrik Hougaard

Adm. direktør i Skiold Holding A/S og Thoraso ApS.

Formand for bestyrelsen i SKIOLD A/S, Graintec A/S, Engsko A/S og FirstFarms A/S.

Medlem af bestyrelsen i SKIOLD MULLERUP A/S, ACEMO S.A.(Frankrig), DAMAS A/S, United Milling Systems A/S, DK-TEC A/S, Fortin Madrejon A/S.

Flemming K. Bertelsen:

Bestyrelsesmedlem i Stampen Træ-Pak A/S.

Regnskabsberetning

I tilknytning til ledelsens beretning indeholder regnskabsberetningen kommentarer til årsregnskabet for 2006/07 og anvendt regnskabspraksis.

Regnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år.

IAS/IFRS

Da årsrapporten for Roblon A/S ikke indeholder koncernregnskab skal reglerne om aflæggelse efter IFRS først anvendes fra og med 2009.

Regnskabsaflæggelsen vil indtil videre ske efter årsregnskabsloven. Overgang til aflæggelse efter IFRS skønnes ikke at påvirke resultat og egenkapital væsentligt.

Resultatopgørelse

Omsætningen i regnskabsåret blev 234,0 mio. kr. mod 189,4 mio. kr. året før, og omsætningen er højere i alle divisioner. I alt en fremgang på 23,5 %.

Eksportandelen blev på 92,5 % mod 92,4 % året før.

Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer og personaleomkostninger er steget som følge af højere aktivitet. Andre eksterne omkostninger er steget som følge af en målrettet indsats for at opnå organisk vækst.

Resultat af primær drift for Roblon A/S udgør 32,1 mio. kr. mod 24,5 mio. kr. i 2005/06.

Resultat af primær drift i Industrial Fiber udgør 17,1 mio. kr. mod 13,1 mio. kr. året før, i Lighting 10,3 mio. kr. mod 9,8 mio. kr. året før og i Engineering 8,2 mio. kr. mod 5,3 mio. kr. året før.

Resultatet før skat for Roblon A/S blev 32,3 mio. kr. mod 25,3 mio. kr. i 2005/06.

Balance

Selskabets balancesum er steget til 216,1 mio. kr. fra 211,8 mio. kr. året før.

Immaterielle aktiver er steget til 5,8 mio.kr. fra 3,6 mio.kr. året før efter køb af patent til 3,0 mio.kr. Materielle anlægsaktiver er faldet til 61,5 mio. kr. fra 63,1 mio. kr.

Omsætningsaktiver er steget til 148,8 mio. kr. fra 145,2 mio. kr. Varebeholdninger er faldet til 51,9 mio. kr. fra 54,2 mio. kr., tilgodehavender er steget til 41,4 mio. kr. fra 35,7 mio. kr. og likvide beholdninger er stort set uændrede med 55,4 mio. kr. mod 55,3 mio. kr. året før.

Egenkapitalen i selskabet udgør 176,8 mio. kr., og soliditetsgraden er 73,5 % efter udbytte.

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømme fra driftsaktivitet har i regnskabsåret været på 26,1 mio. kr. mod 24,0 mio. kr. året før. Det primære driftsresultat før afskrivninger udgør 39,6 mio. kr. mod 32,7 mio. kr. sidste år. Ændringerne i varelagre, tilgodehavender og kortfristede gældsforpligtelser reducerer nettolikviditeten med 2,8 mio.kr., mens den blev reduceret med 8,5 mio.kr. året før. Betalt selskabsskat udgør 11,2 mio.kr. mod 1,1 mio.kr. året før.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet viser en binding på 8,2 mio. kr. mod 2,9 mio. kr. i 2005/06.

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet består af en udbyttebetaling på 17,8 mio. kr.

Likvide beholdninger er i regnskabsåret øget med 0,1 mio. kr. til 55,4 mio. kr.

Anvendt regnskabspraksis

Årsrapporten for ROBLON A/S for perioden 1. november 2006 til 31. oktober 2007 er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for klasse D-virksomheder, danske regnskabsvejledninger og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber.

Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til året før og omfatter følgende væsentlige indregningsmetoder og målegrundlag.

Generelt om indregning og måling

Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde selskabet, og aktivets værdi kan måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen, når de er sandsynlige og kan måles pålideligt.

Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.

Ved indregning og måling tages hensyn til gevinster, tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterer på balancedagen.

Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Endvidere indregnes omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen.

Omregning af fremmed valuta

Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Valutadifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som finansielle poster.

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta omregnes til balancedagens valutakurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældens opståen eller indregning i seneste årsregnskab, indregnes i resultatopgørelsen under finansielle indtægter og omkostninger.

Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter indregnes første gang i balancen til kostpris og måles efterfølgende til dagsværdi. Positive

og negative dagsværdier af afledte finansielle instrumenter indgår i andre tilgodehavender henholdsvis anden gæld.

Ændringer i dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder kriterierne for sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sammen med ændringer i værdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse.

Ændringer i dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af fremtidige aktiver eller forpligtelser, indregnes direkte på egenkapitalen. Indtægter og omkostninger vedrørende sådanne sikringstransaktioner overføres fra egenkapitalen ved realisation af det sikrede og indregnes i samme regnskabspost som det sikrede.

Resultatopgørelsen

Nettoomsætningen

Nettoomsætning ved salg af færdigvarer indregnes i resultatopgørelsen i henhold til faktureringsprincippet i det år, hvor levering finder sted. Nettoomsætningen måles eksklusiv moms, afgifter og rabatter i forbindelse med salget.

Finansielle indtægter og omkostninger

Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renter, kursgevinster og -tab vedrørende værdipapirer og transaktioner i fremmed valuta samt tillæg og godtgørelser under a contoskatteordningen.

Skat af årets resultat

Årets skat, der består af årets aktuelle skat og forskydning i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat.

Balancen

Immaterielle anlægsaktiver

Immaterielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger eller genindvindingsværdi, såfremt denne er lavere.

Udviklingsprojekter omfatter omkostninger og gager, der direkte og indirekte kan henføres til selskabets udviklingsaktiviteter.

Udviklingsprojekter, der er klart definerede og identificerbare, hvor den tekniske udnyttelsesgrad, tilstrækkelige ressourcer og et potentielt fremtidigt marked eller udviklingsmulighed i virksomheden kan påvises, og hvor det er hensigten at fremstille, markedsføre eller anvende projektet, indregnes som immaterielle anlægsaktiver, såfremt kostprisen kan opgøres pålideligt og der er tilstrækkelig sikkerhed for, at den fremtidige indtjening kan dække udviklingsomkostningerne og øvrige faste omkostninger. Hovedparten af selskabets udviklingsomkostninger opfylder dog ikke ovenfor nævnte kriterier for aktivering og indregnes i resultatopgørelsen i det år, de afholdes, idet disse er medgået for løbende at sikre indtjeningen.

Aktiverede udviklingsomkostninger afskrives lineært efter færdiggørelsen af udviklingsarbejdet over den vurderede økonomiske brugstid. Afskrivningsperioden er for de aktiverede projekter fastsat til 5 år.

Erhvervede patenter afskrives over patenternes løbetid. Der foretages årligt nedskrivningstest af hvert enkelt aktiv.

Materielle anlægsaktiver

Grunde og bygninger, produktionsanlæg og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger.

Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. For egenfremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til materialer, komponenter, underleverandører og løn.

Materielle anlægsaktiver nedskrives til genindvindingsværdien, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi.

Afskrivninger er beregnet lineært over forventet brugstid, der er fastsat således:

Bygninger 25 år
Væsentlige bygningsændringer 5 år
Tekniske anlæg og maskiner 3-10 år
Driftsmateriel og inventar 3-5 år

Investeringer med en kostpris under kr. 25.000 pr. enhed omkostningsføres i anskaffelsesåret.

Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen under afskrivninger.

Varebeholdninger

Varebeholdninger måles til kostpris efter FIFO-metoden. Er nettorealisationsværdien lavere end kostprisen, nedskrives til denne lavere værdi.

Kostprisen for råvarer og hjælpematerialer omfatter anskaffelsespris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger.

Kostpris for fremstillede færdigvarer samt varer under fremstilling omfatter kostpris for råvarer, hjælpematerialer, direkte løn og indirekte produktionsomkostninger. Indirekte produktionsomkostninger indeholder indirekte materialer og løn samt vedligeholdelse af og afskrivning på de i produktionsprocessen benyttede maskiner, fabriksbygninger og udstyr.

Nettorealisationsværdien for varebeholdninger opgøres som salgssum med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og omkostninger, der afholdes for at effektuere salget, og fastsættes under hensyntagen til omsættelighed, ukurans og udvikling i forventet salgspris.

Tilgodehavender

Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab.

Offentlige tilskud

Tilskud modregnes i driftsomkostningerne i den periode, hvor de tilskudsberettigede omkostninger afholdes.

Udbytte

Udbytte, som forventes udbetalt for året, vises som en særskilt post under egenkapitalen.

Egne kapitalandele

Anskaffelses- og afståelsessummer samt udbytte for egne kapitalandele indregnes direkte på overført resultat under egenkapitalen.

Hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser indregnes, når selskabet som følge af en begivenhed indtruffet før eller på balancedagen har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at der må afgives økonomiske fordele for at indfri forpligtelsen.

Gældsforpligtelser

Kortfristede gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandører samt anden gæld måles til amortiseret kostpris, hvilket normalt svarer til nominel værdi.

Selskabsskat og udskudt skat

Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, reguleret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte a contoskatter.

Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser.

Udskudte skatteaktiver indregnes med den værdi, hvortil de forventes at blive anvendt ved modregning i udskudte skatteforpligtelser. Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og –satser, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat. Ændring i udskudt skat som følge af ændringer i skattesatser indregnes i resultatopgørelsen.

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømsopgørelsen opstilles efter den indirekte metode med udgangspunkt i resultatopgørelsens mellemresultat "Primært driftsresultat før afskrivninger". Pengestrømmene viser, hvorledes nedenstående 3 aktiviteter har påvirket årets likviditet.

Pengestrømme fra driftsaktivitet omfatter årets resultat reguleret for ikke kontante driftsposter, årets ændringer i driftskapital samt betalt selskabsskat.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter pengestrømme fra køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver.

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter pengestrømme fra udbytte til aktionærerne samt køb og salg af egne kapitalandele og tegning af medarbejderaktier.

Likvide midler omfatter likvide beholdninger.

Segmentoplysninger

Der gives oplysninger på forretningssegmenter og geografiske markeder. Selskabets primære aktiviteter kan opdeles i segmenterne Industrial Fiber, Lighting og Engineering. Forretningssegmentet er selskabets primære og det geografiske det sekundære. For geografiske markeder gives kun oplysning om nettoomsætningen. Segmentoplysningerne følger selskabets regnskabspraksis og interne økonomistyring.

Anlægs- og omsætningsaktiver i segmentet omfatter de aktiver, som anvendes direkte i segmentets drift.

Segmentforpligtelser omfatter forpligtelser, der er afledt af segmentets drift, herunder leverandører af varer og tjenesteydelser samt anden gæld.

Tilgodehavende selskabsskat, likvide midler og udskudt skat er ikke fordelt.

Ikke fordelte fællesomkostninger omfatter omkostninger til økonomifunktion, revision, bestyrelse m.v. samt afskrivning på intern avance på maskiner leveret af Roblon Engineering.

Nøgletal

Nøgletal er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og Nøgletal 2005".

Hoved- og nøgletal, der er angivet i oversigten er beregnet således:

Overskudsgrad Resultat af primær drift i
procent af nettoomsætning.
ROIC/afkast af gennemsnitlig Driftsresultat (EBIT) i procent
investeret kapital af gennemsnitlig investeret
kapital.
I investeret kapital indgår
egenkapital og selskabsskat
med fradrag af likvide midler.
Egenkapitalandel Egenkapital i procent af sam
lede aktiver, ultimo.
Egenkapitalens forrentning Resultat efter skat i procent
af gennemsnitlig egenkapital.
Resultat pr. 100 kr. aktie Resultat efter skat i forhold
til gennemsnitligt antal aktier
(ekskl. egne aktier).
Pris pr. overskudskrone (PE) Børskursen i forhold til resul
tat pr. 100 kr. aktie.
Payout ratio Samlet udbytteudbetaling i
procent af ordinært resultat
efter skat.
Cashflow pr. 100 kr. aktie Cashflow fra driftsaktivitet i
forhold til gennemsnitligt an
tal aktier (ekskl. egne aktier).
Aktiernes indre værdi Egenkapitalen i forhold til an
tal aktier ultimo (ekskl. egne
aktier).

Nøgletallene er korrigeret for kapitaludvidelser.

Ledelsespåtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 1. november 2006 – 31. oktober 2007.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for klasse D-virksomheder, danske regnskabsvejledninger og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. oktober 2007 samt resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. november 2006 – 31. oktober 2007.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

Frederikshavn, den 3. januar 2008

Direktion

Flemming K. Bertelsen Adm. direktør

Bestyrelse

Klaus Kalstrup Niels Bach Henrik Hougaard

Formand Næstformand

Ole Krogsgaard Eva Lyngen Jeppe Skovgaard Sørensen

Den uafhængige revisors påtegning

Til aktionærerne i Roblon A/S

Vi har revideret årsrapporten for Roblon A/S for regnskabsåret 1. november 2006 – 31. oktober 2007, omfattende ledelsespåtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter. Årsrapporten aflægges efter årsregnskabsloven, danske regnskabsvejledninger og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber.

Ledelsens ansvar for årsrapporten

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven, danske regnskabsvejledninger og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne.

Revisors ansvar og den udførte revision

Vort ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vor revision. Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for selskabets udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af selskabets interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten.

Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. oktober 2007 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. november 2006 – 31. oktober 2007 i overensstemmelse med årsregnskabsloven, danske regnskabsvejledninger og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber.

Frederikshavn, den 3. januar 2008 Mortensen & Beierholm

Søren Rasmussen Statsaut. revisor

Pengestrømsopgørelse

(t.kr.) 2006/07 2005/06
Primært driftsresultat før afskrivninger 39.641 32.717
Ændring i hensatte forpligtelser 210 90
Ændring i varebeholdninger 2.311 -9.585
Ændring i tilgodehavender -5.721 -4.627
Ændring i kortfristede gældsforpligtelser 649 5.668
Pengestrømme fra drift før finansielle poster 37.090 24.263
Finansielle indbetalinger 2.194 1.908
Finansielle udbetalinger -1.989 -1.091
Pengestrømme fra ordinær drift 37.295 25.080
Selskabsskat -11.221 -1.036
Pengestrømme fra driftsaktivitet 26.074 24.044
Investering i immaterielle anlægsaktiver -3.093 -1.403
Investering i materielle anlægsaktiver -5.521 -1.656
Salg af materielle anlægsaktiver 374 155
Pengestrømme fra investeringsaktivitet -8.240 -2.904
Salg af egne aktier 0 11.599
Betalt udbytte -17.691 -10.615
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet -17.691 984
Ændring i likvide midler 143 22.124
Likvide midler 1/11 2006 55.269 33.145
Likvide midler 31/10 2007 55.412 55.269

RESULTATOPGØRELSE FOR PERIODEN 1. NOVEMBER 2006 - 31. OKTOBER 2007

N
ote
(t.kr.) 2006/07 2005/06
Nettoomsætning 234.042 189.403
Ændring i lagre af færdigvarer og varer under fremstilling -4.182 4.758
Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver 721 2.076
230.581 196.237
Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer -103.661 -89.226
Andre eksterne omkostninger -28.711 -23.562
1 Personaleomkostninger -58.568 -50.732
Resultat af primær drift før afskrivninger 39.641 32.717
Af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle anlægsaktiver -7.542 -8.204
Resultat af primær drift 32.099 24.513
Finansielle indtægter 2.194 1.908
2 Finansielle omkostninger -1.989 -1.091
Resultat før skat 32.304 25.330
3 Skat af årets resultat -7.660 -7.175
Årets resultat 24.644 18.155
Forslag til resultatdisponering
Foreslået udbytte, 50 % (50 %) 17.849 17.691
Til overført resultat 6.795 464
Årets resultat 24.644 18.155

BALANCE PR. 31. OKTOBER 2007

N
ote
Aktiver (t.kr.) 2006/07 2005/06
Anlægsaktiver
Færdiggjorte udviklingsprojekter 2.789 1.663
Erhvervet patent 3.025 0
Udviklingsprojekter under udførelse 0 1.893
4 Immaterielle anlægsaktiver i alt 5.814 3.556
Grunde og bygninger 47.393 50.467
Produktionsanlæg og maskiner 12.260 10.983
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 1.837 1.600
5 Materielle anlægsaktiver i alt 61.490 63.050
Anlægsaktiver i alt 67.304 66.606
Omsætningsaktiver
Råvarer og hjælpematerialer 33.333 31.462
Varer under fremstilling 4.481 3.824
Fremstillede færdigvarer 14.099 18.938
Varebeholdninger i alt 51.913 54.224
6 Tilgodehavender fra salg 40.213 34.262
Andre tilgodehavender 990 1.310
Periodeafgrænsningsposter 224 134
Tilgodehavender i alt 41.427 35.706
Likvide beholdninger 55.412 55.269
Omsætningsaktiver i alt 148.752 145.199
Aktiver i alt 216.056 211.805

BALANCE PR. 31. OKTOBER 2007

N
ote
Passiver (t.kr.) 2006/07 2005/06
Egenkapital
Selskabskapital 35.383 35.383
Overført resultat 123.520 116.725
Foreslået udbytte 17.849 17.691
Egenkapital i alt 176.752 169.799
Hensatte forpligtelser
7 Hensættelser til udskudt skat 4.089 4.743
8 Andre hensatte forpligtelser 900 690
Hensatte forpligtelser i alt 4.989 5.433
K ortfristede gældsforpligtelser
Modtagne forudbetalinger fra kunder 1.935 3.357
9 Selskabsskat 6.944 9.851
Leverandører af varer og tjenesteydelser 13.552 14.206
Anden gæld 11.884 9.159
Kortfristede gældsforpligtelser i alt 34.315 36.573
Passiver i alt 216.056 211.805

10 Honorar til generalforsamlingsvalgte revisorer

11 Transaktioner med nærtstående parter

12 Valuta-, kredit- og renterisici

13 Segmentoplysninger

Egenkapitalopgørelse

(t.Kr.) Selskabs- O
kapital
verført
resultat
Foreslået
udbytte T
otal
Egenkapital 1/11 2005 35.383 104.662 10.615 150.660
Udloddet udbytte -10.615 -10.615
Salgssum egne aktier 11.599 11.599
Årets resultat 18.155 18.155
Foreslået udbytte -17.691 17.691 0
Egenkapital 1/11 2006 35.383 116.725 17.691 169.799
Udloddet udbytte -17.691 -17.691
Årets resultat 24.644 24.644
Foreslået udbytte -17.849 17.849 0
Egenkapital 31/10 2007 35.383 123.520 17.849 176.752
Ændringer i selskabskapital:
Selskabskapital 1/11 2002 35.313
Kapitalforhøjelse medarbejderaktier i 2003/04 70
Selskabskapital 31/10 2007 35.383

Selskabskapitalen er efter regnskabsårets udløb udvidet med 315 t.kr. B-aktier vedrørende medarbejderaktier. Selskabskapitalen på kr. 35.382.500 består af følgende aktier :

A-aktier: 5.555 à kr. 1.000 i alt kr. 5.555.000
B-aktier: 298.275 à kr. 100 i alt kr. 29.827.500

Hvert A-aktiebeløb på kr. 1.000 giver 100 stemmer. Hvert B-aktiebeløb på kr. 100 giver 1 stemme.

B-aktierne har ret til forlods udbytte på 8 % i henhold til vedtægterne.

NOT ER
N
ote
(t.kr.) 2006/07 2005/06
1 Personaleomkostninger
Bestyrelseshonorar 375 470
Gage direktion 1.632 1.350
Gager og lønninger 52.012 44.874
Pension direktion 278 254
Pensioner øvrige 3.462 3.063
Andre omkostninger til social sikring 809 721
58.568 50.732
Der stilles bil til rådighed for direktionen.
Gennemsnitligt antal fuldtidsbeskæftigede 147 138
2 Finansielle omkostninger
Renteomkostninger 4 172
Kurstab og kursregulering (netto) 1.985 919
1.989 1.091
3 Skat af årets resultat
Aktuel skat 8.379 7.041
Ændring i udskudt skat -719 134
7.660 7.175
Afstemning af selskabsskat:
25 % skat af resultat før skat 8.076 7.092
Permanente forskelle mellem regnskabs- og
skattemæssige indtægter og omkostninger 99 83
Udskudt skat reguleret til 25 % -515 0
7.660 7.175
Effektiv skatteprocent 23,7 28,3

Noter

N
ote
(t.kr.)
4 Immaterielle anlægsaktiver Erhvervet
patent
Færdiggjorte
udviklings-
projekter
Udviklings-
projekter under
udførelse
Kostpris:
Saldo 1/11 2006 0 2.677 1.893
Tilgang 2006/07 3.025 1.961 0
Afgang 2006/07 0 0 (1.893)
Saldo 31/10 2007 3.025 4.638 0
Af- og nedskrivninger:
Saldo 1/11 2006 0 1.014 0
Årets afskrivninger 0 835 0
Saldo 31/10 2007 0 1.849 0
Regnskabsmæssig værdi 31/10 2007 3.025 2.789 0
5 Materielle anlægsaktiver Grunde
og byg-
ninger
Produktions-
anlæg og
maskiner
Andre anlæg,
driftsma-
teriel og
inventar
Kostpris:
Saldo 1/11 2006 80.693 70.377 8.638
Tilgang 2006/07 68 4.471 982
Afgang 2006/07 0 0 -655
Saldo 31/10 2007 80.761 74.848 8.965
Af- og nedskrivninger:
Saldo 1/11 2006 30.226 59.394 7.038
Vedrørende afhændede aktiver 0 0 -596
Årets afskrivninger 3.142 3.194 686
Saldo 31/10 2007 33.368 62.588 7.128
Regnskabsmæssig værdi 31/10 2007 47.393 12.260 1.837

Kontantværdi af grunde og bygninger udgør ifølge seneste offentlige ejendomsvurdering 76.208 t.kr. Avance ved salg af materielle anlægsaktiver er modregnet i afskrivninger med 315 t.kr. i resultatopgørelsen.

Noter

N
ote
(t.kr.) 2006/07 2005/06
6 Tilgodehavender fra salg
Tilgodehavender med forfald efter 1 år 897 2.016
7 Hensættelser til udskudt skat
Udskudt skat 1/11 2006 4.743 4.609
Regulering af udskudt skat 1/11 2006 65 0
Årets regulering -719 134
Udskudt skat 31/10 2007 4.089 4.743
Det hensatte beløb til udskudt skat vedrører:
Omsætningsaktiver 267 452
Immaterielle anlægsaktiver 1.454 996
Materielle anlægsaktiver 3.025 3.333
Forpligtelser -657 -38
4.089 4.743
Der er ved beregning af udskudt skat anvendt en skattesats på 25 %.
8 Andre hensatte forpligtelser
Hensatte forpligtelser 1/11 2006 690 600
Tilgang i 2006/07 815 525
Forbrug i 2006/07 -605 -435
Hensatte forpligtelser 31/10 2007 900 690
Andre hensatte forpligtelser består af garantiforpligtelser, der forventes forbrugt indenfor 1 år.
9 Selskabsskat
Saldo 1/11 2006 9.851 3.846
Regulering vedrørende tidligere år -65 0
Betalt selskabsskat vedrørende tidligere år -10.506 -688
-720 3.158
Aktuel skat 8.379 7.041
Betalt a´contoskat vedrørende 2006/07 -715 -348
Saldo 31/10 2007 6.944 9.851
10 Honorar til generalforsamlingsvalgte revisorer
Revision Mortensen & Beierholm 159 155
Andre ydelser Mortensen & Beierholm 32 64

11 Transaktioner med nærtstående parter

Nærtstående parter i Roblon A/S udgøres af bestyrelses- og direktionsmedlemmer. Endvidere ejer fabrikant Erik Schou, Strandvej 98, 9970 Strandby, gennem ES Holding Frederikshavn ApS. A-aktierne i Roblon A/S og har den bestemmende indflydelse i selskabet.

Selskabet har ikke i årets løb gennemført usædvanlige transaktioner med væsentlige aktionærer, bestyrelse og direktion eller med selskaber, hvori de pågældende har økonomisk interesse.

Noter

12 Valuta-, kredit- og renterisici

Som et led i sikring af indregnede og ikke-indregnede transaktioner anvender selskabet sikringsinstrumenter, så som valutaterminskontrakter og -swaps. Sikring af indregnede transaktioner omfatter tilgodehavender og gældsposter.

Valutarisici (t.kr.): Tilgode- Valuta-
Valuta Betaling/
udløb
havender/
likvider
Gældsfor-
pligtelser
termins-
kontrakter
Netto-
position
EUR < 1 år 25.068 -6.131 0 18.937
> 1 år 897 0 0 897
USD < 1 år 22.385 -511 0 21.874
GBP < 1 år 3.525 -178 0 3.347
Andre < 1 år 301 -212 0 89
52.176 -7.032 0 45.144

Selskabets tilgodehavender fra salg og leverandørgæld forfalder normalt senest 3 måneder efter levering.

Kreditrisici: Tilgodehavender er delvis kreditforsikret. Risikoen for væsentlige tab på de samlede tilgodehavender vurderes at være begrænset.

Renterisici: Et fald/stigning i markedsrenten på et procentpoint vurderes isoleret set ikke at være af væsentlig betydning for selskabets resultat.

13 Segmentoplysninger

Aktiviteter – primært segment

Industrial Fiber Lighting Engineering Ikke fordelt Selskabet i alt
06/07 05/06 06/07 05/06 06/07 05/06 06/07 05/06 06/07 05/06
Omsætning 91.167 70.428 67.173 61.802 75.702 57.173 0 0 234.042 189.403
Resultat af
primær drift 17.099 13.135 10.334 9.808 8.151 5.323 -3.485 -3.753 32.099 24.513
Anlægsaktiver 26.090 25.337 25.432 24.061 12.842 14.128 2.940 3.080 67.304 66.606
Omsætningsaktiver 31.890 32.035 26.114 24.435 35.149 32.656 55.599 56.073 148.752 145.199
Segmentaktiver
i alt 57.980 57.372 51.546 48.496 47.991 46.784 58.539 59.153 216.056 211.805
Segment-
forpligtelser 5.961 4.722 7.381 7.585 9.199 10.294 16.763 19.405 39.304 42.006
Investering i
anlægsaktiver 4.315 311 3.860 860 440 1.768 0 119 8.615 3.058
Gennemsnitligt antal
medarbejdere 44 40 51 49 48 45 4 4 147 138
Overskudsgrad 18,8 18,7 15,4 15,9 10,8 9,3 13,7 12,9

Geografisk – sekundært segment

Øvrige Europa Ø vrige verden Danmark Ikke fordelt Selskabet i alt
06/07 05/06 06/07 05/06 06/07 05/06 06/07 05/06 06/07 05/06
Nettoomsætning 138.064 119.640 78.411 55.352 17.567 14.411 0 0 234.042 189.403

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.