Earnings Release • Mar 14, 2016
Preview not available for this file type.
Download Source FileBestyrelsen for PARKEN Sport & Entertainment A/S har i dag behandlet og
godkendt koncernens årsrapport for 2015.
Koncernomsætningen udgjorde 1.090,4 mio. kr. i 2015 mod 1.124,7 mio. kr. i
2014, hvilket er et fald på 34,3 mio. kr. Det skyldes primært segmentet F.C.
København & Stadion grundet manglende deltagelse i gruppespillet i UEFA Europa
League (fald på 53,5 mio. kr.), der dog delvist blev opvejet af en positiv
udvikling i Lalandia på 16,2 mio. kr.
Det primære resultat før amortiseringer, transferaktiviteter og særlige poster
udgjorde 36,5 mio. kr. i 2015 mod 113,4 mio. kr. i 2014, hvilket er et fald på
76,9 mio. kr. Faldet skyldes primært, at F.C. København ikke deltog i
gruppespillet UEFA Euro League i 2015, resultatforværring i fitness dk samt at
der i 2014 blev foretaget værdiregulering af investeringsejendomme.
Koncernens balance udgjorde 2.772,3 mio. kr. pr. 31. december 2015 mod 2.696,3
mio. kr. pr. 31. december 2014.
Koncernens nettorentebærende gæld pr. 31. december 2015 udgjorde 1.174,0 mio.
kr. mod 1.005,6 mio. kr. pr. 31. december 2014. Udviklingen kan primært
henføres til koncernens forøgede investeringsaktiviteter; særligt fra
erhvervelse af materielle anlægsaktiver, herunder kontortårn D. Endvidere er
pengestrømme fra driftsaktiviteten i 2015 reduceret i forhold til 2014.
Koncernens egenkapital udgjorde 970,4 mio. kr. pr. 31. december 2015 mod 986,2
mio. kr. pr. 31. december 2014. Det svarer til en egenkapitalandel på 35,0 %
pr. 31. december 2015 mod 36,6 % pr. 31. december 2014.
Bestyrelse og koncerndirektion forventer i 2016 for koncernen en omsætning på
ca. 1.200 – 1.250 mio. kr. og et resultat før skat på 45 – 55 mio. kr.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.