Bestyrelsen for PARKEN Sport & Entertainment A/S har i dag behandlet og
godkendt koncernens delårsrapport for 1.-3. kvartal 2016.
Koncernomsætningen udgjorde 1.010,6 mio.kr. i de første 9 måneder af 2016 mod
831,0 mio.kr. i samme periode sidste år, hvilket er en stigning på 179,6
mio.kr. Samtlige segmenter har i de første 9 måneder af 2016 haft en højere
omsætning end i samme periode sidste år.
Resultat før skat udgjorde 114,0 mio.kr. i de første 9 måneder af 2016 mod
-34,1mio.kr. i samme periode sidste år. En fremgang på 148,1 mio. kr. der kan
specificeres således:
F.C. København, + 126,2 mio. kr.
Lalandia, +14,9 mio. kr.
Fitness dk, +5,1 mio. kr.
Kontorejendomme, +4,5 mio. kr.
Finansiering og andet, -2,6 mio. kr.
PARKEN Sport & Entertainment A/S fastholder forventningerne for 2016. En
omsætning på ca. 1.400 til 1.450 mio.kr. og et resultat før skat på 225 til 250
mio.kr.