Koncernens resultat før skat udgjorde 15,8 mio. kr. Heri er indeholdt en
positiv værdiregulering af investeringsejendomme på 15,3 mio. kr. samt en
nedskrivning af goodwill vedrørende fitness dk med 34,9 mio. kr. Korrigeret
herfor udgør resultat før skat 35,4 mio. kr., hvilket er i overensstemmelse med
seneste udmelding for 2014 (resultat før skat på 30 – 35 mio. kr.).
Bestyrelse og koncerndirektion forventer i 2015 for koncernen en omsætning på
ca. 1.150 – 1.200 mio. kr. og et resultat før skat på 40 - 50 mio. kr.
Den sportslige målsætning for F.C. København er et dansk mesterskab i 2014/15
sæsonen samt deltagelse i gruppespillet i UEFA Champions League i efteråret
2015. Realiseres denne målsætning øges omsætningen med ca. 200 mio. kr. og
resultat før skat med ca. 160 mio. kr.