AGM Information • Mar 31, 2010
AGM Information
Open in ViewerOpens in native device viewer
Selskabsmeddelelse 12 / 2010
København, den 31. marts 2010
Indkaldelse til ordinær generalforsamling den 23. april 2010 er vedlagt.
Med venlig hilsen PARKEN Sport & Entertainment A/S
Flemming Østergaard Dan Hammer Bestyrelsesformand Koncernchef
INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING I PARKEN SPORT & ENTER-TAINMENT A/S
Bestyrelsen for PARKEN Sport & Entertainment A/S indkalder herved i henhold til vedtægternes § 4 selskabets aktionærer til ordinær generalforsamling, der finder sted:
Fredag den 23. april 2010, kl. 14:00 i PARKEN, Øster Allé 50, indgang A O.
Den ordinære generalforsamling indkaldes med følgende dagsorden i henhold til vedtægternes § 6:
Bestyrelsen vil i henhold til vedtægternes § 9 udpege advokat Philip Nyholm som dirigent.
"Aktionærer skal give meddelelse til selskabet om større aktiebesiddelser og ændringer i sådanne besiddelser, jf. selskabsloven § 55. Meddelelsen skal gives hurtigst muligt, jf. værdipapirhandelslovens § 29, og senest to uger efter én af grænserne i selskabslovens § 55 nås eller ikke længere er nået."
§ 3, stk. 5, bliver herefter § 3, stk. 6.
"Datoen for afholdelse af generalforsamling samt datoen for den seneste fremsættelse af krav om optagelse af et bestemt emne på dagsordenen for aktionærerne skal offentliggøres senest 8 uger før dagen for afholdelse af den ordinære generalforsamling."
"Aktionærerne har ret til at få et bestemt emne optaget på dagsordenen til den ordinære generalforsamling, hvis kravet fremsættes skriftligt overfor bestyrelsen senest 6 uger før generalforsamlingen. Modtages forslaget senere end 6 uger før generalforsamlingen afgør bestyrelsen, om kravet er fremsat i så god tid, at emnet kan optages på dagsordenen."
"Generalforsamlingen indkaldes med mindst 3 ugers og højst 5 ugers varsel ved meddelelse i ét landsdækkende dagblad, ved indkaldelse gennem Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, offentliggørelse på selskabets hjemmeside samt ved almindeligt brev eller e-mail til hver enkelt aktionær, der på tidspunktet for indkaldelsen er noteret som ejer i VP Securities A/S."
"Indkaldelse skal foruden dag og tid for generalforsamlingen tillige indeholde oplysning om dagsorden og hvilke forslag der skal behandles på generalforsamlingen. Såfremt forslag til vedtægtsændringer skal behandles på generalforsamlingen, skal forslagets væsentligste indhold angives i indkaldelsen medmindre selskabsloven kræver, at indkaldelsen angiver den fulde ordlyd af forslaget til vedtægtsændringer."
"Indkaldelsen skal desuden indeholde oplysninger om selskabskapitalen størrelse og aktionærernes stemmeret, de procedurer, aktionærerne skal overholde for at kunne deltage og afgive stemme på generalforsamlingen, registreringsdatoen med tydeliggørelse af, at kun de personer, der på denne dato er aktionærer, har ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen, hvor og hvordan de dokumenter, der fremlægges på selskabets hjemmeside, jf. nedenfor, kan fås samt oplysning om selskabets hjemmeside."
"I en periode på 3 uger før generalforsamlingen og frem til og med dagen for generalforsamlingen vil der på selskabets hjemmeside være fremlagt indkaldelsen med dagsorden, de fuldstændige forslag og de dokumenter, der fremlægges på generalforsamlingen, samt oplysninger om stemme- og kapitalforhold på datoen for indkaldelsen og om de formularer, der skal anvendes ved skriftlig stemmeafgivelse og stemmeafgivelse ved fuldmagt."
"Står stemmerne lige, er forslaget ikke vedtaget. Personvalg samt anliggender, hvor aktionærerne skal stemme om flere muligheder ved én afstemning, afgøres ved relativt, simpelt stemmeflertal. Står stemmerne lige ved personvalg skal valget afgøres ved lodtrækning."
"En aktionærs ret til at deltage i og afgive stemme på en generalforsamling fastsættes i forhold til de aktier, som aktionæren besidder på registreringsdatoen. Registreringsdatoen ligger en uge før generalforsamlingen. De aktier den enkelte aktionær besidder, opgøres på registreringsdatoen på grundlag af oplysningerne om aktionærens aktiebesiddelse i ejerbogen samt meddelelser om ejerforhold, som selskabet har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen, men som endnu ikke er indført i denne.
En aktionær skal for at kunne give møde på en generalforsamling skriftligt have anmeldt sin deltagelse heri til selskabets kontor senest 3 kalenderdage før afholdelse af generalforsamlingen. "
"Aktionæren kan møde personligt eller ved fuldmægtig. Både aktionærer og fuldmægtige kan møde sammen med en rådgiver. Stemmeret kan udøves i henhold til skriftlig og dateret fuldmagt. En fuldmagt kan tilbagekaldes til enhver tid. Tilbagekaldelsen skal ske skriftligt og kan ske ved henvendelse til selskabet. Fuldmagt til selskabets ledelse kan ikke gives for længere tid end 12 måneder og skal gives til en bestemt generalforsamling med en på forhånd kendt dagsorden."
"Senest 2 uger efter generalforsamlingen vil en udskrift af generalforsamlingsprotokollen være tilgængelig for aktionærerne."
"Senest 2 uger efter afholdelse af generalforsamlingen skal afstemningsresultaterne være offentliggjort på selskabets hjemmeside."
§ 10, 3. pkt., bliver herefter § 10, 4. pkt.
"De anliggender, der behandles i bestyrelsen, afgøres ved simpelt stemmeflertal. Formandens stemme er afgørende i tilfælde af stemmelighed."
"Selskabet har nedsat et revisionsudvalg."
Bestyrelsen stiller forslag om, at bestyrelsen bemyndiges til at købe egne aktier på følgende vilkår:
Generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til at erhverve egne aktier, der er fuldt ud indbetalt. Bemyndigelsen gives for en periode på 5 år fra datoen for generalforsamlingen.
Der gives bemyndigelse til at erhverve egne aktier op til det punkt, hvor den pålydende værdi af selskabets samlede beholdning af egne aktier udgør 10 % af selskabets nominelle aktiekapital. Selskabet må ikke erhverve aktier til under kurs pari, og selskabet må højst betale et vederlag i et interval på +/- 10 % i forhold til den senest noterede handelskurs på NASDAQ OMX Copenhagen forud for handlens indgåelse.
Bestyrelsen foreslår, at advokat Philip Nyholm bemyndiges til med substitutionsret at anmelde det vedtagne samt at foretage de ændringer i det vedtagne, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, VP Securities, NASDAQ OMX Copenhagen eller andre myndigheder måtte kræve eller henstille foretaget som betingelse for registrering eller godkendelse.
Følgende er på valg:
Flemming Østergaard, formand Flemming Lindeløv Hans Munk Nielsen Karl Peter Korsgaard Sørensen Niels-Christian Holmstrøm Erik Jensen Skjærbæk Benny Peter Olsen
Flemming Østergaard har meddelt, at han ikke genopstiller til bestyrelsen. Øvrige bestyrelsesmedlemmer genopstiller. Der henvises til selskabets årsrapport, der er tilgængelig på www.parken.dk for en gennemgang af bestyrelsesmedlemmernes øvrige ledelsesposter.
Bestyrelsen har herudover indstillet direktør Lars Johansen til nyt medlem af bestyrelsen. Lars Johansen er uddannet som cand.polit og er tidligere adm.direktør for Københavns Fondsbørs og FIH Erhvervsbank. Lars Johansen er medlem af bestyrelsen for Axcel Industriinvestor A/S, Axcel II A/S, Axcel II Management A/S, Victoria Properties A/S samt Johan Schrøders Erhvervs- og Familiefond.
Niels-Christian Holmstrøm og Benny Peter Olsen er, jf. vedtægterne, udpeget af henholdsvis KB og B 1903. De øvrige medlemmer vælges af generalforsamlingen.
Bestyrelsen indstiller genvalg af:
KPMG, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.
-- o --
Vedtagelse af de under dagsordenens punkt 5A, nr. 6, 7, 10 12, 13, 15, 17 og 19, stillede forslag er nødvendig for at bringe selskabets vedtægter i overensstemmelse med selskabsloven og skal anses for gyldigt vedtaget af generalforsamlingen, når blot én aktionær har stemt for, jf. § 55, stk. 3, i ikrafttrædelsesbekendtgørelsen til selskabsloven.
Til vedtagelse af de resterende forslag under dagsordenens punkt 5A samt forslagene under punkt 5B kræves kvalificeret flertal, jf. vedtægterne § 7, stk. 2. Dette indebærer, at vedtagelse af det anførte forslag kræver, at ¾ af aktiekapitalen er repræsenteret på generalforsamlingen, og at forslaget vedtages med ¾ såvel af de afgivne som af den på generalforsamlingen repræsenterede aktiekapital. De øvrige forslag kan vedtages med simpelt flertal.
Valg til bestyrelsen og revisor sker ved simpelt flertal. Vedtagelse af bemyndigelse til bestyrelsen til at købe egne aktier sker ved simpelt flertal.
Senest 8 kalenderdage før den ordinære generalforsamling fremlægges dagsordenen for generalforsamlingen og de fuldstændige forslag til eftersyn for aktionærerne på selskabets kontor P.H. Lings Allé 2, 2100 København Ø.
Dagsordenen og de fuldstændige forslag, herunder forslag til nye vedtægter, indkaldelsen, oplysninger om det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, fuldmagtsblanketten og selskabets årsrapport 2009 i komplet og uforkortet tekst vil senest 3 uger før generalforsamlingen være tilgængelige på selskabets hjemmeside, www.parken.dk.
Aktionærer kan stille skriftlige spørgsmål til selskabets ledelse om dagsordenen eller dokumenter mv. til brug for generalforsamlingen. Spørgsmål skal sendes til selskabets kontor P.H. Lings Allé 2, 2100 København Ø.
Selskabets aktiekapital udgør på tidspunktet for afholdelse af den ordinære generalforsamling nominelt DKK 197.504.000 fordelt på aktier à DKK 20 eller multipla heraf. Hvert nominelt aktiebeløb på DKK 20 giver én stemme på generalforsamlingen.
Stemmeret tilkommer adgangsberettigede aktionærer, der senest mandag den 19. april 2010, kl. 16.00, har ladet deres aktiebeholdning registrere i Værdipapircentralen, (nu VP Securities A/S), jf. vedtægternes § 8.
Adgangskort kan rekvireres via selskabets hjemmeside www.parken.dk, Aktionærklub ved brug af depotnummer og adgangskode, hos Computershare A/S, Kongevejen 418, 2840 Holte på tlf.: 4546 0997 eller pr. fax +45 4546 0998 på hverdage kl. 08.30-16.30. Adgangskort og stemmesedler vil derefter blive fremsendt.
Såfremt du er forhindret i at deltage i generalforsamlingen, vil selskabets bestyrelse gerne modtage fuldmagt til at afgive de stemmer, der er tilknyttet dine aktier. I så fald skal fuldmagtsblanketten returneres i udfyldt og underskrevet stand, således at den er Computershare A/S, Kongevejen 418, 2840 Holte, i hænde senest 19. april 2010. Fuldmagtsblanketten findes på selskabets hjemmeside www.parken.dk. Endelig kan fuldmagt afgives elektronisk via selskabets hjemmeside www.parken.dk, Aktionærklub ved brug af depotnummer og adgangskode senest den 19. april 2010 kl. 16.30.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.