AI assistant
NTR Holding — Share Issue/Capital Change 2014
Mar 28, 2014
3451_iss_2014-03-28_ba1722d7-24a8-41e4-ad73-28894e7533c9.pdf
Share Issue/Capital Change
Open in viewerOpens in your device viewer
NTR Holding A/S Sankt Annæ Plads 13, 3. 1250 København K
Tel: +45 70 25 10 56 Fax: +45 70 25 10 75 E-mail: [email protected] www.ntr.dk
København, den 28. marts 2014
Denne meddelelse har alene til formål at give oplysninger og udgør ikke et tilbud om at købe, sælge, udstede eller tegne værdipapirer, og er ikke en opfordring til et tilbud om at købe, sælge, udstede eller tegne værdipapirer. Denne meddelelse og informationerne heri er ikke til offentliggørelse eller videregivelse, hverken direkte eller indirekte, til eller i USA, Australien, Canada, Japan eller Sydafrika. Ej heller vil noget salg af værdipapirer blive gennemført i en jurisdiktion, hvor et sådant tilbud, opfordring til tilbud eller salg ville være ulovligt uden en registrering i henhold til værdipapirlovgivningen i en sådan jurisdiktion. Der er ikke og vil ikke blive udsendt noget udbudsdokument eller prospekt til godkendelse af nogen lovgivende myndighed i forbindelse med udbuddet. Dette dokument udgør en meddelelse og er ikke et prospekt i henhold til Direktiv 2003/71/EF med senere ændringer.
NTR HOLDING A/S FORHØJER AKTIEKAPITALEN VED EN RETTET EMISSION TIL MARKEDSKURS
Bestyrelsen i NTR Holding A/S ("NTR") har i dag besluttet at udbyde op til 177.713 stk. nye Baktier à nominelt DKK 20 til markedskurs ("Udbuddet"), svarende til 9,99 pct. af den registrerede B-aktiekapital i NTR. Udbuddet gennemføres som en rettet emission i henhold til generalforsamlingsbemyndigelse, som er optaget i § 3a i Selskabets vedtægter, til en pris på DKK 37,5 pr. aktie à nominelt DKK 20. Kursen er fastsat som markedskurs baseret på et vægtet kursgennemsnit siden Selskabet offentliggjorde årsregnskabsmeddelelse for 2013 den 10. marts 2014.
Baggrund og anvendelse af provenu
Provenuet fra kapitaludvidelsen skal styrke NTR's soliditet og kapitalberedskab og er et led i den samlede refinansiering af koncernen. NTR har således indgået en aftale med Selskabets bankforbindelse om en refinansiering, der forudsætter gennemførelse af en kapitalforhøjelse som påtænkt med Udbuddet, jf. nærmere i selskabsmeddelelse nr. 1 2014.
Udbuddet
Udbuddet gennemføres som en rettet emission til visse investorer efter bestyrelsens nærmere beslutning. Udbuddet sker således uden fortegningsret for Selskabets aktionærer i overensstemmelse med bemyndigelsen i vedtægternes § 3a og er undtaget fra prospektpligt, jf. prospektbekendtgørelsens § 13, stk. 1, nr. 1, og 2 og § 15, stk. 1, nr. 1.
NTR har modtaget bindende, uigenkaldelige forhåndstilsagn om tegning af det fulde antal udbudte B-aktier. Bruttoprovenuet fra emissionen forventes at udgøre DKK 6,7 mio. baseret på tegningskursen fastsat ovenfor.
Ved fuld tegning forhøjes NTR's B-aktiekapital ved Udbuddet med nominelt DKK 3.554.260 til i alt DKK 39.097.060. NTR's samlede aktiekapital vil herefter udgøre nominelt DKK 42.353.020 fordelt på nominelt DKK 3.255.960 A-aktier og nominelt 39.097.060 B-aktier.
Optagelse til handel og officiel notering
De nye aktier vil blive udstedt i en midlertidig ISIN. Den midlertidige ISIN kode vil ikke blive optaget til handel og officiel notering, idet den alene vil blive registreret i VP SECURITIES A/S til brug for tegning af de nye aktier.
NASDAQ OMX Copenhagen A/S har bekræftet, at de nye aktier vil blive optaget til handel og officiel notering under den eksisterende ISIN DK0010027671, efter at forhøjelsen af aktiekapitalen er blevet registreret hos Erhvervsstyrelsen.
Forventet tidsplan for Udbuddet:
| Beslutning om udnyttelse af bemyndigelse | 28. marts 2014 |
|---|---|
| Frist for tegning af de nye aktier udbudt som led i Udbuddet | 28. marts 2014 |
| Forventet betalingsdato mod levering af nye aktier | 2. april 2014 |
| Forventet dato for registrering af kapitalforhøjelsen i Erhvervsstyrelsen | 2. april 2014 |
| Forventet dato for optagelse til handel og officiel notering af nye aktier | |
| under den eksisterende ISIN kode på NASDAQ OMX Copenhagen A/S | 4. april 2014 |
Nordea Bank Danmark A/S fungerer som settlement agent i forbindelse med Udbuddet.
Når de nye B-aktier er registreret hos Erhvervsstyrelsen, vil de have samme rettigheder som de eksisterende aktier i aktieklassen. De nye aktier vil have ret til udbytte og andre rettigheder i Selskabet fra tidspunktet for kapitalforhøjelsens registrering hos Erhvervsstyrelsen, hvilket forventes at ske den 2. april 2014.
De nye aktier er omsætningspapirer og udstedes på navn og noteres i NTR's ejerbog, der føres af VP INVESTOR SERVICES A/S. Ingen aktier har særlige rettigheder, og ingen aktionær er forpligtet til at lade sine aktier indløse helt eller delvist.
For yderligere information kontakt:
Niels Heering, bestyrelsesformand, tlf. 33 41 41 10 Ole Mikkelsen, direktør, e-mail: [email protected], mobil: +45 30 66 96 30