AI assistant
NTR Holding — M&A Activity 2010
Jun 22, 2010
3451_iss_2010-06-22_f8cd491b-ae48-4044-b380-5700d7b6aabd.pdf
M&A Activity
Open in viewerOpens in your device viewer
NTR Holding A/S Rådhuspladsen 16, 1. 1550 København Tel.: +45 8896 8666 Fax: +45 8896 8806 E-mail: [email protected] www.ntr.dk
København, den 22. juni 2010
Kontaktpersoner: Bestyrelsesformand Niels Heering, tlf. +45 40 17 75 31 Direktør Bjørn Petersen, tlf. +45 20 29 82 10
NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Selskabsmeddelelse nr. 8 – 2010
NTR Holding A/S køber Daniamant Holding A/S
NTR Holding A/S køber via et nyetableret datterselskab (NTR Invest A/S) samtlige aktier i Daniamant Holding A/S med de operative datterselskaber Daniamant ApS, Danmark og Daniamant Ltd., England, tilsammen benævnt "Daniamant".
Sælger er Asko Aktieselskab.
Daniamant er ledende på verdensmarkedet inden for produktion og salg af sikkerhedslys til redningsveste, redningsflåder og redningskranse.
NTR Holding har igennem længere tid søgt at erhverve en eller flere virksomheder med høj markedsandel i et nichemarked. Endvidere skulle virksomhederne være veldrevne og have en kompetent ledelse. Bestyrelsen vurderer, at Daniamant opfylder disse kriterier.
| Mio. kr. | 2007 | 2008 | 2009 |
|---|---|---|---|
| Bruttofortjeneste | 34,9 | 41,4 | 40,0 |
| Driftsresultat 1) | 13,0 | 20,7 | 19,5 |
| Resultat af finansielle poster | (2,3) | (0,9) | (1,6) |
| Årets resultat | 7,0 | 14,0 | 12,7 |
| Balancesum | 75,8 | 67,1 | 72,6 |
| Egenkapital | 27,3 | 32,2 | 46,0 |
| Investeret kapital inklusiv goodwill | 67,6 | 64,0 | 66,8 |
| Netto rentebærende gæld | 29,1 | 21,0 | 9,2 |
| Anlægsaktiver | 51,7 | 43,4 | 47,4 |
| Omsætningsaktiver | 24,1 | 23,7 | 25,2 |
| Kortfristede gældsforpligtelser | 15,7 | 27,6 | 24,6 |
Daniamant har i de sidste tre regnskabsår vist følgende økonomiske udvikling:
1) Resultat før afskrivninger, finansiering og skat
Kilde: Daniamant Holding A/S årsrapport 2009
Ovenstående regnskabstal er opgjort i henhold til Årsregnskabsloven
Transaktionen
NTR Holding betaler via NTR Invest 111,4 mio.kr. for Daniamant Holding A/S. Købet finansieres ved sælgerkredit 27,5 mio.kr., ved overdragelse af 50.000 stk. B-aktier til kurs 51 i NTR Holding A/S, ved banklån 50 mio.kr. og ved 31,4 mio.kr. fra NTR Holding.
Den endelige opgørelse af købesummen vil blive medtaget i delårsrapporten for 2. kvartal 2010, der offentliggøres den 19. august 2010.
Daniamant
Daniamant har en stærk position på verdensmarkedet for produktion og salg af redningslys til redningsveste, redningsflåder og redningskranse. Daniamant har 75 ansatte.
Daniamants aktiviteter i Danmark og England foregår i lejede lokaler.
Det er hensigten at fortsætte udbygningen af Daniamants position på verdensmarkedet via organisk vækst og via tilkøb.
Den nuværende ledelse i Daniamant fortsætter. Det drejer sig om:
- Arne J. Gillin, adm. direktør i Daniamant Holding A/S og Daniamant ApS, Danmark
- Kevin Rough, general manager, Daniamant Ltd., England
- Kenn Nielsen, økonomidirektør, Daniamant ApS
Bestyrelsen for Daniamant Holding A/S vil efter overtagelsen bestå af:
- Bjørn Petersen, direktør, NTR Holding A/S, formand
- Klaus Kjærulff, direktør, bestyrelsesformand i Smyril Line og bestyrelsesmedlem i flere selskaber
- Kristian Kolding, direktør, bestyrelsesformand i Asko Aktieselskab og bestyrelsesmedlem i flere selskaber
Daniamant – en globalt ledende virksomhed
Daniamant i Danmark blev grundlagt i 1975, mens McMurdo Ltd. i Storbritannien (nu Daniamant Ltd.) blev grundlagt allerede i 1937.
I løbet af 1980erne udviklede virksomhederne uafhængigt af hinanden deres første IMO (International Maritime Organisation) godkendte redningslys-systemer til henholdsvis redningsveste og redningsflåder.
I løbet af 1990erne voksede salget hurtigt på grund af stramningen af lovgivningen inden for redningsudstyr. Fra 1998 blev lovgivningen fra IMO skærpet, således at redningslys til redningsveste blev lovpligtigt på alle fartøjer under de internationale SOLAS (Safety Of Life At Sea) regulativer, hvilket også inkluderer færger. Omsætningen steg, og begge virksomheder blev globalt ledende viksomheder inden for denne niche.
I 2005 blev Daniamant ApS, Danmark opkøbt af direktør Arne J. Gillin sammen med Asko Aktieselskab (tidligere Dansk Generationsskifte A/S), og en ny ekspansionsbølge fandt sted. I 2006 overtog Daniamant forretningsområdet for redningsveste-, redningsflåde- og redningskranselys fra McMurdo Ltd. i Storbritannien, og i 2007 overtog Daniamant forretningsområdet for lys til redningskranse fra Comet GmbH i Tyskland. Begge de opkøbte forretningsområder blev re-brandet og omdøbt til "Daniamant".
I dag er Daniamant den ledende virksomhed inden for udvikling, fremstilling og salg af certificerede redningslysprodukter til lokalisering af overlevende inden for følgende produktlinjer:
- Redningslys til redningsveste
- Redningslys til redningsflåder
- Redningslys til redningskranse
Daniamant er markedsleder med en stærk markedspositionering. Markedet består af få konkurrenter, som dog alle er Daniamant størrelsesmæssigt underlegne, eller er del af en større organisation der ikke har redningslys til lokalisering af overlevende som del af deres kerneforretning.
Markedet for redningslys til lokalisering af overlevende kan karakteriseres som en nicheforretning inden for redningsudstyrsindustrien. Et vigtigt aspekt af markedet er de forskellige kvalitetscertificeringer som er lovkrav. Aftagerne skal ligge inde med alle nødvendige godkendelser for både virksomheden og dets produkter, herunder ISO 9000, MED, SOLAS, ATEX, IECEx samt en række internationale godkendelser. Størstedelen af ovennævnte certificeringer skal fornys hvert femte
år. På baggrund af de strenge lovkrav bliver Daniamants produkter jævnligt grundigt tjekket og udskiftet.
Yderligere oplysninger om Daniamant findes på www.daniamant.com.
Forventninger til 2010
Resultatet for Daniamant indregnes i NTR Holding Koncernen fra 1. juli 2010, og alle transaktionsomkostninger udgiftsføres i henhold til IFRS 3 i 2010.
Efter købet af Daniamant forventer NTR Holding på koncernniveau at udvise et nulresultat for 2010.
NTR Holdings likvide beholdninger vil efter transaktionen udgøre 45 mio.kr. plus likviditeten i R+S Baugesellschaft.
NTR Holding undersøger fortsat markedet for gode virksomhedskøb, som kan sikre koncernen vækst og indtjening.
Delårsrapport 2. kvartal 2010
NTR Holding udsender delårsrapport for 2. kvartal 2010 den 19. august 2010.
Med venlig hilsen NTR Holding A/S
Niels Heering Bjørn Petersen Bestyrelsesformand Direktør