Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

NTR Holding AGM Information 2018

Mar 23, 2018

3451_iss_2018-03-23_5548abc3-98ca-4836-81ac-df59bad317cd.html

AGM Information

Open in viewer

Opens in your device viewer

NTR Holding A/S: Indkaldelse til ordinær generalforsamling

NTR Holding A/S: Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Selskabsmeddelelse nr. 2 - 2018

København, den 23. marts 2018

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

NTR Holding A/S afholder ordinær generalforsamling tirsdag den 17. april 2018, kl. 15.00 på adressen Axel Towers, Axeltorv 2, 1609 København V (Gorrissen Federspiel).

Dagsorden

  1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år

    2. Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse

    3. Forslag til anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport

    4. Godkendelse af bestyrelsens vederlag for 2018

    5. Beslutning om decharge for direktion og bestyrelse

    6. Behandling af forslag som måtte være fremsat af bestyrelsen eller aktionærer

    Forslag fremsat af bestyrelsen

    a) Bemyndigelse til køb af egne aktier

    Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen meddeler bestyrelsen bemyndigelse til i perioden frem til selskabets næste ordinære generalforsamling at lade selskabet erhverve egne aktier, idet selskabets samlede beholdning af egne aktier efter erhvervelsen ikke må overstige 10 % af selskabskapitalen. Vederlaget for egne aktier må ikke overstige de midler, der i henhold til selskabslovens § 180, stk. 2, på anskaffelsestidspunktet kunne udbetales som ordinært udbytte.

    Købskursen for B-aktier må ikke afvige mere end 10 % fra den på erhvervelsestidspunktet senest noterede kurs for selskabets B-aktier på Nasdaq Copenhagen. Købskursen for A-aktier må i forhold til den på erhvervelsestidspunktet senest noterede kurs for selskabets B-aktier på Nasdaq Copenhagen ikke overstige den til enhver tid gældende højeste tilbudskurs for unoterede aktieklasser i forbindelse med en majoritetsoverdragelse i henhold til Lov om Kapitalmarkeder, Kapitel 8.

    7. Valg af medlemmer til bestyrelsen

    Bestyrelsen foreslår genvalg af følgende bestyrelsesmedlemmer: Niels Heering, Klaus Kjærulff og Ole Steffensen.

    En beskrivelse af kandidaternes baggrund og ledelseshverv kan findes i årsrapporten for 2017 samt som bilag til de fuldstændige forslag, der kan hentes på selskabets hjemmeside, www.ntr.dk. Efter vedtægternes § 15 afgår de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer hvert år, men kan genvælges.

    8. Valg af revisor

    Bestyrelsen foreslår genvalg af Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.

    9. Eventuelt

Aktiekapital, stemmeret og vedtagelseskrav

Selskabets aktiekapital udgør på indkaldelsestidspunktet nominelt DKK 49.494.000 fordelt på i alt 2.474.700 aktier, heraf 109.329 A-aktier a nominelt DKK 20 og 2.365.371 B-aktier a nominelt DKK 20. Hvert A-aktiebeløb a nominelt DKK 20 giver 10 stemmer, og hvert B-aktiebeløb a nominelt DKK 20 giver 1 stemme på selskabets generalforsamling. Det samlede antal stemmer, der kan afgives på generalforsamlingen, udgør 3.458.661 på indkaldelsestidspunktet.

Registreringsdatoen er tirsdag den 10. april 2018.

Aktionærer, der besidder aktier i selskabet på registreringsdatoen, har ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen. Deltagelse er endvidere betinget af, at aktionæren rettidigt har løst adgangskort som beskrevet nedenfor.

Forslagene på dagsordenen kan vedtages med simpel majoritet.

Fremlæggelse af dokumenter

I en periode på senest tre uger før generalforsamlingen og frem til og med dagen for generalforsamlingen, vil der på selskabets hjemmeside, www.ntr.dk, være fremlagt kopi af indkaldelsen med dagsorden, fuldstændige forslag, dokumenter der fremlægges på generalforsamlingen, herunder årsrapport 2017, formular til afgivelse af fuldmagt eller brevstemme samt oplysninger om stemme- og kapitalforhold på tidspunktet for indkaldelsen.

Adgang

Aktionærer, som ønsker at deltage i generalforsamlingen, skal anmode om adgangskort senest fredag den 13. april 2018. Adgangskort kan bestilles elektronisk via VP Investor Services A/S' hjemmeside, www.vp.dk/gf.

Alternativt kan adgangskort bestilles via e-mail til [email protected] med oplysning om navn, adresse, telefonnr. og VP-kontonr. samt navn på eventuel ledsager, eller ved telefonisk henvendelse til VP Investor Services A/S på tlf. 43 58 88 93.

Fuldmagt

Aktionærer, der ikke forventer at kunne være til stede på generalforsamlingen, kan afgive fuldmagt til bestyrelsen eller til en af aktionæren udpeget person senest fredag den 13. april 2018. Fuldmagt kan afgives elektronisk via VP Investor Services A/S' hjemmeside, www.vp.dk/gf.

Alternativt kan fuldmagt afgives ved brug af fuldmagts-/brevstemmeblanketten, der kan downloades fra selskabets hjemmeside, www.ntr.dk. Såfremt blanketten anvendes, skal den udfyldte og underskrevne blanket sendes til VP Investor Services A/S, Weidekampsgade 14, 2300 København S eller som scannet version til [email protected].

Brevstemme

Aktionærer kan stemme skriftligt ved brevstemme senest søndag den 15. april 2018.

Brevstemme kan afgives elektronisk via VP Investor Services A/S' hjemmeside, www.vp.dk/gf.

Alternativt kan brevstemme afgives ved brug af fuldmagts-/brevstemmeblanketten, der kan downloades fra selskabets hjemmeside, www.ntr.dk. Såfremt blanketten anvendes, skal den udfyldte og underskrevne blanket sendes til VP Investor Services A/S, Weidekampsgade 14, 2300 København S eller som scannet version til [email protected].

Spørgsmål fra aktionærerne

Frem til dagen for generalforsamlingen kan aktionærerne ved skriftlig henvendelse til selskabet stille spørgsmål til dagsordenen eller til dokumenterne til brug for generalforsamlingen.

NTR Holding A/S

Bestyrelsen

Attachments: