AI assistant
NTR Holding — AGM Information 2016
Apr 7, 2016
Preview isn't available for this file type.
Download source fileSelskabsmeddelelse nr. 2 – 2016
København, den 7. april 2016
Indkaldelse til ordinær generalforsamling
NTR Holding A/S afholder ordinær generalforsamling fredag den 29. april 2016,
kl. 15.00 på adressen Bredgade 30, 1260 København K.
Dagsorden
- Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år
- Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse
- Forslag til anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til
den godkendte årsrapport - Godkendelse af bestyrelsens vederlag for 2016
- Beslutning om decharge for direktion og bestyrelse
- Behandling af forslag som måtte være fremsat af bestyrelsen eller
aktionærer
Forslag fremsat af bestyrelsen
a) Bemyndigelse til køb af egne aktier
Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen meddeler bestyrelsen
bemyndigelse til i perioden frem til selskabets næste ordinære
generalforsamling at lade selskabet erhverve egne aktier forudsat, at
vederlaget ikke overstiger de midler, der i henhold til selskabslovens §
182, stk. 3, på anskaffelsestidspunktet kunne udbetales som ordinært
udbytte.
Købskursen for B-aktier må ikke afvige mere end 10 % fra den på
erhvervelsestidspunktet senest noterede kurs (slutkurs – alle handler) for
selskabets B-aktier på Nasdaq København. Købskursen for A-aktier må i
forhold til den på erhvervelsestidspunktet senest noterede kurs (slutkurs –
alle handler) for selskabets B-aktier på Nasdaq København ikke overstige
den til enhver tid gældende højeste tilbudskurs for unoterede aktieklasser
i forbindelse med en majoritetsoverdragelse i henhold til Lov om
Værdipapirhandel, Kapitel 8. - Valg af medlemmer til bestyrelsen
Bestyrelsen foreslår genvalg af følgende bestyrelsesmedlemmer: Niels
Heering, Klaus Kjærulff, Kim Mikkelsen og Ole Steffensen. Per W. Hallgren
genopstiller ikke.
En beskrivelse af kandidaternes baggrund og ledelseserhverv kan findes i
årsrapporten for 2015 samt som bilag til de fuldstændige forslag, der kan
hentes på selskabets hjemmeside, www.ntr.dk. Efter vedtægternes § 15 afgår
de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer hvert år, men kan
genvælges. - Valg af revisor
Bestyrelsen foreslår genvalg af Deloitte Statsautoriseret
Revisionspartnerselskab - Eventuelt
Aktiekapital, stemmeret og vedtagelseskrav
Selskabets aktiekapital udgør på indkaldelsestidspunktet nominelt DKK
45.193.340 fordelt på i alt 2.259.667 aktier, heraf 109.329 A-aktier a nominelt
DKK 20 og 2.150.338 B-aktier a nominelt DKK 20. Hvert A-aktiebeløb a nominelt
DKK 20 giver 10 stemmer, og hvert B-aktiebeløb a nominelt DKK 20 giver 1 stemme
på selskabets generalforsamling. Det samlede antal stemmer, der kan afgives på
generalforsamlingen, udgør 3.243.628 på indkaldelsestidspunktet.
Registreringsdatoen er fredag den 22. april 2016.
Aktionærer, der besidder aktier i selskabet på registreringsdatoen, har ret til
at deltage i og stemme på generalforsamlingen. Deltagelse er endvidere betinget
af, at aktionæren rettidigt har løst adgangskort som beskrevet nedenfor.
Forslagene på dagsordenen kan vedtages med simpel majoritet.
Fremlæggelse af dokumenter
I en periode på senest tre uger før generalforsamlingen og frem til og med
dagen for generalforsamlingen, vil der på selskabets hjemmeside, www.ntr.dk,
være fremlagt kopi af indkaldelsen med dagsorden, fuldstændige forslag,
dokumenter der fremlægges på generalforsamlingen, herunder årsrapport 2015,
formular til afgivelse af fuldmagt eller brevstemme samt oplysninger om stemme-
og kapitalforhold på tidspunktet for indkaldelsen.
Adgang
Aktionærer, som ønsker at deltage i generalforsamlingen, skal anmode om
adgangskort senest mandag den 25. april 2016.
Adgangskort kan rekvireres elektronisk via VP Investor Services’ hjemmeside,
www.vp.dk/gf.
Alternativt kan blanket til brug for anmodning om adgangskort downloades fra
selskabets hjemmeside, www.ntr.dk. Såfremt blanketten anvendes, skal den
underskrives og sendes til VP Investor Services, Weidekampsgade 14, Postboks
4040, 2300 København S (fax: +45 4358 8867 eller i en scannet version til
[email protected]).
Fuldmagt
Aktionærer, der ikke forventer at kunne være til stede på generalforsamlingen,
kan afgive fuldmagt til bestyrelsen eller til en af aktionæren udpeget person
senest mandag den 25. april 2016.
Fuldmagt kan afgives elektronisk via VP Investor Services’ hjemmeside,
www.vp.dk/gf.
Alternativt kan fuldmagt afgives ved brug af fuldmagts-/brevstemmeblanketten,
der kan downloades fra selskabets hjemmeside, www.ntr.dk. Såfremt blanketten
anvendes, skal den udfyldte og underskrevne blanket sendes til VP Investor
Services, Weidekampsgade 14, Postboks 4040, 2300 København S (fax: +45 4358
8867 eller i en scannet version til [email protected]).
Brevstemme
Aktionærer kan stemme skriftligt ved brevstemme senest onsdag den 27. april
2016.
Brevstemme kan afgives elektronisk via VP Investor Services’ hjemmeside,
www.vp.dk/gf.
Alternativt kan brevstemme afgives ved brug af fuldmagts-/brevstemmeblanketten,
der kan downloades fra selskabets hjemmeside, www.ntr.dk. Såfremt blanketten
anvendes, skal den udfyldte og underskrevne blanket sendes til VP Investor
Services, Weidekampsgade 14, Postboks 4040, 2300 København S (fax: +45 4358
8867 eller scannet version til [email protected]).
Spørgsmål fra aktionærerne
Frem til dagen for generalforsamlingen kan aktionærerne ved skriftlig
henvendelse til selskabet stille spørgsmål til dagsordenen eller til
dokumenterne til brug for generalforsamlingen.
NTR Holding A/S
Bestyrelsen