AI assistant
NTR Holding — AGM Information 2012
Mar 28, 2012
3451_iss_2012-03-27_8049c15a-74cd-4e35-94cf-f19bee3919cf.pdf
AGM Information
Open in viewerOpens in your device viewer
NTR Holding A/S Rådhuspladsen 16, 1. 1550 København Tel.: +45 8896 8666 Fax: +45 8896 8806 E-mail: [email protected] www.ntr.dk
NASDAQ OMX Copenhagen A/S Selskabsmeddelelse nr. 2 - 2012
Indkaldelse til Ordinær generalforsamling
København, den 28. marts 2012
NTR Holding A/S afholder Ordinær generalforsamling torsdag den 19. april 2012, kl. 15.00 på adressen Sankt Annæ Plads 13 1250 København K
Dagsorden
-
- Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år
-
- Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse
-
- Forslag til anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport
-
- Beslutning om decharge for direktion og bestyrelse
-
- Behandling af forslag som måtte være fremsat af bestyrelsen eller aktionærer.
Forslag fremsat af bestyrelsen Bemyndigelse til køb af egne aktier
Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen meddeler bestyrelsen bemyndigelse til i perioden frem til selskabets næste ordinære generalforsamling at lade selskabet erhverve egne aktier forudsat, at vederlaget ikke overstiger de midler, der i henhold til selskabslovens § 182, stk. 3, på anskaffelsestidspunktet kunne udbetales som ordinært udbytte.
Købskursen for B-aktier må ikke afvige mere end 10 % fra den på erhvervelsestidspunktet senest noterede kurs (slutkurs - alle handler) for selskabets B-aktier på NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Købskursen for Aaktier må i forhold til den på erhvervelsestidspunktet senest noterede kurs (slutkurs – alle handler) for selskabets B-aktier på NASDAQ OMX Copenhagen A/S ikke overstige den til enhver tid gældende højeste tilbudskurs for unoterede aktieklasser i forbindelse med en majoritetsoverdragelse i henhold til Lov om Værdipapirhandel, Kapitel 8.
- Valg af medlemmer til bestyrelsen
Bestyrelsen foreslår genvalg af følgende bestyrelsesmedlemmer: Niels Heering, Per W. Hallgren og Ole Steffensen.
Stig Rantsén ønsker ikke genvalg. Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsens størrelse nedbringes fra fire til tre generalforsamlingsvalgte medlemmer. Årsrapporten for 2011 indeholder en beskrivelse af kandidaternes baggrund og ledelseserhverv.
Efter vedtægternes § 15 afgår de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer hvert år, men kan genvælges.
- Valg af revisor
Bestyrelsen foreslår genvalg af Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
- Eventuelt
Aktiekapital, stemmeret og vedtagelseskrav
Selskabets aktiekapital udgør på indkaldelsestidspunktet nominelt DKK 38.798.760 fordelt på i alt 1.939.938 aktier, heraf 162.798 A-aktier á nominelt DKK 20 og 1.777.140 B-aktier á nominelt DKK 20. Hvert A-aktiebeløb á nominelt DKK 20 giver 10 stemmer og hvert B-aktiebeløb á nominelt DKK 20 giver 1 stemme på selskabets generalforsamling. På indkaldelsestidspunktet er det samlede antal stemmer 3.405.120, hvoraf 575.509 er stemmer tilknyttet selskabets egne aktier. Det samlede antal stemmer, der kan afgives på generalforsamlingen, udgør således 2.829.611 på indkaldelsestidspunktet.
Registreringsdatoen er torsdag den 12. april 2012.
Aktionærer, der besidder aktier i selskabet på registreringsdatoen, har ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen. Deltagelse er endvidere betinget af, at aktionæren rettidigt har løst adgangskort som beskrevet nedenfor.
Vedtagelse af forslagene under alle dagsordenens punkter kræver simpel majoritet.
Fremlæggelse af dokumenter
I en periode på senest tre uger før generalforsamlingen og frem til og med dagen for generalforsamlingen, vil der på selskabets hjemmeside, www.ntr.dk, være fremlagt kopi af indkaldelsen med dagsorden, fuldstændige forslag, dokumenter der fremlægges på generalforsamlingen, formular til afgivelse af fuldmagt eller brevstemme samt oplysninger om stemme- og kapitalforhold på tidspunktet for indkaldelsen.
Adgang
Aktionærer, som ønsker at deltage i generalforsamlingen, skal anmode om adgangskort senest fredag den 13. april 2012.
Blanket til brug for anmodning om adgangskort kan hentes på selskabets hjemmeside, www.ntr.dk.
Såfremt blanketten anvendes, skal den underskrives og sendes til VP Investor Services, Weidekampsgade 14, Postboks 4040, 2300 København S (fax: +45 4358 8867 eller scannet version til [email protected]).
Anmodning om adgangskort kan tillige afgives elektronisk via VP Investor Services' hjemmeside, www.vp.dk/gf.
Fuldmagt
Aktionærer, der ikke forventer at kunne være til stede på generalforsamlingen, kan afgive fuldmagt til bestyrelsen eller til en af aktionæren udpeget person senest fredag den 13. april 2012.
Fuldmagt kan afgives via selskabets hjemmeside, www.ntr.dk, eller VP Investor Services' hjemmeside, www.vp.dk/gf, eller skriftligt ved brug af fuldmagts/brevstemme-blanketten, der kan downloades fra www.ntr.dk eller VP Investor Services hjemmeside, www.vp.dk/gf.
Såfremt blanketten anvendes, skal den udfyldte og underskrevne blanket sendes til VP Investor Services, Weidekampsgade 14, Postboks 4040, 2300 København S (fax: +45 4358 8867 eller scannet version til [email protected]).
Brevstemme
Aktionærer kan stemme skriftligt ved brevstemme. Brevstemme kan afgives via selskabets hjemmeside, www.ntr.dk eller VP Investor Services' hjemmeside, www.vp.dk/gf eller skriftligt ved brug af fuldmagts/brevstemme-blanketten, der kan downloades fra www.ntr.dk eller VP Investor Services' hjemmeside, www.vp.dk/gf.
Såfremt blanketten anvendes, skal den udfyldte og underskrevne blanket sendes til VP Investor Services, Weidekampsgade 14, Postboks 4040, 2300 København S (fax: +45 4358 8867 eller scannet version til [email protected]).
Brevstemme skal være selskabet eller VP Investor Services A/S i hænde senest onsdag den 18. april 2012.
Spørgsmål fra aktionærerne
Frem til dagen for generalforsamlingen kan aktionærerne ved skriftlig henvendelse til selskabet stille spørgsmål til dagsordenen eller til dokumenterne til brug for generalforsamlingen.
København, den 28. marts 2012
NTR Holding A/S
Bestyrelsen