AI assistant
Novonesis AS — Share Issue/Capital Change 2016
Mar 30, 2016
3377_rns_2016-03-30_f64ad938-cd22-4d87-8bcb-44ba147a91a4.pdf
Share Issue/Capital Change
Open in viewerOpens in your device viewer

Nedsættelse af aktiekapital
- marts 2016
Selskabsmeddelelse nr. 15
Med reference til selskabsmeddelelse nr. 8/2016 blev det på Novozymes A/S' ordinære generalforsamling den 24. februar 2016 vedtaget at nedsætte virksomhedens B-aktiekapital med 6.000.000 kroner via annullering af 3.000.000 B-aktier af selskabets egenbeholdning.
Proklamafristen udløb den 29. marts 2016 uden indsigelser og nedsættelsen af Novozymes' B-aktiekapital fra 518.512.800 til 512.512.800 kroner er derfor endeligt gennemført hos Erhvervsstyrelsen den 30. marts 2016.
Efter nedsættelsen udgør den samlede aktiekapital 620.000.000 kroner, fordelt på 310 millioner aktier med en stykstørrelse på 2 kroner.
| Aktiekapitaloversigt | Aktiekapital i kr. | Antal aktier a 2 kr. |
|---|---|---|
| A-aktier | 107.487.200 | 53.743.600 |
| B-aktier | 512.512.800 | 256.256.400 |
| Samlet | 620.000.000 | 310.000.000 |
Som kommunikeret i selskabsmeddelelse nr. 6, 2015, har Novo A/S til hensigt at reducere sin forholdsmæssige beholdning af B aktier, således at selskabet fortsat vil besidde ca. 25,5% af den samlede aktiekapital efter Novozymes annullering af aktier.
Den 30. marts 2016, efter nedsættelsen af virksomhedens aktiekapital, var beholdningen af egne B-aktier 7,61 mio. stk., svarende til 2,4% af den samlede nedsatte aktiekapital.
Kontaktinformation
[email protected]
Martin Riise
+45 3077 0738
[email protected]
Klaus Sindahl (DK)
+45 5363 0134
[email protected]
Nicolai Agerskov Kobborg
[email protected]
Om Novozymes
Novozymes er verdens førende inden for biologiske løsninger. Sammen med kunder, partnere og det globale samfund forbedrer vi industriel produktion og bidrager til at bevare naturens ressourcer og skabe bedre levevilkår. Vi er verdens største leverandør af enzymer og mikrobiel teknologi. Med vores bioinnovation kan vi eksempelvis muliggøre højere høstudbytter i landbruget, tøjvask ved lavere temperaturer, energibesparelser i fremstillingsprocesser, fornybare brændstoffer og mange andre fremskridt, som vi har brug for både i dag og i fremtiden. Vi kalder det Rethink Tomorrow. www.novozymes.com
Novozymes A/S CVR number: 10 00 71 27
Rethink Tomorrow
novozymes