Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Novonesis AS Interim / Quarterly Report 2016

Apr 20, 2016

3377_rns_2016-04-20_39529778-a2a6-4cce-b1ab-82d435d21013.pdf

Interim / Quarterly Report

Open in viewer

Opens in your device viewer

img-0.jpeg

Salget i 1. kvartal som forventet; helårs-forventningerne til organisk salgsvækst og resultat fastholdes

I 1. kvartal 2016 steg salget 2% organisk og 1% i danske kroner i forhold til 1. kvartal 2015. Resultat af primær drift faldt 3%, og overskudsgraden var 26,3%, ca. 1 procentpoint lavere end 1. kvartal 2015. Justeret for ekstraordinære omkostninger relateret til reorganisation ville overskudsgraden være steget til ca. 28%, og væksten i resultat af primær drift ville have været ca. 4% i forhold til 1. kvartal 2015. Periodens resultat steg 5%. Nettoinvesteringer var 139 mio. kr., frie pengestrømme før opkøb var 637 mio. kr., og afkast af investeret kapital (ROIC) inkl. goodwill var 25,0%.

Helårsforventningerne til organisk salgsvækst og resultat er uændrede. Forventningerne til vækst i salg og resultat af primær drift i danske kroner nedjusteres fra 3-5% til nu 1-3% som følge af lavere valutakurser. Forventningerne til nettoinvesteringer, frie pengestrømme og afkast af investeret kapital er uændrede.

Realiseret Forventninger til 2016 Forventninger til 2016
1 kvt. 2016 1 kvt. 2015 20. april 19. januar
Salg, mio. kr. 3.609 3.579
Salgsvækst, organisk 2% 8% 3-5% 3-5%
Salgsvækst, danske kroner 1% 18% 1-3% 3-5%
Bruttomargin 57,6% 57,7%
Resultat af primær drift, mio. kr. 950 979
Vækst i resultat af primær drift -3% 6% 1-3% 3-5%
Overskudsgrad 26,3% 27,4% -28% -28%
Periodens resultat, mio. kr. 745 707
Vækst i periodens resultat 5% 2% 8-10% 8-10%
Nettoinvesteringer før opkøb, mio. kr. 139 152 1,100-1,200 1.100-1.200
Frie pengestrømme før opkøb, mio. kr. 637 610 2,400-2,600 2.400-2.600
Afkast af investeret kapital (inkl. goodwill) 25,0% 26,6% 25-26% 25-26%
Gns. USD/DKK 677 662 661 685
EPS, kr. 2,45 2,29
EPS (udvandet), kr. 2,43 2,27
  • Forudsætter, at kurserne for selskabets vigtigste valutaer fastholdes på niveauet for noteringskurserne den 19. april 2016 for resten af 2016.

  • april 2016

Delårsrapport for 1. kvartal 2016. Selskabsmeddelelse nr. 20

Peder Holk Nielsen, Novozymes' adm. direktør, har følgende kommentar:

"Jeg er meget tilfreds med vores salgsvækst i 1. kvartal 2016 set i lyset af det flotte 1. kvartal, vi havde sidste år. Vi forventer en højere organisk salgsvækst i 2. kvartal end i 1. kvartal. Vores rentabilitet er også på niveau med forventningerne, og vi er godt på vej mod at nå de mål, vi satte i januar."

Novozymes A/S CVR-nr.: 10 00 71 27

Rethink Tomorrow

novozymes


Delårsrapport for 1. kvartal 2016. Selskabsmeddelelse nr. 20
2/21

Salg og markeder

Det samlede salg i 1. kvartal 2016 steg 2% organisk og 1% i danske kroner i forhold til 1. kvartal 2015. Salget til vaskemiddelindustrien samt til de tekniske industrier og farmaindustrien var de væsentligste bidragydere til den organiske salgsvækst i perioden.

Samlet salg:
Organisk: +2%
DKK: +1%

img-1.jpeg
Salg i mio. kr. og vækstrater

img-2.jpeg
Salgets fordeling, 1. kvartal 2016

Vaskemidler
Føde- og drikkevarer
Bioenergi
Landbrug og foder
Tekniske og farma

Vaskemidler:
Organisk: +5%
DKK: +4%

Vaskemidler

Salget til vaskemiddelindustrien steg 5% organisk og 4% i danske kroner i forhold til 1. kvartal 2015.

Salget på visse vækstmarkeder som Kina og Indien steg kraftigt på grund af øget penetration inden for flydende formuleringer, mens salget i Latinamerika faldt som følge af det vanskelige makroøkonomiske klima i regionen. Der var solid vækst i salget i Nordamerika drevet af øget efterspørgsel efter vaskemidler af høj kvalitet, og der var en svagt positiv tendens på det europæiske marked.

Føde- og drikkevarer
Salget til føde- og drikkevareindustrien steg 2% organisk og 1% i danske kroner i forhold til 1. kvartal 2015. Salget til bageri- og bryggeriindustrien bidrog mest til salgsvæksten.

Føde- og drikkevarer:
Organisk: +2%
DKK: +1%

Rethink Tomorrow
novozymes


Delårsrapport for 1. kvartal 2016. Selskabsmeddelelse nr. 20
3/21

Salget til stivelsesindustrien steg svagt, mens salget af produkter til fremstilling af sunde fødevarer var lavere som følge af tidsforskydninger i salget til modermælkserstatninger.

Bioenergi

Salget til bioenergiindustrien faldt 6% organisk og 5% i danske kroner i forhold til 1. kvartal 2015. Produktionen af ethanol i USA vurderes at være steget ca. 4% i 1. kvartal 2016.

Bioenergi:
Organisk: (6)%
DKK: (5)%

Novozymes' salg faldt som følge af kundernes fortsatte fokus på lavprisløsninger i en periode med lave indtjeningsmarginer, som nu har varet i næsten et år. Novozymes lancerede Avantec® Amp og Liquozyme® LpH i henholdsvis 4. og 3. kvartal 2015. Markedspenetrationen for begge produkter har stort set været som forventet, og afprøvningen af begge produkter er stadig i gang. Industrien er fortsat understøttet af eksporten af bioethanol fra USA, mens andelen af efterspørgslen efter benzin med bioethanol i USA fortsat ligger på omkring 10%.

Landbrug og foder

Salget til landbrugs- og foderindustrien faldt 8% organisk og 10% i danske kroner i forhold til 1. kvartal 2015, primært som følge af et fald i BioAg-salget, som dog blev delvist opvejet af en flad udvikling i foder.

Landbrug og foder:
Organisk: (8)%
DKK: (10)%

BioAg-salget faldt i 1. kvartal 2016, dels fordi salget til den nordamerikanske såsæson allerede startede i 4. kvartal 2015, dels fordi sammenligningsgrundlaget med 1. kvartal 2015 var meget højt. Udbredelsen af BioAg-produkter, især i Nordamerika, skrider støt fremad. Novozymes indregnede 52 mio. kr. i udskudte indtægter som omsætning mod 81 mio. kr. i 1. kvartal 2015.

Enzymsalget til foder var uændret i 1. kvartal. Salget af løsninger til forbedret optagelse af protein var højere, mens salget af fytaser var lavere. Salget af Alterion®, det senest lancerede probiotiske produkt til fjerkræ, er startet og bidrager allerede svagt til det samlede salg.

Tekniske og farma

Salget til de tekniske industrier og til farmaindustrien steg 37% organisk og 35% i danske kroner i forhold til 1. kvartal 2015, hovedsagelig drevet af farma. Den kraftige vækst skyldes primært tidsforskydninger i salget, de sidste leverancer af hyaluronsyre samt bidrag fra royaltyftalen med GSK. Salget til tekstil- og læderindustrien var også højere i forhold til 1. kvartal 2015.

Tekniske og farma:
Organisk: +37%
DKK: +35%

Rethink Tomorrow
novozymes


Delårsrapport for 1. kvartal 2016. Selskabsmeddelelse nr. 20
4/21

Geografisk fordeling af salget, 1. kvartal af 2016

img-3.jpeg

Europa, Mellemøsten & Afrika (Europa/MEA)

Salget steg 11% organisk og 10% i danske kroner i forhold til 1. kvartal 2015. Salget til de tekniske industrier og farmaindustrien samt til landbrugs- og foderindustrien bidrog mest til væksten, men alle områder bidrog.

Europa/MEA:
Organisk: +11%
DKK: +10%

Nordamerika

Salget faldt 7% organisk og 6% i danske kroner i forhold til 1. kvartal 2015. Salget til vaskemiddelindustrien samt til de tekniske industrier og farmaindustrien bidrog mest til væksten, mens salget til landbrug og foder samt bioenergi faldt.

Nordamerika:
Organisk: (7)%
DKK: (6%)

Asien

Salget steg 7% organisk og 5% i danske kroner i forhold til 1. kvartal 2015. Salget til vaskemiddelindustrien samt til føde- og drikkevareindustrien bidrog mest til væksten, mens salget til landbrugs- og foderindustrien var lavere.

Asien:
Organisk: +7%
DKK: +5%

Latinamerika

Salget faldt 4% organisk og 12% i danske kroner i forhold til 1. kvartal 2015. Salget til føde- og drikkevareindustrien samt de tekniske industrier og farmaindustrien bidrog mest til væksten, mens salget til landbrugs- og foderindustrien faldt.

Latinamerika:
Organisk: (4)%
DKK: (12%)

Omkostninger og resultat

De samlede omkostninger, eksklusive nettofinansomkostninger, andel af tab i associerede virksomheder samt skat, var 2.668 mio. kr., en stigning på 2% i forhold til 1. kvartal 2015, som primært skyldes reorganisationen.

Samlede omkostninger: +2%

Bruttoresultatet steg 1%, og bruttomarginen var 57,6%, på niveau med 1. kvartal 2015. Produktivitetsforbedringer forbedrede bruttomarginen, men blev delvist opvejet af engangsomkostninger relateret til reorganisation.

Bruttomargin: 57,6%

Driftsomkostningerne steg 3% til 1.138 mio. kr., hovedsagelig som følge af engangsomkostninger relateret til reorganisation. Driftsomkostninger i forhold til salget var 32%, 1 procentpoint højere end i 1. kvartal 2015.

  • Omkostninger til salg og distribution steg 2% og udgjorde 12% af salget
  • Omkostninger til forskning og udvikling steg 7% og udgjorde 14% af salget. Hvis der ses bort fra engangsomkostninger relateret til reorganisation, var omkostninger til forskning og udvikling stort set uændrede

Driftsomkostninger: +3%

Rethink Tomorrow
novozymes


Delårsrapport for 1. kvartal 2016. Selskabsmeddelelse nr. 20
5/21

  • Omkostninger til administration faldt 4% og udgjorde 6% af salget

Andre driftsindtægter var 9 mio. kr., et fald fra 16 mio. kr. i 1. kvartal 2015.

Afskrivninger og amortiseringer var 231 mio. kr. mod 227 mio. kr. i 1. kvartal 2015, en stigning på 2%.

Resultat af primær drift faldt 3% til 950 mio. kr. fra 979 mio. kr. i 1. kvartal 2015. Hvis der ses bort fra engangsomkostninger relateret til reorganisation, ville resultat af primær drift være steget ca. 4%.

Overskudsgraden var 26,3% mod 27,4% i 1. kvartal 2015, et fald på 1,1 procentpoint. Hvis der ses bort fra engangsomkostninger relateret til reorganisation, ville overskudsgraden være ca. 28%.

Nettofinansindtægterne var 15 mio. kr., en stigning på 80 mio. kr. i forhold til 1. kvartal 2015. Stigningen skyldes hovedsagelig en gevinst på 17 mio. kr. på nettokursafdækning/omvurdering i forhold til et tab på 36 mio. kr. i 1. kvartal 2015. Herudover havde Novozymes en andel af tab i associerede virksomheder på 10 mio. kr. mod et tab på 2 mio. kr. i 1. kvartal 2015.

Resultat før skat var 955 mio. kr., en stigning på 5% i forhold til 1. kvartal 2015. Den effektive skatteprocent i 1. kvartal 2016 var 22,0 mod 22,5 i 1. kvartal 2015, idet skatteprocenten var gunstigt påvirket af nedsættelsen af selskabsskatten i Danmark.

Periodens resultat steg 5% til 745 mio. kr. fra 707 mio. kr. i 1. kvartal 2015, idet faldet i resultat af primær drift blev opvejet af højere nettofinansindtægter og den lavere skatteprocent.

Pengestrømme og balance

Pengestrømme fra driften var 776 mio. kr. i 1. kvartal 2016 mod 762 mio. kr. i 1. kvartal 2015.

Nettoinvesteringer før opkøb udgjorde 139 mio. kr. i forhold til 152 mio. kr. i 1. kvartal 2015.

Frie pengestrømme før opkøb var 637 mio. kr. mod 610 mio. kr. i 1. kvartal 2015. Stigningen skyldes primært det højere resultat for perioden.

Egenkapitalen udgjorde 10.619 mio. kr. pr. 31. marts 2016, et fald på 8% fra 31. december 2015, som skyldtes lavere totalindkomst og øget udbyttebetaling. Egenkapitalen udgjorde 61% af balancen, et fald på 4 procentpoint fra 31. december 2015.

Den nettorentebærende gæld var 1.252 mio. kr. pr. 31. marts 2016 i forhold til 210 mio. kr. ultimo 2015. Nettorentebærende gæld/EBITDA, baseret på en ekstrapolering af EBITDA for hele året, var 0,3 pr. 31. marts 2016.

Afkast af investeret kapital (ROIC) inklusive goodwill var 25,0%, et fald på 1,6 procentpoint i forhold til 1. kvartal 2015. Faldet skyldes primært et højere kapitalgrundlag.

Afskrivninger og amortiseringer: 231 mio. kr.

Resultat af primær drift: 950 mio. kr.

Overskudsgrad: 26,3%

Nettofinansomkostninger og andel af tab i associerede virksomheder: 5 mio. kr.

Effektiv skatteprocent: 22,0

Periodens resultat: 745 mio. kr.

Pengestrømme fra driften: 776 mio. kr.

Nettoinvesteringer: 139 mio. kr.

Frie pengestrømme før opkøb: 637 mio. kr.

Egenkapitalandel: 61%

Nettorentebærende gæld/EBITDA: 0,3

Afkast af investeret kapital: 25,0%

Rethink Tomorrow

novozymes


Delårsrapport for 1. kvartal 2016. Selskabsmeddelelse nr. 20
6/21

Den 31. marts 2016 var beholdningen af egne B-aktier 7,7 mio. stk., svarende til 2,5% af aktiekapitalen. I 1. kvartal 2016 tilbagekøbte Novozymes 1,4 mio. stk. aktier til en handelsværdi af 403 mio. kr. inden for det aktietilbagekøbsprogram, der blev påbegyndt 15. februar 2016.

Novozymes annullerede 3 mio. stk. aktier i 1. kvartal 2016 i henhold til selskabsmeddelelse nr. 15 af 30. marts 2016. Efter nedsættelsen af aktiekapitalen er denne på 620 mio. stk., fordelt på 310 mio. stk. aktier a 2 kr.

Bæredygtighed

Resultaterne inden for bæredygtighed lå i 1. kvartal 2016 lidt under de fastsatte mål for de fleste parametre. Arbejdsulykker er fortsat et område, hvor Novozymes har skarpt fokus på forbedringer. Vand- og energieffektivitetsindikatorerne blev forbedret, men ikke nok til at nå niveauet for helårsmålene. CO₂-intensiteten oversteg målet.

1. kvt. 2016 2016-mål
Vandeffektivitetsforbedring (sammenlignet med 2014) 11% 12%
Energieffektivitetsforbedring (sammenlignet med 2014) 16% 18%
Reduktion af CO₂-intensitet (sammenlignet med 2014) 21% 20%
Arbejdsulykker med fravær pr. mio. arbejdstimer 2,1 ≤1,7
Fravær 2,1% ≤2%

Egne aktier: 2,5%

Rethink Tomorrow
novozymes


Delårsrapport for 1. kvartal 2016. Selskabsmeddelelse nr. 20
7/21

Forventninger til 2016

| | Forventninger til 2016
20. april | Forventninger til 2016
19. january
|
| --- | --- | --- |
| Salgsvækst, organisk | 3-5% | 3-5% |
| Salgsvækst, danske kr. | 1-3% | 3-5% |
| Vækst i resultat af primær drift | 1-3% | 3-5% |
| Overskudsgrad | ~28% | ~28% |
| Vækst i periodens resultat | 8-10% | 8-10% |
| Nettoinvesteringer før opkøb, mio. kr. | 1.100-1.200 | 1.100-1.200 |
| Frie pengestrømme før opkøb, mio. kr. | 2.400-2.600 | 2.400-2.600 |
| Afkast af investeret kapital (inkl. goodwill) | 25-26% | 25-26% |
| Gns. USD/DKK | 661 | 685 |

  • Forudsætter, at kurserne for selskabets vigtigste valutaer fastholdes på niveauet for noteringskurserne den 19. april 2016.

Forventninger til salget

Forventningen til den organiske salgsvækst i 2016 er uændret, mens forventningen til salgsvækst i danske kroner nedjusteres til 1-3% fra 3-5% som følge af lavere valutakurser. Den organiske salgsvækst i 2. kvartal forventes at ligge over forventningen for helårssalget. Den organiske salgsvækst for 2. halvår forventes at ligge omkring forventningen for helårssalget.

Salget til vaskemiddelindustrien forventes stadig at stige i forhold til den 1% organiske salgsvækst, der blev realiseret i 2015. Væksten forventes at være drevet af højere indhold af enzymer i vaskemidler på tværs af prisklasser og markeder med henblik på at fremme både vaskeevne og bæredygtighed. Salgsvæksten forventes at være volatil året igennem.

Salgsvæksten inden for føde- og drikkevarer forventes at være drevet af en fortsættelse af de positive tendenser i bageriindustrien fra 2015 og 1. kvartal 2016 samt vækst i stivelsesforretningen som følge af øget penetration af nyligt lancerede innovationer. Sundhedskoncepter forventes ligeledes at bidrage til salgsvæksten.

Salget til bioenergiindustrien forventes fortsat at falde organisk i 2016, idet de udfordrende markedsforhold i USA med høj ethanolproduktion og lave marginer for producenterne forventes at fortsætte. Ethanolproduktionen i USA i 2016 forventes at være på niveau med 2015. De enzymløsninger, Novozymes lancerede i efteråret 2015, klarer sig godt og vil bidrage til at udligne den negative pris/mikseffekt og tab af markedsandele.

Salget til landbrugs- og foderindustrien forventes fortsat at levere solid salgsvækst drevet af såvel BioAg som foder. I 2016 forventer Novozymes at indregne ca. 210 mio. kr. af de udskudte BioAg-indtægter som omsætning. I 1. kvartal 2016 indregnede Novozymes 52 mio. kr. Udskudte indtægter har ingen indflydelse på beregningen af den organiske salgsvækstrate eller på generering af pengestrømme, men kun på den realiserede salgsvækst i danske kroner.

Salget til de tekniske industrier og farmaindustrien forventes at stige, primært som følge af den realiserede stigning i salget til farmaindustrien i 1. kvartal. Salget til de tekniske industrier forventes ligeledes at stige.

Organisk salgsvækst: 3-5%
Salgsvækst i DKK: 1-3%

Rethink Tomorrow
novozymes


Delårsrapport for 1. kvartal 2016. Selskabsmeddelelse nr. 20
8/21

Forventning til resultat

Væksten i resultat af primær drift nedjusteres fra 3-5% til 1-3% som følge af lavere valutakurser. Novozymes forventer at kunne fastholde det høje rentabilitetsniveau fra 2015 og en overskudsgrad på ca. 28%.

Den effektive skatteprocent forventes at blive ca. 22.

Forventningen til vækst i årets resultat er fortsat 8-10% som følge af stigningen i resultat af primær drift samt de forventede lavere nettofinansomkostninger set i forhold til 2015.

Nettoinvesteringer forventes at blive 1.100-1.200 mio. kr. Ud over anlægsinvesteringer til vedligeholdelse vil de fleste anlægsinvesteringer blive anvendt til udvidelse af produktionskapaciteten samt til forskning og udvikling, herunder det nye innovationscenter i Lyngby.

Frie pengestrømme før opkøb forventes at blive 2.400-2.600 mio. kr.

Afkast af investeret kapital (ROIC) inkl. goodwill forventes at blive 25-26%.

Vækst i resultat af primær drift: 1-3%
Overskudsgrad: -28%
Effektiv skatteprocent: ca. 22%

Vækst i årets resultat: 8-10%

Nettoinvesteringer: 1.100-1.200 mio. kr.

Frie pengestrømme før opkøb: 2.400-2.600 mio. kr.

Afkast af investeret kapital: 25-26%

Valutaeksponering

img-4.jpeg
Salg fordelt på valutaer, 2015

EUR USD
CNY DKK
Øvrige

Set fra et valutaperspektiv er resultat af primær drift i 2016 mest eksponeret mod udsving i dollaren og euroen.

Alt andet lige forventes en 5% ændring i USD/DKK at påvirke resultat af primær drift med 90-110 mio. kr. på årsbasis.

Alt andet lige forventes en 5% ændring i EUR/DKK at påvirke resultat af primær drift med 150-200 mio. kr. på årsbasis.

Afdækning af nettovalutaeksponering

2016
Q1 Q2 Q3 Q4
USD -100% afdækket: -90% afdækket via terminskontrakter på 6,75 USD/DKK og -10% via optioner på 6,58
EUR -40% afdækket via terminskontrakter på 7,39 EUR/DKK - - -

Rethink Tomorrow
novozymes


Delårsrapport for 1. kvartal 2016. Selskabsmeddelelse nr. 20
9/21

Forventningerne til 2016 er baseret på, at kurserne for selskabets vigtigste valutaer forbliver uændrede året igennem i forhold til noteringskurserne pr. 19. april 2016.

(DKK) EUR USD BRL CNY
Gennemsnitskurs for 2015 746 673 205 107
Noteringskurs 19. april 2016 744 656 184 101
Estimeret gennemsnitskurs 2016* 745 661 182 102
Udvikling i estimeret kurs for 2016 i forhold til gennemsnitskurs 2015 0% +2% -12% -5%
  • Estimeret gennemsnitskurs beregnes som den gennemsnitlige valutakurs ÅTD sammenholdt med noteringskursen den 19. april 2016 for resten af året.

Rethink Tomorrow
novozymes


Delårsrapport for 1. kvartal 2016. Selskabsmeddelelse nr. 20
10/21

Regnskabspraksis

Delårsrapporten for 1. kvartal 2016 er aflagt i overensstemmelse med IAS 34 og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede selskaber. Delårsrapporten for 1. kvartal 2016 følger samme regnskabspraksis som årsrapporten for 2015 med undtagelse af nye, ændrede eller reviderede regnskabsstandarder og fortolkninger (IFRS) som godkendt af EU med virkning fra det regnskabsår, der begynder den 1. januar 2016. De nye IFRS-standarder har ikke haft nogen betydning for koncernens delårsrapporter.

Udsagn om fremtiden

Denne selskabsmeddelelse og de dertilhørende bemærkninger indeholder udsagn om fremtiden, herunder udsagn om fremtidige begivenheder, fremtidige finansielle resultater, planer, strategier og forventninger. I udsagn om fremtiden indgår ord som bl.a. "mener", "forudser", "forventer", "skønner", "påtænker", "planlægger", "fremskriver", "kan", "eventuelt", "muligvis" og andre ord med tilsvarende betydning. Udsagn om fremtiden er i sagens natur forbundet med risikofaktorer og usikkerhedsmomenter, som kan medføre, at de faktiske resultater viser sig at afvige væsentligt fra forventningerne, både positivt og negativt. Risikofaktorer og usikkerhedsmomenter kan bl.a. omfatte uventet udvikling i i) evnen til at udvikle og markedsføre nye produkter; ii) efterspørgslen efter Novozymes' produkter, markedsdrevne prisnedsættelser, branchekonsolidering og lancering af konkurrerende produkter eller forstyrrende teknologier inden for Novozymes' kerneområder; iii) evnen til at beskytte og håndhæve virksomhedens intellektuelle ejendomsret; iv) væsentlige retssager eller misligholdelse af kontrakter; v) realiseringen af potentialet i virksomhedens vækstplatforme, navnlig muligheden for at markedsføre teknologier til biomasseomdannelse eller udviklingen af mikrobielle løsninger til stordriftsafgrøder; vi) politiske forhold som f.eks. godkendelse af enzymer fremstillet af genetisk modificerede organismer; vii) globale økonomiske forhold og kapitalmarkedsforhold, herunder bl.a. valutakurser (i særdeleshed, men ikke udelukkende USD/DKK og EUR/DKK), rentesatser og inflation; viii) betydelige prisfald på råvarer og materialer, som konkurrerer med Novozymes' biologiske løsninger. Virksomheden frasiger sig enhver forpligtelse til at opdatere udsagn om fremtiden som følge af fremtidige udviklinger eller nye oplysninger.

Kontaktinformation

Investor Relations:

Martin Riise +45 3077 0738 [email protected]
Klaus Sindahl +45 5363 0134 [email protected]
Nicolai Agerskov Kobborg [email protected]

Presse og medier:

René Tronborg (DK) +45 3077 2274 [email protected]
Frederik Bjørndal (Europa) +44 (0) 7976 138 265 [email protected]
Johan Melchior +45 3077 0690 [email protected]

Rethink Tomorrow
novozymes


Delårsrapport for 1. kvartal 2016. Selskabsmeddelelse nr. 20
11/21

Ledelsespåtegning

Bestyrelse og direktion har behandlet og godkendt delårsrapporten for Novozymes A/S for 1. kvartal 2016. Delårsrapporten er ikke revideret og ikke reviewet af selskabets uafhængige revisor.

Delårsrapporten for 1. kvartal 2016 aflægges i overensstemmelse med IAS 34 samt i henhold til yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporten for børsnoterede selskaber.

Det er vores opfattelse, at den valgte regnskabspraksis er hensigtsmæssig, at koncernens interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en delårsrapport, er tilstrækkelige, samt at delårsrapporten giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver, resultat og finansielle stilling pr. 31. marts 2016 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme for 1. kvartal 2016.

Derudover indeholder ledelsesberetningen på de foregående sider efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat og koncernens finansielle stilling som helhed og beskriver sammen med indholdet af delårsrapporten for 1. kvartal 2016 de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen står over for.

Bagsværd, 20. april 2016

DIREKTIONEN

Peder Holk Nielsen
Adm. direktør

Benny D. Loft

Thomas Videbæk

BESTYRELSEN

Henrik Gürtler
Formand

Jørgen Buhl Rasmussen
Næstformand

Heinz-Jürgen Bertram

Lars Green

Lena Bech Holskov

Anders Hentze Knudsen

Lars Bo Køppler

Agnete Raaschou-Nielsen

Mathias Uhlén

Rethink Tomorrow

novozymes


Delårsrapport for 1. kvartal 2016. Selskabsmeddelelse nr. 20
12/21

Bilag

Bilag 1 Hoved- og nøgletal 13
1.1 Nøgletal 13
1.2 Resultatopgørelse 14
1.3 Totalindkomstopgørelsen 15
Bilag 2 Salgets fordeling 16
2.1 Industrier 16
2.2 Geografi 16
Bilag 3 Pengestrømsopgørelse 17
3.1 Pengestrømsopgørelse 17
Bilag 4 Balance og egenkapitalopgørelse 18
4.1 Balance, aktiver 18
4.2 Balance, passiver 19
4.3 Egenkapitalopgørelse 20
Bilag 5 Øvrigt 21
5.1 Nye produkter lanceret i 2016 21
5.2 Selskabsmeddelelser for regnskabsåret 2016 21
5.3 Virksomhedskalender 21

Novozymes A/S CVR-nr.: 10 00 71 27
Rethink Tomorrow
novozymes


Delårsrapport for 1. kvartal 2016. Selskabsmeddelelse nr. 20
13/21

Bilag 1 Hoved- og nøgletal

1.1 Nøgletal

(Mio. kr.) 1 kvt. 2016 1 kvt. 2015 % ændring
Omsætning 3.609 3.579 1%
Bruttoresultat 2.079 2.064 1%
Bruttomargin 57,6% 57,7%
Resultat af primær drift før af-/nedskrivninger 1.181 1.206 (2)%
Overskudsgrad (EBITDA) 32,7% 33,7%
Resultat af primær drift (EBIT) 950 979 (3)%
Overskudsgrad (EBIT) 26,3% 27,4%
Resultat af associerede selskaber (10) (2)
Finansielle poster, netto 15 (65)
Resultat før skat 955 912 5%
Skat (210) (205) 2%
Periodens resultat 745 707 5%
Resultat pr. aktie a 2 kr. 2,45 2,29 7%
Resultat pr. aktie a 2 kr. (udvandet) 2,43 2,27 7%
Nettoinvesteringer 139 152
Frie pengestrømme før opkøb og køb af finansielle aktiver 637 610
Afkast af investeret kapital (ROIC), inkl. goodwill 25,0% 26,6%
Rentebærende gæld, netto 1.252 210
Egenkapitalandel 60,7% 61,0%
Egenkapitalens forrentning 26,8% 25,1%
Gæld/egenkapital-andel 11,8% 1,9%
Nettorentebærende gæld/EBITDA 0,3 0,0
Antal medarbejdere 6.378 6.486
Novozymes' aktiekapital 31. mar. 2016 31. mar. 2015
Aktiekapital (mio. stk.) 310,0 313,0
Indre værdi pr. aktie (kr.) 34,25 35,96
Stykstørrelse (kr.) 2,00 2,00
Nominel værdi af aktiekapital (mio. kr.) 620,0 626,0
Egne aktier (mio. stk.) 7,7 5,3

Rethink Tomorrow
novozymes


Delårsrapport for 1. kvartal 2016. Selskabsmeddelelse nr. 20
14/21

1.2 Resultatopgørelse

(Mio. kr.) 1. kvt. 2016 1. kvt. 2015
Omsætning 3.609 3.579
Produktionsomkostninger (1.530) (1.515)
Bruttoresultat 2.079 2.064
Salgs- og distributionsomkostninger (418) (408)
Forsknings- og udviklingsomkostninger (502) (467)
Administrationsomkostninger (218) (226)
Andre driftsindtægter, netto 9 16
Resultat af primær drift (EBIT) 950 979
Resultat af associerede selskaber (10) (2)
Finansielle poster, netto 15 (65)
Resultat før skat 955 912
Skat (210) (205)
Periodens resultat 745 707
Fordeles således
Aktionærer i Novozymes A/S 744 706
Minoritetsinteresser 1 1
Specificering af de finansielle poster
Valutagevinst/(tab), netto 16 (37)
Renteudgifter, netto (5) (11)
Andre finansielle poster 4 (17)
Finansielle poster, netto 15 (65)
Resultat pr. aktie a 2 kr. 2,45 2,29
Gns. antal A-/B-aktier, udestående (mio. stk.) 303,2 308,4
Resultat pr. aktie a 2 kr. (udvandet) 2,43 2,27
Gns. antal A-/B-aktier, udvandet (mio. stk.) 306,0 311,0

Rethink Tomorrow
novozymes


Delårsrapport for 1. kvartal 2016. Selskabsmeddelelse nr. 20
15/21

1.3 Totalindkomstopgørelsen

(Mio. kr.) 1. kvt. 2016 1. kvt. 2015
Resultat efter skat 745 707
Valutaregulering af dattervirksomheder og minoritetsint. (323) 547
Skat af valutaregulering af dattervirksomheder 10 20
Valutareguleringer (313) 567
Pengestrømsafdækning
Reguleringer af dagsværdi 45 (65)
Skat af reguleringer af dagsværdi (9) 28
Omklassificeret til finansielle indtægter/omkostninger 7 (31)
Skat af omklassificering til finansielle indtægter/omkostninger (2) (7)
Pengestrømsafdækning 41 (75)
Anden totalindkomst (272) 492
Totalindkomst 473 1.199
Periodens totalindkomst fordeles således
Aktionærer i Novozymes A/S 472 1.196
Minoritetsinteresser 1 3

Rethink Tomorrow
novozymes


Delårsrapport for 1. kvartal 2016. Selskabsmeddelelse nr. 20
16/21

Bilag 2 Salgets fordeling

2.1 Industrier

(Mio. kr.) 2016 2015 % ændring % valuta-påvirkning % M&A-påvirkning % organisk vækst
1. kvt. 1. kvt.
Vaskemidler 1.176 1.127 4 (1) 0 5
Føde- og drikkevarer 926 921 1 (1) 0 2
Bioenergi 626 660 (5) 1 0 (6)
Landbrug og foder 582 649 (10) (3) * 1 (8)
Tekniske og farma 299 222 35 (2) 0 37
Omsætning 3.609 3.579 1 (1) 0 2
  • Effekten af ændringer i udskudte indtægter indregnes nu i valutaeffekt. Realiseret valutaeffekt er 0%.
(Mio. kr.) 2016 2015 % ændring
1. kvt. 4. kvt. 3. kvt. 2. kvt. 1. kvt 1. kvt./1. kvt
Vaskemidler 1.176 1.148 1.219 1.138 1.127 4
Føde- og drikkevarer 926 900 969 925 921 1
Bioenergi 626 616 639 628 660 (5)
Landbrug og foder 582 524 465 492 649 (10)
Tekniske og farma 299 264 230 266 222 35
Omsætning 3.609 3.452 3.522 3.449 3.579 1

2.2 Geografi

(Mio. kr.) 2016 2015 % ændring % valuta-påvirkning % M&A-påvirkning % organisk vækst
1. kvt. 1. kvt.
Europa, Mellemøsten & Afrika 1.340 1.214 10 (1) 0 11
Nordamerika 1.275 1.363 (6) - 1 (7)
Asien & Oceanien 692 658 5 (2) 0 7
Latinamerika 302 344 (12) (8) 0 (4)
Omsætning 3.609 3.579 1 (1) 0 2

Effekten af ændringer i udskudte indtægter indregnes nu i valutaeffekt.

(Mio. kr.) 2016 2015 % ændring
1. kvt. 4. kvt 3. kvt 2. kvt. 1. kvt 1. kvt./1. kvt
Europa, Mellemøsten & Afrika 1.340 1.162 1.300 1.186 1.214 10
Nordamerika 1.275 1.241 1.118 1.291 1.363 (6)
Asien & Oceanien 692 679 669 662 658 5
Latinamerika 302 370 435 310 344 (12)
Omsætning 3.609 3.452 3.522 3.449 3.579 1

Rethink Tomorrow
novozymes


Delårsrapport for 1. kvartal 2016. Selskabsmeddelelse nr. 20
17/21

Bilag 3 Pengestrømsopgørelse

3.1 Pengestrømsopgørelse

(Mio. kr.) 1 kvt. 2016 1 kvt. 2015
Periodens resultat 745 707
Tilbageførsel af poster uden likviditetseffekt 449 403
Betalt selskabsskat (227) (190)
Renteindbetalinger 1 1
Renteudbetalinger (4) (14)
Pengestrømme før ændring i driftskapital 964 907
Ændring i driftskapital
(Stigning)/fald i tilgodehavender (58) (242)
(Stigning)/fald i varebeholdninger 43 6
Stigning/(fald) i varekreditorer mv. (181) 80
Stigning/(fald) i valutaregulering 8 11
Pengestrømme fra driftsaktiviteter 776 762
Investeringer
Køb af immaterielle aktiver (13) -
Salg af materielle aktiver 10 1
Køb af materielle aktiver (136) (153)
Pengestrømme fra investeringsaktivitet ekskl. opkøbsaktivitet og køb af finansielle aktiver (139) (152)
Frie pengestrømme før opkøb 637 610
Køb af aktiviteter og selskaber og køb af finansielle aktiver - (35)
Frie pengestrømme 637 575
Finansiering
Lånoptagelse 513 -
Afdrag på lånoptagelse (30) (377)
Afdækning af nettoinvesteringer - (210)
Køb af egne aktier (403) (421)
Salg af egne aktier 16 56
Betalt udbytte (1.061) (925)
Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter (965) (1.877)
Nettopengestrømme (328) (1.302)
Urealiseret gevinst/(tab) på valuta og finansielle aktiver, som indgår i likvide reserver (6) 6
Likviditetsforskydning, netto (334) (1.296)
Likvide reserver pr. 1. januar 796 2.453
Likvide reserver, netto, pr. 31. marts 462 1.157

Uudnyttede garanterede kreditfaciliteter udgjorde 2.000 mio. kr. pr. 31. marts 2016.

Rethink Tomorrow
novozymes


Delårsrapport for 1. kvartal 2016. Selskabsmeddelelse nr. 20
18/21

Bilag 4 Balance og egenkapitalopgørelse

4.1 Balance, aktiver

(Mio. kr.) 31. mar. 2016 31. dec. 2015
Færdiggjorte it-udviklingsprojekter 77 87
Erhvervede patenter, licenser og knowhow 1.370 1.425
Goodwill 1.116 1.140
It-udviklingsprojekter under udførelse 26 24
Immaterielle aktiver 2.589 2.676
Grunde og bygninger 2.577 2.665
Produktionsanlæg og maskiner 4.092 4.237
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 584 611
Materielle aktiver under opførelse og forudbetalinger 676 649
Materielle aktiver 7.929 8.162
Udskudte skatteaktiver 453 459
Øvrige finansielle aktiver (ikke-rentebærende) 139 139
Investering i associeret virksomhed 81 91
Andre tilgodehavender 88 116
Langfristede aktiver 11.279 11.643
Råvarer og hjælpematerialer 339 339
Varer under fremstilling 559 578
Fremstillede færdigvarer 1.312 1.364
Varebeholdninger 2.210 2.281
Tilgodehavender fra salg 2.531 2.558
Tilgodehavende skat 372 156
Andre tilgodehavender 343 294
Tilgodehavender 3.246 3.008
Øvrige finansielle aktiver (ikke-rentebærende) 62 20
Likvide beholdninger 732 839
Kortfristede aktiver 6.250 6.148
Aktiver 17.529 17.791

Rethink Tomorrow
novozymes


Delårsrapport for 1. kvartal 2016. Selskabsmeddelelse nr. 20
19/21

4.2 Balance, passiver

(Mio. kr.) 31. mar. 2016 31. dec. 2015
Aktiekapital 620 626
Valutakursreguleringer 225 538
Pengestrømsafdækning 61 20
Overført overskud 9.713 10.396
Egenkapital tilhørende aktionærerne i Novozymes A/S 10.619 11.580
Minoritetsinteresser 14 13
Egenkapital 10.633 11.593
Udskudte skatteforpligtelser 776 715
Hensatte forpligtelser 185 186
Udskudte indtægter 730 769
Andre langfristede forpligtelser 0 12
Finansielle forpligtelser (rentebærende) 1.199 1.202
Finansielle forpligtelser (ikke-rentebærende) 14 14
Langfristede forpligtelser 2.904 2.898
Finansielle forpligtelser (rentebærende) 785 74
Finansielle forpligtelser (ikke-rentebærende) 13 42
Hensatte forpligtelser 74 55
Leverandører af varer og tjenesteydelser 932 1.189
Udskudte indtægter 230 223
Skyldig skat 527 369
Anden gæld 1.431 1.348
Kortfristede forpligtelser 3.992 3.300
Forpligtelser 6.896 6.198
Passiver 17.529 17.791

Rethink Tomorrow
novozymes


Delårsrapport for 1. kvartal 2016. Selskabsmeddelelse nr. 20
20/21

4.3 Egenkapitalopgørelse

(Mio. kr.) Tilhørende aktionærerne i Novozymes A/S Minoritets-interesser I alt
Aktiekapital Valutakurs-reguleringer Pengestrøms-afdækning Overført overskud I alt
Egenkapital pr. 1. januar 2016 626 538 20 10.396 11.580 13 11.593
Periodens resultat 744 744 1 745
Anden totalindkomst (313) 41 (272) - (272)
Totalindkomst (313) 41 744 472 1 473
Køb af egne aktier (403) (403) (403)
Salg af egne aktier 16 16 16
Nedskrivning af egne aktier (6) 6 - -
Udbytte (1.061) (1.061) - (1.061)
Aktiebaseret aflønning 51 51 51
Skat af egenkapitalposter (36) (36) (36)
Egenkapitalbevægelser (6) (313) 41 (683) (961) 1 (960)
Egenkapital pr. 31. marts 2016 620 225 61 9.713 10.619 14 10.633
Egenkapital pr. 1. januar 2015 639 431 (10) 10.209 11.269 11 11.280
Periodens resultat 706 706 1 707
Anden totalindkomst 565 (75) 490 2 492
Totalindkomst 565 (75) 706 1.196 3 1.199
Køb af egne aktier (421) (421) (421)
Salg af egne aktier 56 56 56
Nedskrivning af egne aktier (13) 13 - -
Udbytte (925) (925) - (925)
Aktiebaseret aflønning 24 24 24
Skat af egenkapitalposter 55 55 55
Egenkapitalbevægelser (13) 565 (75) (492) (15) 3 (12)
Egenkapital pr. 31. marts 2015 626 996 (85) 9.717 11.254 14 11.268

Rethink Tomorrow
novozymes


Delårsrapport for 1. kvartal 2016. Selskabsmeddelelse nr. 20
21/21

Bilag 5 Øvrigt

5.1 Nye produkter lanceret i 2016

1. kvt. 2016 Alterion® – en probiotisk løsning til fjerkræ, som fremmer et mere bæredygtigt husdyrbrug gennem forbedret foderomdannelse og tarmsundhed samt mindre brug af antibiotiske vækstfremmere i kyllingefarme
1. kvt. 2016 Saphera® – den eneste laktase på markedet, der giver bedre styring af laktosefjernelsen, bedre sødmestabilitet under lagring af sødede mejeriprodukter samt bedre egnethed til anvendelse i fermenterede mejeriprodukter som yoghurt

5.2 Selskabsmeddelelser for regnskabsåret 2016

(eksklusive ledelsens handel med Novozymes' aktier, storaktionærmeddelelser og status for tilbagekøb af egne aktier)

19. januar 2016 Koncernregnskab for 2015
29. januar 2016 Påbegyndelse af aktietilbagekøbsprogram
8. februar 2016 Ændringer i organisationsstruktur og direktion
12. februar 2016 Kandidat på valg til bestyrelsen trækket sit kandidatur
24. februar 2016 Novozymes A/S' ordinære generalforsamling 2016
30. marts 2016 Nedsættelse af aktiekapital
20. april 2016 Delårsrapport for 1. kvartal 2016

5.3 Virksomhedskalender

10. august 2016 Delårsrapport for 1. halvår 2016
26. oktober 2016 Delårsrapport for 3. kvartal 2016
18. januar 2017 Koncernregnskab for 2016
22. februar 2017 Novozymes A/S' ordinære generalforsamling 2017

Om Novozymes

Novozymes er verdens førende inden for biologiske løsninger. Sammen med kunder, partnere og det globale samfund forbedrer vi industriel produktion og bidrager til at bevare naturens ressourcer og skabe bedre levevilkår. Vi er verdens største leverandør af enzymer og mikrobiel teknologi. Med vores bioinnovation kan vi eksempelvis muliggøre højere høstudbytter i landbruget, tøjvask ved lavere temperaturer, energibesparelser i fremstillingsprocesser, fornybare brændstoffer og mange andre fremskridt, som vi har brug for både i dag og i fremtiden. Vi kalder det Rethink Tomorrow. www.novozymes.com

Novozymes A/S CVR-nr.: 10 00 71 27, 201600302-01

Rethink Tomorrow

novozymes

REV