AI assistant
Novonesis AS — Board/Management Information 2019
Oct 30, 2019
3377_rns_2019-10-30_590f4e02-604b-45cb-9480-72fa353a4ebb.pdf
Board/Management Information
Open in viewerOpens in your device viewer

Ester Baiget udnævnt til ny administrerende direktør for Novozymes
Den 1. februar 2020 tiltræder Ester Baiget som administrerende direktør for Novozymes. Hun kommer fra en stilling som Business President for Dow Industrial Solutions og medlem af direktionen. Hun er en erfaren international leder der har leveret stærke resultater.
Novozymes' bestyrelse har udnævnt Ester Baiget til administrerende direktør for Novozymes fra 1. februar 2020. Hun overtager posten fra Peder Holk Nielsen, der som tidligere meddelt forlader Novozymes i begyndelsen af 2020.
Ester Baiget er i dag Business President for Dow Industrial Solutions og medlem af direktionen. Hun blev i 1995 ansat som ingeniør i Dow i Tarragona, Spanien. Siden da har hun haft produktionsrelaterede, tekniske, kommercielle og strategiske roller i Dow - en virksomhed, der har gennemgået store forandringer i tidens løb. Under Esters ledelse har Dow Industrial Solutions formået at udvide totalmarkedet, styrket sin markedsledende position, samt leveret tocifret vækst og en solid indtjening. Hun er kendt for at stå bag gennemførelsen af en klar vækst-, innovations- og operationel strategi med fokus på at skabe stærke økonomiske resultater.
"Ester er en erfaren international leder, som har skabt rigtig stærke resultater inden for lønsom vækst og forandringsledelse. Hun har bred og global erfaring, og har ry for at kombinere stærke forretningsmæssige kvalifikationer og teknisk ekspertise med en engageret og motiverende ledelsesstil," udtaler bestyrelsesformand Jørgen Buhl Rasmussen.
"Ester er som leder vant til drive virksomheder med komplekse produktporteføljer og forskelligartede kundegrupper. Hendes evne til at sætte retning i et miljø drevet af forskning og udvikling kombineret med hendes passion for bæredygtighed, gør hende til et rigtig godt match for Novozymes. Bestyrelsen og jeg ser frem til at arbejde sammen med Ester og bygge videre på vores opdaterede strategi, Better Business with Biology," tilføjer Jørgen Buhl Rasmussen.
"Jeg glæder mig virkelig meget til at starte i Novozymes – det er en virksomhed med et meget stærkt formål og en imponerende produktportefølje, der tegner godt for fremtiden. Som person har jeg altid bestræbt mig på at gøre en forskel, gøre verden til et bedre sted og hjælpe mennesker med at udvikle sig. Jeg ser et rigtig godt match mellem de egenskaber og Novozymes," siger Ester Baiget.
Ester Baiget har en passion for videnskaben, og hun inspirerer kolleger og kommende generationer gennem sin rolle som STEM-ambassadør og som aktiv fortaler for Women's Innovation Network (WIN).
Ester Baiget er spansk statsborger og bor i dag i Schweiz. Hun planlægger at flytte til Danmark sammen med sin familie, når hun er startet i Novozymes. Hun er uddannet kemiingeniør og har en MBA fra universitetet i Tarragona i Spanien.
Udnævnelsen får ingen indvirkning på resultatforventningerne til 2019.
- oktober 2019
Selskabsmeddelelse
nr. 47
Novozymes A/S
Krogshøjvej 36
2880 Bagsværd
Danmark
Tlf.: +45 4446 0000
Om Novozymes
Novozymes er verdens førende inden for biologiske løsninger. Sammen med kunder, partnere og det globale samfund forbedrer vi industriel produktion og bidrager til at bevare naturens ressourcer og skabe bedre levevilkår. Vi er verdens største leverandør af enzymer og mikrobiel teknologi. Med vores bioinnovation kan vi eksempelvis muliggøre højere høstudbytter i landbruget, tøjvask ved lavere temperaturer, energibesparelser i fremstillingsprocesser, fornybare brændstoffer og mange andre fremskridt, som vi har brug for både i dag og i fremtiden. Vi kalder det Rethink Tomorrow. www.novozymes.com
Novozymes A/S
Krogshøjvej 36
2880 Bagsværd
Danmark
Tlf.: +45 4446 0000
Novozymes A/S CVR-nr. 10 00 71 27, LEI: 520000700AN2022816658
Selskabsmeddelelse nr. 47
2/2
Kontaktinformation
Investor Relations:
Tobias Bjorklund +45 3077 8682 [email protected]
Carl Ahlgren +45 3077 2783 [email protected]
Ulrik Wu Svare +45 3077 3187 [email protected]
Media Relations:
Rene Tronborg (DK) +45 3077 2274 [email protected]
Frederik Bjorndal (US) +1 646 671 3897 [email protected]