AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

North Media

Earnings Release Aug 16, 2023

3410_ir_2023-08-16_9040cf62-f719-4302-9f7a-b083bafbf461.html

Earnings Release

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Resultater i 2. kvt. 2023 som ventet og forventningerne til helåret præciseres h1 {font-size: 1.8em;}h2 {font-size: 1.6em}

Resultater i 2. kvt. 2023 som ventet og forventningerne til helåret præciseres

Selskabsmeddelelse nr. 10-2023

16. august 2023  

North Media CEO, Lasse Ingemann Brodt siger om udviklingen i 2. kvartal 2023:

”Vores forretninger leverede i 2. kvartal 2023 resultater i tråd med vores forventninger. BoligPortal fastholdt den positive udvikling i både omsætning og indtjening, mens der fortsat var lavere aktivitet i de øvrige forretninger. I FK så vi dog også, at nogle kunder planlægger at øge distributionen af tryksager, da tests igen beviste, at de driver øget salg. Samtidig har vi foretaget en række tiltag i Ofir og Bekey for at øge kendskabsgraden, anvendelsen af data og gøre interaktionen med kunderne hurtigere og lettere – alt sammen for at fremme udviklingen af forretningerne.”

Finansielle nøgletal:

DKK mio. 2. kvartal 2. kvartal år til dato
2023 2022 2023 2022
Omsætning 238,4 260,0 478,4 508,2
EBIT 37,1 51,9 80,9 100,1
Overskudsgrad 15,6% 20,0% 16,9% 19,7%
Afkast værdipapirer 61,1 -115,7 164,9 -210,6
Pengestrømme fra driften 28,2 56,0 85,3 93,2
Frie pengestrømme 27,7 58,1 81,3 93,2

Udviklingen i forretningsområderne i 2. kvartal 2023

Last Mile (FK Distribution) realiserede som forventet et fald i omsætningen på 9,9%, drevet af lavere volumen, hvilket fortsat er såvel konjunkturdrevet, på grund af konsolideringen i dagligvarebranchen som strukturel. Kunder inden for elektronik planlægger at øge volumen i 2. halvår 2023, efter igen at tests har genbekræftet, at tryksagen uændret driver øget salg. Driftsresultatet (EBIT) faldt, som ventet, 25% til 37,3 mio. kr., påvirket af den lavere omsætning og færre distributions- og logistikomkostninger. Overskudsgraden blev 18,9%.

BoligPortal leverede igen fremgang i omsætning og indtjening og købte samtidig de resterende 49% af anparterne i Boligmanager før planlagt for at øge hastigheden i produktudviklingen. BoligPortals resultater kunne dog ikke opveje lavere aktivitet i både Ofir og Bekey. Digital Services leverede samlet en flad omsætningsudvikling og driftsresultatet (EBIT) faldt 24% til 3,2 mio. kr. Overskudsgraden blev 7,7%.

Resultater år til dato som forventet

I 1. halvår faldt koncernens omsætning som forventet og var drevet af volumennedgang i Last Mile (FK Distribution). Forretningsområdet realiserede 7,3% lavere omsætning, mens Digital Services havde vækst på 1,7%, drevet af BoligPortal. Driftsresultatet faldt som følge af den lavere omsætning i Last Mile og kunne ikke opvejes af en mindre fremgang i Digital Services.

Præcisering af finansielle forventninger til 2023

Baseret på resultaterne i 1. halvår 2023 præciseres koncernens forventninger til 2023. Omsætningen forventes nu at blive 935-970 mio. kr. (tidligere 920-975 mio. kr.). Driftsresultatet forventes at blive 135-160 mio. kr. (tidligere 125-160 mio. kr.).

I Last Mile (FK Distribution) præciseres omsætningen til 775-800 mio. kr. (tidligere 760-800 mio. kr.) og driftsresultatet (EBIT) til 145-160 mio. kr. (tidligere 135-160 mio. kr.). For Digital Services præciseres omsætningen til 160-170 mio. kr. (tidligere 160-175 mio. kr.) og driftsresultatet (EBIT) forventes uændret at udgøre 0-10 mio. kr.

Telekonference

CEO Lasse Ingemann Brodt og CFO Kåre Wigh præsenterer resultaterne på engelsk på en telekonference den 17. august kl. 13:00. Tilmelding via dette link. Resultaterne præsenteres på dansk på HC Andersen Capitals platform den 17. august 2023 kl. 15:00. Tilmelding via dette link.

Yderligere oplysninger:

CEO Lasse Ingeman Brodt, telefon +45 20 24 32 92

CFO Kåre Wigh, telefon +45 25 65 21 45

North Medias virksomheder driver platforme til transaktioner mellem erhvervsliv og forbrugere med særlig fokus på dagligvarer, lejeboliger, jobs og digitale adgangsløsninger. FK Distribution er Danmarks førende distributør af tilbuds-og ugeaviser, driver den digitale platform minetilbud og leverer logistikydelser. BoligPortal er Danmarks største formidler af lejeboliger og services til udlejere og lejere. Ofir formidler jobs i Danmarks bredeste univers. Bekey giver digital adgang til låste opgange og hoveddøre for hjemmeplejen og leverandører af dagligvarer, måltidskasser m.fl.

Vedhæftede filer

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.