Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Nordic Shipholding Remuneration Information 2011

May 3, 2011

3449_iss_2011-05-03_dc346683-9435-4523-8fb1-102b7e0fdb20.pdf

Remuneration Information

Open in viewer

Opens in your device viewer

Nordic Tankers A/S etablerer warrantordning for selskabets direktion og medarbejdere

Selskabsmeddelelse nr. 13/2011 Udsendt via NASDAQ OMX d. 3. maj 2011

Bestyrelsen i Nordic Tankers A/S ("Nordic Tankers" eller "Selskabet") har i dag besluttet at etablere en incitamentsordning i form af en warrantordning for Selskabets direktion og medarbejdere og for medarbejderne i Selskabets danske datterselskaber. Selskabets bestyrelse har således i dag udnyttet bemyndigelsen i vedtægternes § 4c, der blev givet på generalforsamlingen den 29. april 2011, til at udstede op til i alt 1.245.000 stk. warrants, hvoraf direktionen tildeles 550.000 stk., og de resterende tildeles Selskabets medarbejdere og medarbejderne i Selskabets danske datterselskaber (bestyrelsen modtager i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer ingen warrants). Etableringen af warrantordningen sker i overensstemmelse med Selskabets retningslinjer for incitamentsaflønning godkendt på generalforsamlingen den 22. april 2010.

Formålet med tildelingen er at afspejle Selskabets målsætning om at tiltrække og fastholde gode medarbejdere, og dermed sikre langsigtet værdiskabelse for aktionærerne. Tildelingen af warrants skal sikre, at der både på kort og langt sigt skabes interessesammenfald mellem direktionen, medarbejderne og Nordic Tankers' aktionærer.

De tildelte warrants giver ret til tegning af op til 1.245.000 aktier à DKK 1, svarende til ca. 3,2% af selskabets aktiekapital. Udnyttelseskursen er fastsat til DKK 6,90 med tillæg af 4% p.a. regnet fra den 3. maj 2011 og indtil udnyttelsen sker.

Udnyttelse af tildelte warrants kan ske helt eller delvist i perioden 4. maj 2013 til og med 4. maj 2015. Udnyttelse skal ske inden for en periode på 4 uger efter offentliggørelse af Selskabets årsrapporter eller halvårsrapporter. Den første periode, hvor der kan ske udnyttelse af de udstedte warrants, er således 4 ugers perioden efter offentliggørelsen af Selskabets halvårsrapport 2013 og den sidste periode, hvor der kan ske udnyttelse af warrants, er i 4 ugers perioden efter offentliggørelsen af Selskabets årsrapport for 2014.

Fratræder en medarbejder sin stilling i koncernen, finder aktieoptionslovens §§ 4 og 5 anvendelse. Vilkårene i aktieoptionsloven indebærer følgende:

Såfremt en medarbejder fratræder sin stilling på grund af sin egen opsigelse, bortfalder retten til at udnytte tildelte warrants. Warrants, hvor udnyttelsesperioden er indtrådt inden fratræden, kan dog udnyttes indtil fratrædelsestidspunktet. Retten til tildelinger efter ansættelsesforholdets ophør bortfalder også.

Såfremt en medarbejder fratræder sin stilling på grund af Selskabets opsigelse, der ikke skyldes medarbejderens misligholdelse, bevarer medarbejderen retten til samtlige tildelte warrants, uanset om udnyttelsesperioden er indtrådt inden fratræden. Det samme gælder i de tilfælde, der er angivet i aktieoptionslovens § 4, stk. 2, (fratræden på grund af alder/pensionering) og § 4, stk. 3, (fratræden på grund af selskabets grove misligholdelse).

Såfremt en medarbejder fratræder sin stilling på grund af Selskabets opsigelse, der skyldes misligholdelse fra medarbejderens side, eller såfremt medarbejderen bliver berettiget bortvist,

bortfalder retten til alle tildelte warrants på fratrædelsestidspunktet. Warrants, hvor udnyttelsesperioden er indtrådt inden fratræden, kan udnyttes indtil fratrædelsestidspunktet.

De udstedte warrants estimeres at have en teoretisk værdi på DKK 2,05 per styk, svarende til op til DKK 2.552.250 for samtlige warrants. Den teoretiske værdi er beregnet ud fra Black-Scholes modellen baseret på en volatilitet på 45%, en risikofri rente på 3,30%, en udnyttelseskurs på DKK 7,76, en børskurs ved tildeling på DKK 6,90 og en løbetid på 36 måneder.

Kontaktpersoner:
Administrerende direktør Tommy Thomsen (+45) 39 10 90 02
Finansdirektør Christian Hassel (+45) 39 10 90 10