AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Nordic Shipholding

Pre-Annual General Meeting Information Dec 6, 2023

3449_iss_2023-12-06_1c157bb5-4acd-42b7-950f-5a653fd78beb.html

Pre-Annual General Meeting Information

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Selskabsmeddelelse 5/2023 h1 {font-size: 1.8em;}h2 {font-size: 1.6em}

Selskabsmeddelelse 5/2023

INDKALDELSE til ekstraordinær generalforsamling i Nordic Shipholding A/S i likvidation

Nordic Shipholding A/S i likvidation, CVR-nr. 76 35 17 16 (”Selskabet”) indkalder herved til ekstraordinær generalforsamling, der afholdes

Torsdag den 28. december 2023, kl. 09.00,

Gorrissen Federspiel, Axel Towers, Axeltorv 2, 1609 København V.

Dagsorden

1.   Aflæggelse af likvidators beretning

2.   Forelæggelse af endeligt og revideret likvidationsregnskab til godkendelse

3.   Beslutning om endelig likvidation af Selskabet

4.   Eventuelt

Fuldstændige forslag

Punkt 1 – Aflæggelse af likvidators beretning

Punkt 2 – Forelæggelse af endeligt og revideret likvidationsregnskab til godkendelse

Likvidator foreslår, at det endelige likvidationsregnskab godkendes.

Der vil ikke være likvidationsprovenu til fordeling blandt Selskabets aktionærer i forbindelse med likvidationens gennemførelse.

Det endelige likvidationsregnskab er tilgængeligt på Selskabets hjemmeside, www.nordicshipholding.com, og er vedlagt denne indkaldelse som bilag 1.

Punkt 3 – Beslutning om endelig likvidation af selskabet

Likvidator foreslår, at Selskabet endeligt likvideres og opløses.

Vedtages likvidationen, vil handlen i Selskabets aktie på Nasdaq Copenhagen A/S blive suspenderet umiddelbart efter generalforsamlingen. Likvidator vil herefter anmode Erhvervsstyrelsen om at registrere, at Selskabet er opløst, samt anmode Nasdaq Copenhagen A/S om endeligt at slette Selskabet fra handel.

Punkt 4 – Eventuelt

--o0o--

Vedtagelseskrav

Vedtagelse af punkt 3 kræver tiltrædelse af mindst 2/3 af de stemmer, som er afgivet, såvel som af den del af aktiekapitalen, der er repræsenteret på generalforsamlingen. De øvrige punkter kan vedtages med simpelt stemmeflertal.

Aktiekapitalens størrelse og aktionærernes stemmeret

Selskabets aktiekapital udgør nominelt DKK 40.615.840,30 og er fordelt på 406.158.403 aktier a nominelt DKK 0,10. Hver aktie a nominelt DKK 0,10 giver én stemme.

Registreringsdatoen er 21. december 2023.

Aktionærer, der besidder aktier i Selskabet på registreringsdatoen, har ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen. De aktier, aktionæren besidder, opgøres på registreringsdatoen på baggrund af notering af aktionærens aktier i ejerbogen samt meddelelser om ejerforhold, som Selskabet har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen. Deltagelse er endvidere betinget af, at aktionæren rettidigt har løst adgangskort, som beskrevet nedenfor.

Adgangskort

Aktionærer, der ønsker at deltage i generalforsamlingen, skal anmode om adgangskort.

Adgangskort kan rekvireres via Euronext Securities’ hjemmeside, https://euronext.com/cph-agm. Adgangskort kan yderligere rekvireres ved henvendelse til Euronext Securities, per telefon: 43 58 88 66, via e-mail: [email protected] eller ved skriftlig henvendelse til Euronext Securities, Nicolai Eigtveds Gade 8, 1402 København ved at anvende en blanket, der kan hentes på Nordic Shipholding A/S’ hjemmeside, www.nordicshipholding.com.

Anmodningen skal være Euronext Securities i hænde senest 25. december 2023.

Fuldmagt

Aktionærer, der ikke har mulighed for at deltage på den ekstraordinære generalforsamling, kan afgive en fuldmagt til likvidator eller en tredjepart. Fuldmagter kan afgives elektronisk via Euronext Securities’ hjemmeside, https://euronext.com/cph-agm. Fuldmagter kan yderligere afgives skriftligt ved at anvende en blanket, der kan hentes på Nordic Shipholding A/S’ hjemmeside, www.nordicshipholding.com. Den underskrevne skriftlige blanket indsendes til Euronext Securities, Nicolai Eigtveds Gade 8, 1402 København, eller e-mail: [email protected].

Fuldmagter skal være Euronext Securities i hænde senest 25. december 2023.

Brevstemme

Aktionærer, der ikke har mulighed for at deltage på den ekstraordinære generalforsamling, kan tillige indsende deres stemme med post (brevstemme). Brevstemmer kan indsendes elektronisk via Euronext Securities’ hjemmeside, https://euronext.com/cph-agm. Brevstemmer kan yderligere indsendes skriftligt ved at anvende brevstemmeblanketten, der kan hentes på Nordic Shipholding A/S’ hjemmeside, www.nordicshipholding.com. Den underskrevne brevstemme indsendes til Euronext Securities, Nicolai Eigtveds Gade 8, 1402 København, eller e-mail: [email protected].

Brevstemmer skal være Euronext Securities i hænde senest 27. december 2023, kl. 12.00.

Yderligere oplysninger

På Selskabets hjemmeside, www.nordicshipholding.com, vil der frem til og med dagen for generalforsamlingen kunne findes yderligere oplysninger om generalforsamlingen, herunder denne indkaldelse med dagsordenen og de fuldstændige forslag, og oplysninger om det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen.

Spørgsmål fra aktionærerne

Aktionærer kan stille spørgsmål til dagsordenen eller til dokumenter mv. til brug for generalforsamlingen via e-mail [email protected].

Persondata

For nærmere information om, hvordan Selskabet indsamler og behandler personoplysninger, henvises til Selskabets hjemmeside www.nordicshipholding.com, hvor Selskabets politik for behandling af personoplysninger samt information om beskyttelse af persondata er tilgængelig.

Forfriskninger

Der vil ikke blive serveret forfriskninger ved generalforsamlingen.

København, den 6. december 2023

På vegne af Nordic Shipholding A/S i likvidation

Likvidator Louise Celia Korpela

Vedhæftet fil

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.