Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Nordic Shipholding Earnings Release 2016

Mar 31, 2017

Preview isn't available for this file type.

Download source file
  1. marts 2017

NORDIC SHIPHOLDING A/S
Selskabsmeddelelse: 01/2017

Offentliggjort via NASDAQ OMX den 31. marts 2017

Nordic Shipholding A/S – Årsrapport 2016

Bestyrelsesformand Knud Pontoppidan udtaler:

“Nordic Shipholdings resultat for 2016 er i overensstemmelse med de opdaterede
forventninger, som blev meddelt ud, i forbindelse med offentliggørelsen af
resultatet for 3. kvartal 2016. På trods af det svage fragtmarked, som
hovedsageligt strakte sig over de seneste 3 kvartaler, realiserede koncernen et
beskedent overskud på USD 0,3 millioner i 2016. En nedskrivning på USD 5,1
millioner – som udgør en del af tilbageførelsen af tidligere foretagne
nedskrivninger på USD 5,8 millioner i 2015 – har medført, at resultatet for
2016 udgør et tab på USD 4,8 millioner. ”

Resumé

Nordic Shipholding A/S realiserede et tab efter skat på USD 4,8 millioner i
2016, som følge af svækkelsen af fragtmarkedet, der indtrådte i 2. kvartal 2016
og fortsatte året ud samt en nedskrivning på USD 5,1 millioner på handysize
skibene i de to pools. Resultatet er i overensstemmelse med forventningerne som
offentliggjort i delårsrapporten for 3. kvartal 2016. Når der ses bort fra
nedskrivningen på USD 5,1 millioner (2015: tilbageførsel af tidligere foretagne
nedskrivninger på USD 5,8 millioner) realiserede koncernen et beskedent
overskud på USD 0,3 millioner i 2016 (2015: USD 7,8 millioner).

Nordic Shipholding A/S’ bestyrelse har i dag den 31. marts 2017 behandlet og
godkendt Årsrapporten for 2016.

2016 i hovedtræk:

-- Koncernen, med sine 6 skibe, fortsatte med at være udbyder af tonnage i
produkttankskibssegmentet i 2016. De 5 handysize tankskibe blev problemfrit
og uden tab af driftstid overført til henholdsvis UPT Handy Poolen (Nordic
Agnetha, Nordic Amy og Nordic Ruth) og Hafnia Handy Poolen (Nordic Pia og
Nordic Hanne). LR1 produkttankskibet Nordic Anne på 73,000 DWT er
beskæftiget på et 3 års tids certeparti som udløber i november 2017.

-- Omsætningen fra de 6 skibe udgjorde USD 35,7 millioner, hvilket resulterede
i en TC indtjening på USD 27,7 millioner og et EBITDA på USD 10,8
millioner. Egenkapitalen udgjorde USD 39,4 millioner og soliditetsgraden
steg til 32,7%.

-- Det lavere resultat sammenlignet med 2015 skyldtes primært lavere end
forventet TCE indtjening for skibene i de to handysize pools. TCE
indtjeningen fra 3-års tidscertepartiet på Nordic Anne fulgte
forventningerne.

-- Efter afskrivninger samt finansielle indtægter og udgifter realiserede
koncernen et beskedent overskud på USD 0,3 millioner. En nedskrivning på
USD 5,1 millioner i 3. kvartal 2016 medførte dog et tab efter skat på USD
4,8 millioner for hele året.

-- I 1. kvartal blev “cash-sweep mekanismen” i henhold til låneaftalen
aktiveret, og USD 2,7 millioner blev afdraget ekstraordinært på de
langfristede lån i tillæg til ordinære afdrag på USD 5,0 millioner.

-- Resultatet er i overensstemmelse med de justerede forventninger som
offentliggjort i delårsrapporten for 3. kvartal 2016.

Forventninger til 2017:

-- Baseret på de nuværende forventninger og med forbehold for uforudsete
hændelser forventer koncernen et breakeven resultat eller et beskedent
overskud (før eventuel tilbageførsel af tidligere foretagne nedskrivninger
eller yderligere nedskrivninger).

-- De 5 handysize skibe vil fortsat blive beskæftiget i henholdsvis UPT Handy
Poolen og Hafnia Handy Poolen. Det nuværende tidscerteparti for LR1
tankskibet udløber i november 2017 (medmindre befragteren udnytter optionen
på yderligere et år). Det er fortsat intentionen at beskæftige skibet på
et tidscerteparti. Den forventede TCE indtjening for de 5 produkttankere i
de to pools og indtjeningen fra LR1 tankskibet forventes i
størrelsesordenen USD 25,5 – USD 28,5 million.

-- Efter driftsomkostninger, baseret på budgetter fra de respektive tekniske
managers, forventer koncernen et EBITDA (indtjening før renter, skat,
afskrivninger og amortisering) i størrelsesordenen USD 8,0 – 11,0
millioner.

-- Resultatet før skat forventes at blive mellem USD -1,0 – 1,0 million. Denne
forventning for 2017 forudsætter, at der ikke foretages yderligere
tilbageførsel af tidligere foretagne nedskrivninger eller yderligere
nedskrivning af den regnskabsmæssige værdi af skibene.

-- Det er koncernens forventning at man i perioden kan opfylde samtlige
betingelser i henhold til låneaftalerne.

Bestyrelsen fokuserer fortsat på at søge og vurdere relevante investerings- og
konsoliderings-muligheder med henblik på en styrkelse af selskabets
aktiviteter. Det er bestyrelsens vurdering at bestyrelsens ekspertise og
erfaring, kombineret med hovedaktionærens finansielle styrke vil resultere i
interessante muligheder.

For yderligere information venligst kontakt:

Knud Pontoppidan, Bestyrelsesformand, Nordic Shipholding A/S: +45 39 29 10 00