Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Nordic Shipholding Earnings Release 2007

Mar 27, 2008

3449_10-k_2008-03-27_e6bcd0c2-86e6-4d9f-81c4-e97ca644b5ba.pdf

Earnings Release

Open in viewer

Opens in your device viewer

Til OMX - Københavns Fondsbørs

Fondsbørsmeddelelse nr. 07-08 / 27. marts 2008

NORDIC TANKERS FÅR OVERSKUD PÅ USD 21.6 MIO. I 2007

Nordic Tankers koncernen har i 2007 haft et overskud på USD 21,6 mio. I forbindelse med børsnoteringen af selskabet i juni 2007 budgetteredes med et overskud på USD 16 – 18 mio. Efter regnskabet for 3. kvartal meddelte rederiet, at man forventede et resultat i størrelsesordenen USD 23 - 25 mio. Især p.g.a. vigende fragtrater i 4. kvartal på produkt- og kemikalietankmarkedet er dette ikke helt nået.

Regnskabet er positivt påvirket af indtægter fra salg af skibe på USD 14,6 mio efter skat.

Den teoretiske værdi (Net Asset Value) pr. aktie er pr. 31. december 2007 ca. 111. Anvendes kursen på USD medio marts 2008 (kurs 479) er værdien baseret på aktiverne pr. 31. december 2007 ca. 105.

Nordic Tankers forventer et resultat i 2008 på ca. USD 6 mio. - eksklusive indtægter fra eventuel salg af tonnage. Dette estimat er baseret på, at de vigende fragtrater i slutningen af 2007 indtil videre er fortsat ind i 2008.

Rederiet gennemførte i juni 2007 en succesfuld børsnotering på OMX – Københavns Fondsbørs. I den forbindelse skete der samtidig en nytegning af 2.080.000 aktier. Tegningen blev mødt med betydelig interesse og blev overtegnet 4 – 5 gange. Efterfølgende er der sket en koncentration af aktier hos en enkelt storaktionær, som har meddelt, at han ejer ca. 25 % af aktiekapitalen.

Denne aktionær begærede sidst på året indkaldt til ekstraordinær generalforsamling med valg af ny bestyrelse som eneste punkt på dagsordenen. Den ekstraordinære generalforsamling blev gennemført i det nye regnskabsår – den 21. januar 2008. Her blev den siddende bestyrelse genvalgt.

I forbindelse med børsnoteringen bebudede Nordic Tankers, at selskabet ville gennemføre en strategisk fornyelse af flåden. Denne er gennemført betydeligt hurtigere end forventet, og gennemsnitsalderen for rederiets tankskibe er faldet fra ca. 8 år til ca. 2 år.

Nordic Tankers har i dag 8 skibe i drift og 3 nybygninger i ordre til levering i 2009.

Der henvises endvidere til årsrapporten for 2007.

I forbindelse med offentliggørelsen af årsregnskabet har selskabets formand, direktør Mogens Buschard, meddelt, at han af helbredsmæssige årsager ønsker straks at udtræde af bestyrelsen. Indtil generalforsamlingen onsdag den 23. april 2008, vil den nuværende næstformand, direktør Tage Bundgaard, overtage formandsposten.

Yderligere information:

Flemming Krusell Sørensen, Adm. direktør, tlf. 40 45 53 59