AI assistant
Nordic Shipholding — AGM Information 2013
Mar 27, 2013
Preview isn't available for this file type.
Download source fileINDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING
Til aktionærerne i Nordic Shipholding A/S (CVR-nr.: 76 35 17 16)
Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Nordic Shipholding A/S
tirsdag den 23. april 2013 kl. 11:00 i
Rederiforeningen, Amaliegade 33, 1256 København K
Dagsorden:
1 Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse.
2 Beslutning om dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport.
3 Beslutning om meddelelse af decharge til direktion og bestyrelse.
4 Redegørelse fra bestyrelsen i anledning af, at selskabet har mistet sin
aktiekapital.
5 Forslag fra bestyrelsen om ændring af selskabets hjemsted og om at ændre
selskabets vedtægter som følger:
a. Ændring af selskabets hjemsted til c/o Tankers Inc. Holdings A/S,
Strandvejen 102 E, 2900 Hellerup.
b. Ændring af vedtægternes punkt 1.2 til at selskabets hjemsted er
Gentofte Kommune samt ændring af vedtægternes punkt 6.4 til at
selskabets generalforsamlinger skal afholdes i selskabets
hjemstedskommune, København, Odense, Århus eller på Frederiksberg.
c. Ændring af vedtægternes punkt 11.2, således at selskabets bestyrelse
fremover skal bestå af 3-8 medlemmer
6 Valg af medlemmer til bestyrelsen.
7 Valg af revisor.
8 Beslutning om meddelelse af bemyndigelse til bestyrelsen til at lade selskabet
opkøbe indtil 10 % af selskabets egne aktier.
9 Godkendelse af forslag til bestyrelsens vederlag for 2013.
10 Eventuelt.
2
1 Uddybning af forslagene
1.1
Ad dagsordenens punkt 1 – Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse
Bestyrelsen foreslår, at den fremlagte årsrapport godkendes.
1.2
Ad dagsordenens punkt 2 – Beslutning om dækning af underskud i henhold til den
godkendte årsrapport
Bestyrelsen foreslår, at årets underskud dækkes som anført i den fremlagte
årsrapport.
1.3
Ad dagsordenens punkt 3 – Beslutning om meddelelse af decharge til direktion og
bestyrelse
Bestyrelsen foreslår, at der meddeles decharge til selskabets direktion og
bestyrelse.
1.4
Ad dagsordenens punkt 4 – Redegørelse fra bestyrelsen i anledning af, at
selskabet har mistet sin aktiekapital
Bestyrelsen vil redegøre for selskabets økonomiske stilling som følge af, at
selskabet har mistet sin aktiekapital, herunder vil bestyrelsen redegøre for
årsagen
til tabet og udsigterne for selskabets fortsatte drift.
1.5
Ad dagsordenens punkt 5 – Forslag fra bestyrelsen om ændring af selskabets
hjemsted og om at ændre selskabets vedtægter som følger:
1.5.1
Ad dagsordenens punkt 5.a - ændring af selskabets hjemstedsadresse:
Bestyrelsen foreslår at selskabets hjemstedsadresse ændres til c/o Tankers Inc.
Holdings A/S, Strandvejen 102 E, 2900 Hellerup.
3
1.5.2
Ad dagsordenens punkt 5.b - ændring af vedtægternes punkter 1.2 og 6.4:
Som konsekvens af ændringen af selskabets hjemstedsadresse, foreslår
bestyrelsen, at vedtægternes punkter 1.2 og 6.4 ændres til følgende:
Punkt 1.2:
"Selskabets hjemsted er Gentofte Kommune."
Punkt 6.4:
"Selskabets generalforsamlinger afholdes i selskabets
hjemstedskommune, København, Odense, Århus eller på
Frederiksberg."
1.5.3
Ad dagsordenens punkt 5.c - ændring af vedtægternes punkt 11.2:
Bestyrelsen foreslår, at vedtægternes punkt 11.2 ændres til følgende:
"Den generalforsamlingsvalgte del af bestyrelsen består af 3-8
medlemmer. Bestyrelsen vælges for et år ad gangen. Afgående
bestyrelsesmedlemmer kan genvælges."
1.6
Ad dagsordenens punkt 6 - valg af medlemmer til bestyrelsen
Bestyrelsen foreslår, at Knud Pontoppidan, Erik Bartnes, Mogens Buschard,
Kristian
Mørch og Saravana Sivasankaran genvælges til bestyrelsen.
Baggrundsoplysninger om de foreslåede kandidater fremgår af den som Bilag 1 til
denne indkaldelse vedlagte oversigt.
1.7
Ad dagsordenens punkt 7 – Valg af revisor
Bestyrelsen foreslår genvalg af PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret
Revisionspartnerselskab, CVR nummer 33 77 12 31, Strandvejen 44, 2900
Hellerup, som selskabets revisor.
4
1.8
Ad dagsordenens punkt 8 – Beslutning om meddelelse af bemyndigelse til
bestyrelsen til at lade selskabet opkøbe indtil 10 % af selskabets egne aktier
Bestyrelsen anmoder generalforsamlingen om bemyndigelse til at lade selskabet
erhverve egne aktier således:
Generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til i tiden indtil næste ordinære
generalforsamling at lade selskabet erhverve egne aktier op til i alt 10% af
selskabets samlede nominelle aktiekapital til den på erhvervelsestidspunktet
gældende børskurs med en afvigelse på indtil 10%. Selskabets eventuelle
erhvervelse af egne aktier forudsætter, at betingelserne i Selskabsloven herfor
er
opfyldt.
1.9
Ad dagsordenens punkt 9 – Godkendelse af forslag til bestyrelsens vederlag for
2013
Bestyrelsen har fremsat følgende forslag til bestyrelsens vederlag for 2013 til
generalforsamlingens godkendelse:
Vederlag for samtlige bestyrelsesmedlemmer foreslås uændret, således at et
almindeligt bestyrelsesmedlem modtager DKK 175.000, og næstformand og
formand modtager henholdsvis 1,5 gange og 2 gange dette vederlag.
Det faktiske udbetalte vederlag til bestyrelsen for 2013 skal godkendes af den
ordinære generalforsamling i 2014.
Der gælder følgende vedtagelseskrav (i) – (ii) for forslagene, der skal være
opfyldte, for at forslagene kan anses som vedtaget:
i. Forslagene under punkterne 1 til 3 og punkterne 6 til 9 kan vedtages med
simpelt flertal.
ii. Forslagene under punkt 5 kan vedtages, såfremt mindst 2/3 af såvel de
stemmer, som er afgivet, som af den del af selskabskapitalen, som er
repræsenteret på generalforsamlingen, tiltræder forslaget.
5
Efter selskabslovens § 97 skal det oplyses, at selskabets aktiekapital er på
nominelt DKK 38.946.697 og er fordelt på 38.946.697 aktier à DKK 1. Hvert
nominelt aktiebeløb på DKK 1 giver én stemme.
Aktieudstedende pengeinstitut er Nordea, hvorigennem aktionærerne kan udøve
deres finansielle rettigheder.
Dagsordenen og de fuldstændige forslag er indeholdt i denne indkaldelse.
Endvidere vil der i perioden fra den 27. marts 2013 og til og med den 23. april
2013 på selskabets hjemmeside www.nordicshipholding.com (startsiden) findes
yderligere oplysninger om generalforsamlingen, derunder det samlede antal aktier
og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, denne indkaldelse med
dagsordenen og de fuldstændige forslag, fuldmagtsblanketter og
brevstemmeblanketter, samt de øvrige dokumenter, der skal fremlægges på
generalforsamlingen, derunder den reviderede årsrapport for 2012.
Denne indkaldelse er ligeledes offentliggjort via Erhvervsstyrelsens it-system
samt
fremsendt til de i selskabets aktiebog noterede aktionærer, der har fremsat
begæring herom.
Aktionærer vil have mulighed for at stille spørgsmål til dagsordenen samt til
det
øvrige materiale til brug for generalforsamlingen både før og på selve
ge
neralforsamlingen.
For at kunne deltage i generalforsamlingen og afgive sin stemme gælder følgende:
Aktionærernes ret til at afgive stemme på selskabets generalforsamlinger eller
afgive brevstemme i tilknytning til aktionærernes aktier fastsættes i forhold
til de
aktier, aktionærerne besidder på registreringsdatoen.
Registreringsdatoen er tirsdag den 16. april 2013.
Kun de personer, der på registreringsdatoen den 16. april 2013 er aktionærer i
selskabet har ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen, jf. dog
nedenfor om aktionærernes rettidige anmodning om adgangskort.
6
Ved udløb af registreringsdatoen opgøres de aktier, som hver af selskabets
aktionærer besidder på registreringsdatoen. Opgørelsen sker på baggrund af
stedfundne noteringer af aktier i aktiebogen samt behørigt dokumenterede
meddelelser til selskabet om erhvervelse af aktier, der endnu ikke er indført i
aktiebogen, men som er modtaget af selskabet inden udløbet af
registreringsdatoen. Meddelelser om aktiebesiddelser skal, for at kunne
indføres i
aktiebogen og medtages i opgørelsen, dokumenteres ved forevisning af udskrift
fra
VP Securities A/S eller anden lignende dokumentation, der højst må være 2 uger
gammel. Denne dokumentation skal være modtaget af selskabet inden udløbet af
registreringsdatoen.
Afståelser eller erhvervelser af aktier, der finder sted i perioden mellem
registreringsdatoen og generalforsamlingen, påvirker ikke stemmeretten på
generalforsamlingen eller brevstemmeretten til brug for generalforsamlingen.
For at kunne møde på selskabets generalforsamling skal aktionærerne senest
fredag den 19. april 2013 kl. 23:59 mod behørig legitimation have fremsat
anmodning om tildeling af adgangskort. Adgangskort udstedes til aktionærer, der
besidder aktier i selskabet på registreringsdatoen. Adgangskort kan bestilles
hos
VP Investor Services A/S, Weidekampsgade 14, 2300 København S, telefax nr.
+45 43 58 88 67, eller via VP Investor Services A/S' hjemmeside www.vp.dk/gf til
og med fredag den 19. april 2013 kl. 23:59. Tilmeldingsblanket til brug for
bestilling af adgangskort er vedhæftet denne indkaldelse som Bilag 2.
Tilmeldingsblanketten kan ligeledes findes på selskabets hjemmeside
www.nordicshipholding.com (startsiden). Tilmeldingsblanketten skal være
modtaget af VP Investor Services A/S enten på adressen Weidekampsgade 14,
Postboks 4040, 2300 København S eller på telefax nr. +45 43 58 88 67 senest
fredag den 19. april 2013 kl. 23:59.
Aktionærer kan tillige møde ved fuldmægtig, hvis aktionæren er forhindret i at
deltage. Fuldmagtsblanket er vedhæftet denne indkaldelse som Bilag 2.
Fuldmagtsblanketten kan ligeledes findes på selskabets hjemmeside
www.nordicshipholding.com (startsiden). Fuldmagtsblanketten skal være modtaget
af VP Investor Services A/S enten på adressen Weidekampsgade 14, Postboks
4040, 2300 København S eller på telefax nr. +45 43 58 88 67 senest fredag den
- april 2013 kl. 23:59. Afgivelse af fuldmagt kan tillige ske via VP Investor
7
Services A/S' hjemmeside www.vp.dk/gf til og med fredag den 19. april 2013 kl.
23:59. Bemærk venligst, at afgivelse af elektronisk fuldmagt kræver, at man i
forvejen har NemID eller VP-ID.
Aktionærerne kan - i stedet for at afgive deres stemme på selve
generalforsamlingen - vælge at afgive brevstemme, det vil sige at stemme
skriftligt, inden generalforsamlingen afholdes. Brevstemmeblanket er vedhæftet
denne indkaldelse som Bilag 2 og er desuden tilgængelig på selskabets
hjemmeside www.nordicshipholding.com (startsiden). Aktionærer, der vælger at
stemme pr. brev, skal sende deres brevstemme til VP Investor Services A/S enten
på adressen Weidekampsgade 14, Postboks 4040, 2300 København S eller på
telefax nr. +45 43 58 88 67. Brevstemmen skal være modtaget af VP Investor
Services A/S senest dagen før generalforsamlingens afholdelse, dvs. senest
mandag den 22. april 2013 kl. 23:59. En brevstemme, som er modtaget, kan ikke
tilbagekaldes.
Ved personlig henvendelse til VP Investor Services A/S gøres der opmærksom på,
at VP Investor Services A/S' kontor er åbent fra kl. 09:00 - 16:00 i hverdagene.
København, den 27. marts 2013
Med venlig hilsen
Knud Pontoppidan
Bestyrelsesformand
BILAGSFORTEGNELSE
Bilag 1: Baggrundsoplysninger om bestyrelsesmedlemmer
Bilag 2: Tilmeldingsblanket til brug for anmodning om udlevering af adgangskort
samt fuldmagtsblanket og brevstemmeblanket