AI assistant
Nordic Shipholding — AGM Information 2011
Apr 29, 2011
3449_iss_2011-04-29_a9ff2333-ed05-4589-a3f7-52b5793fb3bd.pdf
AGM Information
Open in viewerOpens in your device viewer
Nordic Tankers A/S – Forløb af ordinær generalforsamling
Selskabsmeddelelse nr. 11/2011 Udsendt via NASDAQ OMX d. 29. april 2011
Nordic Tankers A/S afholdt i dag fredag den 29. april 2011 ordinær generalforsamling med dagsorden i henhold til indkaldelse af 6. april 2011.
Årsrapporten for 2010 og bestyrelsens forslag om dækning af årets underskud blev godkendt, og der blev meddelt decharge til direktion og bestyrelse.
På bestyrelsens forslag blev Knud Pontoppidan, Erik Bartnes, Mogens Buschard, Jens Fehrn-Christensen, Henrik Lund Dal, Sven Rosenmeyer Paulsen og Saravana Sivasankaran genvalgt til bestyrelsen.
På bestyrelsens forslag blev Grant Thornton, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab genvalgt som selskabets revisor.
Bestyrelsen blev meddelt bemyndigelse til at lade selskabet opkøbe indtil 10% af selskabets egne aktier.
Bestyrelsen blev meddelt bemyndigelse til ad én eller flere gange at træffe beslutning om at udstede warrants til medarbejdere og ledelse, der giver ret til tegning af op til i alt nominelt 1.500.000 DKK aktier, samt at gennemføre den til udnyttelsen hørende kapitalforhøjelse med indtil i alt nominelt 1.500.000 DKK aktier.
Bestyrelsen blev meddelt bemyndigelse til ad én eller flere gange at træffe beslutning om at udstede warrants, der kan anvendes som helt eller delvist betalingsmiddel i forbindelse med vækstinitiativer, herunder opkøb af skibe eller virksomheder og/eller indgåelse af time charter-, bareboat- eller lignende arrangementer, og som giver ret til tegning af op til i alt nominelt 6.000.000 DKK aktier. Bestyrelsen blev ligeledes meddelt bemyndigelse til at gennemføre den til udnyttelsen hørende kapitalforhøjelse med indtil i alt nominelt 6.000.000 DKK aktier.
Bestyrelsens forslag til bestyrelsens vederlag for 2011 blev godkendt.
På et efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig med Knud Pontoppidan som formand og Erik Bartnes som næstformand.
| Kontaktpersoner: | |
|---|---|
| Bestyrelsesformand Knud Pontoppidan | (+45) 40 58 36 40 |
| Administrerende direktør Tommy Thomsen | (+45) 39 10 90 02 |