AI assistant
NNIT — Share Issue/Capital Change 2015
Mar 5, 2015
3409_prs_2015-03-05_87f2e45a-cbe8-4f53-a40f-08c8300f0850.html
Share Issue/Capital Change
Open in viewerOpens in your device viewer
NNIT A/S: Selskabsmeddelelse nr. 3/2015 Søborg, den 5. marts 2015
NNIT A/S: Selskabsmeddelelse nr. 3/2015 Søborg, den 5. marts 2015
MÅ IKKE UDLEVERES, DISTRIBUERES ELLER OFFENTLIGGØRES, DIREKTE ELLER INDIREKTE, I ELLER TIL USA, AUSTRALIEN, CANADA, JAPAN ELLER NOGEN ANDEN JURISDIKTION, HVOR DISTRIBUTION ELLER OFFENTLIGGØRELSE ER ULOVLIG
Tidlig lukning af udbud af aktier i NNIT
Dette er en meddelelse og udgør ikke et prospekt. Ethvert tilbud om at erhverve værdipapirer i forbindelse med udbuddet skal udelukkende foretages på grundlag af oplysningerne i det prospekt, med tillæg, der er offentliggjort i Danmark i forbindelse med udbuddet og optagelse af værdipapirerne til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen A/S ("Nasdaq Copenhagen"), og enhver investor bør tage sin egen investeringsbeslutning. Prospektet, med tillæg, er tilgængeligt for personer i Danmark på Selskabets hovedkontor og med visse undtagelser fra Selskabets hjemmeside.
NNIT A/S ("NNIT") offentliggør i dag tidlig lukning af udbuddet. Der blev den 23. februar 2015 offentliggjort et prospekt og den 2. marts 2015 et prospekttillæg i forbindelse med NNIT's børsnotering og optagelsen af NNIT's aktier til handel og officiel notering på Nasdaq Copenhagen ("Udbuddet").
Udbuddet lukker den 5. marts 2015 kl. 12:00 dansk tid.
Den forventede tidsplan for Udbuddet er i øvrigt uændret.
Oplysninger om resultatet af Udbuddet, herunder den endelige udbudskurs og tildeling af aktier, forventes offentliggjort den 6. marts 2015. Optagelse til handel og officiel notering af NNIT-aktierne på Nasdaq Copenhagen vil også ske den 6. marts 2015 under symbolet "NNIT" (ISIN DK0060580512).
De udbudte aktier forventes leveret omkring den 10. marts 2015 mod kontant betaling i danske kroner.
Henvendelser
Pressekontakt:
Robert Neimanas, Head of Communications: 3079 7480, [email protected]
Investorkontakt:
Jesper Wagener, Head of Investor Relations: 3075 5392, [email protected]
Om NNIT
NNIT A/S er en af Danmarks førende leverandører af it-services og rådgivning. NNIT A/S leverer en bred vifte af it-services og -løsninger til sine kunder, primært inden for life sciences-sektoren i Danmark og internationalt samt til kunder inden for kundegrupperne public, enterprise og finance i Danmark. NNIT A/S havde pr. 31. december 2014 godt 2.400 medarbejdere.
For yderligere oplysninger henvises til www.nnit.com.
Vigtig meddelelse
Denne meddelelse udgør ikke et tilbud om at sælge eller en opfordring til at købe værdipapirer udstedt af NNIT A/S ("Selskabet"). Eksemplarer af denne meddelelse er ikke udarbejdet til og må ikke distribueres eller sendes i eller til USA, Australien, Canada, Japan eller nogen anden jurisdiktion, hvor en sådan distribution er ulovlig eller vil kræve registrering eller andre foranstaltninger.
I enhver medlemsstat i det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("EØS-medlemsstat") ud over Danmark, som har gennemført direktiv 2003/71/EF med senere ændringer (sammen med alle gældende gennemførelsesbestemmelser i de enkelte medlemsstater benævnt "prospektdirektivet"), er denne meddelelse alene rettet mod og henvender sig alene til investorer i den pågældende EØS-medlemsstat, som opfylder undtagelsesbestemmelserne fra at offentliggøre et prospekt, herunder til kvalificerede investorer i den pågældende EØS-medlemsstat, som defineret i prospektdirektivet og implementeret i den pågældende EØS-medlemsstat.
Værdipapirer, hvortil der henvises i denne meddelelse, er ikke og vil ikke blive registreret i henhold til U.S. Securities Act of 1933, med senere ændringer ("Securities Act") og må ikke udbydes eller sælges i USA, medmindre der foreligger en registrering, undtagen hvis det sker ifølge en undtagelse fra eller i forbindelse med en transaktion, der ikke er underlagt registreringskravene i Securities Act. Der er ingen planer om at registrere værdipapirer, hvortil der henvises i denne meddelelse, i USA eller foretage et offentligt udbud af værdipapirerne i USA. Ethvert udbud af værdipapirer i USA vil udelukkende finde sted til "qualified institutional buyers" (som defineret i Rule 144A i Securities Act) i henhold til Rule 144A.
I Storbritannien distribueres og henvender denne meddelelse og alt andet materiale, der vedrører de heri beskrevne værdipapirer, sig alene til, og enhver investering eller investeringsaktivitet, som denne meddelelse vedrører, er alene tilgængelig for og vil udelukkende blive indgået med "qualified investors" (som defineret i section 86(7) i Financial Services and Markets Act 2000), og som er (i) personer med professionel erfaring med forhold, der vedrører investeringer, som falder inden for definitionen af "investment professionals" i Article 19(5) i Financial Services and Markets Act 2000 (Financial Promotion) Order 2005 ("Bekendtgørelsen"), eller (ii) "high net worth entities" omfattet af Article 49(2)(a) til (d) i Bekendtgørelsen (alle sådanne personer betegnes under ét "relevante personer"). Personer, som ikke er relevante personer, bør ikke handle på baggrund af eller i tillid til denne meddelelse.
Denne meddelelse udgør ikke et prospekt, og intet i denne meddelelse indeholder et udbud af værdipapirer. Ingen person bør købe værdipapirer i Selskabet, medmindre dette sker på grundlag af oplysningerne i det prospekt med tillæg, der er offentliggjort af Selskabet i forbindelse med udbuddet og optagelse af værdipapirer til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Eksemplarer af prospektet med tillæg er tilgængelige på Selskabets hovedkontor og med visse undtagelser på Selskabets hjemmeside.
Danske Bank A/S og Morgan Stanley & Co. International plc, ("Joint Bookrunners") og Skandinaviska Enskilda Banken, Danmark, filial af Skandinaviska Enskilda Banken AB (publ), Sverige ("Co-Lead Manager"), samt disses tilknyttede virksomheder repræsenterer udelukkende Selskabet og Novo Nordisk A/S og ingen andre i forbindelse med udbuddet. De anser ingen andre for at være deres respektive klienter i relation til børsnoteringen, og de er således ikke forpligtede over for nogen andre end Selskabet og Novo Nordisk A/S til at yde den beskyttelse, der ydes til deres respektive klienter, og de er heller ikke ansvarlige over for nogen andre for at yde rådgivning i relation til børsnoteringen, indholdet af denne meddelelse eller nogen transaktion, aftale eller andet forhold, hvortil der henvises i denne meddelelse.
I forbindelse med børsnoteringen kan Joint Bookrunners og Co-Lead Manager og ethvert af disses respektive tilknyttede selskaber, der fungerer som investorer for egen regning, købe aktier, og i denne egenskab beholde, købe, sælge, tilbyde at sælge eller på anden måde handle for deres egen regning med sådanne aktier og andre værdipapirer i Selskabet eller relaterede investeringer i forbindelse med børsnoteringen eller på anden vis. Som følge heraf bør henvisninger prospektet med tillæg, til at aktierne bliver udstedt, udbudt, købt, placeret eller på anden måde handlet med, læses som omfattende enhver udstedelse eller udbud til, eller køb, placering eller handel foretaget af sådanne Joint Bookrunners og Co-Lead Manager og ethvert af disses respektive tilknyttede selskaber, der fungerer som investorer for egen regning. Joint Bookrunners og Co-Lead Manager har ikke til hensigt at oplyse omfanget af sådanne investeringer eller transaktioner, ud over hvad der følger af eventuelle lovgivningsmæssige eller tilsynsmæssige oplysningsforpligtelser.
Stabilisering
I forbindelse med udbuddet kan Joint Bookrunners (også omtalt i denne meddelelse som "Stabiliseringsagenterne") (eller agenter, der handler på vegne af Stabiliseringsagenterne) overallokere værdipapirer eller foretage transaktioner med henblik på at understøtte markedskursen på værdipapirerne på et niveau, der ligger over, hvad der ellers ville være gældende. Der kan dog ikke gives sikkerhed for, at Stabiliseringsagenterne (eller agenter, der handler på vegne af Stabiliseringsagenterne) vil foretage stabilisering. Stabiliserende foranstaltninger kan påbegyndes tidligst på værdipapirernes første handels- og officielle noteringsdag på NASDAQ OMX Copenhagen A/S, og hvis de påbegyndes, kan de ophøre til enhver tid og skal ophøre senest 30 dage efter værdipapirernes første handels- og officielle noteringsdag.
Forhold, der er omhandlet i denne meddelelse, kan udgøre fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn er udsagn, der ikke er historiske kendsgerninger, og som kan identificeres ved ord som "mener", "forventer", "skønner", "agter", "anslår", "vil", "kan", "fortsætter", "bør" og tilsvarende udtryk. De fremadrettede udsagn i denne meddelelse er baseret på en række forudsætninger, hvoraf en stor del er baseret på yderligere forudsætninger. Selvom Selskabet vurderer, at disse forudsætninger var rimelige, da de blev foretaget, er de i sagens natur forbundet med betydelige kendte og ukendte risici, usikkerheder, uforudsete hændelser og andre væsentlige forhold, der er vanskelige eller umulige at forudsige eller uden for Selskabets kontrol. Sådanne risici, usikkerheder, uforudsete hændelser og andre væsentlige forhold kan få de faktiske begivenheder til at afvige væsentligt fra de forventninger, der er udtrykt eller underforstået i forbindelse med de fremadrettede udsagn i denne meddelelse. De oplysninger, udtalelser og fremadrettede udsagn, der er indeholdt i denne meddelelse, gælder kun pr. datoen herfor og kan ændres uden varsel.
HUG#1899604
Attachments:
-
Selskabsmeddelelse nr. 3/2015 Tidlig lukning
This content was distributed through
Create value through communication
