Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Nilfisk Holding M&A Activity 2026

Feb 19, 2026

3408_rns_2026-02-19_14344b7d-19f9-462d-a189-88a0f6e593df.pdf

M&A Activity

Open in viewer

Opens in your device viewer

{0}------------------------------------------------

MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES, PUBLICERES ELLER UDLEVERES DIREKTE ELLER INDI-REKTE I ELLER TIL NOGEN JURISDIKTION, HVOR DETTE VILLE UDGØRE EN OVERTRÆ-DELSE AF GÆLDENDE LOVGIVNING ELLER REGLER I DEN PÅGÆLDENDE JURISDIK-TION.

TILLÆG AF 19. FEBRUAR 2026 TIL DET FRIVILLIGE ANBEFALEDE OFFENTLIGE OVERTAGELSESTILBUD

TIL AKTIONÆRERNE I

Nilfisk Holding A/S

(CVR-nr. 38 99 88 70)

fremsat af

Freudenberg Home and Cleaning Solutions GmbH

(registreringsnummer HRB 431930)

  1. februar 2026

Finansiel rådgiver for Freudenberg Group

Juridiske rådgivere for Freudenberg

Fælles finansiel rådgiver og afviklingsbank

Dette Tillæg og bilagene hertil indeholder vigtige oplysninger og bør læses omhyggeligt, før der træffes en beslutning med hensyn til at acceptere det af Tilbudsgiver fremsatte Tilbud vedrørende alle Aktier og Aktier, der ejes af Aktionærer, som befinder sig i eller er bosiddende i visse Udelukkede Jurisdiktioner.

{1}------------------------------------------------

1. Tillæg vedrørende forlængelse af Tilbudsperioden

Dette dokument er et tillæg ("Tillægget") til det frivillige anbefalede offentlige overtagelsestilbud ("Tilbuddet") fremsat den 7. januar 2026 af Freudenberg Home and Cleaning Solutions GmbH ("Tilbudsgiver" eller "Freudenberg") til Aktionærerne i Nilfisk Holding A/S ("Selskabet" eller "Nilfisk") om at købe alle aktier i Nilfisk (eksklusive Egne Aktier).

Tilbudsdokumentet ("Tilbudsdokumentet"), der indeholder alle vilkår og betingelser for Tilbuddet, blev godkendt af Finanstilsynet og offentliggjort den 7. januar 2026.

Det fremgår af Tilbudsdokumentet, at Tilbuddet er gyldigt i Tilbudsperioden, der løber fra datoen for offentliggørelse af Tilbudsdokumentet og slutter den 18. februar 2026 kl. 23.59 (CET) (den "Oprindelige Tilbudsperiode").

Dette Tillæg til Tilbudsdokumentet er blevet godkendt af Finanstilsynet og efterfølgende offentliggjort af Freudenberg den 19. februar 2026 i overensstemmelse med Overtagelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 4, § 9, stk. 5, og § 21, stk. 3. Tillægget bør læses i sammenhæng med Tilbudsdokumentet, og medmindre andet er anført i Tillægget, har de i heri definerede ord og udtryk samme betydning som angivet i Tilbudsdokumentet.

Alle henvisninger i dette Tillæg og i Tilbudsdokumentet til "Tilbuddet" skal forstås som henvisninger til Tilbuddet som oprindeligt angivet i Tilbudsdokumentet og ændret ved dette Tillæg.

2. Forlængelse af den Oprindelige Tilbudsperiode

I overensstemmelse med Overtagelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 4, og § 21, stk. 3, samt afsnit 4.8 i Tilbudsdokumentet har Freudenberg besluttet at forlænge den Oprindelige Tilbudsperiode. Forlængelsen er begrundet i et ønske om at give Freudenberg yderligere tid til at modtage alle de regulatoriske godkendelser, der kræves for at opfylde de Regulatoriske Betingelser (som defineret i Tilbudsdokumentet).

Med dette Tillæg forlænger Freudenberg den Oprindelige Tilbudsperiode, således at Tilbuddet nu vil udløbe den 8. april 2026 kl. 23.59 (CEST). Herefter vil enhver henvisning til "Tilbudsperioden" i Tilbudsdokumentet eller andre dokumenter relateret til Tilbuddet henvise til den periode, der løber fra datoen for offentliggørelse af Tilbudsdokumentet (dvs. den 7. januar 2026) og slutter den 8. april 2026 kl. 23.59 (CEST) (den "Forlængede Tilbudsperiode").

I Bestyrelsens Redegørelse, der blev offentliggjort den 7. januar 2026, besluttede Nilfisks Bestyrelse at anbefale Aktionærerne at acceptere Tilbuddet. Indholdet af dette Tillæg medfører ingen ændring i Nilfisks Bestyrelses anbefaling til Aktionærerne om accept af Tilbuddet, som stadig anbefales på den baggrund, der er anført i Bestyrelsens Redegørelse.

{2}------------------------------------------------

Hvis Tilbuddet ikke forlænges yderligere end til den 8. april 2026 kl. 23.59 (CEST), forventes Gennemførelse at finde sted den 15. april 2026, omend Freudenberg forbeholder sig retten til yderligere at forlænge den Forlængede Tilbudsperiode (ad én eller flere gange) i henhold til de vilkår og betingelser, der fremgår af afsnit 4.8 i Tilbudsdokumentet og Overtagelsesbekendtgørelsens § 9. Sådan yderligere forlængelse vil medføre, at datoen for Gennemførelse forlænges tilsvarende.

Hvis de Regulatoriske Betingelser (jf. afsnit 4.9 og 4.16 i Tilbudsdokumentet) ikke er opfyldt ved udløbet af den Forlængede Tilbudsperiode, kan Freudenberg forlænge den Forlængede Tilbudsperiode yderligere, indtil de relevante Myndighedsgodkendelser er opnået. Den Forlængede Tilbudsperiode kan dog ikke forlænges ud over i alt ni (9) måneder regnet fra tidspunktet for offentliggørelse af Tilbudsdokumentet, medmindre der gives dispensation fra Finanstilsynet i henhold til Overtagelsesbekendtgørelsens § 34.

Hvis de Regulatoriske Betingelser ikke er opfyldt ved udløbet af den Forlængede Tilbudsperiode, vil Freudenberg forlænge den Forlængede Tilbudsperiode yderligere med henblik på at give Freudenberg yderligere tid til at indhente de Myndighedsgodkendelser, der kræves for at opfylde de Regulatoriske Betingelser i henhold til Offentliggørelsesaftalen.

Alle vilkår og betingelser i Tilbuddet som beskrevet i Tilbudsdokumentet er uændrede, bortset fra Tilbudsperioden (og andre vigtige datoer i forbindelse med Tilbuddet, der er blevet forlænget som en konsekvens af den Forlængede Tilbudsperiode), som er blevet forlænget i overensstemmelse med dette Tillæg. De fuldstændige vilkår og betingelser i Tilbuddet, herunder procedurer, der beskriver, hvordan Aktionærer kan acceptere Tilbuddet, og nærmere oplysninger om afvikling, er beskrevet i Tilbudsdokumentet som ændret ved dette Tillæg.

Tilbudsdokumentet og Tillægget offentliggøres i Finanstilsynets OAM-database, https://portal.finanstilsynet.dk/, og kan desuden med visse begrænsninger tilgås på https://www.freudenberg.com/en/documentsforoffer.

3. Opdateret oversigt over vigtige datoer

Nedenstående tidsplan viser visse vigtige fremtidige datoer i forbindelse med Tilbuddet, som Aktionærerne skal være opmærksomme på (forudsat at Tilbuddet ikke forlænges yderligere end til den 8. april 2026 kl. 23.59 (CEST)).

18. februar 2026, kl. Udløb af den Oprindelige Tilbudsperiode –
datoen er ikke læn
23.59 (CET) gere relevant i forbindelse med Tilbuddet.
Offentliggørelse af Tillæg til Tilbudsdokumentet vedrørende
19. februar 2026 forlængelse af Tilbudsperioden frem til den 8. april 2026.
8. april
2026, kl. 23.59
Udløb af den Forlængede Tilbudsperiode (med forbehold for
(CEST) yderligere forlængelse af tilbudsperioden og under

{3}------------------------------------------------

forudsætning af, at Tilbudsgiver ikke tilbagekalder Tilbuddet i
overensstemmelse med betingelserne for Tilbuddet).
9. april
2026, kl. 17.59
(CEST)
Offentliggørelse af foreløbige resultater af Tilbuddet (eller al
ternativt den seneste meddelelse om forlængelse af Tilbudspe
rioden eller tilbagekaldelse af Tilbuddet).
13. april
2026
Senest forventede offentliggørelse af det endelige resultat af
Tilbuddet (forudsat at Tilbudsperioden ikke forlænges yderli
gere).
15. april
2026
Seneste forventede dag for afregning af Tilbudskursen pr. aktie
til Aktionærer i henhold til Tilbuddet (forudsat at Tilbudsperio
den ikke forlænges yderligere).
15. april
2026
Seneste dato, hvor Tilbudskursen pr. aktie til Aktionærer, der
har accepteret Tilbuddet, forventes at være tilgængelig på de
accepterende Aktionærers bankkonto (forudsat at Tilbudsperio
den ikke forlænges yderligere).*

Ovenstående tidsplan er med forbehold for eventuelle yderligere forlængelser af Tilbudsperioden.

4. Betingelser for Tilbuddet

Gennemførelse af Tilbuddet er fortsat betinget af, at de betingelser, der er anført i afsnit 4.9 i Tilbudsdokumentet, er opfyldt eller frafaldet af Tilbudsgiver, helt eller delvist, inden Datoen for det Endelige Resultat (som defineret i Tilbudsdokumentet).

4.1 Status for opfyldelse af Minimumsbetingelsen for Accept - afsnit 4.9 (A)

Baseret på en foreløbig opgørelse af accepter modtaget af afviklingsbanken (Danske Bank) pr. datoen for dette Tillæg har Aktionærer svarende til ca. 81,22 procent af Nilfisks aktiekapital accepteret Tilbuddet. Dette indikerer, at Minimumsbetingelsen for Accept ikke er opfyldt på tidspunktet for dette Tillæg.

Ovennævnte foreløbige opgørelse omfatter accepter afgivet i henhold til de Uigenkaldelige Forhåndstilsagn samt accepter afgivet af Freudenberg SE, der i Tilbudsperioden har erhvervet 1.329.192 Aktier, svarende til ca. 4,9 procent af den samlede aktiekapital i Nilfisk.

4.2 Status for opfyldelse af de Regulatoriske Betingelser – afsnit 4.9 (B) og (C)

Pr. datoen for dette Tillæg har Freudenberg opnået Myndighedsgodkendelse i USA for så vidt angår Konkurrencebetingelsen.

* Betaling til Aktionærer, der ikke har en dansk bankkonto, kan tage længere tid.

{4}------------------------------------------------

Alle øvrige Myndighedsgodkendelser, der kræves i henhold til Tilbudsdokumentet, herunder godkendelser vedrørende fusionskontrol i Den Europæiske Union, Tyrkiet og Australien samt kontrol med udenlandske subsidier (FSR) i Den Europæiske Union, er fortsat udestående pr. datoen for dette Tillæg. På baggrund af de foreliggende oplysninger forventer Freudenberg at modtage den sidste udestående Myndighedsgodkendelse i begyndelsen af 2. kvartal 2026.

5. Til Aktionærer, som allerede har accepteret Tilbuddet

Enhver accept af Tilbuddet, der allerede er afgivet, er fortsat gyldig og vil ikke blive påvirket af forlængelsen af Tilbudsperioden. Aktionærer, som allerede har afgivet accept af Tilbuddet, skal således ikke foretage sig yderligere som følge af forlængelsen af Tilbudsperioden.

6. Til Aktionærer, som endnu ikke har accepteret Tilbuddet

Aktionærer, som endnu ikke har accepteret Tilbuddet, men som ønsker at acceptere Tilbuddet, bedes følge den procedure for accept, der er beskrevet afsnit 10.1 i Tilbudsdokumentet. En opdateret Acceptblanket er medtaget bagest i dette Tillæg og kan desuden, med visse begrænsninger, tilgås i både en dansk og en engelsk version på https://www.freudenberg.com/en/documentsforoffer.

Aktionærerne gøres opmærksom på, at accept af Tilbuddet skal meddeles Aktionærens eget Kontoførende Institut eller et andet kontoførende institut tids nok til, at det kontoførende institut kan behandle og videreformidle accepten til Danske Bank, som skal have modtaget en sådan accept inden udløbet af den Forlængede Tilbudsperiode den 8. april 2026 kl. 23.59 (CEST), eller i tilfælde af en yderligere forlængelse af Tilbudsperioden, på et sådant senere tidspunkt, som anføres i meddelelsen om forlængelse af Tilbudsperioden.

Aktionærer, der ønsker at acceptere Tilbuddet, bedes benytte Acceptblanketten, der er vedlagt dette Tillæg som Bilag A, eller online via deres Kontoførende Instituts netbankløsning, hvis instituttet tilbyder dette. De fleste danske Kontoførende Institutter og andre kontoførende institutter vil sende en meddelelse om Tilbuddet og relaterede instruktioner vedrørende Tilbuddet til deres kunder, der er registreret som Aktionærer.

7. Versioner og andre forhold vedrørende Tillægget

7.1 Versioner

Dette Tillæg er udarbejdet på dansk og engelsk. Både den danske og den engelske version offentliggøres i Finanstilsynets OAM-database, https://portal.finanstilsynet.dk/, og kan desuden, med visse begrænsninger, tilgås på https://www.freudenberg.com/en/documentsforoffer. Finanstilsynet har hverken gennemgået eller godkendt den engelske oversættelse af dette

{5}------------------------------------------------

Tillæg. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem indholdet af den danske version af Tillægget og den engelske oversættelse har den dansksprogede version af Tillægget forrang.

7.2 Tilbudsdokument og Tillæg

Tilbuddet fremsættes alene i form af Tilbudsdokumentet og dette Tillæg, der er godkendt af Finanstilsynet, som indeholder de fuldstændige vilkår og betingelser for Tilbuddet, herunder oplysninger om, hvordan Tilbuddet accepteres. Aktionærer rådes til at læse Tilbudsdokumentet, dette Tillæg og tilhørende dokumenter, da de indeholder vigtige oplysninger.

7.3 Finanstilsynets godkendelse af Tillægget

Finanstilsynet har godkendt den dansksprogede version af Tillægget i overensstemmelse med Kapitalmarkedsloven og Overtagelsesbekendtgørelsen forud for offentliggørelsen den 19. februar 2026. Indholdet af Tilbudsdokumentet og dette Tillæg er ikke blevet gennemgået af nogen offentlig eller anden myndighed i nogen anden jurisdiktion end Danmark.

Tilbudsdokumentet som ændret ved dette Tillæg er det eneste juridisk bindende Tilbud, der fremsættes af Tilbudsgiver til Aktionærerne. Tilbuddet fremsættes alene på de vilkår og betingelser, der er anført i Tilbudsdokumentet som ændret ved dette Tillæg.

Der er ikke foretaget registreringer, godkendelser eller tilladelser i henhold til andre Love end dansk Lovgivning på datoen for offentliggørelsen af dette Tillæg.

7.4 Særlig information til Aktionærer i USA

Aktionærer, som er hjemmehørende, har hjemsted eller har sædvanligt opholdssted i USA ("Amerikanske Aktionærer") gøres opmærksom på, at Aktierne ikke er optaget til handel eller noteret på en amerikansk fondsbørs, og at Selskabet ikke er underlagt de periodiske rapporteringskrav i Exchange Act og ikke er forpligtet til at indsende rapporter til det amerikanske børstilsyn (U.S. Securities and Exchange Commission ("SEC")) i henhold til denne lov. Tilbuddet fremsættes til Amerikanske Aktionærer i henhold til Section 14(e) og Regulation 14E udstedt i medfør af Exchange Act og på samme vilkår og betingelser som dem, der gælder for alle andre Aktionærer, til hvem Tilbuddet fremsættes. Alle informationsdokumenter, herunder Tilbudsdokumentet og dette Tillæg, vil blive udsendt til Amerikanske Aktionærer på engelsk på samme måde, som sådanne dokumenter udleveres til de øvrige Aktionærer, til hvem Tilbuddet fremsættes.

Tilbuddet fremsættes af Tilbudsgiver og ingen andre. Tilbuddet fremsættes til Amerikanske Aktionærer i henhold til Tier I-undtagelsen og i øvrigt i overensstemmelse med kravene i dansk Lovgivning. Tilbuddet er derfor underlagt oplysnings- og andre proceduremæssige krav, herunder med hensyn til tilbagekaldelsesret, tilbudstidsplanen, afviklingsprocedurer,

{6}------------------------------------------------

frafald af betingelser og betalingsfrister, som adskiller sig fra de krav, der ville være gældende i henhold til de amerikanske regler for overtagelsestilbud.

I det omfang det er tilladt i henhold til dansk Lovgivning og praksis og i henhold til Rule 14e-5(b) i Exchange Act, kan Tilbudsgiver og dennes Koncernselskaber eller mæglere (der fungerer som agenter for Tilbudsgiver eller dennes Koncernselskaber, alt efter omstændighederne) til enhver tid og på anden måde end i henhold til Tilbuddet, direkte eller indirekte, købe eller indgå aftale om køb af Aktier eller værdipapirer, der kan konverteres, ombyttes eller udnyttes til sådanne Aktier uden for USA i den periode, hvor Tilbuddet er åbent for accept, så længe disse køb eller aftaler om køb er i overensstemmelse med gældende dansk Lovgivning og praksis. I det omfang oplysninger om sådanne køb eller aftaler om køb offentliggøres i Danmark, vil oplysningerne blive offentliggjort i form af en pressemeddelelse på engelsk via et elektronisk informationsdistributionssystem i USA eller på anden vis, der med rimelighed anses for at oplyse Amerikanske Aktionærer herom. Som led i den normale forretningsgang kan den finansielle rådgiver for Tilbudsgiver og dennes Koncernselskaber foretage eller besidde en bred vifte af investeringer, herunder fungere som modpart i visse derivat- og afdækningsaftaler og aktivt handle med gælds- og aktieinstrumenter (eller relaterede afledte finansielle instrumenter) og andre typer finansielle instrumenter (herunder banklån) for egen regning og for deres kunders regning, og sådanne investeringer og finansielle instrumenter kan omfatte værdipapirer og/eller instrumenter i Selskabet.

Det kan være vanskeligt for Amerikanske Aktionærer at håndhæve deres rettigheder og krav i henhold til amerikansk føderal værdipapirlovgivning, da Tilbudsgiver er organiseret og reguleret i henhold til tysk Lovgivning, mens Selskabet er organiseret og reguleret i henhold til dansk Lovgivning, og alle relevante direktions- og bestyrelsesmedlemmer i Selskabet er bosiddende uden for USA. Aktionærer kan muligvis ikke sagsøge Tilbudsgiver eller Selskabet eller deres respektive direktions- eller bestyrelsesmedlemmer ved en ikke-amerikansk domstol for overtrædelser af amerikansk værdipapirlovgivning, og det kan være vanskeligt at tvinge Tilbudsgiver eller Selskabet og deres respektive direktions- eller bestyrelsesmedlemmer til at underkaste sig en amerikansk domstols afgørelse.

Hvis Amerikanske Aktionærer modtager kontantbeløb i forbindelse med Tilbuddet, kan der være tale om en skattepligtig transaktion i relation til amerikansk føderal indkomstskat og i henhold til gældende amerikanske delstatslige og lokale samt udenlandske og andre skattelove. Alle Amerikanske Aktionærer opfordres til at rådføre sig med egne juridiske, skattemæssige og finansielle rådgivere i forbindelse med at træffe en beslutning om Tilbuddet og eventuelle gældende skattemæssige konsekvenser af at acceptere Tilbuddet.

TILBUDSDOKUMENTET OG DETTE TILLÆG MÅ IKKE UDLEVERES TIL NOGEN ANDEN PERSON OG MÅ IKKE GENGIVES PÅ NOGEN SOM HELST MÅDE. HEL EL-LER DELVIS UDLEVERING ELLER GENGIVELSE AF TILBUDSDOKUMENTET OG DETTE TILLÆG ER IKKE TILLADT.

{7}------------------------------------------------

HVERKEN SEC ELLER NOGET ANDET BØRSTILSYN ELLER NOGEN ANDEN TIL-SYNSMYNDIGHED I NOGEN DELSTAT I USA HAR GODKENDT ELLER AFVIST AT GODKENDE TILBUDDET, TILBUDSDOKUMENTET ELLER DETTE TILLÆG, UD-TALT SIG OM RIMELIGHEDEN AF ELLER FORDELENE VED TILBUDDET ELLER AFGIVET EN ERKLÆRING OM NØJAGTIGHEDEN ELLER FULDSTÆNDIGHEDEN AF TILBUDSDOKUMENTET, DETTE TILLÆG ELLER ANDRE DOKUMENTER VED-RØRENDE TILBUDDET. ENHVER UDTALELSE OM DET MODSATTE UDGØR EN STRAFBAR HANDLING I USA.

7.5 Særlig information til Aktionærer i U.K.

Tilbudsdokumentet og dette Tillæg er ikke godkendt af en autoriseret Person i henhold til Section 21 i Financial Services and Markets Act 2000 (med senere ændringer). Tilbudsdokumentet og dette Tillæg er kun rettet mod (i) personer i U.K., der er "investment professionals" som defineret i Article 19(5) i Financial Services and Markets Act 2000 (Financial Promotion) Order 2005, (ii) Personer, der falder ind under Article 49(2)(a)-(d) i Financial Services and Markets Act 2000 (Financial Promotion) Order 2005 (selskaber med store formuer, foreninger uden selskabsform, partnerskaber og trustees for trusts med store formuer), (iii) Personer uden for U.K., eller (iv) andre Personer, til hvem det lovligt kan videreformidles i henhold til Financial Services and Markets Act 2000 (Financial Promotion) Order 2005 ("Relevante Personer"). Enhver investering eller investeringsaktivitet, som Tilbudsdokumentet og dette Tillæg vedrører, er kun tilgængelig for og vil kun blive indgået med Relevante Personer. Personer, der ikke er Relevante Personer (herunder, men ikke begrænset til, den brede offentlighed i U.K.), må ikke handle på baggrund af eller henholde sig til Tilbudsdokumentet og dette Tillæg.

7.6 Forbehold vedrørende fremadrettede udsagn

Dette Tillæg indeholder fremadrettede udsagn og udsagn om forventninger til fremtiden, som afspejler Tilbudsgivers aktuelle syn på og antagelser vedrørende fremtidige begivenheder. Sådanne udsagn er behæftet med kendte og ukendte risici og usikkerheder, der kan medføre, at de faktiske resultater, præstationer eller begivenheder afviger væsentligt fra de udtrykte eller underforståede, og som Tilbudsgiver ikke kan kontrollere eller estimere præcist. Ud over udsagn, der er fremadrettede på grund af konteksten, kan fremadrettede udsagn identificeres ved brug af fremadrettet terminologi, herunder ordene "mener", "forudser", "agter", "forventer", "kan", "vil", "skal", "potentielt", "fortsætter" og andre lignende udtryk. Fraværet af sådan terminologi betyder ikke nødvendigvis, at en erklæring ikke er fremadrettet. Faktiske resultater, præstationer eller begivenheder kan afvige væsentligt fra disse udsagn på grund af, uden begrænsning, (i) generelle økonomiske forhold, (ii) fremtidig udvikling på de finansielle markeder, (iii) renteniveauer, (iv) valutakurser, (v) andre markedsdeltageres adfærd, (vi) generelle konkurrencefaktorer, (vii) ændringer i Lovgivning, (viii) ændringer i centralbankers, offentlige tilsynsmyndigheders og/eller (udenlandske) regeringers politikker, (ix) evnen til at

{8}------------------------------------------------

integrere erhvervede og fusionerede virksomheder og opnå forventede synergier, (x) reorganiseringsforanstaltninger, i hvert enkelt tilfælde på lokalt, nationalt, regionalt og/eller globalt plan, samt (xi) retssager eller andre retshandlinger. De fremadrettede udsagn, der er indeholdt i dette Tillæg, gælder alene pr. datoen for dette dokument.

Selvom Tilbudsgiver mener, at forventningerne afspejlet i disse fremadrettede udsagn er rimelige på datoen for dette Tillæg, er sådanne fremadrettede udsagn baseret på Tilbudsgivers aktuelle forventninger, skøn, prognoser, antagelser og fremskrivninger om Tilbudsgiver Koncernens forretning, Selskabets forretning og, efter gennemførelsen af Tilbuddet, herunder afvikling i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er fastsat i Tilbuddet, Tilbudsgiver Koncernens og Selskabets (den "Samlede Koncern") forretning og den branche, hvor den Samlede Koncern opererer, samt på oplysninger, som Tilbudsgiver har modtaget fra Selskabet (herunder med hensyn til prognoser udarbejdet af Selskabets ledelse med hensyn til Selskabets forventede fremtidige finansielle og driftsmæssige resultater) og/eller som er uddraget fra publikationer, rapporter og andre dokumenter udarbejdet af Selskabet og/eller Tilbudsgivergruppen, og er ikke garantier for fremtidige resultater eller udvikling og indebærer kendte og ukendte risici, usikkerheder og andre vigtige faktorer, som ligger uden for Tilbudsgiver Koncernens, Selskabets og/eller den Samlede Koncerns kontrol, og som kan medføre, at Tilbudsgiver Koncernens, Selskabets eller den Samlede Koncerns faktiske resultater, udvikling eller præstationer afviger væsentligt fra de(n) fremtidige resultater, udvikling eller præstationer, der er udtrykt eller implicit angivet i sådanne fremadrettede udsagn.

Medmindre det kræves i henhold til gældende Lovgivning, påtager hverken Tilbudsgiver eller nogen af dennes rådgivere sig nogen forpligtelse til at opdatere sådanne heri indeholdte fremadrettede udsagn eller til at afspejle eventuelle ændringer i deres respektive forventninger med hensyn hertil eller nogen ændringer i begivenheder, forhold eller omstændigheder, der danner baggrund for sådanne udsagn, og til at tilpasse dem til fremtidig(e) begivenheder eller udvikling.

7.7 Ansvarsfraskrivelse

Bortset fra eventuelle forpligtelser og ansvar, der måtte være pålagt i henhold til dansk Lovgivning eller i henhold til reguleringen i andre jurisdiktioner, hvor fraskrivelse af ansvar eller hæftelse i henhold til den relevante regulering ville være ulovlig, ugyldig eller uden retskraft, påtager hverken J.P. Morgan eller Danske Bank A/S, som finansielle rådgivere for henholdsvis Freudenberg Koncernen og Freudenberg eller i anden egenskab (eller nogen af J.P. Morgans eller Danske Bank A/S' respektive datterselskaber, filialer eller tilknyttede selskaber) sig noget ansvar for indholdet af Tilbudsdokumentet og dette Tillæg, herunder med hensyn til dets nøjagtighed, korrekthed eller fuldstændighed eller for andre erklæringer, der er fremsat eller angiveligt fremsat af Tilbudsgiver eller på dennes vegne i forbindelse med Tilbuddet. Med undtagelse af ovennævnte ansvar og hæftelse, som måtte være pålagt i henhold til gældende Lovgivning, fraskriver J.P. Morgan og Danske Bank A/S (og ethvert af J.P. Morgans og

{9}------------------------------------------------

Danske Bank A/S' respektive datterselskaber, filialer eller tilknyttede selskaber) sig ethvert ansvar, uanset om ansvaret eller hæftelsen opstår i eller uden for kontrakt eller på anden måde (bortset fra som anført ovenfor), som i øvrigt måtte påhvile disse i forbindelse med et sådant dokument eller en sådan erklæring.

Som led i den normale forretningsgang kan J.P. Morgan og Danske Bank A/S (og J.P. Morgans og Danske Bank A/S' respektive datterselskaber, filialer eller tilknyttede selskaber) foretage eller besidde en bred vifte af investeringer, herunder fungere som modpart i visse derivat- og afdækningsaftaler og aktivt handle med gælds- og aktieinstrumenter (eller relaterede afledte finansielle instrumenter) og andre typer finansielle instrumenter (herunder banklån) for egen regning og for deres kunders regning, og sådanne investeringer og finansielle instrumenter kan omfatte værdipapirer og/eller instrumenter i Selskabet.

J.P. Morgan og Danske Bank A/S fungerer udelukkende som finansielle rådgivere for henholdsvis Freudenberg Koncernen og Freudenberg og ikke for nogen anden person i forbindelse med Tilbuddet. I denne egenskab er J.P. Morgan og Danske Bank A/S ikke ansvarlige over for andre end henholdsvis Freudenberg Koncernen og Freudenberg for at yde den beskyttelse, J.P. Morgan yder til sine klienter, eller for at yde finansiel rådgivning i relation til Tilbuddet eller andre forhold, der er nævnt i Tilbudsdokumentet og dette Tillæg.

7.8 Begrænsninger i Tilbuddet

Vigtig information for Aktionærer uden for Danmark og Kontoførende Institutter, mæglere, fondshandlere, nominees og andre formidlere, der opbevarer aktier for Personer med bopæl uden for Danmark.

Tilbudsdokumentet og dette Tillæg udgør ikke et tilbud, hverken direkte eller indirekte, i nogen jurisdiktion, hvor afgivelse, offentliggørelse, distribution eller accept af Tilbuddet ville være i strid med gældende værdipapirlovgivning eller anden gældende Lovgivning i den pågældende jurisdiktion (sådanne jurisdiktioner benævnes samlet "Udelukkede Jurisdiktioner" og hver for sig en "Udelukket Jurisdiktion"). Tilbudsgiver har fastslået, at USA ikke er en Udelukket Jurisdiktion.

Aktionærer, der ikke er bosiddende i Danmark, og som ønsker at acceptere Tilbuddet, skal indhente oplysninger om gældende Love og mulige skattemæssige konsekvenser.

Tilbuddet fremsættes ikke, hverken direkte eller indirekte, i eller til de Udelukkede Jurisdiktioner ved brug af post eller andre kommunikationsmidler eller -instrumenter (herunder, men ikke begrænset til, fax, elektronisk post, telex, telefon og internettet) til mellemstatslig eller udenlandsk handel eller ved brug af faciliteter på nationale fondsbørser eller andre handelssteder i de Udelukkede Jurisdiktioner, og Tilbuddet kan ikke accepteres ved en sådan brug eller ved hjælp af sådanne midler, instrumenter eller faciliteter i eller fra de Udelukkede

{10}------------------------------------------------

Jurisdiktioner. I overensstemmelse hermed sendes, postforsendes eller distribueres eller videresendes Tilbudsdokumentet, dette Tillæg og enhver dokumentation vedrørende Tilbuddet ikke i eller til de Udelukkede Jurisdiktioner.

Tilbudsdokumentet og dette Tillæg sendes ikke og må ikke sendes til Aktionærer med registrerede adresser i de Udelukkede Jurisdiktioner. Kontoførende Institutter, mæglere, fondshandlere og andre nominees, der besidder Aktier for Personer i de Udelukkede Jurisdiktioner, må ikke videresende Tilbudsdokumentet, dette Tillæg eller andre dokumenter, der er modtaget i forbindelse med Tilbuddet, til sådanne Personer.

Personer, der modtager sådanne dokumenter eller oplysninger (herunder depotforvaltere, Kontoførende Institutter, nominees, trustees, repræsentanter, forvaltere eller andre formidlere), må ikke distribuere eller sende dem i eller til en Udelukket Jurisdiktion eller bruge posten eller andre forsendelsesmetoder i eller inden for en Udelukket Jurisdiktion i forbindelse med Tilbuddet. Manglende overholdelse af disse begrænsninger kan udgøre en overtrædelse af værdipapirlovgivningen i en af de Udelukkede Jurisdiktioner. Enhver Person, der modtager Tilbudsdokumentet, dette Tillæg, en Acceptblanket og/eller andre dokumenter vedrørende Tilbudsdokumentet, dette Tillæg eller Tilbuddet, eller som på anden måde kommer i besiddelse af sådanne dokumenter, er ansvarlig for at orientere sig om og overholde alle sådanne begrænsninger.

Enhver modtager af Tilbudsdokumentet og dette Tillæg, der er i tvivl om sin status i forhold til disse begrænsninger, bør rådføre sig med sin professionelle rådgiver i det relevante område. Enhver Person (herunder, uden begrænsning, depotforvaltere, Kontoførende Institutter, nominees, trustees, repræsentanter, forvaltere eller andre formidlere), der har til hensigt at videresende Tilbudsdokumentet, dette Tillæg eller ethvert relateret dokument til en jurisdiktion uden for Danmark, bør informere sig om disse begrænsninger, inden der træffes nogen foranstaltninger.

Hverken Freudenberg, dets rådgivere (herunder J.P. Morgan) eller Danske Bank påtager sig noget ansvar eller nogen forpligtelse for en Persons overtrædelse af sådanne begrænsninger.

Tilbudsdokumentet og dette Tillæg udgør ikke et tilbud om at erhverve eller opnå andre værdipapirer end de Aktier, der er omfattet af Tilbuddet. Ethvert påstået tilbud om salg af Aktier i forbindelse med Tilbuddet, der direkte eller indirekte medfører en overtrædelse af de begrænsninger, der er beskrevet i Tilbudsdokumentet, dette Tillæg og de tilknyttede dokumenter, vil være ugyldigt. Desuden vil enhver Person, der påstår at tilbyde at sælge Aktier i henhold til Tilbuddet, blive anset for ikke at have afgivet et gyldigt tilbud, hvis vedkommende ikke er i stand til at afgive de erklæringer og garantier, der er angivet i afsnit 2.2 (Erklæringer, garantier og bekræftelser vedrørende begrænsninger) nedenfor og eventuelle tilsvarende erklæringer og garantier i Acceptblanketten.

{11}------------------------------------------------

Accept af Tilbuddet og tilbud om salg af Aktier foretaget af en Person, der befinder sig i en Udelukket Jurisdiktion, af en depotforvalter, et Kontoførende Institutter, en nominee, trustee, repræsentant, værge eller anden mellemmand, der handler på ikke-diskretionært grundlag for en hovedmand, der giver instrukser fra de Udelukkede Jurisdiktioner, eller ved brug af post eller andre kommunikationsmidler i de Udelukkede Jurisdiktioner, direkte eller indirekte, vil ikke blive accepteret (og bør ikke accepteres af en sådan depotforvalter, et sådant Kontoførende Institut, en sådan nominee, trustee, repræsentant, værge eller anden mellemmand, der besidder Aktier for en Person).

En Acceptblanket eller anden kommunikation vedrørende Tilbuddet, der stammer fra, er poststemplet fra, bærer en returadresse i eller på anden måde synes at være afsendt fra de Udelukkede Jurisdiktioner, vil ikke blive accepteret (og bør ikke accepteres af nogen depotforvalter, noget Kontoførende Institut, nogen nominee, trustee, repræsentant, værge eller anden mellemmand).

Accept af Tilbuddet og tilbud om salg af Aktier accepteres ikke (og bør ikke accepteres af nogen depotforvalter, noget Kontoførende Institut, nogen nominee, trustee, repræsentant, værge eller anden mellemmand), hvis vederlaget for Aktierne skal sendes eller på anden måde leveres i eller til en Udelukket Jurisdiktion, eller hvis der angives en adresse i en Udelukket Jurisdiktion til modtagelse af Tilbudskursen som vederlag for Aktierne i Tilbuddet eller til returnering af Acceptblanketten.

Både Tilbudsgiver og Danske Bank forbeholder sig ret til efter eget skøn (og uden at det berører den relevante Aktionærs ansvar for de afgivne erklæringer og garantier) at (a) afvise ethvert (påstået) tilbud om salg af Aktier uden undersøgelse, fordi oprindelsen af et sådant tilbud ikke kan, eller ikke med rimelighed kan, fastslås, eller (b) undersøge, i relation til ethvert tilbud om salg af Aktier i henhold til tilbuddet, om sådanne erklæringer og garantier afgivet af en Aktionær er korrekte, og hvis en sådan undersøgelse foretages, og Tilbudsgiver som følge heraf (uanset årsag) fastslår, at sådanne erklæringer og garantier ikke er korrekte, kan et sådant tilbud afvises.

{12}------------------------------------------------

BILAG A - ACCEPTBLANKET

Denne acceptblanket og Tilbuddet (som defineret nedenfor), som denne acceptblanket vedrører, er ikke rettet mod aktionærer, hvis deltagelse i Tilbuddet ville kræve udstedelse af et tilbudsdokument, registrering eller andre aktiviteter ud over det, der kræves i henhold til dansk Lovgivning (og, for aktionærer i USA, Section 14(e) i og gældende bestemmelser i Regulation 14E, der er udstedt i medfør af U.S. Securities Exchange Act of 1934 med senere ændringer). Tilbuddet fremsættes ikke, hverken direkte eller indirekte, til aktionærer, der er bosiddende i en jurisdiktion, hvor fremsættelsen af Tilbuddet eller accept heraf ville være i strid med lovgivningen i den pågældende jurisdiktion. Enhver person, der kommer i besiddelse af denne acceptblanket, Tilbudsdokumentet eller Tillægget, som denne acceptblanket vedrører, forventes og antages at indhente alle nødvendige oplysninger om eventuelle gældende begrænsninger på eget initiativ og at overholde sådanne begrænsninger.

{13}------------------------------------------------

Accept af salg af aktier i Nilfisk Holding A/S - CVR-nr. 38 99 88 70

(Indleveres til aktionærens kontoførende institut til påtegning og behandling)

Accept skal afgives gennem aktionærens kontoførende institut tids nok til, at det kontoførende institut kan behandle og videreformidle accepten til Danske Bank, som skal have accepten i hænde senest den 8. april 2026 kl. 23.59 (CEST) eller i tilfælde af en forlængelse af tilbudsperiode på et sådant senere tidspunkt, som anføres i meddelelsen om forlængelse af tilbudsperioden.

Undertegnede erklærer, at de aktier, der sælges, er frie og ubehæftede i enhver henseende, herunder begrænsninger i form af panterettigheder og eventuelle andre tredjemandsrettigheder. Undertegnede betaler alle mæglergebyrer og/eller andre omkostninger, der opstår i forbindelse med salget af pågældendes aktier i Nilfisk Holding A/S.

Med forbehold for vilkårene i tilbuddet fra Freudenberg Home and Cleaning Solutions GmbH af 7. januar 2026 ("Tilbuddet") accepterer undertegnede hermed Tilbuddet om betaling af DKK 140 kontant, justeret i overensstemmelse med vilkårene og betingelserne i tilbudsdokumentet vedrørende Tilbuddet som ændret ved tillægget af 19. februar 2026 (herunder udbetaling af eventuelt udbytte inden gennemførelsen) for hver Nilfisk Holding A/S-aktie med en nominel værdi på DKK 20 og afgiver ordre om salg af følgende antal aktier med en nominel værdi på DKK 20 i Nilfisk Holding A/S (ISIN-værdipapirkode DK0060907293):

Antal Nilfisk Holding A/S-aktier:
Euronext Securities Copenhagen-konto:
Provenuet fra de solgte Nilfisk Holding A/S-aktier skal overføres til:
Registreringsnummer/kontonummer:
Jeg/vi giver tilladelse til gennemførelse af salget ved overførsel af Nilfisk Holding A/S-aktierne fra min/vores depotkonto hos:

Jeg/vi bekræfter, at det navn og den adresse, jeg/vi angiver i underskriftsfeltet nedenfor, stemmer overens med navnet og adressen på kontoudskriften for ovennævnte konto.

Bekræftelse vedrørende gældende gebyrer for bankoverførsel og/eller valutakursgebyrer

Jeg/vi accepterer og anerkender, at jeg/vi er ansvarlige for eventuelle gebyrer for bankoverførsel og/eller valutakursgebyrer, som modtagende bank opkræver som følge af modtagelsen af provenuet fra Nilfisk Holding A/S-aktierne, som Freudenberg Home and Cleaning Solutions GmbH har sendt til mig/os. Provenuet fra Nilfisk Holding A/S-aktierne vil blive betalt og sendt

{14}------------------------------------------------

i danske kroner, og hvis de overføres til en bank uden for Danmark, kan de af den modtagende bank veksles til den lokale valuta til en valutakurs, der fastsættes af den modtagende bank efter eget skøn. Jeg/vi accepterer og anerkender, at valutakurser kan svinge, og jeg/vi accepterer risikoen ved sådanne svingninger.

Jeg/vi bekræfter hermed og giver samtykke til, at denne acceptblanket og de heri indeholdte oplysninger kan deles mellem Danske Bank og min/vores kontoførende institut med henblik på at acceptere Tilbuddet dateret den 7. januar 2026 som ændret ved tillægget af 19. februar 2026.

Oplysninger om sælgende aktionær og underskrift:

Navn:
Adresse:
Postnr., by og land:
CVR-/CPR-nr.:
Telefon: Dato og underskrift:

Undertegnede kontoførende institut accepterer at overføre ovennævnte Nilfisk Holding A/S-aktier til Danske Bank, hvis Freudenberg Home and Cleaning Solutions GmbH efter eget skøn vurderer, at denne acceptblanket er i overensstemmelse med Tilbuddet, og at betingelserne for Tilbuddet (som angivet i tilbudsdokumentet vedrørende Tilbuddet som ændret ved tillægget af 19. februar 2026) er opfyldt eller (i henhold til gældende love, regler og bestemmelser) frafaldet af Freudenberg:

Registreringsnummer: CD-identifikation:
Virksomhedsstempel og underskrift:

Oplysninger til det kontoførende institut:

Efter godkendelse af denne acceptblanket skal aktionærens kontoførende institut senest den 8. april 2026 kl. 23.59 (CEST) (eller i tilfælde af en forlænget tilbudsperiode på et sådant senere tidspunkt, som anføres i meddelelsen om forlængelse af tilbudsperioden) have indsendt accepten af Tilbuddet til:

Danske Bank A/S, Bernstorffsgade 40, 1577 København V, Danmark, e-mail: [email protected]

De, der accepterer Tilbuddet, kan afgive personoplysninger til Danske Bank. Personoplysninger, der afgives til Danske Bank, vil blive behandlet i datasystemer i det omfang, det er nødvendigt for at levere tjenester og administrere sager i Danske Bank. Personoplysninger, der er indhentet fra en anden part end den kunde, som behandlingen vedrører, kan også blive behandlet. Personoplysninger kan også blive behandlet i datasystemer hos virksomheder og organisationer, som Danske Bank samarbejder

{15}------------------------------------------------

med. Oplysninger om behandlingen af personoplysninger gives af Danske Banks filialer, som også modtager anmodninger om rettelse af personoplysninger. Personoplysninger kan indhentes af Danske Bank i forbindelse med afvikling af Tilbuddet i systemerne hos VP Securities A/S (Euronext Securities Copenhagen). For nærmere oplysninger om Danske Banks håndtering af personoplysninger henvises til https://danskebank.dk/PDF/GDPR/Danske\_Bank\_privacy\_notice.pdf.