AI assistant
Nilfisk Holding — M&A Activity 2026
Feb 19, 2026
3408_rns_2026-02-19_a2daeaac-ecc3-45f5-8c60-cd26c530eac7.pdf
M&A Activity
Open in viewerOpens in your device viewer
{0}------------------------------------------------
MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES, PUBLICERES ELLER UDLEVERES DIREKTE ELLER INDIREKTE I ELLER TIL NOGEN JURISDIKTION, HVOR DETTE VILLE UDGØRE EN OVERTRÆDELSE AF GÆLDENDE LOVGIVNING ELLER REGLER I DEN PÅ-GÆLDENDE JURISDIKTION.
OFFENTLIGGØRELSE AF TILLÆG VEDRØRENDE FORLÆNGELSE AF TIL-BUDSPERIODEN FREM TIL DEN 8. APRIL 2026 FOR DET OFFENTLIGE OVER-TAGELSESTILBUD TIL AKTIONÆRERNE I NILFISK HOLDING A/S
- februar 2026
Den 7. januar 2026 offentliggjorde Freudenberg Home and Cleaning Solutions GmbH ("Freudenberg" eller "Tilbudsgiver") et tilbudsdokument ("Tilbudsdokumentet") godkendt af Finanstilsynet vedrørende et kontant frivilligt anbefalet offentligt overtagelsestilbud om køb af aktierne i Nilfisk Holding A/S ("Nilfisk") ("Tilbuddet").
Tilbudsgiver har i dag offentliggjort et tillæg ("Tillægget") til Tilbudsdokumentet, som forlænger tilbudsperioden frem til den 8. april 2026 kl. 23.59 (CEST) (den "Forlængede Tilbudsperiode"). Formålet med den Forlængede Tilbudsperiode er at give yderligere tid til at opnå Myndighedsgodkendelserne (som defineret i Tilbudsdokumentet).
Pr. datoen for denne meddelelse har Freudenberg modtaget konkurrencemyndighedernes godkendelse i USA. Alle øvrige Myndighedsgodkendelser er fortsat udestående.
"Det er glædeligt, at vi har modtaget godkendelse fra de amerikanske myndigheder, og vi ser nu frem til at få de sidste godkendelser på plads. Nu har aktionærerne mere tid til at beslutte sig for tilbuddet. De største aktionærer i Nilfisk samt bestyrelsen og ledelsen bakker alle op om tilbuddet og visionen om at skabe et nyt globalt ledende selskab inden for professionel rengøring," udtaler Karin Overbeck, CEO i Freudenberg Home & Cleaning Solutions.
{1}------------------------------------------------
Tillægget er blevet godkendt af Finanstilsynet og bør læses i sammenhæng med Tilbudsdokumentet.
Alle vilkår og betingelser i Tilbuddet som beskrevet i Tilbudsdokumentet er fortsat gældende og uændrede, bortset fra ændringerne til tilbudsperioden og tidsplanen for gennemførelse af Tilbuddet som angivet nedenfor og nærmere beskrevet i Tillægget. De fuldstændige vilkår og betingelser i Tilbuddet, herunder procedurer, der beskriver, hvordan aktionærer kan acceptere Tilbuddet, og nærmere oplysninger om gennemførelse, er beskrevet i Tilbudsdokumentet som ændret ved Tillægget.
Tilbudsdokumentet og Tillægget offentliggøres i Finanstilsynets OAM-database, https://portal.finanstilsynet.dk/, og kan, med visse begrænsninger, tilgås og downloades på https://www.freudenberg.com/en/documentsforoffer.
Opdateret tidsplan for Tilbuddet
Som en konsekvens af den ændrede tilbudsperiode er den forventede tidsplan blevet opdateret som følger:
| 18. februar 2026, kl. | Udløb af den oprindelige tilbudsperiode – datoen er ikke læn |
|---|---|
| 23.59 (CET) | gere relevant i forbindelse med Tilbuddet. |
| 19. februar 2026 | Offentliggørelse af Tillæg til Tilbudsdokumentet vedrørende |
| forlængelse af tilbudsperioden frem til den 8. april 2026. | |
| Udløb af den Forlængede Tilbudsperiode (med forbehold for | |
| 8. april 2026, kl. 23.59 (CEST) |
yderligere forlængelse af tilbudsperioden og under forudsæt |
| ning af, at Tilbudsgiver ikke tilbagekalder Tilbuddet i overens | |
| stemmelse med betingelserne for Tilbuddet). | |
| 9. april 2026, kl. 17.59 (CEST) |
Offentliggørelse af foreløbige resultater af Tilbuddet (eller al |
| ternativt den seneste meddelelse om forlængelse af Tilbudspe | |
| rioden eller tilbagekaldelse af Tilbuddet). | |
| 13. april 2026 | Senest forventede offentliggørelse af det endelige resultat af |
| Tilbuddet (forudsat at tilbudsperioden ikke forlænges yderli | |
| gere). | |
| 15. april 2026 | Seneste forventede dag for afregning af Tilbudskursen pr. aktie |
| til aktionærer, der har afgivet accept i henhold til Tilbuddet | |
| (forudsat at tilbudsperioden ikke forlænges yderligere). | |
| 15. april 2026 | Seneste dato, hvor tilbudskursen pr. aktie til aktionærer, der |
| har accepteret Tilbuddet, forventes at være tilgængelig på de | |
| accepterende aktionærers bankkonto (forudsat at tilbudsperio | |
| den ikke forlænges yderligere).* |
{2}------------------------------------------------
* Betaling til aktionærer, der ikke har en dansk bankkonto, kan tage længere tid.
Yderligere forlængelser eller ændringer af Tilbuddet
Tibudsgiver forbeholder sig retten til at forlænge tilbudsperioden yderligere eller på anden måde ændre vilkårerne for Tilbuddet.
Accept
Tilbuddet kan accepteres af Nilfisks aktionærer på de vilkår og betingelser, der er anført i Tilbudsdokumentet (som ændret ved Tillægget).
Accept af Tilbuddet skal være modtaget af Danske Bank A/S via Nilfisk-aktionærens eget kontoførende institut eller et andet kontoførende institut inden udløbet af den Forlængede Tilbudsperiode. Nilfisk-aktionærer, der ønsker at acceptere Tilbuddet, bedes acceptere Tilbuddet online gennem deres kontoførende instituts eller et andet kontoførende instituts netbankløsning eller benytte den acceptblanket, der er vedlagt Tilbudsdokumentet og Tillægget som Bilag A.
Nilfisk-aktionærerne bedes bemærke, at accept af Tilbuddet skal være meddelt aktionærens eget kontoførende institut eller et andet kontoførende institut tids nok til, at det kontoførende institut kan behandle og videreformidle accepten til Danske Bank A/S, der skal have accepten i hænde før den Forlængede Tilbudsperiodes udløb den 8. april 2026 kl. 23.59 (CEST).
Fristen for meddelelse om accept til hvert kontoførende institut eller et andet kontoførende institut afhænger af den enkelte aktionærs aftale med sit kontoførende institut eller et andet kontoførende institut samt de relevante kontoførende institutters regler og procedurer og kan være tidligere end den sidste dag i den Forlængede Tilbudsperiode.
Om Freudenberg-koncernen
Freudenberg-koncernen er en familieejet global teknologikoncern, der blev grundlagt i 1849 og har hovedkontor i Weinheim, Tyskland. Freudenberg-koncernen driver virksomhed gennem en dobbelt holdingstruktur, der blev etableret i 2012 for at skabe en enklere og mere gennemsigtig virksomhedsledelse. Freudenberg & Co. Kommanditgesellschaft fungerer som det strategiske moderselskab, der ejer familiens aktier, mens Freudenberg SE fungerer som det operative moderselskab, der er ansvarligt for at lede driften i hele Freudenbergkoncernen.
Med mere end 50.000 medarbejdere på verdensplan driver Freudenberg-koncernen virksomhed gennem uafhængige forretningsgrupper på tværs af forskellige teknologisektorer, der er aktive i ca. fyrre (40) markedssegmenter og tusindvis af applikationer. Freudenberg-koncernens forskellige forretningsgrupper opererer på tværs af forskellige sektorer, herunder tætningsteknologier, performancematerialer, kemiske specialiteter, medicinsk teknologi,
{3}------------------------------------------------
løsninger til hjemmet og rengøring, filtreringsteknologier, vibrationskontrol, energisystemer, mekaniske tætninger samt olie- og gasteknologier.
I 2024 opnåede Freudenberg-koncernen en omsætning på EUR 11.947,5 mio. med et driftsresultat på EUR 1.132,4 mio., hvilket svarer til en driftsmargin på 9,5%. Freudenberg-koncernen har en stærk finansiel position med en soliditetsgrad på 56,8% og fortsætter sit engagement i innovation med en investering på EUR 604,4 mio. i forskning og udvikling. Nøgleinnovationer, der driver den fremtidige vækst, omfatter avancerede tætningsteknologier til elbiler, bæredygtige filtreringsløsninger og digitaliseringsinitiativer såsom intelligente tætningssensorer til prædiktiv vedligeholdelse.
For yderligere information henvises til www.freudenberg.com.
Om Tilbudsgiver
Freudenberg Home and Cleaning Solutions GmbH's forretningsområder omfatter rengørings- og vaskemidler, som markedsføres globalt gennem forbruger- og professionelle segmenter. Forbrugerprodukter markedsføres under mærker som Vileda, O-Cedar, Gimi, Oates, Gala, Wettex og Marigold. Det professionelle segment (Vileda Professional) leverer rengøringsløsninger til sektorer som sundhedspleje, renrum, generel bygningsrengøring og hotelog restaurationsbranchen.
Freudenberg Home and Cleaning Solutions GmbH havde i regnskabsåret 2024 en rekordomsætning på EUR 1.342 mio., hvilket er en betydelig vækst i forhold til året før (EUR 1.240,7 mio.). Freudenberg Home and Cleaning Solutions GmbH registrerede omsætningsvækst på tværs af alle sektorer, herunder både forbruger- og professionelle forretningssegmenter, med særligt stærke resultater i EMEA- og Amerika-regionerne. Freudenberg Home and Cleaning Solutions GmbH's fokus på innovation, kundenærhed og operationel excellence, bidrog til forbedrede resultater af alle relevante nøgletal sammenlignet med det foregående år.
Om Nilfisk
Nilfisk blev stiftet i 1906 af den danske ingeniør P.A. Fisker. I dag er selskabet en førende global leverandør af professionelle rengøringsprodukter og services. Det professionelle segment tegner sig for mere end 90% af omsætningen, mens den resterende del af forretningen, der er rettet mod forbrugersegmentet, dækker gulvplejeudstyr, støvsugere og højtryksrensere.
Nilfisks produkter og services sælges i over 100 lande og fremstilles på seks produktionssteder fordelt over hele verden. De primære produktionsfaciliteter er placeret i USA, Mexico, Ungarn, Italien og Kina. I alt ca. 4.500 medarbejdere sikrede en omsætning på EUR 1.027,9 mio. i 2024. Det største enkeltmarked er USA, der tegnede sig for 28% af
{4}------------------------------------------------
omsætningen i 2024, efterfulgt af Tyskland (14%), Frankrig (10%), Danmark (7%) og Storbritannien (4%).
Rådgivere
J.P. Morgan Securities plc fungerer som finansiel rådgiver for Freudenberg-koncernen. Allen Overy Shearman Sterling LLP fungerer som juridisk rådgiver for Freudenberg vedrørende internationale forhold, mens Moalem Weitemeyer Advokatpartnerselskab fungerer som juridisk rådgiver for Freudenberg vedrørende danske forhold i forbindelse med transaktionen. Danske Bank A/S fungerer som fælles finansiel rådgiver for Freudenberg og er udpeget som afviklingsbank i forbindelse med Tilbuddet.
Kontaktpersoner
Mediekontakt for internationale medier
Michael Scheuer, Global Head of Corporate Communications, Freudenberg & Co. KG, +49 6201 80-4094, [email protected]
Mediekontakt for danske medier
Poul Lykkesfeldt, Managing Partner, Reliance A/S, +45 20 21 71 30, [email protected]
For yderligere oplysninger om Tilbuddet henvises til https://www.freudenberg.com/en/documentsforoffer.
Versioner
Denne meddelelse er udarbejdet både på dansk og engelsk. I tilfælde af uoverensstemmelser har den danske version forrang.
ANSVARSFRASKRIVELSE
Denne meddelelse udgør ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe værdipapirer i Nilfisk eller en opfordring til at tilbyde at købe værdipapirer i Nilfisk i henhold til Tilbuddet eller i øvrigt. Tilbuddet fremsættes udelukkende ved hjælp af Tilbudsdokumentet (som ændret ved Tillægget) som godkendt af Finanstilsynet, der indeholder de fuldstændige vilkår og betingelser for Tilbuddet, herunder oplysninger om, hvordan Tilbuddet kan accepteres. Nilfisk-aktionærerne rådes til at læse Tilbudsdokumentet og tilhørende dokumenter, da de indeholder vigtige oplysninger.
Bortset fra eventuelle forpligtelser og ansvar, der måtte være pålagt i henhold til dansk lovgivning eller i henhold til reguleringen i andre jurisdiktioner, hvor fraskrivelse af ansvar eller hæftelse i henhold til den relevante regulering ville være ulovlig, ugyldig eller uden retskraft, påtager hverken J.P. Morgan eller Danske Bank A/S, som finansielle rådgivere for henholdsvis Freudenberg-koncernen og Freudenberg eller i anden egenskab (eller nogen af J.P. Morgans eller Danske Bank A/S' respektive datterselskaber, filialer eller tilknyttede selskaber)
{5}------------------------------------------------
sig noget ansvar for indholdet af Tilbuddet, herunder med hensyn til dets nøjagtighed, korrekthed eller fuldstændighed, eller for andre erklæringer, der er fremsat eller angiveligt fremsat af Freudenberg eller på dennes vegne i forbindelse med Tilbuddet. Med undtagelse af ovennævnte ansvar og hæftelse, som måtte være pålagt i henhold til gældende Lovgivning, fraskriver J.P. Morgan og Danske Bank A/S (og ethvert af J.P. Morgans og Danske Bank A/S' respektive datterselskaber, filialer eller tilknyttede selskaber) sig ethvert ansvar, uanset om ansvaret eller hæftelsen opstår i eller uden for kontrakt eller på anden måde (bortset fra som anført ovenfor), som i øvrigt måtte påhvile disse i forbindelse med et sådant dokument eller en sådan erklæring.
Som led i den normale forretningsgang kan J.P. Morgan og Danske Bank A/S (og J.P. Morgans og Danske Bank A/S' respektive datterselskaber, filialer eller tilknyttede selskaber) foretage eller besidde en bred vifte af investeringer, herunder fungere som modpart i visse derivat- og afdækningsaftaler og aktivt handle med gælds- og aktieinstrumenter (eller relaterede afledte finansielle instrumenter) og andre typer finansielle instrumenter (herunder banklån) for egen regning og for deres kunders regning, og sådanne investeringer og finansielle instrumenter kan omfatte værdipapirer og/eller instrumenter i Nilfisk.
J.P. Morgan og Danske Bank A/S fungerer udelukkende som finansielle rådgivere for henholdsvis Freudenberg-koncernen og Freudenberg og ikke for nogen anden person i forbindelse med Tilbuddet. I denne egenskab er J.P. Morgan og Danske Bank A/S ikke ansvarlige over for andre end henholdsvis Freudenberg-koncernen og Freudenberg for at yde den beskyttelse, der gives til disses tilbudsgivere, eller for at yde finansiel rådgivning i relation til Tilbuddet eller andre forhold, der er nævnt i Tilbudsdokumentet og Tillægget.
Fremadrettede udsagn
Denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn og udsagn om forventninger til fremtiden, som afspejler Freudenbergs aktuelle syn på og antagelser vedrørende fremtidige begivenheder. Sådanne udsagn er behæftet med kendte og ukendte risici og usikkerheder, der kan medføre, at de faktiske resultater, præstationer eller begivenheder afviger væsentligt fra de udtrykte eller underforståede, og som Freudenberg ikke kan kontrollere eller estimere præcist. Ud over udsagn, der er fremadrettede på grund af konteksten, kan fremadrettede udsagn identificeres ved brug af fremadrettet terminologi, herunder ordene "mener", "forudser", "agter", "forventer", "kan", "vil", "skal", "potentielt", "fortsætter" og andre lignende udtryk. Fraværet af sådan terminologi betyder ikke nødvendigvis, at en erklæring ikke er fremadrettet. Faktiske resultater, præstationer eller begivenheder kan afvige væsentligt fra disse udsagn på grund af, uden begrænsning, (i) generelle økonomiske forhold, (ii) fremtidig udvikling på de finansielle markeder, (iii) renteniveauer, (iv) valutakurser, (v) andre markedsdeltageres adfærd, (vi) generelle konkurrencefaktorer, (vii) ændringer i lovgivning og regler, (viii) ændringer i centralbankers, offentlige tilsynsmyndigheders og/eller (udenlandske) regeringers politikker, (ix) evnen til at integrere erhvervede og fusionerede
{6}------------------------------------------------
virksomheder og opnå forventede synergier, (x) reorganiseringsforanstaltninger, i hvert enkelt tilfælde på lokalt, nationalt, regionalt og/eller globalt plan, samt (xi) retssager eller andre retshandlinger. De fremadrettede udsagn, der er indeholdt i denne meddelelse, gælder alene pr. datoen for dette dokument.
Selvom Freudenberg mener, at forventningerne afspejlet i disse fremadrettede udsagn er rimelige på datoen for denne meddelelse, er sådanne fremadrettede udsagn baseret på Freudenbergs aktuelle forventninger, skøn, prognoser, antagelser og fremskrivninger om Freudenberg-koncernens forretning, Nilfisks forretning og, efter gennemførelsen af Tilbuddet, herunder afvikling i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er fastsat i Tilbudsdokumentet (som ændret ved Tillægget), Freudenberg-koncernens og Nilfisks (den "Samlede Koncern") forretning og den branche, hvor den Samlede Koncern opererer, samt på oplysninger, som Freudenberg har modtaget fra Nilfisk (herunder med hensyn til prognoser udarbejdet af Nilfisks ledelse med hensyn til Nilfisks forventede fremtidige finansielle og driftsmæssige resultater) og/eller som er uddraget fra publikationer, rapporter og andre dokumenter udarbejdet af Nilfisk og/eller Freudenberg-koncernen, og er ikke garantier for fremtidige resultater eller udvikling og indebærer kendte og ukendte risici, usikkerheder og andre vigtige faktorer, som ligger uden for Freudenberg-koncernens, Nilfisks og/eller den Samlede Koncerns kontrol, og som kan medføre, at Freudenberg-koncernens, Nilfisks eller den Samlede Koncerns faktiske resultater, udvikling eller præstationer afviger væsentligt fra de(n) fremtidige resultater, udvikling eller præstationer, der er udtrykt eller implicit angivet i sådanne fremadrettede udsagn.
Medmindre det kræves i henhold til gældende lovgivning eller regler, påtager hverken Freudenberg eller nogen af Freudenbergs rådgivere sig nogen forpligtelse til at opdatere sådanne heri indeholdte fremadrettede udsagn eller til at afspejle eventuelle ændringer i deres respektive forventninger med hensyn hertil eller nogen ændringer i begivenheder, forhold eller omstændigheder, der danner baggrund for sådanne udsagn, og til at tilpasse dem til fremtidig(e) begivenheder eller udvikling.
Udelukkede Jurisdiktioner
Tilbuddet fremsættes ikke, og Nilfisk-aktierne vil ikke blive accepteret til køb fra eller på vegne af personer i en jurisdiktion, hvis fremsættelse eller accept heraf ikke ville være i overensstemmelse med værdipapirlovgivningen eller anden lovgivning eller andre regler i den pågældende jurisdiktion (de "Udelukkede Jurisdiktioner"). Personer, der modtager denne meddelelse, og/eller som kommer i besiddelse af denne meddelelse, skal tage behørigt hensyn til og overholde alle sådanne begrænsninger og indhente de påkrævede bemyndigelser, godkendelser eller tilladelser. Hverken Freudenberg eller nogen af Freudenbergs rådgivere påtager sig noget ansvar for en persons overtrædelse af enhver sådan begrænsning. Personer (herunder uden begrænsning depositarer, nominees og trustees), som agter at videreformidle denne meddelelse til en jurisdiktion uden for Danmark, bør gøre sig bekendt med
{7}------------------------------------------------
lovgivningen i den pågældende jurisdiktion, inden de foretager sig noget Udlevering af denne meddelelse i andre jurisdiktioner end Danmark kan være begrænset ved lov, og personer, der kommer i besiddelse af denne meddelelse, bør derfor gøre sig bekendt med og overholde sådanne eventuelle begrænsninger. Manglende overholdelse af sådanne begrænsninger kan udgøre en overtrædelse af værdipapirlovgivningen og reglerne i den pågældende jurisdiktion.
Meddelelse til Nilfisks aktionærer i USA
Aktionærer i Amerikas Forenede Stater ("USA") gøres opmærksom på, at aktierne ikke er noteret på en amerikansk fondsbørs, og at Nilfisk ikke er underlagt de periodiske rapporteringskrav i U.S. Exchange Act og ikke er forpligtet til at indsende rapporter til det amerikanske børstilsyn (U.S. Securities and Exchange Commission ("SEC")) i henhold til denne lov. Tilbuddet fremsættes til amerikanske aktionærer i henhold til Section 14(e) og Regulation 14E udstedt i medfør af U.S. Exchange Act og på samme vilkår og betingelser som dem, der gælder for alle andre aktionærer, til hvem Tilbuddet fremsættes. Alle informationsdokumenter, herunder Tilbudsdokumentet og Tillægget, vil blive udsendt til amerikanske aktionærer på engelsk på samme måde, som sådanne dokumenter udleveres til de øvrige aktionærer, til hvem Tilbuddet fremsættes.
Tilbuddet fremsættes af Freudenberg og ingen andre. Tilbuddet fremsættes til amerikanske aktionærer i henhold til Tier I-undtagelsen og i øvrigt i overensstemmelse med kravene i dansk lovgivning. Tilbuddet er derfor underlagt oplysnings- og andre proceduremæssige krav, herunder med hensyn til tilbagekaldelsesret, tilbudstidsplanen, afviklingsprocedurer, frafald af betingelser og betalingsfrister, som adskiller sig fra de krav, der ville være gældende i henhold til de amerikanske regler for overtagelsestilbud.
I det omfang det er tilladt i henhold til dansk lovgivning og praksis og i henhold til Rule 14e-5(b) i U.S. Exchange Act, kan Freudenberg og dennes koncernselskaber eller mæglere (der fungerer som agenter for Freudenberg eller dennes koncernselskaber, alt efter omstændighederne) til enhver tid og på anden måde end i henhold til Tilbuddet, direkte eller indirekte, købe eller indgå aftale om køb af aktier eller værdipapirer, der kan konverteres, ombyttes eller udnyttes til sådanne aktier uden for USA i den periode, hvor Tilbuddet er åbent for accept, så længe disse køb eller aftaler om køb er i overensstemmelse med gældende dansk lovgivning og praksis. I det omfang oplysninger om sådanne køb eller aftaler om køb offentliggøres i Danmark, vil oplysningerne blive offentliggjort i form af en pressemeddelelse på engelsk via et elektronisk informationsdistributionssystem i USA eller på anden vis, der med rimelighed anses for at oplyse amerikanske aktionærer herom. Som led i den normale forretningsgang kan den finansielle rådgiver for Freudenberg og dennes koncernselskaber foretage eller besidde en bred vifte af investeringer, herunder fungere som modpart i visse derivat- og afdækningsaftaler og aktivt handle med gælds- og aktieinstrumenter (eller relaterede afledte finansielle instrumenter) og andre typer finansielle instrumenter (herunder
{8}------------------------------------------------
banklån) for egen regning og for deres kunders regning, og sådanne investeringer og finansielle instrumenter kan omfatte værdipapirer og/eller instrumenter i Nilfisk.
Meddelelse til Nilfisks aktionærer i Storbritannien
Denne meddelelse og Tilbuddet er ikke godkendt af en autoriseret person i henhold til Section 21 i Financial Services and Markets Act 2000 (med senere ændringer). Den er kun rettet mod "Relevante Personer", dvs. (i) personer i Det Forende Kongerige ("UK"), der er "investment professionals" som defineret i Article 19(5) i Financial Services and Markets Act 2000 (Financial Promotion) Order 2005, (ii) personer, der falder ind under Article 49(2)(a)- (d) i Financial Services and Markets Act 2000 (Financial Promotion) Order 2005 (selskaber med store formuer, foreninger uden selskabsform, partnerskaber og trustees for trusts med store formuer), (iii) personer uden for UK, eller (iv) andre personer, til hvem det lovligt kan videreformidles i henhold til Financial Services and Markets Act 2000 (Financial Promotion) Order 2005. Enhver investering eller investeringsaktivitet, som Tilbuddet vedrører, er kun tilgængelig for og vil kun blive indgået med Relevante Personer. Personer, der ikke er Relevante Personer (herunder, men ikke begrænset til, den brede offentlighed i UK), må ikke handle på baggrund af eller henholde sig til Tilbuddet.