AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Newcap Holding

Earnings Release Nov 11, 2014

3448_iss_2014-11-11_bcf583d1-b3c4-4961-9afa-c60f097d1ed7.pdf

Earnings Release

Open in Viewer

Opens in native device viewer

NewCap Holding A/S Amaliegade 14, 2. 1256 København K

Tlf. +45 8816 3000

CVR nr. 13255342 www.newcap.dk

Selskabsmeddelelse nr. 11 / 2014

11. november 2014

NewCap Holding A/S – Periodemeddelelse 3. kvartal 2014

NewCap Holding A/S skal hermed afgive periodemeddelelse for 3. kvartal 2014.

Koncernen offentliggør ikke finansiel information som en del af periodemeddelelser.

Kapital under forvaltning i de svenske forretningsområder

Udviklingen i kapital under forvaltningen har indfriet ledelsens forventninger og udgør pr. 30. september 2014 SEK 26,8 mia. mod SEK 25,4 mia. pr. 31. december 2013.

Salg af ejendom og Selskabets finansiering

Koncernen har igennem det seneste år med henblik på salg udviklet et byggeprojekt på koncernens grund på Tranevej på Nørrebro. På dette grundlag har Koncernen gennemført et salg med overdragelse 1. november 2014. Salget medfører en fortjeneste på DKK 5 – 6 mio., afhængig af det endelige antal kvm, der kan bygges.

Koncernens rentebærende gæld til Driftsselskabet af 28. December 2001 A/S er pr. 30. september 2014 nedbragt til DKK 3 mio. Selskabet forventer gennem salget af foranstående ejendom, at denne gæld snarest er indfriet.

Opjustering af forventninger til årets resultat

På grundlag af den realiserede fortjeneste på ovenstående ejendom opjusterer NewCap forventningerne til EBTDA til DKK 17 - 23 mio., mod tidligere udmeldt DKK 12 – 18 mio.

Rammebetingelser for koncernens svenske forretningsområde - Monyx

De svenske pensionsmyndigheder har i de seneste år løbende ændret de tekniske vilkår m.v. for forvaltere af PPM-opsparing. Ændringerne har til formål at forbedre vilkårene for kunderne ved at reducere forvaltningsomkostninger for de fonde der udbydes via PPM-platformen.

Senest har Pensionsmyndighederne ultimo oktober 2014 offentliggjort nye rabatvilkår for de forvaltere, der udbyder deres fonde på PPM-platformen. De nye vilkår træder i kraft pr.1. januar 2015 og indebærer, at der skal ydes større rabatter end hidtil. Dette vil isoleret set reducere indtjeningsmarginalen hos udbyderne af PPM-fonde, herunder Monyx

Det kan dog oplyses, at Monyx fra og med 2015 forventer at kunne opnå besparelser på visse eksterne omkostninger forbundet med forvaltningen af fondene, hvilket delvis modvirker den negative effekt af de nye rabatregler. Samlet set vurderes effekten på selskabet indtjening derfor at blive beskeden.

Tiltale om kursmanipulation

Som oplyst i selskabsmeddelelse nr. 10 / 2014 har Statsadvokaten (SØIK) rejst tiltale mod NewCap for som juridisk person at have været ansvarlig for de af den tidligere direktør foretagne handlinger i forbindelse med en tiltale mod denne om kursmanipulation. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bøde på DKK 5 mio. NewCap nægter på det foreliggende grundlag at være skyldig i tiltalen.

NewCap er bekendt med, og som omtalt i medier, at Statsadvokaten i samme anklageskrift har tiltalt den tidligere ledelse i Capinordic Bank (under konkurs) for en række andre forhold. Det skal understreges, at den rejste tiltale mod NewCap alene omfatter, den ovenfor nævnte tiltale om kursmanipulation mod Selskabets tidligere direktør (og bestyrelsesmedlem i Capinordic Bank).

Afslutning

Der er herudover i 3. kvartal 2014 ikke indtruffet begivenheder, som har betydning for vurdering af selskabets finansielle stilling.

Med venlig hilsen

Peter Steen Christensen Direktør og bestyrelsesmedlem

For yderligere information kontakt venligst:

Peter Steen Christensen Telefon: +45 2370 5885 E-mail: [email protected]

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.