Earnings Release • Nov 8, 2012
Earnings Release
Open in ViewerOpens in native device viewer
NewCap Holding A/S Amaliegade 14, 2. 1256 København K
Tlf. +45 8816 3000
CVR nr. 13255342 www.newcap.dk
NewCap Holding A/S skal hermed afgive periodemeddelelse for 3. kvartal 2012.
Koncernen offentliggør ikke finansiel information som en del af periodemeddelelser.
Som oplyst i halvårsmeddelelse (Selskabsmeddelelse nr. 8 / 2012) er retssagen berammet til behandling i Østre Landsret til start 1. oktober 2013. Primo november 2012 har FS Finans A/S fremsendt sammenskrevne processkrifter. I det væsentlige svarer de indeholdte påstande og krav til de tidligere nedlagte påstande, som tidligere er omtalt i årsrapporter og selskabsmeddelelser, idet sagsøger fortsat tager forbehold for at forhøje og korrigere påstandene, herunder efter gennemførelse af de forestående syns- og skønsforretninger.
Ledelsen vil sammen med selskabets juridiske rådgivere gennemgå det omfattende materiale med henblik på at aflevere Selskabets processkrifter 1. februar 2013.
Koncernens kapitalforvaltningsaktiviteter i Sverige er i dag samlet i et selskab - Monyx Financial Group AB der varetager forvaltningen af mere end 170.000 private kunders pensionsopsparing.
Den samlede kapital under forvaltning (AuM) er i 3. kvartal 2012 øget med SEK 400 mio. til SEK 21,7 mia.. År-til-dato er AuM øget med SEK 800 mio., svarende til 4%.
Af den samlede kapital under forvaltning er SEK 12,9 mia. (59% af AuM) pr. 30.9.2012 placeret i koncernens egne Luxembourg-baserede UCITS-fonde (Monyx Fund SICAV).
Indtjeningsmarginalerne er generelt under pres, dels grundet ændringer i rammebetingelser for PPMforvaltningen, dels som følge af stærk konkurrence om forvaltningen af pensionsopsparernes midler. Hertil kommer at Monyx har foretaget en række investeringer i en styrkelse af selskabets forvaltningskompetencer og risikostyring. Dette har som oplyst i halvårsmeddelelsen (Selskabsmeddelelsen nr. 8 / 2012) medført stigende omkostninger.
Som følge heraf har den øgede AuM på kort sigt ikke resulteret i øget nettoindtjening. Nettoindtjeningen i Monyx for årets tre første kvartaler har således været på niveau med 2011.
Monyx har i løbet af 3. kvartal påbegyndt lanceringen af et nyt risikobaseret produktudbud til pensionsopsparerne. De nye produkter er aktiv forvaltede Multi Asset Fonde med en række differentierede risikoprofiler, der matcher kundernes behov.
Fremadrettet arbejder ledelsen i Monyx med at øge rentabilitetet af forvaltningsaktiviteterne via følgende initativer:
På længere sigt forventes disse initiativer at medføre øget indtjeningsmarginal, der sammen med en forventet fortsat vækst i AuM vil øge rentabiliteten i NewCaps svenske aktiviteter.
Der er herudover i 3. kvartal 2012 ikke indtruffet begivenheder, som har betydning for vurdering af selskabets finansielle stilling. For koncernen forventes der i 2012 fortsat en væsentlig forbedret indtjening (EBTDA) før af- og nedskrivninger i forhold til 2011, idet der for 2012 forventes et positivt EBTDA.
Peter Steen Christensen Direktør og bestyrelsesmedlem
Peter Steen Christensen Telefon: +45 2370 5885 E-mail: [email protected]
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.