Board/Management Information • Jun 10, 2013
Preview not available for this file type.
Download Source FileÆndring i ledelsen i NewCaps svenske datterselskab
København, 2013-06-10 10:02 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Monyx Financial Group AB (Monyx) har opsagt den administrerende direktør (VD)
Peter Norman og igangsat en rekrutteringsproces med henblik på at styrke den
øverste ledelse af virksomheden ved ansættelse af en ny topchef.
Peter Norman blev ansat som VD for Monyx i december 2010 og har med succes
deltaget i den positive forandringsproces, der over de seneste år har skabt en
stærk og lønsom virksomhed på det svenske pensionsforvaltningsmarked.
Ambitionen er at bringe Monyx videre i denne udviklingsproces. De kommende års
forventede markante ændringer i virksomhedens ydre rammebetingelser samt en
skærpet konkurrencesituation stiller øgede krav til topledelsens
kvalifikationer og lederskab.
Det er bestyrelsens vurdering, at der i denne situation er behov for en ny og
handlekraftig VD, der i højere grad lever op til de krav fremtidens
konkurrencesituation stiller til virksomhedens topledelse.
Monyx har i de seneste år styrket ledelseslaget under selskabets VD og har i
dag en stærk og faglig kompetent ledergruppe, der i overgangfasen kan varetage
ledelsen af virksomheden. Selskabets CIO, Mikael Kadri, er således konstitueret
som VD (tilförordnat VD).
Driften i Monyx forløber planmæssigt og indtjeningsudviklingen følger den
budgetterede udvikling.
Ledelsesændringen i Monyx giver ikke anledning til ændring i de udmeldte
forventninger til 2013 for NewCap Holding A/S.
Med venlig hilsen
Peter Steen Christensen
Direktør og bestyrelsesmedlem
For yderligere information kontakt venligst:
Peter Steen Christensen
Telefon: +45 8816 3000
E-mail: [email protected]
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.