AI assistant
Newcap Holding — AGM Information 2012
Apr 24, 2012
Preview isn't available for this file type.
Download source fileAgenda og forløb af ordinær generalforsamling
Hellerup, 2012-04-24 15:08 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Agenda og forløb af
ordinær generalforsamling
i
NewCap Holding A/S
Strandvejen 58
Box 69
2900 Hellerup
CVR-nr.: 13 25 53 42
tirsdag den 24. april 2012, kl. 10.00
hos Accura Advokatpartnerselskab
Tuborg Boulevard 1, 2900 Hellerup
Dagsorden
- Præsentation af dirigent
Advokat Peter Bruun Nikolajsen fra Accura Advokatpartnerselskab blev
præsenteret som dirigent.
Dirigenten konstaterede, at 36,8 % af selskabskapitalen var repræsenteret på
generalforsamlingen, svarende til 21.862.826 kr. aktier og 43.725.653 stemmer,
samt at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig i
henhold til dagsorden.
Dirigenten redegjorde for reglerne i selskabsloven om afvikling af
generalforsamlinger, herunder reglerne i selskabslovens § 101 om, hvad
aktionærerne kunne kræve med hensyn til redegørelse for afstemninger. Ingen
aktionærer begærede en fuldstændig redegørelse for afstemningerne på
generalforsamlingen.
- Fremlæggelse af den reviderede årsrapport til godkendelse
Bestyrelsen berettede indledningsvist om selskabets virksomhed i det forgangne
år.
Bestyrelsen fremlagde herefter den reviderede årsrapport til godkendelse. Årets
resultat for 2011 udgør DKK -25,84 mio. før skat mod DKK -112 mio. i 2010.
Bestyrelsen vurderede, at resultatet efter omstændighederne var
tilfredsstillende set i lyset af fortsatte ikke-tilbagevendende omkostninger
både i Danmark og Sverige som led i koncernens fortsatte restrukturering og
tilpasning.
Dirigenten gik videre til beslutningsdelen og godkendelsen af årsrapporten.
Dirigenten konstaterede herefter, at bestyrelsens beretning var taget til
efterretning, og at årsrapporten var godkendt.
- Meddelelse af decharge til selskabets ledelse
Generalforsamlingen besluttede at meddele decharge for bestyrelsen og
direktionen.
- Beslutning om overskuddets fordeling eller dækning af tab
Generalforsamlingen besluttede at godkende bestyrelsens forslag om at overføre
årets resultat til næste år.
- Forslag fra bestyrelse eller aktionærer
Der forelå intet til behandling under dette punkt.
- Valg af bestyrelse
Bestyrelsen foreslog genvalg af Mogens de Linde, Peter Reedtz, Michael Vinther
og Peter Steen Christensen.
Forud for valget fremlagde dirigenten i overensstemmelse med selskabslovens §
120, stk. 3, en oversigt over de opstillede kandidaters ledelseshverv i andre
erhvervsdrivende virksomheder.
Generalforsamlingen besluttede at godkende bestyrelsens forslag.
- Valg af revisor
Generalforsamlingen besluttede at godkende bestyrelsens forslag om at genvælge
KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.
- Eventuelt
Der forelå intet til behandling under dette punkt.
-----oo0oo-----
Generalforsamlingen hævet.
Som dirigent:
Peter Bruun Nikolajsen
For yderligere information kontakt venligst:
Administrerende direktør Peter Steen Christensen
+45 88 16 3000
+45 23 70 5885