Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Møns Bank M&A Activity 2008

Mar 6, 2008

3446_iss_2008-03-06_4588b11f-b3ea-4a13-9696-748b63a7c99c.pdf

M&A Activity

Open in viewer

Opens in your device viewer

Storegade 29 4780 Stege

Telefon: 55 86 15 00 Telefax: 55 86 15 55

Reg.nr.: 6140 Swift: SYBKDK22 CVR-nr.: 0065746018

E-post: [email protected] Web: www.moensbank.dk

  1. marts 2008

Nikolaj Plads 6 1007 København K.

Meddelelse nr. 05/2008.

OMX Nordic Exchange Copenhagen

Totalkredit/Nykredit tilbyder Møns Bank en ændret samarbejdsaftale

Som meddelt af Totalkredit/Nykredit den 6. marts 2008 tilbydes pengeinstitutterne bag Totalkredit en ny og bredere samarbejdsaftale, der udbygger aftalen fra 2003, der blev indgået, da Nykredit købte Totalkredit. Tilbuddet er dog betinget af, at et tilstrækkeligt antal pengeinstitutter tiltræder det.

Møns Bank har besluttet at bakke op om det nye aftalegrundlag.

Under forudsætning af, at det ændrede aftalegrundlag godkendes, vil det allerede i indeværende regnskabsår påvirke Møns Banks resultatopgørelse og solvens jf. nedenfor.

Vedtagelse af tilbudt efterbetaling vil medføre en kursavance i Møns Bank

Den oprindelige købsaftale fra 2003 indeholdt en efterregulering af Nykredits købesum for Totalkredit, der var afhængig af Totalkredits markedsandel pr. 1. april 2010. Brancheglidning vil imidlertid besværliggøre en præcis beregning af Totalkredits markedsandel i 2010. Derfor tilbyder Nykredit allerede nu pengeinstitutterne at fastsætte markedsandelen til 35% pr. 1. april 2010. Dette medfører en efterbetaling til pengeinstitutterne på i alt 1.460 mio. kr. efter skat. Selve betalingen sker som oprindelig aftalt først den 1. oktober 2012, og fordeles blandt pengeinstitutterne efter ejerandelene i Totalkredit ved salget af selskabet i 2003.

Selv om efterbetalingen først forfalder i 2012, skal pengeinstitutterne – hvis tilbudet accepteres – allerede nu indregne nutidsværdien af den fremtidige efterbetaling som en kursavance i resultatopgørelsen. For Møns Bank vil efterbetalingen resultere i en kursavance på ca. 5,5 mio. kr., hvilket i første kvartal 2008 forøger resultat efter skat med 4,1 mio. kr.

Overgang til ny samarbejdsmodel øger solvensprocenten i Møns Bank

Udover fastsættelsen af efterbetalingen ligger det i tilbuddet, at pengeinstitutterne senest pr. 1. april 2008 skal overgå fra den gældende tabsgarantimodel til en modregningsmodel. Fremadrettet vil eventuelle tab på Totalkreditlån formidlet af pengeinstitutterne blive modregnet i de løbende provisioner, som pengeinstitutterne modtager fra Totalkredit for sin indsats og servicering af låntagerne, indtil hele det konstaterede tab er dækket.

Overgangen til modregningsmodellen betyder i Møns Banks tilfælde, at tabsgarantier for ca. 260 mio. kr. overfor Totalkredit bortfalder. Hermed reduceres de risikovægtede poster, hvilket – alt andet lige – betyder en forøgelse af solvensen på ca. 0,9 procentpoint.

Venlig hilsen MØNS BANK

Hans Olsen Bankdirektør