AI assistant
Møns Bank — Earnings Release 2021
Oct 28, 2021
3446_iss_2021-10-28_e1e674d3-56c4-4d40-b685-0b4cbcc9b500.pdf
Earnings Release
Open in viewerOpens in your device viewer
Nasdaq Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K.
Storegade 29 4780 Stege
Telefon: 55 86 15 00
Reg.nr.: 6140 Swift: MONSDK21 CVR-nr.: 0065746018 LEI-kode: 213800BGF1TQB5M6PH65
E-post: [email protected] Web: www.moensbank.dk
Stege, den 28. oktober 2021
Selskabsmeddelelse nr. 15/2021
Møns Bank opjusterer forventningerne til resultatet for 2021.
Møns Bank opjusterer forventningerne til årets resultat før skat til niveauet 45-55 mio. kr.
I årsrapporten for 2020 udtrykte Møns Bank en forventning til resultatet før skat for 2021 i niveauet 20-30 mio. kr. Den 22. juni 2021 opjusterede banken det forventede resultat før skat til mellem 40-50 mio. kr.
Der forventes nu et resultat før skat på omkring 45 mio. kr. for årets første 3 kvartaler, hvorfor resultatforventningerne før skat for året som helhed opjusteres til mellem 45-55 mio. kr.
De væsentligste årsager til opjusteringen er en fastholdelse af bankens aktivitetsbaserede indtægter, hvor der har været et generelt højt aktivitetsniveau på boligmarkedet samt en fortsat tilgang af nye kunder. Samtidig har banken ikke konstateret nogen væsentlige tab eller nedskrivninger som følge af situationen med Covid-19, og årets nedskrivninger er på et væsentligt lavere niveau end oprindeligt forventet. Således har den positive udvikling i kundernes økonomi betydet, at der netto forventes en tilbageførsel af nedskrivninger på eksponeringer for året som helhed, mod en tidligere forventning om nedskrivninger for året som helhed på et niveau omkring 10 mio. kr.
Det skal i denne sammenhæng præciseres, at det ledelsesmæssige skøn på 15 mio. kr., som blev afsat i 2020 til dækning af potentielle kredittab, som følge af situationen med COVID-19 situationen, er fastholdt uændret, af hensyn til den fortsatte store usikkerhed fra følgevirkninger af pandemien.
Forventningerne til bankens basisdrift er uændret i niveauet 35-40 mio. kr. Resultatforventningen i bunden af intervallet er udtryk for et svagt vigende aktivitets- og indtjeningsniveau, og i toppen af intervallet er indregnet, at aktivitetsniveauet fortsætter på uændret niveau i den resterende periode af året.
Møns Banks kvartalsorientering offentliggøres som planlagt den 18. november 2021.
Venlig hilsen Møns Bank
Flemming Jul Jensen Bankdirektør