Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Møns Bank AGM Information 2012

Feb 27, 2012

3446_iss_2012-02-27_94fcbc53-932e-4de8-9421-7a7f00e313df.pdf

AGM Information

Open in viewer

Opens in your device viewer

MønsBank

Fondsbørsmeddelelse 02/2012

A/S MØNS BANK

(A/S reg. nr. 39583)

Afholder ordinær generalforsamling onsdag, den 21. marts 2012, kl. 17.15 i "MØNSHALLERNE", Platanvej 40, Stege

Dagsorden i henhold til vedtægternes § 8

    1. Valg af dirigent.
    1. Bestyrelsens beretning om bankens virksomhed i det forløbne år.
    1. Fremlæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse.
    1. Beslutning om anvendelse af overskud i henhold til den godkendte årsrapport.
    1. Valg af medlemmer til repræsentantskabet. Efter tur afgår: Helle Andersen, Jens Ove Hansen, Anne Harvig, Lisbeth Hebo Kjærshøj, Søren Klog, Bjarne Moestrup Larsen, Jens Ravn, Ib Schwensen, Thomas Stecher og Jan Yttesen Repræsentantskab og bestyrelse foreslår genvalg af: Helle Andersen, Jens Ove Hansen, Anne Harvig, Lisbeth Hebo Kiærshøj, Bjarne Moestrup Larsen, Jens Ravn, Ib Schwensen, Thomas Stecher, og Jan Yttesen

Der skal vælges et nyt medlem til repræsentantskabet, idet Søren Klog ikke ønsker genvalg, og repræsentantskab og bestyrelse foreslår nyvalg af Jesper Wæver Mather

    1. Valg af revisorer og revisorsuppleanter. Efter tur afgår ekstern revisor Deloitte, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab samt revisorsuppleant PricewaterhouseCoopers. Bestyrelsen foreslår genvalg af Deloitte, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab samt revisorsuppleant PricewaterhouseCoopers.
    1. Eventuelle forslag fra bestyrelse eller aktionærer:
  • 7a. Forslag fra bestyrelsen og repræsentantskabet bemyndigelse: Bemyndigelse til bestyrelsen til i tiden indtil næste års ordinære generalforsamling, at banken kan erhverve egne aktier op til 10% af bankens aktiekapital til de på erhvervelsestidspunktet gældende børskurser med en afvigelse, jf. NASDAQ OMX København, på indtil 10%. Bemyndigelsen søges med henvisning til selskabslovens § 198.

7b. Forslag fra bestyrelsen og repræsentantskabet - vedtægtsændringer:

7b.1 Ændring af $\S$ 5.

"Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen ved bekendtgørelse på bankens hjemmeside, via Erhvervs- og Selskabsstyrelsens IT-system, i et landsdækkende dagblad samt i alle de i Stege udgående lokale dagblade og ved meddelelse til alle aktionærer, der har fremsat begæring herom." ændres til "Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen ved bekendtgørelse på bankens hjemmeside, via Erhvervs- og Selskabsstyrelsens IT-system samt i alle de i Stege udgående lokale dagblade og ved meddelelse til alle aktionærer, der har fremsat begæring herom."

7b.2 Ændring af $\S$ 7.

"Ingen aktionærer kan afgive stemme for mere end hvad der svarer til 0,25% af den til enhver tid gældende aktiekapital" ændres til "Ingen aktionærer kan afgive stemme for mere end hvad der svarer til 0,50% af den til enhver tid gældende aktiekapital".

  1. Eventuelt.

MønsBank

Vedtagelse af dagsordenens pkt. 7b kræver, at beslutningen tiltrædes af mindst 2/3 såvel af de angivne stemmer, som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital. De øvrige punkter kræver simpel stemmeflerhed blandt de afgivne stemmer.

I henhold til selskabslovens § 97 oplyses, at aktiekapitalen på indkaldelsestidspunktet er nominelt kr. 24.000.000 fordelt i aktier á kr. 20. Aktionærernes stemmeret er reguleret i vedtægternes § 7, hvoraf det blandt andet fremgår, at hvert aktiebeløb på kr. 20 giver én stemme. For egne aktier kan ingen aktionær afgive stemme for mere, end hvad der svarer til 0,25% af den til enhver tid værende aktiekapital.

De aktier den enkelte aktionær besidder, opgøres på registreringsdatoen, hvilket er onsdag den 14. marts 2012, på baggrund af aktionærens ejerforhold noteret i ejerbogen, samt i henhold til meddelelser om ejerforhold, som selskabet har modtaget med henblik på indføring i ejerbogen; men som endnu ikke er indført i denne.

En aktionærs ret til at deltage i generalforsamlingen og afgive stemme på sine aktier fastsættes i forhold til de aktier, som aktionæren besidder på registreringsdatoen.

En aktionær eller dennes fuldmægtig, der ønsker at deltage i generalforsamlingen, skal senest fredag den 16. marts 2012 have anmeldt sin deltagelse overfor banken jf. vedtægternes § 5.

Dagsorden med de fuldstændige forslag samt bilag med supplerende oplysninger til dagsordenens punkt 5, 7b.1 og 7b.2 er tilgængelig på www.moensbank.dk.

Adgangskort til generalforsamlingen kan bestilles til og med fredag, den 16. marts 2012

  • $\bullet$ på bankens hjemmeside www.moensbank.dk Ved bestilling via bankens hiemmeside skal du skal indtaste enten dit CPR/CVR nummer og dit postnummer eller dit VP-depotnummer.
  • ved henvendelse i bankens afdelinger
  • $\bullet$ på telefon 55 86 15 00

Bestilte stemme- og adgangskort fremsendes med posten.

Er det ikke muligt at deltage i generalforsamlingen, kan der gives fuldmagt for de stemmer, der knytter sig til aktierne.

Fuldmagtsblanket kan udskrives via bankens hjemmeside eller ved henvendelse til Møns Bank. Såfremt der ønskes afgivelse af fuldmagt til selskabets bestyrelse, skal fuldmagtsblanket i underskrevet og dateret stand sendes til og være VP Investor Service i hænde senest den 16. marts 23:59 enten på fax nr. 43 58 88 67 eller via e-mail [email protected]

Fuldmagt kan endvidere afgives elektronisk via bankens hjemmeside og VP's hjemmeside www.vp/qf senest den 16. marts kl. 23:59.

Efter generalforsamlingen er banken vært ved spisning og efterfølgende underholdning. Aktionærer, der er i besiddelse af adgangskort, og som måtte blive forhindret i at give møde, bedes venligst meddele dette til banken senest tirsdag den 20. marts 2012.

Stege, den 27. februar 2012.

På bestyrelsens vegne

Karsten Sørensen, formand