Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Lollands Bank Proxy Solicitation & Information Statement 2022

Mar 10, 2022

3444_rns_2022-03-10_14162db7-e05c-4d1c-8c94-a69fbabcbc74.pdf

Proxy Solicitation & Information Statement

Open in viewer

Opens in your device viewer

Lollands Bank

ORDINÆR GENERALFORSAMLING

Onsdag den 6. april 2022, kl. 16.00 afholder Lollands Bank sin ordinære generalforsamling i Nakskov Idrætscenter, A.E. Hansensvej 1, 4900 Nakskov.

De høje corona-smittetal har medført, at vi ikke finder det hensigtsmæssigt at samle mange mennesker på et sted. Derfor bliver årets generalforsamling afholdt allerede kl. 16.00 og uden underholdning. Efter generalforsamlingen serveres en sandwich (særskilt indpakket) med øl/vand.

DAGSORDEN

  1. Valg af dirigent.
  2. Bestyrelsens beretning om bankens virksomhed i det forløbne år.
  3. Forelæggelse af den reviderede årsrapport til godkendelse, samt fordeling af det disponible overskud eller dækning af tab.
  4. Vejledende afstemning om bankens vederlagsrapport
  5. Behandling af indkomne forslag: Ingen.
    5.1. Forslag fra bestyrelsen: Ændring af vedtægter (væsentlig)
    5.2. Nyt afsnit i § 6:

Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsen bemyndiges til at indkalde og afholde fremtidige generalforsamlinger som fuldstændig virtuelle generalforsamlinger, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, og dermed at der tilføjes et nyt afsnit til § 6 i vedtægterne med følgende ordlyd:

"Bankens generalforsamlinger kan efter bestyrelsens beslutning afholdes som fuldstændig virtuelle generalforsamlinger uden fysisk fremmøde. Deltagelse i fuldstændig virtuelle generalforsamlinger sker via elektroniske medier, som giver bankens aktionærer mulighed for at deltage i, ytre sig samt stemme på generalforsamlingen, og som sikrer, at generalforsamlingen kan afvikles på betryggende vis og i overensstemmelse med selskabsloven."

5.3. Småændring i §§ 2, 3 og 22.

Vedtægtsændringerne kan ses på bankens hjemmeside www.lollandsbank.dk

  1. Valg af medlemmer til repræsentantskabet.

Følgende repræsentantskabsmedlemmer er på valg:

A. Jens-Peter Hansen
B. Peter Jørgensen
C. Martin Stærke
D. Anders Brøndtved
E. Jeppe Søndergaard
F. Morten Olsen-Kludt
G. Knud Rasmussen
H. Claus H. Blomsterberg
I. Niels Feerup
J. Anders Henriksen


Lollands Bank

Ole Kruse (1)
Mette Johnsen (2)
Casper Rasmussen (1)

  1. Casper Rasmussen og Ole Kruse kan ikke genvælges jf. vedtægternes § 12. De øvrige repræsentantskabsmedlemmer der er på valg, har alle tilkendegivet, at de er villige til genvalg.
  2. Mette Johnsen ønsker ikke genvalg

Følgende foreslås nyvalgt til repræsentantskabet:

K. Ida Andrea Stoltze Rasmussen, København Ø.
L. Arjun Manoharan, Eskilstrup
M. Kim Rahbek Hansen, Frederiksberg

  1. Valg af revisor.
    Ernst & Young
    Godkendt Revisionspartnerselskab
    CVR.nr. 30 70 02 28

  2. Eventuelt.

Nakskov, den 2. marts 2022
P.b.v.
Preben Pedersen

Aktiekapitalens størrelse og aktionærernes stemmeret

Bankens aktiekapital udgør nominelt 21,6 mio. kr. / 1.080.000 stk. aktier á 20 kr. Hvert aktiebeløb på 20 kr. giver 1 stemme. En aktionær's ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen fastsættes på grundlag af de aktier, aktionæreren besidder på registreringsdatoen på baggrund af notering af aktionærernes aktieforhold i ejerbogen, samt meddelelser om ejerforhold, som banken på registreringsdatoen har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen, men som endnu ikke er indført i ejerbogen. Registreringsdatoen er den 30. marts 2022.

Adgangskort

Ved deltagelse på generalforsamlingen skal aktionæreren senest 3 dage forud for generalforsamlingen anmelde sin deltagelse til banken, d.v.s. senest den 1. april 2022. Adgangskort kan rekvireres ved elektronisk tilmelding via bankens hjemmeside lollandsbank.dk eller ved henvendelse til bankens filialer fra den 11. marts 2022 til og med den 1. april 2022.

Fuldmagt og brevstemme

Aktionærerne kan stemme ved fuldmagt eller ved afgivelse af brevstemme. Fuldmagts- og brevstemmeblanket kan rekvireres ved henvendelse til bankens filialer eller udskrives fra bankens hjemmeside. Blanketter i dateret og underskrevet stand kan enten fremsendes til banken eller sendes som e-mail til [email protected]. Tidsfrist for indsendelse af disse dokumenter er den 1. april 2022.

Yderligere oplysninger

Denne indkaldelse, det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, dagsorden, vedtægter, årsrapport, vederlagsrapport, bankens lønpolitik og de fuldstændige forslag er tilgængelige på bankens hjemmeside www.lollandsbank.dk. Oplysningerne udleveres også ved henvendelse til bankens filialer og sendes til de aktionærer, der har fremsat begæring herom.