AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Lån og Spar Bank

Capital/Financing Update Dec 12, 2018

3406_prs_2018-12-12_cdf060be-76ba-44db-99d4-29dea483ce88.pdf

Capital/Financing Update

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Nasdaq Copenhagen A/S

Lån & Spar Bank A/S Højbro Plads 9-11 1200 København K CVR.nr. 13 53 85 30 Telefon 33 78 20 00 Telefax 33 78 20 01 E-mail [email protected] www.lsb.dk

Den 12. december 2018

IKKE TIL OFFENTLIGGØRELSE I USA, CANADA, AUSTRALIEN, JAPAN ELLER NOGEN ANDEN JURISDIKTION, HVOR FREMSÆTTELSE AF UDBUDDET VILLE UDGØRE EN OVERTRÆDELSE AF LOVGIVNINGEN I DEN PÅGÆLDENDE JURISDIKTION

Lån & Spar Bank A/S ("Banken") offentliggør resultat af fortegningsemission

Banken offentliggjorde 21. november 2018 et prospekt ("Prospektet") vedrørende forhøjelse af Bankens kapital med nominelt DKK 76.218.700 fordelt på 762.187 stk. nye aktier a nominelt DKK 100 pr. aktie ("Udbudte Aktier") med en tegningskurs på DKK 459 pr. aktie ("Tegningskursen") med fortegningsret for Bankens eksisterende aktionærer i forholdet 32:9 ("Udbuddet"). For yderligere information om Udbuddet henvises til selskabsmeddelelse af 21. november 2018.

Tegningsperioden for de Udbudte Aktier er nu afsluttet, og fortegningsretsemission er fuldt tegnet, hvilket vil sige, at der er tegnet 762.187 Udbudte Aktier a nominelt DKK 100 pr. aktie, svarende til et bruttoprovenu til Banken, såfremt Udbuddet gennemføres, på DKK 349.843.833.

Af de Udbudte Aktier blev 721.892 Udbudte Aktier tegnet ved udnyttelse af tildelte tegningsretter svarende til ca. 94,7 % af det samlede antal Udbudte Aktier. Derudover blev der tegnet 8.785 Udbudte Aktier i henhold til tegningsblanketten i Prospektets bilag 2, svarende til ca.1,2 % af det samlede antal Udbudte Aktier. Desuden blev der tegnet 31.510. Udbudte Aktier svarende til ca. 4,1 % af det samlede antal Udbudte Aktier i henhold til de betingede garantiaftaler beskrevet i Prospektet.

Medlemmer af Bankens bestyrelse og direktion har samlet tegnet for et tegningsbeløb på DKK 334.152 svarende til i alt 728 Udbudte Aktier.

Udbuddet forventes gennemført, når indbetalingen for alle Udbudte Aktier og registrering af kapitalforhøjelsen i Erhvervsstyrelsen er sket, hvilket forventes at ske den 14. december 2018. De Udbudte Aktier vil snarest muligt derefter blive optaget til handel og officiel notering på Nasdaq Copenhagen A/S under samme ISIN-kode som Bankens Eksisterende Aktier, DK0010201532, med forventet første handels- og officielle noteringsdag 17. december 2018, dog senest 18. december 2018.

Lån & Spar Bank A/S

Anders Bondo Christensen John Christiansen Bestyrelsesformand Administrerende direktør

Yderligere information

Ønskes yderligere information kan John Christiansen kontaktes på telefon +45 3378 2000

Vigtig meddelelse

Prospektet og denne meddelelse er en orientering til Bankens aktionærer og er ikke et tilbud eller en opfordring til tegning eller køb af tegningsretter eller aktier i Banken. Enhver beslutning om at købe eller erhverve værdipapirer i forbindelse med Udbuddet skal træffes uafhængigt af denne meddelelse og udelukkende på grundlag af de oplysninger, der er indeholdt i Prospektet samt eventuelle ændringer og tillæg hertil.

De oplysninger, der er indeholdt i denne meddelelse, er kun til baggrundsinformation og foregiver ikke at være fyldestgørende eller fuldstændige. Investorer kan ikke henholde sig til oplysningerne i denne meddelelse eller til deres nøjagtighed eller fuldstændighed med henblik på noget formål.

Denne meddelelse indeholder visse fremadrettede udsagn, herunder udsagn om Bankens aktiviteter. Sådanne fremadrettede udsagn er baseret på oplysninger, antagelser og vurderinger, som Banken finder rimelige. Disse fremadrettede udsagn omfatter kendte og ukendte risici, usikkerheder og andre væsentlige forhold, der kan få Bankes faktiske resultater, udvikling eller præstationer eller branchens resultater til at afvige væsentligt fra de fremtidige resultater, udvikling eller præstationer, der er udtrykt eller underforstået i forbindelse med disse fremadrettede udsagn. Hvis en eller flere af disse risici eller usikkerheder udløses, eller hvis en underliggende forudsætning viser sig at være forkert, kan Banken faktiske økonomiske stilling eller driftsresultater afvige væsentligt fra det, der er beskrevet som forudsat, vurderet, skønnet eller forventet.

De i meddelelsen nævnte værdipapirer må ikke sælges i nogen jurisdiktion, hvor et sådant tilbud, anmodning om tilbud eller salg ville være ulovlig uden forudgående registrering, dispensation fra registreringskravet eller forbehold i henhold til kapitalmarkedslovgivningen i denne jurisdiktion. Investorer må hverken acceptere tilbud om at købe eller erhverve de værdipapirer, der er nævnt i dette dokument, medmindre dette sker på grundlag af oplysninger, der er indeholdt i det af Banken offentliggjorte prospekt eller udbudsmateriale.

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.