AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Lån og Spar Bank

AGM Information Feb 26, 2009

3406_iss_2009-02-26_38f28153-0c4d-4a9e-b62f-b0e49152862b.pdf

AGM Information

Open in Viewer

Opens in native device viewer

  1. februar 2009

Ordinær generalforsamling i Lån & Spar Bank A/S

I henhold til vedtægternes § 4 indkaldes herved til ordinær generalforsamling i Lån & Spar Bank A/S

onsdag den 18. marts 2009, kl. 16.30

på Radisson SAS Scandinavia Hotel, Amager Boulevard 70, 2300 København S med følgende dagsorden:

    1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år
    1. Fremlæggelse af revideret årsregnskab med revisionspåtegning til godkendelse og meddelelse af decharge for repræsentantskab, bestyrelse og direktion
    1. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab Lån & Spar Bank A/S er omfattet af garantiordningen i henhold til lov om finansiel stabilitet, lov nr. 1003 af 10. oktober 2008, og må ikke i garantiordningens løbetid udbetale udbytte.
    1. Forslag fra bestyrelsen om ændring af vedtægterne Forslaget fremgår af vedlagte bilag Forslagets vedtagelse kræver, i henhold til vedtægternes § 9, stk. 2, at mindst 2/3 af såvel de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital stemmer for forslaget.
    1. Valg af medlemmer til repræsentantskab
    1. Valg af 1 eller 2 statsautoriserede revisorer
    1. Eventuelle forslag fra repræsentantskab, bestyrelse eller aktionærer
    1. Eventuelt

Bestyrelsen har, til behandling under dagsordenens pkt. 7, fremsat følgende forslag med anmodning om generalforsamlingens godkendelse:

"Bestyrelsen bemyndiges til i 18 måneder fra generalforsamlingens dato at lade selskabet erhverve egne aktier med indtil 10 % af selskabets aktiekapital til den til enhver tid gældende børskurs +/-10 %."

---o0o---

Selskabets aktiekapital udgør kr. 271.000.000 fordelt i aktier à 100,- kr. og multipla heraf.

På generalforsamlingen giver hvert aktiebeløb på 100,- kr. én stemme. Dog kan der for aktier tilhørende samme aktionær eller virksomhed inden for samme koncern, uanset aktiepostens(ernes) størrelse, maksimalt afgives det antal stemmer, der er knyttet til 10 % af selskabets aktiekapital, beregnet i forhold til den indbetalte aktiekapital på tidspunktet for afstemningen. Den nævnte stemmebegrænsning gælder dog ikke for aktier tilhørende Lån & Spar Fond.

Den, der har erhvervet aktier ved overdragelse, kan kun udøve stemmeret for de pågældende aktier, hvis (1) aktierne er noteret i aktiebogen eller (2) aktionæren har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse forud for indkaldelsen til generalforsamlingen.

Den, der har erhvervet aktier på anden måde, kan ikke udøve stemmeret for de pågældende aktier, medmindre vedkommende er noteret i aktiebogen eller har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse.

Den erhvervede aktiepost anses dog som repræsenteret på generalforsamlingen, selv om stemmeretten ikke kan udnyttes, dersom aktierne forud for generalforsamlingen er noteret i aktiebogen, eller aktionæren har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse.

Bankens aktionærer kan udøve deres økonomiske rettigheder gennem Værdipapircentralen og alle betalinger fra selskabet til aktionærerne sker gennem Værdipapircentralsystemet.

I henhold til vedtægternes § 8 er enhver aktionær berettiget til personligt eller ved fuldmægtig at møde på generalforsamlingen, når vedkommende senest 5 dage før generalforsamlingens afholdelse har løst adgangskort. Fuldmagt skal af den befuldmægtigede fremlægges skriftligt og dateret for dirigenten.

Sidste frist for bestilling af adgangskort med stemmesedler er fredag den 13. marts 2009 kl. 16.00. Det anbefales, at adgangskort og afgivelse af fuldmagt rekvireres online via aktionærportalen. Indtast adressen www.lsb.dk/generalforsamling i en browser og angiv depotnummer og adgangskode, der fremgår øverst på tilmeldingsblanketten. Aktionærportalen gør det nemt og sikkert, og du får kvittering på din tilmelding med det samme.

Adgangskort kan tillige rekvireres ved udfyldelse og indsendelse af den vedlagte blanket. Bestilte adgangskort og stemmesedler vil blive fremsendt pr. post fra I-NVESTOR DANMARK.

Det fuldstændige regnskab, samt denne dagsorden med fuldstændige forslag, kan afhentes i et af bankens rådgivningscentre eller downloades via bankens hjemmeside på www.lsb.dk - om Lån & Spar Bank - presse - regnskaber.

Efter generalforsamlingen vil banken byde på et lettere traktement.

Med venlig hilsen

Lån & Spar Bank A/S

________________________________________________________________________

Dagsordenens punkt 4.

Bestyrelsen har fremsat forslag om ændring af vedtægterne. Ændringerne består i følgende:

Vedtægternes § 3. Redaktionel ændring under forudsætning af vedtagelse af dagsordenspunkt 4.

§ 3 nuværende ordlyd:

§ 3.

3.1. Aktiekapitalen kan efter bestyrelsens nærmere bestemmelse med hensyn til tid og vilkår forhøjes ad en eller flere gange med indtil 200 mio. kr. Bemyndigelsen gælder for en periode på 5 år indtil 27. marts 2013, og kan af generalforsamlingen forlænges i en eller flere perioder på indtil 5 år ad gangen.

Forhøjelsen kan ske uden fortegningsret for selskabets hidtidige aktionærer, såfremt dette sker til markedskurs eller som vederlag for selskabets overtagelse af en bestående virksomhed eller bestemte formueværdier til en værdi, der modsvarer de udstedte aktiers værdi.

Uden for de i den foregående sætning anførte tilfælde har aktionærerne ret til forholdsmæssig tegning af de nye aktier.

3.2. Ud over bestemmelserne i 3.1 bemyndiges bestyrelsen til for en periode på 5 år indtil 27. marts 2013 at forhøje selskabets aktiekapital uden fortegningsret for selskabets hidtidige aktionærer med op til 2.002.000 kr. til fordel for ansatte i selskabet og dets datterselskab(er).

Bemyndigelsen kan af generalforsamlingen forlænges i en eller flere perioder på indtil 5 år ad gangen.

Forhøjelsen gennemføres efter bestyrelsens nærmere bestemmelse med hensyn til tid og vilkår og kan ske ad en eller flere gange, ligesom forhøjelsen kan gennemføres til favørkurs.

  • 3.3. Ved udvidelse af aktiekapitalen i henhold til 3.1. og/eller 3.2 gælder, at de nye aktier skal være omsætningspapirer, lyde på navn og give ret til udbytte og andre rettigheder fra det tidspunkt, bestyrelsen bestemmer, dog senest fra det regnskabsår der følger efter vedtagelsen af kapitalforhøjelsen. De nye aktier skal i øvrigt være stillet på samme måde som de ældre aktier.
  • 3.4. Bestyrelsen er bemyndiget til at foretage de i forbindelse med kapitalforhøjelse nødvendige vedtægtsændringer.

§ 3 – ændres til (idet ordlyden forbliver uændret):

3a.1. Aktiekapitalen kan efter bestyrelsens nærmere bestemmelse med hensyn til tid og vilkår forhøjes ad en eller flere gange med indtil 200 mio. kr. Bemyndigelsen gælder for en periode på 5 år indtil 27. marts 2013, og kan af generalforsamlingen forlænges i en eller flere perioder på indtil 5 år ad gangen.

Forhøjelsen kan ske uden fortegningsret for selskabets hidtidige aktionærer, såfremt dette sker til markedskurs eller som vederlag for selskabets overtagelse af en bestående virksomhed eller bestemte formueværdier til en værdi, der modsvarer de udstedte aktiers værdi.

Uden for de i den foregående sætning anførte tilfælde har aktionærerne ret til forholdsmæssig tegning af de nye aktier.

3a.2. Ud over bestemmelserne i 3a.1. bemyndiges bestyrelsen til for en periode på 5 år indtil 27. marts 2013 at forhøje selskabets aktiekapital uden fortegningsret for selskabets hidtidige aktionærer med op til 2.002.000 kr. til fordel for ansatte i selskabet og dets datterselskab(er).

Bemyndigelsen kan af generalforsamlingen forlænges i en eller flere perioder på indtil 5 år ad gangen.

Forhøjelsen gennemføres efter bestyrelsens nærmere bestemmelse med hensyn til tid og vilkår og kan ske ad en eller flere gange, ligesom forhøjelsen kan gennemføres til favørkurs.

  • 3a.3. Ved udvidelse af aktiekapitalen i henhold til 3a.1. og/eller 3a.2. gælder, at de nye aktier skal være omsætningspapirer, lyde på navn og give ret til udbytte og andre rettigheder fra det tidspunkt, bestyrelsen bestemmer, dog senest fra det regnskabsår der følger efter vedtagelsen af kapitalforhøjelsen. De nye aktier skal i øvrigt være stillet på samme måde som de ældre aktier.
  • 3a.4. Bestyrelsen er bemyndiget til at foretage de i forbindelse med kapitalforhøjelse nødvendige vedtægtsændringer.

Ny bemyndigelse Bemyndigelsen fremgår ikke af nuværende vedtægter.

§ 3b.

3b.1. Bestyrelsen er indtil den 18. marts 2014 bemyndiget til ad en eller flere omgange at træffe beslutning om optagelse af lån mod obligationer eller andre gældsbreve med ret til rente, hvis størrelse helt eller delvis er afhængig af det udbytte, pengeinstituttets aktier afkaster, eller af årets overskud.

Bemyndigelsen omfatter optagelse af lån for op til kr. 100 mio.

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.