Interim / Quarterly Report • Aug 10, 2016
Interim / Quarterly Report
Open in ViewerOpens in native device viewer
Fondsbørsmeddelelse 2016 København, den 10. august 2016
Postboks 74 Lufthavnsboulevarden 6 2770 Kastrup
Kontaktperson: Lars Jønstrup Dollerup Økonomidirektør
Copenhagen Airports A/S Page 1 of 24 Contents Tlf.: 3231 3231 Fax: 3231 3132 E-mail: [email protected] www.cph.dk
CVR-nr. 14 70 72 04
| DELÅRSRAPPORT FOR KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S (CPH) FOR PERIODEN | |
|---|---|
| 1. JANUAR – 30. JUNI 2016 3 | |
| Resume for første halvår af 2016 3 | |
| Highlights af resultaterne 4 | |
| Justering af CPH politik for selskabsmeddelelser 4 | |
| Forventninger til 2016 5 | |
| HOVED- OG NØGLETAL FOR KONCERNEN 6 | |
| LEDELSENS FINANSIELLE REDEGØRELSE FOR PERIODEN 1. JANUAR – 30. JUNI 2016 7 | |
| Øvrige resultatposter 8 | |
| Pengestrømsopgørelse 8 | |
| Resultatopgørelse 9 | |
| Aeronautisk segment 11 | |
| Ikke-aeronautisk segment 12 | |
| Øvrige begivenheder 13 | |
| Risici og usikkerheder 13 | |
| KONCERNREGNSKAB 14 | |
| Resultatopgørelse 14 | |
| Totalindkomstopgørelse 15 | |
| Balance 16 | |
| Pengestrømsopgørelse 18 | |
| Egenkapitalopgørelse 19 | |
| Noter 20 | |
| PÅTEGNINGER 23 | |
| Ledelsespåtegning 23 | |
| Den uafhængige revisors erklæring om review af delårsregnskab 24 |
Bestyrelsen har i dag godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar – 30. juni 2016.
I første halvår af 2016 oplevede Københavns Lufthavne A/S (CPH) gode resultater. Omsætningen steg 10,1%, hvilket er på samme niveau som passagervæksten, bl.a. som følge af at taksterne har en real flad udvikling. Resultat før skat steg 20,0% til DKK 123,8 mio. på grund af en kombination af passagervækst og fortsat fokus på effektivitet, hvilket reducerede omkostningerne pr. passager med 3,9% sammenlignet med første halvår 2015, trods en massiv investering i securityområdet. På baggrund af den stærke vækst forventer CPH at opnå et resultat for året, som er over den udmeldte forventning af 12. maj 2016. CPH opjusterer derfor sine forventninger til resultat før skat.
I første halvår af 2016 rejste 13.704.859 passagerer igennem Københavns Lufthavn. Det er en stigning på 1.359.030 passagerer svarende til 11,0% sammenlignet med første halvår af 2015, hvor 12.345.829 passagerer rejste gennem lufthavnen. Lokalt afgående passagerer steg 12,2%, transferpassagerer steg 7,9%. Langdistancetrafikken uden for Europa steg 11,2% og den europæiske trafik steg 11,3 % og indenrigstrafikken voksede ligeledes solidt med 7,0%.
Den høje vækst i antallet af rejsende i første halvår af 2016 kan i høj grad tilskrives nye flyselskaber og nye ruter, der er med til at bringe flere turister og forretningsrejsende til Danmark. En analyse fra CPH har vist, at antallet af turister, der rejser til København, steg med 27,2% i første kvartal 2016. De mange nye passagerer og ruter har skabt vækst i Danmark for ca. DKK 1,7 mia. det seneste halve år. Det viser en rapport fra 2016 af DAMVAD Analytics.
Væksten og værdiskabelsen betyder, at CPH har fortsat et meget højt investeringsniveau, hvilket udgjorde DKK 372,2 mio. i første halvår af 2016. Det skyldes især igangsættelsen af en udvidelse af den centrale sikkerhedskontrol (CSC), hvor CPH investerer mere end DKK 250 mio.
CPH har fortsat et stærkt fokus på effektiviseringer, på trods af at den øgede trafik og fortsat øget regulering har medført væsentligt stigende personaleomkostninger til security.
Det uafhængige selskab af forskere og eksperter i lufthavnsdrift, Air Transport Research Society (ATRS), kårede i juni 2016 Københavns Lufthavn til Europas mest effektive lufthavn. Produktivitet, omkostninger, kvalitet og effektivitet i mere end 200 lufthavne over hele verden bliver vurderet, og for 11. gang på 13 år hjemtog Københavns Lufthavn titlen som "Europas mest effektive lufthavn".
På baggrund af halvårsresultatet er der taget beslutning om udlodning af et interim udbytte på i alt DKK 565 mio. svarende til DKK 72,00 pr. aktie.
Med virkning fra i dag, vil CPH ophøre med offentliggørelse af månedlig trafikstatistik som selskabsmeddelelse. Trafikstatistikker vil i stedet være en del af CPH delårs- og årsrapport, og kan offentliggøres som pressemeddelelser.
På baggrund af den stærke vækst forventer CPH at opnå et resultat for året, som er over den udmeldte forventning af 12. maj 2016. CPH opjusterer derfor sine forventninger til resultat før skat i forhold til udmeldingen af 12. maj 2016.
På baggrund af det forventede trafikprogram for 2016 forventes en vækst i det samlede antal passagerer og omsætning.
Udviklingen i antallet af passagerer er en dynamisk faktor, som kan påvirkes både positivt og negativt af den generelle økonomiske udvikling, rute- og kapacitetsbeslutninger hos flyselskaberne samt enkelthændelser inden for luftfarten.
Driftsomkostningerne forventes at være højere end i 2015, primært på grund af den forventede passagervækst, øgede krav på sikkerhedsområdet samt omkostningsinflation. Dette modsvares delvist af et fortsat fokus på effektivisering af driftsomkostningerne.
Afskrivninger og finansieringsomkostninger forventes samlet set at være på niveau med 2015, primært som følge af et fortsat højt investeringsniveau, delvist modsvaret af lavere låneomkostninger.
Resultat før skat i 2016 forventes nu at ligge i et interval mellem DKK 1.550 mio. og DKK 1.650 mio., når der tages højde for særlige forhold. Dette skal ses i forhold til den tidligere udmeldte forventning på et resultat før skat mellem DKK 1.450 og DKK 1.550 mio. Driftsresultatet før afskrivninger (EBITDA) forventes at være højere i 2016 end i 2015, når der tages højde for særlige forhold.
CPH forventer at fortsætte med at investere i væksten til gavn for passagerer og flyselskaber. I lighed med de seneste år forventer CPH fortsat at investere på et højt niveau i 2016. Planlagte investeringer omfatter bl.a. to yderligere spor ved den centrale sikkerhedskontrol, udvidelse af paskontrollen i Finger C med selvbetjening af paskontrol for EU-borgere, Finger C-busporte, opgradering af bagageudleveringen og en omplacering af passagerafsætningsområdet i P4. Dertil kommer andre ikke-aeronautiske investeringer til gavn for flyselskaber og passagerer.
| Q2 2016 | Q2 2015 | ÅTD 2016 | ÅTD 2015 | 2015 | |
|---|---|---|---|---|---|
| Resultatopgørelse (DKK mio.) | |||||
| Omsætning | 1.143 | 1.043 | 2.109 | 1.915 | 4.062 |
| EBITDA | 661 | 588 | 1.168 | 1.034 | 2.259 |
| EBIT | 488 | 426 | 831 | 715 | 1.584 |
| Nettofinansieringsomkostninger | 44 | 47 | 88 | 96 | 180 |
| Resultat før skat | 443 | 379 | 743 | 619 | 1.404 |
| Resultat efter skat | 337 | 290 | 565 | 471 | 1.086 |
| Totalindkomstopgørelse (DKK mio.) | |||||
| Anden totalindkomst | 20 | 22 | 13 | 52 | 54 |
| Totalindkomst | 357 | 312 | 578 | 523 | 1.140 |
| Balance (DKK mio.) | |||||
| Materielle anlægsaktiver | 9.473 | 9.058 | 9.473 | 9.058 | 9.403 |
| Finansielle anlægsaktiver | 176 | 171 | 176 | 171 | 246 |
| Aktiver i alt | 10.744 | 10.235 | 10.744 | 10.235 | 10.669 |
| Egenkapital | 2.954 | 2.846 | 2.954 | 2.846 | 2.992 |
| Rentebærende gæld | 5.718 | 5.334 | 5.718 | 5.334 | 5.479 |
| Investeringer i materielle anlægsaktiver | 189 | 228 | 338 | 380 | 995 |
| Investeringer i immaterielle anlægsaktiver | 18 | 29 | 34 | 71 | 154 |
| Pengestrømsopgørelse (DKK mio.) | |||||
| Pengestrømme fra driftsaktivitet | 510 | 514 | 650 | 751 | 1.850 |
| Pengestrømme fra investeringsaktivitet | -198 | -256 | -362 | -448 | -1.145 |
| Pengestrømme fra finansieringsaktivitet | -290 | -245 | -287 | -280 | -668 |
| Likvider ultimo | 84 | 71 | 84 | 71 | 83 |
| Nøgletal | |||||
| EBITDA-margin | 57,8% | 56,4% | 55,4% | 54,0% | 55,6% |
| EBIT-margin | 42,7% | 40,9% | 39,4% | 37,4% | 39,0% |
| Aktivernes omsætningshastighed | 0,44 | 0,42 | 0,41 | 0,39 | 0,40 |
| Afkastningsgrad | 18,7% | 17,1% | 16,0% | 14,4% | 15,7% |
| Egenkapitalforrentning | 43,7% | 39,4% | 38,0% | 33,1% | 37,2% |
| Soliditetsgrad | 27,5% | 27,8% | 27,5% | 27,8% | 28,0% |
| Resultat pr. aktie à DKK 100 (EPS) | 42,9 | 37,0 | 72,0 | 60,0 | 138,4 |
| Cash earnings pr. aktie à DKK 100 (CEPS) | 65,0 | 57,7 | 114,9 | 100,5 | 224,4 |
| Indre værdi i DKK pr. aktie à DKK 100 | 376,4 | 362,6 | 376,4 | 362,6 | 381,2 |
| NOPAT margin | 32,4% | 31,2% | 30,0% | 28,3% | 30,1% |
| Den investerede kapitals omsætningshastighed | 0,48 | 0,46 | 0,44 | 0,43 | 0,45 |
| ROCE* | 17,7% | 16,1% | 17,8% | 16,5% | 17,4% |
* ROCE er beregnet på baggrund af rapporteret EBIT for de sidste fire kvartaler.
Udviklingen i første halvår 2016 var positivt påvirket af udviklingen i antallet af passagerer, som steg 11,0% i Københavns Lufthavn. Den primære årsag var en stigning i lokalt afgående internationale passagerer på 11,5%, mens indenrigspassagererne steg 6,4%. Trods væsentligt øgede omkostninger til sikkerhedsområdet grundet passagervækst og fortsat øget regulering har CPH formået at reducere omkostningerne pr. passager gennem vedvarende fokus på effektivisering.
Halvårets resultat før skat var dermed 20,0% over niveauet for samme periode sidste år.
Koncernens resultat før skat for første halvår 2016 udgjorde DKK 750,3 mio. (2015: DKK 624,8 mio.), når der korrigeres for særlige forhold på DKK 7,2 mio., som primært vedrørte omkostninger til omstrukturering.
Koncernomsætningen i det første halvår af 2016 udgjorde DKK 2.108,6 mio. svarende til en stigning på 10,1%. Den aeronautiske omsætning steg 11,7% til DKK 1.230,2 mio., hvilket primært er drevet af stigningen i lokalt afgående internationale passagerer. Den ikke-aeronautiske omsætning steg 7,9%, hovedsageligt drevet af udviklingen i parkering samt hotelaktiviteten.
Driftsomkostningerne, inklusive afskrivninger, steg DKK 78,8 mio. til DKK 1.275,5 mio., når der korrigeres for særlige forhold. Dette skyldes hovedsageligt en stigning i personaleomkostningerne på DKK 47,4 mio. grundet den årlige lønregulering og en stigning på 72 fuldtidsansatte (fra 2.242 i det første halvår af 2015 til 2.314 i det første halvår af 2016), primært som følge af fortsat øgede myndighedskrav til sikkerhedsområdet og flere passagerer. Eksterne omkostninger korrigeret for særlige forhold steg DKK 13,1 mio. De samlede driftsomkostninger pr. passager faldt 3,9% som følge af fortsat fokus på effektivitet.
Korrigeret for særlige forhold steg EBITDA 13,1%. Det rapporterede EBITDA steget 13,0% til DKK 1.167,9 mio.
Nettofinansieringsomkostningerne udgjorde DKK 88,2 mio., et fald på DKK 7,9 mio. i forhold til 2015, bl.a. grundet forbedrede lånevilkår.
Korrigeret for særlige forhold steg resultat før skat DKK 125,5 mio. til DKK 750,3 mio., svarende til 20,1%. Koncernens rapporterede resultat før skat steg DKK 123,8 mio. og udgjorde DKK 743,1 mio.
| 2. kvartal | År til dato | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| DKK mio. | 2016 | 2015 | Udv. | Pct. | 2016 | 2015 | Udv. | Pct. |
| Omsætning | 1.142,9 | 1.043,4 | 99,5 | 9,5% | 2.108,6 | 1.915,3 | 193,3 | 10,1% |
| EBITDA | 660,6 | 588,6 | 72,0 | 12,2% | 1.167,9 | 1.033,7 | 134,2 | 13,0% |
| EBIT | 487,7 | 426,5 | 61,2 | 14,3% | 831,3 | 715,4 | 115,9 | 16,2% |
| Nettofinansieringsomkostninger | 44,4 | 47,5 | -3,1 | -6,5% | 88,2 | 96,1 | -7,9 | -8,2% |
| Resultat før skat | 443,3 | 379,0 | 64,3 | 17,0% | 743,1 | 619,3 | 123,8 | 20,0% |
| År til dato | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| DKK mio. | 2016 | 2015 | Udv. | |||
| Renter | 104,8 | 106,8 | -2,0 | |||
| Markedsværdireguleringer | -0,2 | -0,2 | - | |||
| Øvrige finansielle omkostninger |
-16,4 | -10,5 | -5,9 | |||
| I alt | 88,2 | 96,1 | -7,9 |
Nettofinansieringsomkostningerne faldt DKK 7,9 mio. i forhold til 2015.
Renteomkostningerne faldt DKK 2,0 mio. grundet lavere renteniveau i 2016.
De øvrige finansielle omkostninger faldt DKK 5,9 mio., hovedsageligt grundet en stigning i aktiveringen af renter på anlægsaktiver som følge af forskydninger i opstart af projekter.
Skat af periodens resultat er indregnet på baggrund af den estimerede skat.
| År til dato | |||
|---|---|---|---|
| DKK mio. | 2016 | 2015 | Udv. |
| Pengestrømme fra: | |||
| Driftsaktivitet | 650,1 | 751,1 | -101,0 |
| Investeringsaktivitet | -362,4 | -448,1 | 85,7 |
| Finansieringsaktivitet | -287,1 | -279,6 | -7,5 |
| Periodens ændring i likviditet | 0,6 | 23,4 | -22,8 |
| Likvider ved årets begyndelse Likvider ved periodens |
83,4 | 47,1 | 36,3 |
| udgang | 84,0 | 70,5 | 13,5 |
Udviklingen i pengestrømme fra driftsaktiviteten kan primært henføres til stigningen i aktivitetsniveauet samt fokus på at effektivisere og stabilisere driftsomkostninger i forhold til væksten. Pengestrømme fra drift før skat steg således DKK 56,2 mio. Den samlede udvikling i pengestrømme fra driftsaktiviteten er imidlertid negativ som følge af en større acontoskattebetaling i årets første kvartal.
Investeringer i materielle og immaterielle anlægsaktiver i første halvår af 2016 beløb sig til DKK 372,2 mio. (2015: DKK 450,5 mio.). De største investeringer i første halvår af 2016 omfatter bl.a. udvidelse af kapaciteten i den centrale sikkerhedskontrol, renovering af det vestlige forpladsområde på landside, udvikling af widebodybusfaciliteterne, renovering af standpladser samt diverse forbedrende vedligeholdelse.
Finansieringsaktiviteter vedrørte mindre afdrag på realkreditlån, betaling af skat og udbytte.
CPH havde DKK 84,0 mio. i likvider samt uudnyttede kreditfaciliteter på DKK 1.752,0 mio. pr. 30. juni 2016.
| 1. januar - 30. juni 2016 | Inklusive | Korrigeret | |
|---|---|---|---|
| særlige | Særlige | for særlige | |
| DKK mio. | forhold | forhold | forhold |
| Omsætning | 2.108,6 | - | 2.108,6 |
| Andre driftsindtægter | 5,4 | - | 5,4 |
| Eksterne omkostninger | 291,9 | -1,1 | 290,8 |
| Personaleomkostninger | 654,2 | -6,1 | 648,1 |
| EBITDA | 1.167,9 | 7,2 | 1.175,1 |
| Afskrivninger på immaterielle og materielle anlægsaktiver | 336,6 | - | 336,6 |
| Resultat før renter og skat | 831,3 | 7,2 | 838,5 |
| Nettofinansieringsomkostninger | 88,2 | - | 88,2 |
| Resultat før skat | 743,1 | 7,2 | 750,3 |
| Skat af periodens resultat | 178,1 | 1,7 | 179,8 |
| Periodens resultat | 565,0 | 5,5 | 570,5 |
| 1. januar - 30. juni 2015 | Inklusive | Korrigeret | |
|---|---|---|---|
| særlige | Særlige | for særlige | |
| DKK mio. | forhold | forhold | forhold |
| Omsætning | 1.915,3 | - | 1.915,3 |
| Andre driftsindtægter | 2,3 | - | 2,3 |
| Eksterne omkostninger | 280,6 | -2,9 | 277,7 |
| Personaleomkostninger | 603,3 | -2,6 | 600,7 |
| EBITDA | 1.033,7 | 5,5 | 1.039,2 |
| Afskrivninger på immaterielle og materielle anlægsaktiver | 318,3 | - | 318,3 |
| Resultat før renter og skat | 715,4 | 5,5 | 720,9 |
| Nettofinansieringsomkostninger | 96,1 | - | 96,1 |
| Resultat før skat | 619,3 | 5,5 | 624,8 |
| Skat af periodens resultat | 148,5 | 1,3 | 149,8 |
| Periodens resultat | 470,8 | 4,2 | 475,0 |
| 2. kvartal 2016 | Inklusive | Korrigeret | |
|---|---|---|---|
| særlige | Særlige | for særlige | |
| DKK mio. | forhold | forhold | forhold |
| Omsætning | 1.142,9 | - | 1.142,9 |
| Andre driftsindtægter | 5,1 | - | 5,1 |
| Eksterne omkostninger | 141,2 | -1,1 | 140,1 |
| Personaleomkostninger | 346,2 | -1,7 | 344,5 |
| EBITDA | 660,6 | 2,8 | 663,4 |
| Afskrivninger på immaterielle og materielle anlægsaktiver | 172,9 | - | 172,9 |
| Resultat før renter og skat | 487,7 | 2,8 | 490,5 |
| Nettofinansieringsomkostninger | 44,4 | - | 44,4 |
| Resultat før skat | 443,3 | 2,8 | 446,1 |
| Skat af periodens resultat | 106,3 | 0,6 | 106,9 |
| Periodens resultat | 337,0 | 2,2 | 339,2 |
| 2. kvartal 2015 | Inklusive særlige |
Særlige | Korrigeret for særlige |
|---|---|---|---|
| DKK mio. | forhold | forhold | forhold |
| Omsætning | 1.043,4 | - | 1.043,4 |
| Andre driftsindtægter | 0,4 | - | 0,4 |
| Eksterne omkostninger | 141,4 | -0,9 | 140,5 |
| Personaleomkostninger | 313,8 | -1,2 | 312,6 |
| EBITDA | 588,6 | 2,1 | 590,7 |
| Afskrivninger på immaterielle og materielle anlægsaktiver | 162,1 | - | 162,1 |
| Resultat før renter og skat | 426,5 | 2,1 | 428,6 |
| Nettofinansieringsomkostninger | 47,5 | - | 47,5 |
| Resultat før skat | 379,0 | 2,1 | 381,1 |
| Skat af periodens resultat | 88,5 | 0,5 | 89,0 |
| Periodens resultat | 290,5 | 1,6 | 292,1 |
CPH har valgt at gennemgå udviklingen i driften og resultatet for perioden med udgangspunkt i segmentopdelingen.
CPH's resultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, egenkapitalopgørelse samt noterne for perioden 1. januar – 30. juni 2016 er vist på side 14-22.
| År til dato | Omsætning | Resultat før renter og skat | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| DKK mio. | 2016 | 2015 | Udv. | Pct. | 2016 | 2015 | Udv. | Pct. |
| Aeronautisk | 1.230,2 | 1.101,2 | 129,0 | 11,7% | 261,8 | 187,2 | 74,6 | 39,9% |
| Ikke-aeronautisk | 878,4 | 814,1 | 64,3 | 7,9% | 569,5 | 528,2 | 41,3 | 7,8% |
| I alt | 2.108,6 | 1.915,3 | 193,3 | 10,1% | 831,3 | 715,4 | 115,9 | 16,2% |
| 2. kvartal | År til dato | Hele året | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| DKK mio. | 2016 | 2015 | Udv. | Pct. | 2016 | 2015 | Udv. | Pct. | 2015 |
| Omsætning | 683,6 | 616,7 | 66,9 | 10,8% | 1.230,2 | 1.101,2 | 129,0 | 11,7% | 2.364,5 |
| Andre driftsindtægter | 5,1 | 0,3 | 4,8 | - | 5,4 | 2,3 | 3,1 | 134,8% | 3,1 |
| Resultat før renter | 187,4 | 146,5 | 40,9 | 27,9% | 261,8 | 187,2 | 74,6 | 39,9% | 483,3 |
| Segmentaktiver | 7.540,6 | 7.055,7 | 484,9 | 6,9% | 7.448,4 |
Det samlede antal passagerer i Københavns Lufthavn udgjorde 13,7 mio. svarende til en stigning på 11,0% i det første halvår af 2016. Grundet større fly steg det gennemsnitlige antal sæder pr. fly 4,6%. Antallet af passagerrelaterede operationer steg 6,0%. Dette resulterede i en samlet stigning i sædekapaciteten på 11,0%. Dette betyder, at den gennemsnitlige kabinefaktor (belægning) steg med 0,1% i de første seks måneder af 2016.
Passagerer/vækst fordelt på markeder i de første 6 måneder
For yderligere kommentarer til trafikken henvises til seneste offentliggjorte trafikstatistik for juni 2016.
Antallet af lokaltafgående passagerer steg 12,2% i første halvår af 2016, og antallet af transferpassagerer steg 7,9%. Lokaltafgående passagerer udgjorde 78,3% af alle afgående passagerer, mens transferpassagerer udgjorde 21,7%.
Det samlede antal passagerer steg 9,2% i andet kvartal 2016. Trafikvæksten var positivt påvirket af flere rejsende inden for Danmark, Europa og ikke mindst den interkontinentale trafik samt helårseffekten af nyopstartede ruter i 2015. Efter opstart af en række nye interkontinentale ruter er den Interkontinentale trafik steget 13,7% i andet kvartal 2016. Lokaltafgående passagerer, som udgør den største del af de samlede afgående passagerne, steg 9,7%.
| År til dato | ||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| DKK mio. | 2016 | 2015 | Udv. | Pct. | ||||
| Startafgifter | 224,2 | 207,9 | 16,3 | 7,8% | ||||
| Passagerafgifter | 561,3 | 514,1 | 47,2 | 9,2% | ||||
| Securityafgifter | 293,0 | 259,2 | 33,8 | 13,0% | ||||
| ETD-afgifter | 16,0 | - | 16,0 | - | ||||
| Handling | 98,7 | 88,7 | 10,0 | 11,3% | ||||
| Opholdsafgifter, CUTE mv. |
37,0 | 31,3 | 5,7 | 18,2% | ||||
| I alt | 1.230,2 | 1.101,2 | 129,0 | 11,7% |
Den samlede aeronautiske omsætning steg 11,7%, hvilket primært er drevet af stigningen i antallet passagerer og især de internationale lokaltafgående passagerer. Stigningen er også præget af den årlige prisindeksregulering af samtlige aeronautiske afgifter pr. 1. april 2016, svarende til en real flad udvikling.
Startafgifter steg 7,8% sammenlignet med forrige år, primært grundet en stigning i startvægten på 9,1%. Startvægten for passagerrelaterede flyoperationer steg 10,9%, mens startvægten for cargooperationer faldt 16,8%, hvilket primært skyldes et skifte fra cargo til belly cargo. Antallet af passagerrelaterede operationer steg 6,0%, mens cargo operationer faldt 6,6%.
Passagerafgifterne steg 9,2%, hvilket hovedsageligt skyldes et ændret passagermix samt stigning i antallet af lokalt afgående internationale passagerer, herunder fra CPH Go.
Security- og handlingafgifterne steg samlet set DKK 43,8 mio. til DKK 391,7 mio. svarende til 12,6%, hvilket også primært skyldes et ændret passagermix med flere lokalt afgående passagerer til internationale afgange. Endvidere har øget regulering vedrørende Explosives Trace Detection (ETD) resulteret i øgede omkostninger.
Stigningen i EBIT i første halvår skyldes primært passagervæksten. Eksterne omkostninger er fastholdt på stabilt niveau i forhold til væksten. Personaleomkostninger er højere grundet øgede sikkerhedskrav, passagervækst samt højere afskrivninger som følge af øgede aeronautiske investeringer. Dette modsvares delvist af et fortsat fokus på effektivisering.
| 2. kvartal | År til dato | ||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| DKK mio. | 2016 | 2015 | Udv. | Pct. | 2016 | 2015 | Udv. | Pct. | 2015 |
| Omsætning | 459,3 | 426,7 | 32,6 | 7,6% | 878,4 | 814,1 | 64,3 | 7,9% | 1.697,4 |
| Resultat før renter | 300,3 | 280,0 | 20,3 | 7,3% | 569,5 | 528,2 | 41,3 | 7,8% | 1.100,9 |
| Segmentaktiver | 2.943,4 | 2.927,3 | 16,1 | 0,5% | 2.891,0 | ||||
| Kapitalandele i associerede virksomheder |
0,4 | 0,4 | - | - | 0,4 |
Koncessionsindtægter
| År til dato | ||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| DKK mio. | 2016 | 2015 | Udv. | Pct. | ||||
| Shoppingcenter | 367,6 | 353,7 | 13,9 | 3,9% | ||||
| Parkering | 181,5 | 160,1 | 21,4 | 13,3% | ||||
| Øvrige indtægter | 25,7 | 21,9 | 3,8 | 17,4% | ||||
| I alt | 574,8 | 535,7 | 39,1 | 7,3% |
Koncessionsindtægterne fra shoppingcentret steg i det første halvår af 2016 3,9%. Den primære årsag er en kombination af stigningen i afgående passagerer og et forbedret shop- og brandmix af specialbutikker og restauranter.
Specialbutikkonceptet er blevet optimeret med et udvidet produktmix, herunder åbning af butikker som Sunglass Hut og en helt ny kategori, JD sports (sportsudstyr), ligesom butikker som Rolling Luggage og Illums Bolighus har fået nye lokationer. Restaurantsegmentet er blevet optimeret med bl.a. Murphy's, O'Learys og en 7-Elevenenhed i Go-terminalen som alle blev åbnet i løbet af sidste år, og som vi nu ser den positive effekt af, da det giver passagererne flere valgmuligheder.
TAX FREE-butikkerne er på niveau med 2015.
Omsætningen fra parkering er steget 13,3%. Væksten skyldes en fortsat styrket online- og medieindsats, bl.a. i Sverige, samt et større antal passagerer. Derudover har en ændret prisstruktur været med til at øge den gennemsnitlige transaktionsværdi.
Øvrige indtægter steg 17,4%, hovedsageligt som følge af implementeringen af reklamekontrakten med Airmagine, der ikke var fuldt implementeret på samme tid i 2015. Ligeledes har biludlejning bidraget positivt til stigningen.
| År til dato | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| DKK mio. | 2016 | 2015 | Udv. | Pct. | |
| Udlejning af lokaler | 56,7 | 58,2 | -1,5 | -2,6% | |
| Udlejning af arealer | 32,0 | 29,5 | 2,5 | 8,5% | |
| Øvrige lejeindtægter | 3,4 | 3,5 | -0,1 | -2,9% | |
| I alt | 92,1 | 91,2 | 0,9 | 1,0% |
Omsætningen fra leje af lokaler er på et lidt lavere niveau end i 2015, hvilket primært skyldes overgangen af kontrakter i shoppingcentret til kun at indeholde koncessionsindtægter og ikke længere lokaleleje. Stigningen i arealindtægter på 8,5% kan primært tilskrives salget af byggerettigheder til et nyt værksted.
Salg af tjenesteydelser mv.
| År til dato | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| DKK mio. | 2016 | 2015 | Udv. | Pct. | ||
| Hotelaktivitet | 114,0 | 108,0 | 6,0 | 5,6% | ||
| Øvrige | 97,5 | 79,2 | 18,3 | 23,1% | ||
| I alt | 211,5 | 187,2 | 24,3 | 13,0% |
Omsætningen fra hotelaktiviteten er steget 5,6%, hvilket primært skyldes højere indtægter fra værelsesudlejning.
Øvrige indtægter indeholder primært stigende indtægter fra vores internationale konsulentafdeling, som følge af konsulentassistance for IAG (New Istanbul Airport) samt stigende PRMomsætning (PRM er non-profit for CPH).
EBIT steg 7,8% i det første halvår i forhold til samme periode i 2015. Stigningen skyldes primært den højere omsætning samt et stabilt omkostningsniveau i forhold til væksten.
Der har ikke været væsentlige øvrige begivenheder i perioden.
Der er ikke ud over det i delårsrapportens øvrige afsnit anførte sket væsentlige ændringer i CPH's risici og usikkerhedsfaktorer i forhold til det oplyste i årsrapporten for 2015.
Denne delårsrapport indeholder udtalelser om fremtidige forhold som omhandlet i US Private Securities Litigation Act of 1995 og tilsvarende love i andre lande vedrørende forventninger til den fremtidige udvikling, herunder især fremtidig omsætning, driftsresultat, forretningsmæssig ekspansion og investeringer.
Sådanne udsagn er usikre og forbundet med risici, idet mange faktorer, hvoraf en del vil være uden for CPH's kontrol, kan medføre, at den faktiske udvikling afviger væsentligt fra de forventninger, som indeholdes i delårsrapporten.
Sådanne faktorer omfatter bl.a. generelle økonomiske og forretningsmæssige forhold, ændringer i valutakurser, efterspørgsel efter CPH's serviceydelser, konkurrencefaktorer inden for luftfartsindustrien samt driftsmæssige problemer i en eller flere af koncernens forretninger. Se endvidere afsnittet om risici på side 48-51 i Årsrapport 2015.
| 2. kvartal | År til dato | |||
|---|---|---|---|---|
| DKK mio. | 2016 | 2015 | 2016 | 2015 |
| Trafikindtægter | 683,6 | 616,7 | 1.230,2 | 1.101,2 |
| Koncessionsindtægter | 301,8 | 284,0 | 574,8 | 535,7 |
| Lejeindtægter | 42,5 | 43,8 | 92,1 | 91,2 |
| Salg af tjenesteydelser mv. | 115,0 | 98,9 | 211,5 | 187,2 |
| Omsætning | 1.142,9 | 1.043,4 | 2.108,6 | 1.915,3 |
| Andre driftsindtægter | 5,1 | 0,3 | 5,4 | 2,3 |
| Eksterne omkostninger | 141,2 | 141,4 | 291,9 | 280,6 |
| Personaleomkostninger | 346,2 | 313,8 | 654,2 | 603,3 |
| Afskrivninger på immaterielle og materielle anlægsaktiver | 172,9 | 162,1 | 336,6 | 318,3 |
| Driftsresultat | 487,7 | 426,4 | 831,3 | 715,4 |
| Finansielle indtægter | 0,6 | 0,4 | 1,0 | 1,3 |
| Finansielle omkostninger | 45,0 | 47,9 | 89,2 | 97,4 |
| Resultat før skat | 443,3 | 378,9 | 743,1 | 619,3 |
| Skat af periodens resultat | 106,3 | 88,5 | 178,1 | 148,5 |
| Periodens resultat | 337,0 | 290,4 | 565,0 | 470,8 |
| Resultat pr. aktie à DKK 100 (EPS basic and diluted) EPS er udtrykt i DKK |
42,9 | 37,0 | 72,0 | 60,0 |
| 2. kvartal | ||||
|---|---|---|---|---|
| DKK mio. | 2016 | 2015 | År til dato 2016 |
2015 |
| Periodens resultat | 337,0 | 290,4 | 565,0 | 470,8 |
| Poster, der kan blive reklassificeret til resultatopgørelsen | ||||
| Periodens værdiregulering af sikringstransaktioner Værdireguleringer af sikringstransaktioner overført til finansielle |
95,7 | -134,0 | -74,8 | 420,9 |
| poster i resultatopgørelsen | -69,7 | 162,0 | 91,0 | -353,8 |
| Skat af anden totalindkomst | -5,7 | -6,2 | -3,6 | -14,8 |
| Periodens anden totalindkomst | 20,3 | 21,8 | 12,6 | 52,3 |
| Totalindkomst for perioden i alt | 357,3 | 312,2 | 577,6 | 523,1 |
| Aktiver | ||||
|---|---|---|---|---|
| 30. juni | 30. juni | 31. dec | ||
| Note | DKK mio. | 2016 | 2015 | 2015 |
| ANLÆGSAKTIVER | ||||
| Immaterielle anlægsaktiver i alt | 519,7 | 517,4 | 539,6 | |
| Materielle anlægsaktiver | ||||
| Grunde og bygninger | 4.564,0 | 4.388,6 | 4.500,6 | |
| Tekniske anlæg og maskiner | 3.646,6 | 3.412,0 | 3.649,1 | |
| Andre anlæg, driftsmateriel og inventar | 533,7 | 484,9 | 483,5 | |
| 3 | Materielle anlægsaktiver under udførelse | 728,6 | 772,7 | 770,0 |
| Materielle anlægsaktiver i alt | 9.472,9 | 9.058,2 | 9.403,2 | |
| Finansielle anlægsaktiver | ||||
| Kapitalandele i associerede virksomheder | 0,4 | 0,4 | 0,4 | |
| Andre finansielle anlægsaktiver | 175,7 | 170,2 | 245,8 | |
| Finansielle anlægsaktiver i alt | 176,1 | 170,6 | 246,2 | |
| Anlægsaktiver i alt | 10.168,7 | 9.746,2 | 10.189,0 | |
| OMSÆTNINGSAKTIVER | ||||
| Tilgodehavender | ||||
| Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser | 437,0 | 335,6 | 326,6 | |
| Andre tilgodehavender | 2,4 | 21,5 | 31,1 | |
| Periodeafgrænsningsposter | 52,0 | 61,2 | 38,5 | |
| Tilgodehavender i alt | 491,4 | 418,3 | 396,2 | |
| Likvide beholdninger | 84,0 | 70,5 | 83,4 | |
| Omsætningsaktiver i alt | 575,4 | 488,8 | 479,6 | |
| Aktiver i alt | 10.744,1 | 10.235,0 | 10.668,6 |
| Passiver | ||||
|---|---|---|---|---|
| 30. juni | 30. juni | 31. dec | ||
| Note | DKK mio. | 2016 | 2015 | 2015 |
| EGENKAPITAL | ||||
| Aktiekapital | 784,8 | 784,8 | 784,8 | |
| Reserve for sikringstransaktioner | -130,4 | -144,5 | -143,0 | |
| Overført overskud | 2.299,7 | 2.205,5 | 2.349,8 | |
| Egenkapital i alt | 2.954,1 | 2.845,8 | 2.991,6 | |
| LANGFRISTEDE FORPLIGTELSER | ||||
| Udskudt skat | 984,2 | 943,3 | 980,6 | |
| 4 | Kreditinstitutter og andre lån | 5.661,4 | 4.639,0 | 5.473,2 |
| Anden gæld | 4,7 | - | - | |
| Langfristede forpligtelser i alt | 6.650,3 | 5.582,3 | 6.453,8 | |
| KORTFRISTEDE FORPLIGTELSER | ||||
| 4 | Kreditinstitutter og andre lån | 56,5 | 694,8 | 5,7 |
| Modtagne forudbetalinger fra kunder | 238,6 | 155,2 | 221,9 | |
| Leverandører af varer og tjenesteydelser | 404,4 | 416,4 | 500,4 | |
| Skyldig selskabsskat | 109,2 | 239,5 | 152,6 | |
| 5 | Anden gæld | 324,1 | 295,6 | 336,7 |
| Periodeafgrænsningsposter | 6,9 | 5,4 | 5,9 | |
| Kortfristede forpligtelser i alt | 1.139,7 | 1.806,9 | 1.223,2 | |
| Forpligtelser i alt | 7.790,0 | 7.389,2 | 7.677,0 | |
| Egenkapital og forpligtelser i alt | 10.744,1 | 10.235,0 | 10.668,6 | |
| 2. kvartal | År til dato | |||
|---|---|---|---|---|
| DKK mio. | 2016 | 2015 | 2016 | 2015 |
| PENGESTRØMME FRA DRIFTSAKTIVITET | ||||
| Indbetalt fra kunder | 1.087,9 | 1.004,1 | 2.014,9 | 1.840,7 |
| Udbetalt til personale, leverandører mv. | -526,1 | -438,8 | -1.038,1 | -916,8 |
| Pengestrømme fra drift før finansielle poster og skat | 561,8 | 565,3 | 976,8 | 923,9 |
| Renteindbetalinger mv. | 0,3 | 0,3 | 0,8 | 1,0 |
| Renteudbetalinger mv. | -51,8 | -52,1 | -106,1 | -109,6 |
| Pengestrømme fra drift før skat | 510,3 | 513,5 | 871,5 | 815,3 |
| Betalt selskabsskat | -0,4 | - | -221,4 | -64,2 |
| Pengestrømme fra driftsaktivitet | 509,9 | 513,5 | 650,1 | 751,1 |
| PENGESTRØMME FRA INVESTERINGSAKTIVITET Køb af materielle anlægsaktiver |
-189,0 | -227,9 | -338,4 | -379,9 |
| Køb af immaterielle anlægsaktiver | -18,2 | -28,7 | -33,8 | -70,6 |
| Salg af materielle anlægsaktiver | 9,5 | 0,4 | 9,8 | 2,4 |
| Pengestrømme fra investeringsaktivitet | -197,7 | -256,2 | -362,4 | -448,1 |
| PENGESTRØMME FRA FINANSIERINGSAKTIVITET | ||||
| Afdrag på gæld med lang løbetid | -201,4 | -103,4 | -402,8 | -206,8 |
| Optagelse af gæld med lang løbetid | 550,0 | 400,0 | 680,0 | 500,0 |
| Afdrag på gæld med kort løbetid | -97,2 | -103,2 | -293,9 | -167,6 |
| Optagelse af gæld med kort løbetid | 73,9 | 84,0 | 344,7 | 117,2 |
| Betalt udbytte | -615,1 | -522,4 | -615,1 | -522,4 |
| Pengestrømme fra finansieringsaktivitet | -289,8 | -245,0 | -287,1 | -279,6 |
| Periodens ændring i likviditet | 22,4 | 12,3 | 0,6 | 23,4 |
| Likvide beholdninger ved periodens begyndelse | 61,6 | 58,2 | 83,4 | 47,1 |
| Likvide beholdninger ved periodens udgang | 84,0 | 70,5 | 84,0 | 70,5 |
DKK mio.
| Aktie kapital |
Reserve for sikringstrans aktioner |
Overført overskud |
I alt | |
|---|---|---|---|---|
| Egenkapital pr. 1. januar 2016 | 784,8 | -143,0 | 2.349,8 | 2.991,6 |
| Totalindkomst for perioden | ||||
| Periodens resultat | - | - | 565,0 | 565,0 |
| Anden totalindkomst | ||||
| Værdireguleringer af sikringstransaktioner | - | -58,4 | - | -58,4 |
| Værdireguleringer af sikringstransaktioner overført til | ||||
| finansielle poster i resultatopgørelsen | - | 71,0 | - | 71,0 |
| Anden totalindkomst i alt | - | 12,6 | - | 12,6 |
| Totalindkomst i alt for perioden | - | 12,6 | 565,0 | 577,6 |
| Transaktioner med ejere | ||||
| Udbetalt udbytte | - | - | -615,1 | -615,1 |
| Transaktioner med ejere i alt | - | - | -615,1 | -615,1 |
| Egenkapital pr. 30. juni 2016 | 784,8 | -130,4 | 2.299,7 | 2.954,1 |
| Egenkapital pr. 1. januar 2015 | 784,8 | -196,8 | 2.257,1 | 2.845,1 |
| Totalindkomst for perioden | ||||
| Periodens resultat | - | - | 470,8 | 470,8 |
| Anden totalindkomst | ||||
| Værdireguleringer af sikringstransaktioner | - | 328,3 | - | 328,3 |
| Værdireguleringer af sikringstransaktioner overført til | ||||
| finansielle poster i resultatopgørelsen | - | -276,0 | - | -276,0 |
| Anden totalindkomst i alt | - | 52,3 | - | 52,3 |
| Totalindkomst i alt for perioden | - | 52,3 | 470,8 | 523,1 |
| Transaktioner med ejere | ||||
| Udbetalt udbytte | - | - | -522,4 | -522,4 |
| Transaktioner med ejere i alt | - | - | -522,4 | -522,4 |
| Egenkapital pr. 30. juni 2015 | 784,8 | -144,5 | 2.205,5 | 2.845,8 |
På generalforsamlingen, der blev afholdt den 12. april 2016, godkendte aktionærerne bestyrelsens forslag om et udbytte på DKK 615,2 mio. vedrørende 2015 eller DKK 78,38 pr. aktie, hvorved der tages hensyn til, at der i forbindelse med halvårsregnskabet for 2015 blev udbetalt et interimudbytte på DKK 470,8 mio. svarende til DKK 60,00 pr. aktie den 11. august 2015.
CPH er et aktieselskab hjemmehørende i Danmark og noteret på Nasdaq Copenhagen.
Delårsrapporten omfatter et sammendraget koncernregnskab for Københavns Lufthavne A/S.
Delårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med den internationale regnskabsstandard IAS 34 om delårsrapporter samt yderligere danske oplysningskrav til børsnoterede selskabers delårsrapporter.
CPH's skøn ved opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af aktiver og forpligtelser er baseret på forudsætninger, som afhænger af fremtidige begivenheder. Disse omfatter bl.a. vurderinger af brugstider og restværdier på materielle anlægsaktiver samt vurdering af behovet for nedskrivninger ud fra skøn over pengestrømme og diskonteringsfaktorer. For en beskrivelse af CPH's risici og regnskabsmæssige skøn henvises tillige til side 48-51 samt side 66 i årsrapporten for 2015, hvor det fremgår, hvilke noter der indeholder væsentlige skøn og vurderinger.
Delårsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis som årsrapporten for 2015. Årsrapporten for 2015 er aflagt i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards (IFRS), som godkendt EU. For yderligere oplysninger henvises til side 66 i årsrapporten for 2015, hvor det fremgår, hvilke noter der indeholder anvendt regnskabspraksis, samt til sammendrag af væsentlig anvendt regnskabspraksis side 67- 69.
Der henvises til opgørelsen i "Ledelsens finansielle redegørelse for perioden 1. januar – 30. juni 2016" på side 10.
Investeringer i materielle og immaterielle anlægsaktiver i første halvår af 2016 beløb sig til DKK 372,2 mio. (2015: DKK 450,5 mio.). De største investeringer i første halvår af 2016 omfatter bl.a. udvidelse af kapaciteten i den centrale sikkerhedskontrol, renovering af det vestlige forpladsområde på landside, udvikling af widebody-busfaciliteterne, renovering af standpladser samt diverse forbedrende vedligeholdelse.
I første halvår af 2016 er der blevet solgt diverse materiel for DKK 9,8 mio. (2015: DKK 2,4 mio.).
CPH har pr. 30. juni 2016 indgået kontrakter og aftaler om opførelse af anlæg og vedligeholdelse af anlæg og andre forpligtelser, der i alt beløber sig til DKK 225,8 mio. (31. december 2015: DKK 241,6 mio.). Af større forpligtelser kan nævnes kontrakter vedrørende udvidelse af kapaciteten i den centrale sikkerhedskontrol, renovering af det vestlige forpladsområde på landside, udvikling af widebody-busfaciliteterne, renovering af standpladser samt diverse forbedrende vedligeholdelse.
| Gæld til kreditinstitutter og andre lån er indregnet således i balancen: | 30. juni | 31. dec |
|---|---|---|
| 2016 | 2015 | |
| Langfristede forpligtelser | 5.661,4 | 5.473,2 |
| Kortfristede forpligtelser | 56,5 | 5,7 |
| I alt | 5.717,9 | 5.478,9 |
| Regnskabsmæssig værdi |
Dagsværdi* | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Lån | Valuta | Fast/ variabel |
Udløb | 30. juni 2016 |
31. dec 2015 |
30. juni 2016 |
31. dec 2015 |
| Kassekredit | DKK | Variabel | - | 50,9 | - | 50,9 | - |
| RD (DKK 58 mio.)** | DKK | Variabel | 30. jun. 2035 | 55,3 | 56,8 | 55,3 | 56,8 |
| RD (DKK 64 mio.)** | DKK | Fast | 23. dec. 2032 | 54,7 | 56,0 | 54,7 | 56,0 |
| Nordea Kredit** | DKK | Variabel | 30. dec. 2039 | 450,9 | 450,9 | 450,9 | 451,9 |
| Handelsbanken | DKK | Variabel | 02. apr. 2019 | 300,0 | 200,0 | 300,0 | 200,0 |
| Danske Bank | DKK | Variabel | 02. apr. 2019 | 50,0 | - | 50,0 | - |
| Nordic Investment Bank (NIB) | DKK | Fast | 12. feb. 2026 | 130,0 | - | 130,0 | - |
| USPP-obligation | DKK | Fast | 27. aug. 2025 | 1.055,0 | 1.055,0 | 1.148,9 | 1.084,2 |
| USPP-obligation | USD | Fast | 27. aug. 2018 | 670,1 | 683,0 | 747,2 | 765,4 |
| USPP-obligation | USD | Fast | 29. jun. 2018 | 670,1 | 683,0 | 723,4 | 741,1 |
| USPP-obligation | USD | Fast | 29. jun. 2020 | 985,0 | 1.004,0 | 1.146,4 | 1.152,3 |
| USPP-obligation | USD | Fast | 22. aug. 2023 | 1.072,1 | 1.092,8 | 1.229,4 | 1.191,8 |
| USPP-obligation | GBP | Fast | 29. jun. 2020 | 207,0 | 232,7 | 241,9 | 266,4 |
| Total | 5.751,1 | 5.514,2 | 6.329,0 | 5.965,9 | |||
| Låneomkostninger til fremtidig amortisering | -33,2 | -35,3 | -33,2 | -35,3 | |||
| Total | -33,2 | -35,3 | -33,2 | -35,3 | |||
| I alt | 5.717,9 | 5.478,9 | 6.295,8 | 5.930,6 |
* Dagsværdien af finansielle gældsforpligtelser er opgjort som nutidsværdien af forventede fremtidige afdrag og rentebetalinger. Som diskonteringsrente er anvendt en nulkuponrente for tilsvarende løbetider plus estimeret kredittillæg baseret på selskabets nuværende rating.
** Der er tinglyst pant i CPH's ejendomme for en samlet værdi på DKK 507,7 mio. (2015: DKK 507,7 mio.).
De fastforrentede USPP-obligationslån på hhv. USD 507 mio. og GBP 23 mio. (2015: USD 507 mio. og GBP 23 mio.) er ved indgåelse omlagt til DKK for såvel hovedstol som rentebetalinger via valutaswaps.
Renterisikoen på det variable lån hos Nordea Kredit er afdækket med en renteswap til 2020.
| 30. juni | 31. dec | |
|---|---|---|
| 2016 | 2015 | |
| Feriepenge og andre lønrelaterede poster | 240,1 | 262,5 |
| Skyldige renter | 32,2 | 31,7 |
| Øvrige skyldige omkostninger | 51,8 | 42,5 |
| I alt | 324,1 | 336,7 |
CPH's nærtstående parter er Ontario Teachers´ Pension Plan (OTPP) og Macquarie European Infrastructure Fund III (MEIF3), jf. deres majoritetsejerandel, Den Danske Stat ved Finansministeriet samt bestyrelse og direktion. Se i øvrigt note 6, 16 og 25 i årsrapporten for 2015.
Der er ingen mellemværender med nærtstående parter.
Der har ikke været væsentlige begivenheder efter balancedagen.
Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar – 30. juni 2016 for Københavns Lufthavne A/S.
Delårsrapporten, der omfatter et sammendraget koncernregnskab for Københavns Lufthavne A/S, er aflagt i overensstemmelse med IAS 34, Præsentation af delårsregnskaber, som godkendt af EU samt yderligere danske oplysningskrav til delårsregnskaber for børsnoterede selskaber.
Det er vores opfattelse, at delårsrapporten giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2016 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og koncernens pengestrømme for perioden 1. januar – 30. juni 2016. Det er endvidere vores opfattelse, at delårsberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen står over for.
Der er ikke ud over det i delårsrapporten anførte sket væsentlige ændringer i CPH's risici og usikkerhedsfaktorer i forhold til det oplyste i årsrapporten for 2015.
København, den 10. august 2016
Direktion
Thomas Woldbye Adm. direktør
Lars Nørby Johansen Formand
David Stanton Næstformand
Simon Geere Næstformand
John Bruen
Janis Kong
Dan Hansen
John Flyttov
Jesper Bak Larsen
Charles Thomazi
Vi har udført review af delårsregnskabet for Københavns Lufthavne A/S for perioden 1. januar 2016 – 30. juni 2016 omfattende resultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og pengestrømsopgørelse samt udvalgte forklarende noter, herunder anvendt regnskabspraksis.
Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et delårsregnskab i overensstemmelse med IAS 34, Præsentation af delårsregnskaber, som godkendt af EU samt yderligere danske oplysningskrav til delårsregnskaber for børsnoterede selskaber. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et delårsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.
Vores ansvar er på grundlag af vores review at udtrykke en konklusion om delårsregnskabet. Vi har udført vores review i overensstemmelse med den internationale standard om review af et perioderegnskab udført af selskabets uafhængige revisor og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi skal udtrykke en konklusion om, hvorvidt vi er blevet bekendt med forhold, der giver os grund til at mene, at regnskabet som helhed ikke i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med den relevante regnskabsmæssige begrebsramme. Dette kræver også, at vi overholder etiske krav.
Et review af et perioderegnskab udført efter den internationale standard om review af et perioderegnskab udført af selskabets uafhængige revisor er en erklæringsopgave med begrænset sikkerhed. Revisor udfører handlinger, der primært består af forespørgsler til ledelsen og, hvor det er hensigtsmæssigt, andre i virksomheden samt anvendelse af analytiske handlinger og vurdering af det opnåede bevis.
Omfanget af de handlinger, der udføres ved et review, er betydeligt mindre end ved en revision udført efter de internationale standarder om revision. Vi udtrykker derfor ingen revisionskonklusion om delårsregnskabet.
Ved det udførte review er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os grund til at mene, at delårsregnskabet ikke i alle væsentlige henseender er aflagt i overensstemmelse med IAS 34, Præsentation af delårsregnskaber, som godkendt af EU samt yderligere danske oplysningskrav til delårsregnskaber for børsnoterede selskaber.
København, den 10. august 2016
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 3377 1231
Mogens Nørgaard Mogensen Statsautoriseret revisor
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.