Earnings Release • Feb 12, 2014
Preview not available for this file type.
Download Source FileGod start på året i Københavns Lufthavn
Med en passagervækst på fire procent i januar har Københavns Lufthavn fået en
god start på året. På top-10-listen over de mest populære destinationer har
sidste års højdespringer, Istanbul, bidt sig fast.
Med 4,2 procent flere udenrigspassagerer og 2,6 procent flere på
indenrigsruterne har der været mere travlt i Københavns Lufthavn end normalt i
januar måned. 1.644.623 rejste igennem lufthavnen, 63.852 flere end samme måned
sidste år.
”Januar er traditionelt en af de mere stille måneder i Københavns Lufthavn. Så
en passagervækst på fire procent er en fornuftig start på 2014,” siger
administrerende direktør i Københavns Lufthavn, Thomas Woldbye.
”Og så er det glædeligt, at vi oplever vækst på 2,6 procent i
indenrigstrafikken efter et par lidt magre år oven på Cimber Sterlings konkurs.
Det ser ud som om markedet har stabiliseret sig, ” siger Thomas Woldbye.
På top-ti-listen over de mest populære destinationer fra København har sidste
års højdespringer, Istanbul, bidt sig fast på listen. Sidste år oplevede
ruterne mellem København og Istanbul en samlet vækst på 17,3 procent til
431.413 passagerer. Og det fortsætter i januar – igen med en vækst på 17,3
procent.
”Det er ganske imponerende som Istanbul har investeret sig til succes – ikke
blot som destination, men også som trafikknudepunkt. Det understreger, hvor
vigtigt det er, at vi her i København arbejder for og investerer i at fastholde
og udbygge Københavns Lufthavn som Nordeuropas vigtigste trafikknudepunkt,”
siger Thomas Woldbye.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.