AI assistant
Jyske Bank — M&A Activity 2011
Sep 30, 2011
Preview isn't available for this file type.
Download source fileJyske Bank har indgået aftale med Finansiel Stabilitet om køb af de
væsentligste dele af Fjordbank Mors af 2011.
Jyske Bank overtager alle kunder med engagement under 5 mio. kr. og udvalgte
kunder med engagement over 5 mio. kr. med et naturligt tilhørsforhold til Mors
og omegn. Endvidere overtager Jyske Bank ejendommen Algade 2, Nykøbing Mors og
ca. 35 medarbejdere.
Jyske Bank overtager således en kundeportefølje bestående af ca. 47.000 kunder
med et samlet udlån på ca. 2,7 mia. kr. og et samlet indlån på ca. 3,7 mia. kr.
Ved købet opnår Jyske Bank en solid markedsposition på Mors. De overtagne
aktiviteter sammenlægges med Jyske Banks eksisterende afdeling i Nykøbing Mors,
og efter sammenlægningen vil kunderne i Jyske Bank, Nykøbing Mors blive betjent
fra Algade 2.
Handlen er betinget af Finanstilsynets og andre relevante myndigheders
godkendelse.
Bankdirektør Jørgen Christensen udtaler:
”Vi ser frem til at byde tidligere Fjordbank Mors kunder velkommen i Jyske Bank.
I 34 år har Jyske Bank været repræsenteret i Nykøbing Mors, og med dagens køb
signalerer vi, at Jyske Bank fortsat ser et potentiale i dette lokalområde.
Vi har til hensigt at være en stærk og synlig lokal bank med et ønske om tætte
og langsigtede relationer til kunderne i området.”
Yderligere oplysninger
Henvendelser vedrørende denne meddelelse kan ske til bankdirektør Jørgen
Christensen, tlf. +45 89 89 20 04.