AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Jeudan A/S

Quarterly Report Mar 1, 2011

3369_10-k_2011-03-01_05ba2082-70eb-4eed-86f4-67acef27c0b4.pdf

Quarterly Report

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Årsregnskabsmeddelelse 2010

40%-stigning i driftsresultat (EBVAT) for 2010 til DKK 255 mio.

Forventning om yderligere fremgang på ca. 20% for 2011

  • Omsætning på DKK 1.015 mio. mod DKK 744 mio. i 2009, en stigning på 37%
  • Vækst i EBIT på 31% til DKK 545 mio.
  • Driftsresultat (EBVAT) på DKK 255 mio. en stigning på 40%.
  • Værdiregulering af ejendomme med DKK 293 mio. samt urealiserede kursgevinst på finansielle forpligtelser på DKK 227 mio.
  • Realiserede kurstab som følge af omlægning af renteaftaler til lavere fremtidige rentesatser på DKK 450 mio.
  • Årets resultat før skat DKK 306 mio. mod DKK 268 mio. i 2009.
  • Ejendomsinvestering i 2010 på DKK 0,8 mia. den samlede portefølje udgør ca. DKK 14 mia.
  • Nye lejeaftaler i 2010 svarende til en årlig leje på knap DKK 100 mio. mere end en fordobling i forhold til 2009 og tidligere år.
  • Kapitaludvidelse i marts 2010 på DKK 1 mia.
  • Egenkapitalandel på 31% og finansielle reserver på DKK 0,8 mia.
  • Bestyrelsen foreslår et udbytte på DKK 11,00 pr. aktie.
  • Der forventes en yderligere fremgang i driftsresultatet (EBVAT) for 2011 på ca. 20% til mere end DKK 300 mio. på baggrund af en omsætning på niveauet DKK 1,1 mia.

Yderligere oplysninger: Per W. Hallgren, adm. direktør, tlf. 7010 6070

Selskabsmeddelelse nr. 206 1. marts 2011

Fem års hovedtal
DKK mio. 2006 2007 2008 2009 2010
Resultatopgørelse
Nettoomsætning 440 524 738 744 1.015
Bruttoresultat 281 333 413 464 611
Resultat før finansielle poster (EBIT) 253 301 369 414 545
Resultat før kurs- og værdireguleringer(EBVAT) 151 154 186 181 255
Resultat før skat 505 313 -529 268 306
Årets resultat 364 277 -398 202 229
Balance (ultimo)
Investeringsejendomme 5.814 8.746 9.347 12.972 14.084
Samlede aktiver 6.045 8.827 9.426 13.070 14.204
Egenkapital 2.480 3.429 2.955 3.281 4.383
Forpligtelser 3.565 5.398 6.471 9.789 9.821
Pengestrømme
Driftsaktiviteter 113 137 90 160 200
Investeringsaktiviteter -345 -818 -788 -764 -773
Finansieringsaktiviteter 195 120 1.381 -1.094 1.497
Pengestrømme i alt -37 -561 683 -1.698 924
Regnskabsrelaterede nøgletal
EBVAT/gns. egenkapital % 6,5 5,7 5,9 6,0 6,3
Forrentning af egenkapital (ROE) % 15,8 10,3 -12,6 6,7 5,7
Egenkapitalandel, ultimo % 41,0 38,8 31,3 25,1 30,9
Rentedækning x 2,32 2,00 2,01 1,76 1,86
Aktierelaterede nøgletal
Aktiepris, ultimo (P) DKK 712 600 456 441 408
Indre værdi, ultimo (IV) DKK 429 483 416 434 414
Pris/indre værdi (P/IV) x 1,66 1,24 1,10 1,02 0,99
EBIT pr. aktie (EBITPS) DKK 43,9 50,0 52,0 57,8 55,4
EBVAT pr. aktie (EBVATPS) DKK 26,2 25,6 26,2 25,3 25,9
Resultat pr. aktie (EPS)
Pengestrømme pr. aktie (CFPS)
DKK
DKK
63,2
19,6
46,1
22,8
-56,1
12,7
28,2
22,3
23,3
20,3
Antal aktier, ultimo 1.000 5.775 7.097 7.097 7.562 10.586
Markedsværdi DKK mio. 4.114 4.258 3.236 3.335 4.319
Udbytte pr. aktie (DPS) DKK 10,0 11,0 11,0 11,0 11,0

Jeudan nåede i 2010 et driftsresultat på DKK 255 mio. før kurs- og værdireguleringer (EBVAT), en fremgang på 40%. For 2011 forventes en yderligere stigning i driftsresultatet til mindst DKK 300 mio. svarende til ca. 20%.

Efter en periode med urolige forhold på ejendomsmarkedet kom der atter gang i Jeudans investeringer i sidste del af 2009, og i det forløbne år og de første måneder af 2011 fortsatte linjen med investeringer for omkring DKK 1,3 mia.

Med de senere års investeringer og med Jeudans koncentration i København er Jeudan blevet en ganske synlig virksomhed i hovedstaden. Jeudan ønsker at udfylde denne rolle aktivt, konstruktivt og ansvarligt over for hovedstaden og dens mange hundrede tusinde indbyggere og gæster. Jeudan er gerne med, når vigtige opgaver skal løftes. Denne holdning kom blandt andet til udtryk ved sommerens opgradering af havnefronten (Ofelia Beach) ved Det Kongelige Skuespilhus og med opførelsen af Torvehallerne på Israels Plads, som ventes at åbne i sensommeren 2011. Tilsvarende projekter er på vej.

Jeudan-aktiens afkast var på 4,4% i 2010, opgjort som summen af udbytte, værdi af tegningsretter og ændring i aktieprisen. De fleste af Jeudans aktionærer har antageligt investeret langsigtet i overensstemmelse med Jeudans strategi og har derfor haft et afkast på over 15% om året i gennemsnit over de seneste ti år – en periode, der som bekendt har budt på både op- og nedture i økonomien, finansiel krise samt udsving på aktiemarkedet generelt og ejendomssektoren i særdeleshed.

At aktien er attraktiv for investorerne kom til udtryk i marts, hvor Selskabet udbød nye aktier for knap DKK 1,0 mia. Både hidtidige og nye aktionærer bakkede op om emissionen, og de udbudte aktier blev tegnet i fuldt omfang. Baggrunden var investeringer i 2009 på samlet DKK 3,2 mia. og bestyrelsens ønske om at sikre et fortsat robust kapitalgrundlag og dermed et passende beredskab til en fortsættelse af væksten.

Jeudans investeringer skal passe til virksomhedens langsigtede strategi. Samtidig lægger Jeudan til stadighed vægt på lønsomheden i den løbende drift og på kundebetjeningen. Denne forretningsmodel er overskuelig og har vist sig at være holdbar.

Jeudans fokus er investering i og drift af velbeliggende ejendomme, primært i Københavnsområdet. Lige som hovedstæderne i andre lande udvikler København sig positivt og er en attraktiv placering for virksomheder, organisationer og privatpersoner. Dermed er hovedstaden også et attraktivt marked for en ejendomsvirksomhed som Jeudan.

Jeudan udlejer velbeliggende og velholdte lokaler til virksomheder og organisationer, der værdsætter ordentlige og velfungerende forhold. Udlejningen suppleres med en bred vifte af serviceydelser i relation til ejendommene, leveret af Koncernens egne medarbejdere. I alle aktiviteter lægges vægt på ordentlighed, dygtighed og tilgængelighed.

RESULTATOPGØRELSE

Nettoomsætningen og driftsresultatet (EB-VAT) blev i 2010 som forventet ved årets begyndelse med en fremgang i driftsresultatet på 40% i forhold til 2009.

Nettoomsætningen udgjorde DKK 1.015 mio., EBIT blev DKK 545 mio. og driftsresultatet (EBVAT) DKK 255 mio.

Urealiserede gevinst og tab udgjorde netto DKK 520 mio. og realiseret gevinst og tab udgjorde netto DKK -469 mio.

Selskabsmeddelelse nr. 206 1. marts 2011

Årets resultat før skat blev herefter DKK 306 mio. (2009: DKK 268 mio).

Bestyrelsen vurderer resultatet som tilfredsstillende.

Ejendomme

Koncernen investerer i og varetager driften af velbeliggende erhvervs- og boligejendomme i København. Værdien af Koncernens ejendomsportefølje udgjorde pr. 31. december 2010 DKK 14 mia. fordelt på et samlet areal på ca. 745.000 m².

Lejeindtægter m.v. udgjorde i fjerde kvartal 2010 DKK 189 mio. mod DKK 164 mio. i samme periode sidste år.

Årets samlede lejeindtægter m.v. udgjorde DKK 727 mio. mod DKK 559 mio. i 2009. Stigningen kan henføres til de foretagne ejendomsinvesteringer i fjerde kvartal 2009, investeringer foretaget i 2010 samt kontraktsmæssige lejereguleringer i løbet af 2010. Den relativt gode udlejningssituation har også bidraget til et tilfredsstillende indtægtsniveau.

Efterspørgslen efter velfungerende kontorog butiksarealer i Københavns centrum er fortsat robust, hvor en placering i hovedstaden er den naturlige præference for mange virksomheder. Jeudan har gennem 2010 haft en god aktivitet i genforhandlinger og genudlejninger af erhvervslejemål,

og der er indgået ny lejeaftaler med en samlet årsleje på DKK 85 mio. mod DKK 35 mio. i 2009, hvilket var på niveau med tidligere år. Der er dermed tale om mere end en fordobling af udlejningerne i 2010. Kontrakternes løbetid er 3-10 år, og de har dermed en trecifret millionværdi.

Fraflytninger fra erhvervslejemål var i 2010 på niveau med 2009, og svarer til en årsleje på DKK 45 mio. mod DKK 40 mio. i 2009.

På boligsiden har Jeudan i 2010 udlejet lejemål med en årlig leje på DKK 12 mio. og havde en afgang på DKK 7 mio.

Udlejningsprocenten i Jeudans ejendomsportefølje udgjorde 95,9 pr. 31. december 2010 (opgjort efter lejeværdi). Udlejningsprocenten primo året udgjorde 95,0. Udlejningsprocenten er inklusive de lejegarantier, som Jeudan har modtaget i forbindelse med nyinvesteringer. Lejegarantierne, der udløber i løbet af 2011, udgør 3,1% af ovennævnte udlejningsprocent.

Projektejendomme under ombygning, der udgør 0,9% af de samlede lejeindtægter, indgår ikke i ovennævnte opgørelse.

Den samlede udlejningsprocent på kontorejendomsmarkedet i Storkøbenhavn var ved udgangen af 2010 på 90,5 mod 90,9 ultimo 2009. Jeudan har således haft en højere udlejningsprocent end markedet generelt.

Ejendommenes driftsomkostninger steg i fjerde kvartal fra DKK 38 mio. i 2009 til DKK 45 mio. i 2010. For hele 2010 udgjorde driftsomkostningerne DKK 144 mio. mod DKK 118 mio. året før. Stigningen kan primært henføres til de i 2009 og 2010 foretagne ejendomsinvesteringer.

Bruttoresultatet udgjorde for fjerde kvartal 2010 DKK 144 mio. mod DKK 126 mio. for samme periode sidste år.

For året som helhed udgjorde bruttoresultatet DKK 583 mio. mod DKK 441 mio. sidste år. Bruttoresultatet har udvist vækst de seneste fem år med gennemsnitligt 20% pr. år, hvor 2010 trækker gennemsnittet op med sine 32%.

Service

Koncernen udbyder via datterselskabet Jeudan Servicepartner en bred vifte af ejendomsrelaterede rådgivnings-, serviceog bygningsydelser.

Omsætningen i Jeudan Servicepartner udgjorde i fjerde kvartal 2010 DKK 126 mio. mod DKK 83 mio. samme periode sidste år. Omsætningen i hele året udgjorde DKK 399 mio. mod DKK 297 mio. sidste år, svarende til en stigning på 34%. Stigningen kan henføres til såvel bygningsområdet som serviceområdet og skyldes blandt andet den positive udvikling i kontorindretninger og servicekontrakter. Set over de seneste fem år har omsætningsstigningen gennemsnitligt været på 30% pr. år.

Drifts- og produktionsomkostninger steg tillige som følge af det høje aktivitetsniveau og udgjorde DKK 108 mio. i fjerde kvartal 2010 mod DKK 74 mio. i samme periode sidste år. For hele året udgjorde disse omkostninger DKK 363 mio. mod DKK 263 mio. i samme periode sidste år, svarende til en stigning på 38%.

Bruttoresultatet i fjerde kvartal 2010 blev herefter DKK 18 mio. mod DKK 9 mio. for samme periode sidste år, hvilket udlignede den negative udvikling i årets første tre kvartaler. For hele 2010 blev bruttoresultat DKK 36 mio. mod DKK 34 mio. sidste år. Bruttomarginen blev dermed på 8,9%, hvilket er lidt lavere end tidligere, hvilket skyldes en relativ større anvendelse af underleverandører, hvor avancen er lavere end på eget arbejde. Yderligere har prissætningen på Jeudan Servicepartners ydelser været påvirket af markedsudviklingen, herunder stigende priskonkurrence.

Koncern

Koncernens administrationsomkostninger udgjorde i fjerde kvartal 2010 DKK 20 mio. mod DKK 15 mio. i samme periode sidste år. For året som helhed steg administrationsomkostningerne fra DKK 50 mio. til DKK 66 mio. Stigningen kan henføres til udvidelse af organisationen. Med henblik på at imødegå den stigende konkurrence på udlejningsmarkedet er det primært de dele af organisationen, der varetager kommercielle aktiviteter og markedsføringsaktiviteter, som er udvidet. Hertil kommer forøgede markedsføringsomkostninger. Resultatet heraf kan blandt andet aflæses i genudlejning på knap DKK 100 mio. i 2010 jfr. ovenfor.

Driftsresultat pr. segment

DKK mio. Ejendomme
Service
Eliminering I alt
2010 2009 2010 2009 2010 2009 2010 2009
4. kvartal
Nettooms. eksterne kunder 188 164 109 43 - - 297 207
Nettooms. mellem segment 1 0 17 40 -18 -40 0 0
Nettoomsætning i alt 189 164 126 83 -18 -40 297 207
Driftsomkostninger -45 -38 -108 -74 15 36 -138 -76
Bruttoresultat 144 126 18 9 -3 -4 159 131
1.-4. kvartal
Nettooms. eksterne kunder 725 558 290 186 - - 1.015 744
Nettooms. mellem segment 2 1 109 111 -111 -112 0 0
Nettoomsætning i alt 727 559 399 297 -111 -112 1.015 744
Driftsomkostninger -144 -118 -363 -263 103 101 -404 -280
Bruttoresultat 583 441 36 34 -8 -11 611 464

Koncernens resultat før finansielle poster (EBIT) udgjorde herefter DKK 139 mio. for fjerde kvartal 2010 mod DKK 116 mio. for samme periode sidste år. For hele året udgjorde EBIT DKK 545 mio. mod DKK 414 mio. for samme periode sidste år, svarende til en stigning på 31%. Stigningen kan primært henføres til forøgelsen af Koncernens ejendomsinvesteringer samt forbedringer af ejendommenes drift. I 2010, hvor Jeudan udvidede aktiekapitalen med 40%, faldt EBIT pr. aktie fra DKK 57,8 til DKK 55,4.

De finansielle nettoomkostninger udgjorde DKK 68 mio. i fjerde kvartal 2010 mod DKK 72 mio. for samme periode sidste år. Faldet i fjerde kvartal kan henføres til Jeudans omlægning af renteaftaler til lavere rente. For hele året var nettoomkostningerne DKK 290 mio. mod DKK 233 mio. sidste år. Stigningen kan henføres til finansiering af nye investeringer i 4. kvartal 2009 og 2010, hvilket delvist modsvares af omlægning af renteaftaler i 2010.

De finansielle nettoomkostninger relaterer sig i al væsentlighed til finansiering af Ejendomme, da der i Jeudan Servicepartner alene er en beskeden pengebinding i driftsmateriel.

Driftsresultatet (EBVAT) udgjorde DKK 71 mio. i fjerde kvartal 2010 mod DKK 44 mio. for samme periode sidste år, svarende til en stigning på 61%. Årets driftsresultat blev DKK 255 mio. mod DKK 181 mio. sidste år, svarende til en stigning på 40%. Stigningen kan henføres til foretagne ejendomsinvesteringer samt omlægning af renteaftaler til en lavere rente. Driftsresultatet

pr. aktie er i 2010, hvor Jeudan tillige udvidede aktiekapitalen, steget til DKK 25,9 mod DKK 25,3 i 2009.

Driftsresultatet i forhold til den gennemsnitlige egenkapital steg fra 6,0% i 2009 til 6,3% i 2010.

Måling af Koncernens ejendomme resulterede i en værdiregulering på DKK 293 mio. i 2010 (2009: DKK 58 mio.), svarende til 2% af den bogførte værdi af Koncernens ejendomme. Reguleringen var sammensat af en nettoopskrivning på DKK 279 mio. som følge af en positiv udvikling i ejendommenes driftsøkonomi m.m. og en nettoopskrivning på DKK 427 mio. som følge af justerede afkastprocenter (opskrivninger på DKK 606 mio. og nedskrivninger på DKK 179 mio.). Modsatrettet virker forøgede reservationer til ombygninger m.v. på DKK 413 mio. Jeudan har nedsat afkastprocenter på primære ejendomme i København med 0,25%, hvorimod ejendomme med en beliggenhed udenfor København generelt har fået øget afkastprocenten med mellem 0,25% og 2,00%.

Koncernens ejendomsportefølje pr. 31. december 2010 er herefter værdiansat til et gennemsnitligt afkast på 5,2% p.a. (2009: 5,4% p.a.), svarende til DKK 19.452 pr. m² (2009: DKK 18.198 pr. m²). Den gennemsnitlige erhvervsleje udgør DKK 1.094 pr. m² (2009: DKK 1.091 pr. m²).

I løbet af efteråret 2010 har Jeudan indgået nye renteaftaler, der sikrer, at Jeudans fremtidige rentebetalinger vil ske til de på daværende tidspunkt lave rentesatser. Efter indgåelsen af de nye renteaftaler er renten steget, og på baggrund af renteforholdene pr. 31. december 2010 er der opgjort en samlet urealiseret kursgevinst på Koncernens finansielle gældsforpligtelser på DKK 227 mio. (2009: DKK -82 mio.).

De samlede urealiserede reguleringer af ejendomme og finansielle forpligtelser udgjorde således netto DKK 520 mio. i 2010 (2009: DKK -24 mio.).

Koncernens realiserede gevinster og tab udgjorde netto DKK -469 mio. (2009: DKK 110 mio.).

I tråd med Jeudans finansieringsstrategi valgte Jeudan, som følge af det lave renteniveau, i oktober og november 2010 at omlægge renteaftaler (renteswaps) for i alt DKK 6,5 mia. Omlægningen medførte et realiseret kurstab i 4. kvartal på DKK 369 mio., hvorefter de samlede realiserede tab for 2010, inkl. stempel og låneomkostninger m.m. udgjorde DKK 469 mio. De nye renteaftaler har en vægtet løbetid på 10-12 år og sikrer, at Jeudans fremtidige finansieringsomkostninger i renteaftalernes løbetid er fastlåst til de lave rentesatser på omlægningstidspunktet.

Efter de nævnte reguleringer udgjorde resultat før skat DKK 306 mio. i 2010 mod DKK 268 mio. i 2009.

Skat af årets resultat udgjorde DKK 77 mio. i 2010 mod DKK 66 mio. i 2009.

Herefter blev årets resultat i 2010 DKK 229 mio. mod DKK 202 mio. i 2009. Årets resul-

tat svarer til en forrentning af egenkapitalen på 5,7% i 2010 (2009: 6,7%), hvilket svarer til niveauet for de seneste fem års gennemsnit.

BALANCE

De samlede investeringer i ejendomme inklusive igangværende projekter vedrørende ejendommene udgjorde DKK 14.084 mio. pr. 31. december 2010 mod DKK 12.972 mio. ultimo 2009. Stigningen kan henføres til årets nettoinvesteringer, forbedringer på den eksisterende portefølje samt nettoopskrivning af ejendommenes værdi.

Likvide beholdninger udgjorde DKK 3 mio. ultimo 2010, hvilket er på samme niveau som ultimo 2009.

Koncernens egenkapital udgjorde DKK 4.383 mio. ultimo 2010 mod DKK 3.281 mio. ultimo 2009. Nettoforøgelsen skyldes primært årets nettoresultat og emissionen i marts 2010, som gav et bruttoprovenu på DKK 983 mio.

Egenkapitalandelen udgjorde herefter 30,9% ultimo 2010 mod 25,1% ultimo 2009. Jeudan har hermed en opkøbskapacitet på niveauet DKK 2-3 mia.

De langfristede forpligtelser udgjorde DKK 8.399 mio. ultimo 2010 mod DKK 7.402 året før. Stigningen kan primært henføres til finansiering af ejendomsinvesteringer i

2010 samt optagelse af realkreditlån i ejendomme erhvervet ultimo 2009, hvor provenuet er anvendt til indfrielse af en kortfristet bridgefinansiering optaget i forbindelse med købet af disse ejendomme.

De kortfristede forpligtelser udgjorde DKK 1.422 mio. ultimo 2010 mod DKK 2.386 mio. ultimo 2009. Faldet kan henføres til indfrielse af bridgefinansiering, som beskrevet ovenfor.

PENGESTRØMME OG LIKVIDITET

Likviditeten fra de løbende driftsaktiviteter udgjorde DKK 233 mio. i 2010 (2009: DKK 169 mio.). Efter ændringer i driftskapitalen udgjorde likviditetspåvirkningen DKK 200 mio. i 2010 (2009: DKK 160 mio.), svarende til DKK 20,3 pr. aktie i 2010 mod DKK 22,3 pr. aktie i 2009.

Likviditetspåvirkningen af investeringsaktiviteterne, der omfatter Koncernens nettoinvesteringer i ejendomme udgjorde DKK - 773 mio. i 2010 (2009: DKK -764 mio.).

Likviditetspåvirkningen af finansieringsaktiviteterne, der primært omfatter optagelser og indfrielser af lån samt kapitaludvidelser, udgjorde DKK 1.497 mio. i 2010 (2009: DKK -1.094 mio.). I 2010 indfriede Jeudan realkreditlån for DKK 2.462 mio. (2009: DKK 419 mio.) og optog nye realkredit- og banklån for DKK 3.250 mio. (2009: DKK 1.044 mio.). Endvidere gennemførte Jeudan en emission i marts 2010 med et nettoprovenu på DKK 957 mio.

Hermed udgjorde de samlede pengestrømme DKK 924 mio. i 2010 (2009: DKK - 1.698 mio.).

Koncernens likviditetsreserve inklusive uudnyttede kreditfaciliteter udgjorde DKK 757 mio. pr. 31. december 2010 (2009: DKK 907 mio.).

BEGIVENHEDER EFTER 31. DECEMBER 2010

Jeudan har i 2011 købt en portefølje bestående af otte ejendomme i København til en samlet pris på DKK 459 mio. I forbindelse med handlen indtræder for så vidt angår to af ejendommene tilbudspligt til kunderne om erhvervelse af ejendommene ved omdannelse til andelsboligforening. Hvor vidt disse retter udnyttes, kendes ikke på nuværende tidspunkt. Ejendommene er erhvervet til et gennemsnitligt afkast på ca. 5% p.a. og en gennemsnitlig pris på ca. DKK 17.900 pr. m².

Herudover er der ikke siden udgangen af 2010 indtruffet begivenheder, som i væsentligt omfang påvirker Koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling.

FORVENTNINGER TIL 2011

Jeudans fokusering på rentable investeringer og løbende driftsforbedringer i den eksisterende ejendomsportefølje vil fortsætte i 2011, og den løbende tætte opfølgning på eksisterende kundeforhold vil blive fastholdt.

På baggrund af Jeudans ejendomsportefølje samt aktiviteterne i Jeudan Servicepartner forventes en nettoomsætning på niveauet DKK 1,1 mia. (2010: DKK 1.015 mio.).

Jeudans finansiering består dels af realkreditfinansiering med renteloft, dels af realkredit- og bankfinansiering med fast rente i en årrække. Derfor er den samlede finansieringsudgift forholdsvis forudsigelig.

Ledelsen forventer på denne baggrund et driftsresultat før kurs- og værdireguleringer (EBVAT) på mere end DKK 300 mio. i 2011, svarende til en stigning på ca. 20% i forhold til 2010 (DKK 255 mio.).

Jeudan vil fortsætte bestræbelserne på at øge ejendommenes værdi gennem bygningsforbedringer og effektivisering af driften. Herved dannes grundlag for positive værdireguleringer af ejendommenes værdi. Hertil kan komme værdireguleringer af såvel ejendomme som finansielle forpligtelser – positive som negative – som følge af udviklingen i priserne på ejendomsmarkedet og på de finansielle markeder.

Jeudan har kapitalmæssig styrke til at fortsætte investeringerne, når de rette muligheder foreligger, og fører løbende drøftelser herom. Drøftelserne kan resultere i yderligere investeringer i 2011.

De her beskrevne forventninger indeholder udsagn om forventninger til omsætning og driftsresultat (EBVAT), der i deres natur er forbundet med risici og usikkerhedsfaktorer, hvilket kan medføre væsentlige afvigelser i forhold til det forventede. Usikkerhedsfaktorerne udgøres blandt andet af manglende leje- og serviceindtægter, forøgede omkostninger til drift og vedligeholdelse og i mindre grad renteudviklingen. For uddybning af disse og andre faktorer henvises til afsnittet om risikofaktorer i årsrapporten for 2010.

ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS

Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til årsrapporten for 2009.

UDBYTTE OG GENERALFORSAMLING

Bestyrelsen vil på generalforsamlingen stille forslag om udbetaling af udbytte på DKK 11,00 pr. aktie (2009: DKK 11,00), svarende til en udlodning på DKK 116 mio. Den resterende del af årets resultat foreslås overført til reserverne.

På generalforsamlingen vil bestyrelsen endvidere stille forslag om godkendelse af Jeudans vederlagspolitik for bestyrelse og direktion samt retningslinjer for incitaments-

aflønning af direktionen, og den vil foreslå en ændring af vedtægternes § 10, stk. 1, hvorved rammen for størrelsen af bestyrelsen udvides til fire-seks medlemmer.

Jeudans ordinære generalforsamling afholdes 6. april 2011, kl. 16.30, i Moltkes Palæ 2, København K.

Finanskalender

  1. apr. 2011 Generalforsamling 17. maj 2011 Rapport for 1. kvartal 25. aug. 2011 Rapport for 1.-2. kvartal 17. nov. 2011 Rapport for 1.-3. kvartal 31. dec. 2011 Regnskabsåret slutter

Årsrapporten forventes at foreligge i uge 9 via NASDAQ OMX Copenhagen og på Selskabets hjemmeside.

BILAG

Koncernens resultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse, hovedtal på kvartalsbasis og segmentoplysninger.

Jeudan er en af Danmarks største børsnoterede ejendomsvirksomheder. Koncernen investerer i og driver kontor-, bolig- og detailejendomme i København. Koncernen har desuden et bredt udbud af ejendomsrelaterede rådgivnings-, service- og bygningsydelser. Strategien sigter mod fortsat vækst og lønsomhed, baseret på værdierne ordentlighed, dygtighed og tilgængelighed. Koncernen har 400 medarbejdere. Selskabets aktier er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen (JDAN). www.jeudan.dk.

Ledelsespåtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2010 for Jeudan A/S.

Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber.

Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af Koncernens og moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af Koncernens og moderselskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2010.

Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen giver en retvisende redegørelse af udviklingen i Koncernens og moderselskabets aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og Koncernens og moderselskabets finansielle stilling som helhed samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som Koncernen og moderselskabet står over for.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

København, 1. marts 2011

Direktionen

Per W. Hallgren Adm. direktør

Bestyrelsen

Niels Heering Tommy Pedersen (formand) (næstformand)

Jens Erik Udsen Hans Munk Nielsen Stefan Ingildsen

Resultatopgørelse

(DKK 1.000) 4. kvt. 4. kvt.
2010 2009 2010 2009
Nettoomsætning 296.986 206.844 1.015.413 743.750
Driftsomkostninger -137.636 -76.016 -404.541 -279.709
Bruttoresultat 159.350 130.828 610.872 464.041
Administrationsomkostninger -20.115 -15.180 -66.141 -49.578
Resultat før finansielle poster (EBIT) 139.235 115.648 544.731 414.463
Finansielle indtægter 1.393 1.172 6.599 5.170
Finansielle omkostninger -69.194 -73.258 -296.725 -238.269
Resultat før kurs- og værdireg. (EBVAT) 71.434 43.562 254.605 181.364
Urealiseret gevinst og tab 879.068 49.029 520.034 -23.889
Realiseret gevinst og tab -380.203 -14.173 -468.928 110.217
Resultat før skat 570.299 78.418 305.711 267.692
Skat -144.122 -17.833 -76.917 -65.670
Resultat 426.177 60.585 228.794 202.022

Totalindkomstopgørelse

(DKK 1.000) 4. kvt. 4. kvt.
2010 2009 2010 2009
Resultat 426.177 60.585 228.794 202.022
Anden totalindkomst 0 0 0 0
Totalindkomst 426.177 60.585 228.794 202.022
Resultat pr. aktie (DKK) 40,30 8,20 23,27 28,18
Resultat pr. aktie, udvandet (DKK) 40,30 8,20 23,27 28,18

Balance

(DKK 1.000) 31. dec.
2010
31. dec.
2009
AKTIVER
Materielle aktiver:
Investeringsejendomme 13.894.609 12.680.291
Igangværende projekter investeringsejendomme 189.528 291.459
Driftsmateriel og inventar 44.803 29.599
Materielle aktiver i alt 14.128.940 13.001.349
Finansielle anlægsaktiver:
Udlån 2.136 0
Finansielle anlægsaktiver i alt 2.136 0
Langfristede aktiver i alt 14.131.076 13.001.349
Tilgodehavender:
Indestående Grundejernes Investeringsfond 4.003 4.006
Igangværende arbejder 6.348 9.144
Tilgodehavender fra salg af tjenesteydelser 30.686 25.907
Andre tilgodehavender 25.447 24.332
Periodeafgrænsningsposter 2.875 2.190
Tilgodehavender i alt 69.359 65.579
Likvide beholdninger 3.454 2.789
Kortfristede aktiver i alt 72.813 68.368
AKTIVER I ALT 14.203.889 13.069.717
(DKK 1.000) 31. dec.
2010
31. dec.
2009
PASSIVER
Egenkapital:
Aktiekapital 1.058.645 756.175
Overført resultat 3.324.779 2.525.282
Egenkapital i alt 4.383.424 3.281.457
Langfristede forpligtelser:
Realkreditlån 6.710.014 6.144.169
Finansieringsinstitutter 788.422 442.674
Deposita 138.118 107.527
Udskudt skat 756.480 702.848
Lovpligtige vedligeholdelsesforpligtelser 5.506 4.800
Langfristede forpligtelser i alt 8.398.540 7.402.018
Kortfristede forpligtelser:
Realkreditlån 68.412 90.476
Finansieringsinstitutter 1.162.494 2.063.916
Deposita 71.057 87.072
Lovpligtige vedligeholdelsesforpligtelser 59 60
Modtagne forudbetalinger fra kunder 10.274 19.029
Leverandører af varer og tjenesteydelser 33.985 24.534
Selskabsskat 1.934 759
Anden gæld 44.486 56.397
Periodeafgrænsningsposter 29.224 43.999
Kortfristede forpligtelser i alt 1.421.925 2.386.242
Forpligtelser i alt 9.820.465 9.788.260
PASSIVER I ALT 14.203.889 13.069.717

Egenkapitalopgørelse

DKK 1.000 Aktie-
kapital
Overført
resultat*
Egenkapital
i alt
EGENKAPITAL 1. JANUAR 2009 709.663 2.245.449 2.955.112
Aktieemission 46.512 153.488 200.000
Betalt udbytte -78.063 -78.063
Udbytte af egne aktier 90 90
Køb af egne aktier -7.345 -7.345
Salg af egne aktier 9.641 9.641
Totalindkomst for regnskabsåret 202.022 202.022
EGENKAPITAL 1. JANUAR 2010 756.175 2.525.282 3.281.457
Aktieemission 302.470 680.557 983.027
Emissionsudgifter -25.797 -25.797
Betalt udbytte -78.063 -78.063
Køb af egne aktier -5.994 -5.994
Totalindkomst for regnskabsåret 228.794 228.794
EGENKAPITAL 31. DECEMBER 2010 1.058.645 3.324.779 4.383.424

* I overført resultat indgår indbetalt overkurs ved emission, der er en fri reserve, pr. 31. december 2010 med t.DKK 1.846.374 (1. januar 2010: t.DKK 1.165.817; 1. januar 2009: t.DKK 1.012.329).

Pengestrømsopgørelse

DKK 1.000
4. kvt.
4. kvt.
2010
2009
2010
2009
Resultat før finansielle poster (EBIT)
139.235
115.648
544.731
414.463
Modtagne finansielle indtægter
1.706
1.172
6.599
5.170
Betalte finansielle omkostninger
-73.429
-76.049
-309.204
-248.677
Regnskabsmæssige afskr./nedskr.
4.479
2.997
15.429
11.416
Betalt selskabsskat
-22.967
-10.728
-24.654
-13.016
Pengestrømme før ændring i driftskapital
49.024
33.040
232.901
169.356
Ændringer i driftskapital:
Tilgodehavender
13.512
5.599
-1.869
-12.587
Lovpligtige vedligeholdelsesforpligtelser
-24
93
337
-124
Leverandører af varer og tjenesteydelser mm
-14.548
11.925
-31.780
3.071
Pengestrømme fra driftsaktiviteter i alt
47.964
50.657
199.589
159.716
Igangværende projekter investeringsejendomme
-89.463
-90.192
-306.213
-327.298
Forbedringer investeringsejendomme
-9.067
675
-26.355
-3.560
Køb af investeringsejendomme med fradrag af deposita
-401.138
-363.763
-737.918
-363.763
Salg af investeringsejendomme med fradrag af deposita
-11.035
0
325.234
0
Virksomhedsovertagelse
0
-58.568
0
-58.568
Udlån
-2.137
0
-2.137
0
Likvide beholdninger som er deponeret
15
-451
451
-451
Driftsmateriel og inventar, netto
-4.233
-4.790
-25.711
-10.334
Pengestrømme fra investeringsaktiviteter i alt
-517.058
-517.089
-772.649
-763.974
Indfrielse af realkreditlån
-1.434.487
-179.359 -2.462.480
-418.684
Indfrielse af lån hos finansieringsinstitutter
0 -1.731.415
-32.542 -1.747.415
Optagelse af realkreditlån
1.047.837
165.718
2.828.606
1.044.352
Optagelse af lån hos finansieringsinstitutter
421.443
0
421.443
0
Afdrag på realkreditlån
-16.900
-10.827
-89.955
Afdrag på lån hos finansieringsinstitutter
-16.315
-9.300
-41.715
-65.558
-35.100
Modtagne deposita, netto
-3.473
818
508
4.284
Aktieemission, netto
0
200.000
957.230
200.000
Betalt udbytte
0
0
-78.063
-77.973
Køb af egne aktier
-3.221
0
-5.994
-7.345
Salg af egne aktier
0
7.264
0
Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter i alt
-5.116 -1.557.101 1.497.038 -1.093.798
9.641
Pengestrømme i alt
-474.210 -2.023.533
923.978 -1.698.056
Likviditet primo
-624.708
-585 -2.022.896
-326.062
Tilgang ved virksomhedsovertagelse
0
1.222
0
1.222
Likviditet ultimo
-1.098.918 -2.022.896 -1.098.918 -2.022.896
Specifikation:
Likvide beholdninger ifølge regnskab 3.454 2.789 3.454 2.789
Likvide beholdninger som er deponeret 0 -451 0 -451
Træk på driftskreditter inkl. bridgefinansiering -1.102.372 -2.025.234 -1.102.372 -2.025.234
Likviditet ultimo -1.098.918 -2.022.896 -1.098.918 -2.022.896
Garanterede kreditfaciliteter inkl. bridgefinansiering 1.856.000 2.930.000 1.856.000 2.930.000
Finansielle reserver ultimo 757.082 907.104 757.082 907.104

Hovedtal på kvartalsbasis

DKK mio. 4. kvt.
2008
1. kvt.
2009
2. kvt.
2009
3. kvt.
2009
4. kvt.
2009
1. kvt.
2010
2. kvt.
2010
3. kvt.
2010
4. kvt.
2010
Resultatopgørelse
Nettoomsætning 171 180 186 171 207 216 238 264 297
Bruttoresultat
Resultat før finansielle poster
102
90
110
97
114
103
109
99
131
115
146
130
156
139
150
137
159
139
(EBIT)
Resultat før kurs- og værdireg. 41 44 49 45 43 51 65 68 71
Resultat før skat -891 101 116 -28 79 35 -197 -102 570
Resultat -667 76 87 -21 60 27 -147 -77 426
Balance (ultimo)
Investeringsejendomme m.m. 9.347 9.421 9.513 9.598 12.972 13.243 13.344 13.475 14.084
Samlede aktiver 9.426 9.542 9.744 9.745 13.070 13.409 13.488 13.606 14.204
Egenkapital 2.955 3.033 3.038 3.014 3.281 4.266 4.039 3.962 4.383
Pengestrømme
Driftsaktiviteter 25 47 26 36 51 41 45 66 48
Investeringsaktiviteter -258 -72 -91 -84 -517 -135 -17 -104 -517
Finansieringsaktiviteter 391 72 425 -34 -1.557 473 667 362 -5

Segmentoplysninger 4. kvt. 2010

DKK 1.000 Ejendomme Service Eliminering Koncern i alt
Nettoomsætning, eksterne kunder 188.694 108.292 0 296.986
Nettoomsætning, mellem segmenter 555 17.787 -18.342 0
Nettoomsætning 189.249 126.079 -18.342 296.986
Driftsomkostninger -45.296 -107.670 15.330 -137.636
Bruttoresultat 143.953 18.409 -3.012 159.350
Administrationsomkostninger -17.052 -3.237 174 -20.115
Finansielle poster, netto -68.941 529 0 -68.412
Urealiseret gevinst og tab 879.068 0 0 879.068
Realiseret gevinst og tab -380.203 0 0 -380.203
Segmentresultat 556.825 15.701 -2.838 569.688
Ikke-fordelte finansielle poster - - - 611
Resultat før skat - - - 570.299
Skat af periodens resultat - - - -144.122
Periodens resultat - - - 426.177
Segment aktiver 14.113.129 985.888 -937.498 14.161.519
Ikke-fordelte aktiver - - - 42.370
Aktiver i alt - - - 14.203.889
Segment forpligtelser 8.644.075 914.004 -861.320 8.696.759
Ikke-fordelte forpligtelser - - - 1.123.706
Forpligtelser i alt - - - 9.820.465
Tilgang af langfristede materielle aktiver 202.133 3.335
Afskrivninger
Periodens regulering af nedskrivning til i
1.268 1.780
mødegåelse af tab på tilgodehavender, udgift 408 -51

Segmentoplysninger 4. kvt. 2009

DKK 1.000 Ejendomme Service Eliminering Koncern i alt
Nettoomsætning, eksterne kunder 163.364 43.480 0 206.844
Nettoomsætning, mellem segmenter 340 39.934 -40.274 0
Nettoomsætning 163.704 83.414 -40.274 206.844
Driftsomkostninger -37.481 -74.933 36.398 -76.016
Bruttoresultat 126.223 8.481 -3.876 130.828
Administrationsomkostninger -13.210 -3.440 1.470 -15.180
Finansielle poster, netto -66.640 698 -2 -65.944
Urealiseret gevinst og tab 49.029 0 0 49.029
Realiseret gevinst og tab -14.173 0 0 -14.173
Segmentresultat 81.229 5.739 -2.408 84.560
Ikke-fordelte finansielle poster - - - -6.142
Resultat før skat - - - 78.418
Skat af periodens resultat - - - -17.833
Periodens resultat - - - 60.585
Segment aktiver 12.996.125 672.460 -638.108 13.030.477
Ikke-fordelte aktiver - - - 39.240
Aktiver i alt - - - 13.069.717
Segment forpligtelser 7.685.463 620.758 -579.849 7.726.372
Ikke-fordelte forpligtelser - - - 2.061.888
Forpligtelser i alt - - - 9.788.260
Tilgang af langfristede materielle aktiver 2.989.014 4.451
Afskrivninger
Periodens regulering af nedskrivning til i
732 1.103
mødegåelse af tab på tilgodehavender, indtægt -144 0

Segmentoplysninger 2010

Ejendomme Service Eliminering Koncern i alt
Nettoomsætning, eksterne kunder 725.681 289.732 0 1.015.413
Nettoomsætning, mellem segmenter 1.797 108.845 -110.642 0
Nettoomsætning 727.478 398.577 -110.642 1.015.413
Driftsomkostninger -144.087 -363.268 102.814 -404.541
Bruttoresultat 583.391 35.309 -7.828 610.872
Administrationsomkostninger -56.934 -11.829 2.622 -66.141
Finansielle poster, netto -295.014 1.871 0 -293.143
Urealiseret gevinst og tab 520.034 0 0 520.034
Realiseret gevinst og tab -468.928 0 0 -468.928
Segmentresultat 282.549 25.351 -5.206 302.694
Ikke-fordelte finansielle poster - - - 3.017
Resultat før skat - - - 305.711
Skat af årets resultat - - - -76.917
Årets resultat - - - 228.794
Segment aktiver 14.113.129 985.888 -937.498 14.161.519
Ikke-fordelte aktiver - - - 42.370
Aktiver i alt - - - 14.203.889
Segment forpligtelser 8.644.075 914.004 -861.320 8.696.759
Ikke-fordelte forpligtelser - - - 1.123.706
Forpligtelser i alt - - - 9.820.465
Tilgang af langfristede materielle aktiver 845.931 22.215
Afskrivninger
Årets regulering af nedskrivning til i
4.920 6.116
mødegåelse af tab på tilgodehavender, udgift 2.723 50

Segmentoplysninger 2009

Ejendomme Service Eliminering Koncern i alt
Nettoomsætning, eksterne kunder 557.222 186.528 0 743.750
Nettoomsætning, mellem segmenter 1.394 110.870 -112.264 0
Nettoomsætning 558.616 297.398 -112.264 743.750
Driftsomkostninger -117.748 -263.237 101.276 -279.709
Bruttoresultat 440.868 34.161 -10.988 464.041
Administrationsomkostninger -41.739 -11.557 3.718 -49.578
Finansielle poster, netto -231.482 2.269 -5 -229.218
Urealiseret gevinst og tab -23.889 0 0 -23.889
Realiseret gevinst og tab 110.217 0 0 110.217
Segmentresultat 253.975 24.873 -7.275 271.573
Ikke-fordelte finansielle poster - - - -3.881
Resultat før skat - - - 267.692
Skat af årets resultat - - - -65.670
Årets resultat - - - 202.022
Segment aktiver 12.996.125 672.460 -638.108 13.030.477
Ikke-fordelte aktiver - - - 39.240
Aktiver i alt - - - 13.069.717
Segment forpligtelser 7.685.463 620.758 -579.849 7.726.372
Ikke-fordelte forpligtelser - - - 2.061.888
Forpligtelser i alt - - - 9.788.260
Tilgang af langfristede materielle aktiver
Afskrivninger
3.238.730
3.460
5.842
4.554
Årets regulering af nedskrivning til i
mødegåelse af tab på tilgodehavender, udgift 3.829
-24

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.