Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Jeudan A/S Capital/Financing Update 2012

Feb 22, 2012

Preview isn't available for this file type.

Download source file
{# SEO P0-1: filing HTML is rendered server-side so Googlebot sees the full text without executing JS or following an iframe to a Disallow'd CDN path. The content has already been sanitized through filings.seo.sanitize_filing_html. #}

København, 2012-02-22 12:17 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Jeudan udbygger sine
investeringer i København og har købt en portefølje bestående af syv erhvervs-
og boligejendomme i København til en samlet pris på DKK 454 mio.

Købet er i overensstemmelse med Jeudans mangeårige strategi om investering i
velbeliggende kvalitetsejendomme i København.

Porteføljen omfatter følgende ejendomme:

Adelgade 115, København K

Borgergade 142, København K

Fiolstræde 31-33, København K

Købmagergade 47, København K

Pilestræde 35A, København K

St. Strandstræde 20, København K

Vesterbrogade 11, København V

Jeudan ejer og driver i forvejen andre ejendomme i nærheden af flere af de
nyerhvervede ejendomme, hvilket medvirker til at underbygge lønsomheden i
driften.

Ejendommene har et samlet areal på ca. 16.500 m² og er erhvervet til et
gennemsnitligt afkast på ca. 5,6% p.a. og en gennemsnitlig pris på ca. DKK
27.400.

”Vi er tilfredse med at udbygge vores investeringer i det centrale København i
en periode, hvor udbuddet af velbeliggende kvalitetsejendomme er begrænset. Vi
fortsætter hermed bestræbelserne på at øge Jeudans driftsresultater gennem
vores velkendte, fokuserede strategi,” siger adm. direktør Per W. Hallgren.

De foretagne investeringer giver ikke anledning til at ændre Jeudans tidligere
offentliggjorte forventninger for 2012 – som meddelt 24. januar 2012 – om et
driftsresultat (EBVAT) på niveauet DKK 350-390 mio., svarende til en stigning
på ca. 20% i forhold til det forventede driftsresultat for 2011.

Årsregnskabsmeddelelsen for 2011 er planlagt offentliggjort 27. februar 2012.

Yderligere oplysninger:

Adm. direktør Per W. Hallgren, tlf. 70 10 60 70

Jeudan A/S, Sankt Annæ Plads 13, 1250 København K. Tlf. 70 10 60 70.

Jeudan er en af Danmarks største børsnoterede ejendoms- og servicevirksomheder.
Koncernen investerer i og driver større kontor-, bolig- og detailejendomme i
København. Koncernen tilbyder i Jeudan Servicepartner et bredt udbud af
ejendomsrelaterede rådgivnings-, service- og bygningsydelser. Strategien sigter
mod fortsat vækst og lønsomhed, baseret på værdierne ordentlighed, dygtighed og
tilgængelighed. Koncernen har 400 medarbejdere. Selskabets aktier er noteret på
NASDAQ OMX Copenhagen (JDAN). www.jeudan.dk.