AGM Information • Apr 17, 2013
Preview not available for this file type.
Download Source FileKøbenhavn, 2013-04-17 18:27 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- På Jeudans ordinære
generalforsamling onsdag 17. april 2013 blev årsrapporten for 2012 godkendt,
herunder den foreslåede resultatdisponering. Generalforsamlingen vedtog således
bestyrelsens forslag om udbetaling af udbytte på DKK 6,00 pr. aktie af DKK 100,
svarende til et samlet udbytte på DKK 64 mio.
Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens vederlag og udvalgshonorar som
foreslået.
Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens ændringsforslag til
vedtægtsændringer, som omhandlede:
-- Bemyndigelse til at forhøje aktiekapitalen med fortegningsret for
eksisterende aktionærer med indtil DKK 250 mio.
-- Bemyndigelse til at forhøje aktiekapitalen uden fortegningsret for
eksisterende aktionærer med indtil DKK 50 mio.
Generalforsamlingen bemyndigede bestyrelsen til – indtil næste ordinære
generalforsamling – at lade Selskabet erhverve egne aktier inden for en samlet
pålydende værdi på 10% af Selskabets aktiekapital.
Generalforsamlingen genvalgte advokat Niels Heering, adm. direktør Tommy
Pedersen, direktør Jens Erik Udsen, Hans Munk Nielsen og økonomidirektør Stefan
Ingildsen til bestyrelsen.
Generalforsamlingen genvalgte Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
som revisor.
Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig uændret med Niels
Heering som formand og Tommy Pedersen som næstformand.
Yderligere oplysninger:
Bestyrelsesformand Niels Heering, tlf. 3341 4141
Jeudan A/S, Sankt Annæ Plads 13, 1250 København K. Tlf. 7010 6070.
Jeudan er Danmarks største børsnoterede ejendoms- og servicevirksomhed.
Koncernen investerer i og driver større kontor-, bolig- og detailejendomme i
København. Koncernen tilbyder i Jeudan Servicepartner et bredt udbud af
ejendomsrelaterede rådgivnings-, service- og bygningsydelser. Strategien sigter
mod fortsat vækst og lønsomhed, baseret på værdierne ordentlighed, dygtighed og
tilgængelighed. Koncernen har 400 medarbejdere. Jeudans aktier er noteret på
NASDAQ OMX Copenhagen (JDAN). www.jeudan.dk.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.